Voldsepisode i Kolding

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Tirsdag aften var Sydøstjyllands Politi synligt til stede i krydset mellem Haderslevvej og Agtrupvej i Kolding. Hændelsen omhandlede en voldsepisode mellem 3 personer.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelse om en voldsepisode i Kolding kl. ca. 21.40 tirsdag aften. Da politiet nåede frem var en 32-årig mand fra Kolding til stede, og han var under hændelsen blevet stukket med en ukendt genstand i den ene balle.

Politiets efterforskning førte senere på natten til anholdelse af to mænd fra Kolding på henholdsvis 31 år og 21 år, som mistænkes for at være involveret i hændelsen. Begge mænd er efter afhøring blevet løsladt igen, men efterforskningen af voldsepisoden fortsætter. De to mænd er fortsat sigtet for kvalificeret vold.

Sydøstjyllands Politi betragter voldsepisoden som en isoleret hændelse mellem nogle personer.

Af hensyn til den videre efterforskning så kan Sydøstjyllands Politi ikke dele flere oplysninger om sagen.

FC Fredericia etablerer “Kids Corner”

0

FC Fredericia er i samarbejde med Fredericia Idrætscenter og Wiggers & Klement gået i gang med at etablere et midlertidig børne-hjørne på Monjasa Park, som skal færdigudvikles på sigt.

Området hvor vi til hjemmekampe har hoppeborge fra 123fest.dk stående, vil fremover komme indenfor hegnet. Det betyder at den ca. 150m2 store græsplæne i det nordvestlige hjørne af Monjasa Park ved indgangen til Monjasa Tribunen i fremtiden kommer til at være inde på Monjasa Park.

– Vi oplever stigende interesse fra børn i forbindelse med de hoppeborge vi har stående. Derudover kan vi se at flere og flere børn kommer til fodbold på Monjasa Park. Ved at vi udvider indhegningen og får hoppeborgene inden for hegnet, så er “far-mand” fri for at stå udenfor stadion med en fadøl i hånden og holde øje med sine børn uden at kunne se fodbold. Nu kan far/mor stå i Kids Corner og nyde en god fodboldkamp, eller snakke med andre forældre på de opstillede bord/bænke-sæt samtidig med at børnene er underholdt og under observation, oplyser FC Fredericia.

I første omgang til kampen i mod Næstved Boldklub søndag d. 1 oktober vil der være opsat midlertidig byggehegn omkring området, men på sigt skal der opstilles rigtig indhegning og jorden skal anlægges på ny og jævnes ud. Dette arbejder starter så snart at økonomien omkring dette er på plads.

Derudover vil FC Fredericia på sigt udvikle området med flere og flere aktiviteter og andre tiltag.

Alle børn kommer altid gratis ind på Monjasa Park til og med 15 år. Alt hvad I skal gøre er at hente en gratis børnebillet på vores hjemmeside under de kampe I vil se.

123fest.dk sørger for underholdningen til alle kampe i børneområdet, så længe at vejret tillader det.

Erhvervsuddannelserne har mistet knap to milliarder kroner siden 2010

0

En mindre og mindre del af de samlede uddannelsesmidler er blevet fordelt til erhvervsuddannelserne, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Erhvervsuddannelsernes samlede undervisningsudgifter er faldet med 1,8 milliarder kroner siden 2010. Det er en nedgang på 22,8 procent.

Udgifterne er således faldet fra 7,9 milliarder kroner i 2010 til 6,1 milliarder kroner i 2023.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i analysen sammenligner finansloven for 2023 med regnskaber for 2010 på baggrund af data fra Økonomistyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

-Der er ikke noget at sige til det, hvis man ude på erhvervsskolerne føler, at den står på smalhals. På 13 år har de tabt hver fjerde krone, siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

-En stor del af uddannelsernes finansiering sker gennem et taxametersystem, hvor det er antallet af elever, der er styrende for, hvor mange midler de får tilført, siger Jon Nielsen.

-Jo færre unge, der søger ind på erhvervsuddannelser, des færre penge får uddannelsesstederne at drive uddannelse for. Det er en negativ spiral, hvor uddannelsesstederne har måttet spare, og det gør det sværere for uddannelserne at gøre sig attraktive i de unges øjne, siger Jon Nielsen.

Erhvervsuddannelsernes bid af uddannelseskagen er skrumpet

Mens erhvervsuddannelserne har mistet bevillinger, er det gået den modsatte vej på universiteterne. Det betyder, at erhvervsuddannelsernes andel af de samlede udgifter til uddannelse er faldet, mens de lange videregående uddannelsers andel er steget.

