KL: Vi skal have en folkeskole for alle børn

0
Pressefoto

Regeringen har præsenteret et udspil, der skal sætte folkeskolen fri med langt færre mål og større fokus på praktisk undervisning. En omstilling, som kommuner og skolens parter længe har efterspurgt, så vi får en folkeskole, hvor alle børn trives, lærer og udvikler sig.

Det bliver en fornyelse af folkeskolen. Fremover skal der være færre mål, færre regler og større fokus på praktiske færdigheder.

Sådan lyder en del af det folkeudspil, som regeringen netop har præsenteret. Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, tager positivt imod udspillet og siger, at det på mange træk lægger op til det, partnerskabet Sammen om Skolen længe har efterlyst:

– Vi skal have en skole for alle børn og give vores dygtige medarbejdere bedre vilkår for at skabe en skoledag, alle børn profiterer af. Dem, der har brug for en hånd i ryggen. For de dygtige. Det kræver, at folkeskolen får en anden rammesætning, end den har i dag. I KL har vi længe arbejdet sammen med skolens parter om, hvad der skal til for at lave den skole, der bedst rammer alle børn. Ministeren har været med i drøftelserne og lyttet til os, slår Thomas Gyldal Petersen fast og fortsætter:

– I udspillet er der for eksempel konkrete redskaber til at skabe en skoledag, hvor der er plads til motivere og udfordre alle børn. Det giver forhåbentlig en meget bedre og sjovere skoledag for både elever, skolens medarbejdere og ledere.

Bedre muligheder for undervisning, der tænder ilden i øjnene

Regeringen lægger med udspillet op til en ny balance mellem teori og praksis i alle folkeskolens fag. Det betyder et opgør med Fælles Mål, så der i stedet bliver mere tid til blandt andet den praktiske undervisning. En omstilling, som kommunerne længe har efterspurgt:

– Det kræver tid og plads til medarbejdernes faglige kreativitet, at bringe undervisningen mere ud af skolen og bringe verden udefra mere ind i skolen. Det kan de mange konkrete læringsmål komme til at stå i vejen for. Ikke mindst i udskolingen, hvor læringsmål og afgangsprøvernes indhold