I 2010 gik 23,8 procent af de samlede undervisningsudgifter til erhvervsuddannelserne mod 18,4 procent i 2023. Et fald på 5,4 procentpoint.

Omvendt blev 20,9 procent af undervisningsudgifterne brugt på lange videregående uddannelser i 2010 mod 25,7 procent i 2023. En stigning på 4,8 procentpoint.

-Vi ved fra fremskrivninger, at faglært arbejdskraft bliver en endnu større mangelvare i fremtiden, end det er i dag, og det kan blive et problem for den grønne omstilling og for velfærden, hvis ikke vi lykkes med at uddanne flere faglærte. Derfor er det et problem, at vi ser den skævvridning, som vi gør. Vi bruger flere og flere penge på lange universitetsuddannelser på bekostning af erhvervsuddannelserne, siger Jon Nielsen.

I forbindelse med sit finanslovsudspil har regeringen bebudet, at den vil øge udgifterne på erhvervsuddannelser med 900 millioner kroner om året i 2030.

-Det kræver en regulær saltvandsindsprøjtning at bryde den negative spiral, hvor færre unge vælger erhvervsuddannelserne, der så mister noget af deres finansiering. Derfor er de nye midler, som regeringen kommer med tiltrængte, siger Jon Nielsen.

Analysens hovedkonklusioner

-Erhvervsuddannelsernes samlede undervisningsudgifter i 2023 tegner til at blive 1,8 milliarder kroner lavere end i 2010. Det er en nedgang på 22,8 procent. Det viser en sammenligning af finansloven for 2023 med regnskaberne for 2010. Gymnasiernes undervisningsudgifter er omtrent de samme som i 2010, mens de videregående uddannelser har set en fremgang.
-Det betyder, at en mindre del af de samlede uddannelsesmidler går til erhvervsuddannelser i dag end i 2010. I takt med at flere unge er søgt imod de dyrere uddannelser, er erhvervsuddannelsernes andel af uddannelsesudgifterne faldet fra cirka 24 til cirka 18 procent.
-Der er store forskelle på, hvor meget forskellige uddannelser koster. Det koster for eksempel seks gange så meget at uddanne en akademiker som at uddanne en faglært.

Dødsfald Fredericia den 27. september 2023

0

Betty Jensen, 1932-2023

DBU vil fortsat ikke møde russiske landshold

0
Foto: Anders Kjærbye - DBUfoto

Selvom UEFA overvejer at inkludere russiske U17-hold i deres turneringer, fastholder DBU deres beslutning om, at danske fodboldlandshold ikke vil konkurrere mod Rusland.

Dette følger i kølvandet på UEFAs beslutning tirsdag om at overveje russiske U17-hold, der tidligere var blevet udelukket på grund af Ruslands indtrængen i Ukraine. DBU’s kommunikationschef, Jakob Høyer, bekræfter denne holdning:


– Vi kommer ikke til at se et dansk landshold stille op mod et russisk landshold – uanset alder. Det vil jeg gerne understrege. DBU’s holdning er den samme, som den hele tiden har været, siger Jakob Høyer.

Udskiftning på udviklingslandsholdet

0
Foto: Lars Møller

Hvert år reviderer DanskHåndbold udviklingstruppen på henholdsvis herre- og kvindesiden. Igen i år er der udskiftninger i begge trupper, hvor nye spillere sluses ind, nogle rykkes op i A-landsholdstruppen, mens andre sluses ud af udviklingstrupperne igen.

I 2018 præsenterede DanskHåndbold og Team Danmark en udviklingsstrategi med formålet om at identificere fremtidens A-landsholdsspillere ved at koncentrere udviklingsmidlerne på en begrænset gruppe spillere. Den gruppe kaldes for udviklingstruppen, og hvert år revideres den på både kvinde- og herresiden.

På herresiden er to nye spillere blevet taget ind i truppen, nemlig bagspilleren Magnus Haubro fra Ribe-Esbjerg HH og stregspiller Thor Christensen fra Skanderborg AGF Håndbold. Desuden rykker både Simon Pytlick, Aaron Mensing og Thomas Arnoldsen op som en fast del af A-landsholdstruppen, mens Emil Lærke sluses ud af udviklingstruppen.

Simon S. Sørensen, der er ansvarlig for herrernes udviklingstrup, fortæller her lidt om ændringerne:

– Vi har, som vi plejer, evalueret truppen og blandt andet kigget på, hvor lang tid den enkelte spiller har været en del af truppen, og hvor de står lige nu i deres karriere. Det betyder, at vi nu skifter lidt ud igen og giver plads til to nye spillere i form af Magnus og Thor, der begge to har haft to rigtig flotte sæsoner sidste år. Begge spillere har tidligere være med omkring U-landsholdene og har de sidste par år udviklet sig rigtig godt i deres respektive klubber. Det skal de selvfølgelig forsætte med, og så håber vi, qua tilbuddene fra Team Danmark, at vi kan støtte yderligere op omkring den proces i deres videre udvikling, fortæller Simon Sørensen og tilføjer:

– I forhold til de fire spillere, der skiftes ud den anden vej, så er det kun positivt, at alle fire har fået debut på A-landsholdet, og to af dem desuden har fået slutrundedebut med A-landsholdet. Så de er alle rigtig godt på vej og fortsætter forhåbentlig bare deres flotte udvikling. Jeg er i hvert fald overbevist om, at vi kommer til at se meget mere til dem alle i fremtiden.

Herrernes udviklingstrup ser nu således ud:

Mads Lenbroch, Bjerringbro-Silkeborg Håndbold
Mads Hoxer Hangaard, Aalborg Håndbold
Oskar Vind Rasmussen, GOG
Emil Madsen, GOG
Mathias Rex, GOG
Mikkel Løvkvist, Bjerringbro-Silkeborg Håndbold
Joachim Lyng Als, GOG
Magnus Haubro, Ribe-Esbjerg HH
Thor Christensen, Skanderborg AGF Håndbold 

Blot to ændringer på kvindesiden
På kvindesiden er der ikke lige så store udskiftninger i år. Her er det nemlig kun fløjspiller Elma Halilcevic, der rykkes fast op i A-landsholdstruppen og stregspiller Maria Lykkegaard, der afsluttes i udviklingstruppen.

– Jeg bliver altid glad på spillernes og dansk håndbolds vegne, når vi oplever succes med vores udviklingsstrategi. Og det er også med begejstring, at vi sender Elma og Maria videre på deres rejse. Elma er efterhånden blevet en fast del af A-landsholdet, og bliver ved med at imponere og udvikle sig. Maria har etableret sig i en klub, der spiller med i Champions League, og har efterhånden opnået en erfaring, der gør det til et helt naturligt skridt for hende, at træde ud af udviklingstruppen, og så fortsætter vi naturligvis dialogen med hende, fortæller Lars Jørgensen, der er ansvarlig for kvindernes udviklingstrup sideløbende med jobbet som assistenttræner for A-landsholdet.

Kvindernes udviklingstrup ser nu således ud:

Clara Skyum Thomsen, København Håndbold
Louise Bak Jensen, Aarhus United
Emma Ernst Gandrup, Skanderborg Håndbold
Julie Mathiesen Scaglione, Ikast Håndbold
Clara Bang, Skanderborg Håndbold
Alberte Ebler, Aarhus United
Clara Skøtt, København Håndbold

Om udviklingsstrategien
Udviklingsstrategien skaber muligheder for at støtte spillerne med kyndig vejledning fra DanskHåndbold og Team Danmarks eksperter. Ansvaret for udviklingen ligger hos spillerne selv, og vejledningen fra eksperter er et supplement til spillernes daglige arbejde ude i klubberne, hvor det primære udviklingsarbejde finder sted.

Fokus i projektet er på at arbejde med individuelle indsatser bakket op af Team Danmarks eksperter inden for eksempelvis fysisk træning, sportspsykologi, ernæring og karrierevejledning.

På herresiden er Emil Jakobsen, Nikolaj Læsø og Mathias Gidsel tidligere rykket videre fra udviklingstruppen og fast ind omkring A-landsholdet. På kvindesiden har Emma Friis, Ida Marie Dahl, Amalie Milling og Cecilie Brandt gjort det samme.

Fyns Politi sigter mand for 27 tilfælde af butikstyveri

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Klokken 11 fremstiller anklagemyndigheden ved Fyns Politi en 40-årig mand i grundlovsforhør ved retten i Odense med begæring om varetægtsfængsling.

Manden sigtes for overtrædelse af straffelovens §276 omkring butikstyveri.

Manden er sigtet for i alt 27 tilfælde af butikstyveri til en samlet værdi af cirka 14.000 kroner.

– Butikstyveri er uacceptabelt og noget vi tager alvorligt, udtaler politikommissær ved Fyns Politi Søren Blomgren Wind-Hansen.

Arbejdsulykke i Give

0

Sydøstjyllands Politi er lige nu til stede ved en arbejdsulykke i Give på Vejlevej 270. Fire medarbejdere er kommet til skade.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelse om arbejdsulykken omkring kl. 7.00 i morges og er til stede på adressen sammen med brandvæsenet. Fire personer er blevet forbrændt under ulykken, og den ene person er kritisk tilskadekommen. De er alle bragt til behandling.

Der er endnu ikke klarhed omkring, hvad der har forårsaget arbejdsulykken og den følgende forbrænding af de fire personer. Det vil undersøgelser på stedet nu forsøge at afdække.

Ulykken er under kontrol, og der er ikke fare for øvrige personer eller materiel i nærheden.

Arbejdstilsynet er underrettet.

Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger, der kan deles på nuværende tidspunkt.

Politi gennemgår overvågning efter hærværk

0
(Arkivfoto)

Mandag aften blev et stillads udsat for hærværk i Oldenborggade i Fredericia.

Hændelsen skete mandag 20:23, og er muligvis blevet filmet af kameraovervågningen.

Politiet vil nu gennemgå overvågningsmateriale for at identificere den eller de mulige gerningsmænd, hvis det viser sig, at de er fanget på kameraet, oplyser vicepolitiinspektør Mikkel Ross.

FHK sejrede sikkert

0

Fredericia Håndboldklub vandt tirsdag aften 31-27 på udebane mod SønderjyskE og kom dermed tilbage på sporet efter to nederlag i træk.

Det var ellers ikke med de bedste kort på hånden, at FHK drog til Broager Sparekassen Skansen. Stregkæmpen Evgeni Pevnov var tvivlsom til kampen, efter han udgik i fredagens nederlag til Ribe-Esbjerg, men den bomstærke stregspiller viste sig som en kriger. Til gengæld var FHK uden Thorsten Fries, der var ukampdygtig, og i stedet var 2. divisionskeeper Julius Fenger med på bænken som gardering for Sebastian Frandsen.

I starten af kampen lignede det, at målmandssituationen kunne blive et issue. Målene haglede ind bag Frandsen, som heller ikke fik meget hjælp af forsvaret. SønderjyskE spillede i et voldsomt opskruet tempo, som gjorde, at FHK ikke kom til at stå etableret i forsvaret, og det gav problemer.

SønderjyskE var i front med 10-8 efter 12 minutter, men stille og roligt arbejdede Frandsen sig ind i opgøret. Ved stillingen 12-11 efter 16 minutter stoppede han Sebastian Augustinussen fra højre fløj, og det fik for alvor den over to meter høje keeper i gang. I den anden ende gjorde James Junior Scott og Pevnov en forskel – Scott med sit hurtige antrit og hårde skud, og Pevnov med den imponerende fysik på stregen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

James Junior Scott har spillet en meget lille rolle for FHK i denne sæson, men det ændrede sig i kampen mod SønderjyskE, og franskmanden endte med at være en af de helt store årsager til, at FHK gik til pause foran 19-15.

I anden halvleg skiftede FHK taktik. Fra at være med i det opskruede tempo blev der i stedet trukket tempo ud af kampen. Det var formentlig belært af kampe tidligere på sæsonen mod Lemvig-Thyborøn og Mors-Thy, hvor sikre føringer på udebane blev smidt væk, og med mere ro på spillet ville FHK undgå det.

Det forhindrede dog ikke SønderjyskE i at reducere til 20-18 i anden halvlegs indledning, og de fik chancen for at komme endnu tættere på, men formøblede chancen. I stedet strammede FHK op. Sebastian Frandsen fortsatte med at lukke af, og ved stillingen 24-19 krydrede han med en straffekastredning.

Føringen nåede op på 30-23, inden FHK faldt i kadence i de sidste ti minutter af opgøret, men det ændrede ikke på, at FHK rejste sig efter to nederlag i træk og vandt kampen med 31-27.

adp-as.dk

Næste gang FHK skal i kamp er den 3. oktober på hjemmebane mod TMS Ringsted.

Uventet åbning til FHK? Aalborg uden markante profiler

0
Fredericia HK går ind til lørdagens første slutspilskamp mod Aalborg Håndbold med udsigt til at møde et svækket nordjysk mandskab. Aalborg Håndbold oplyser nemlig før...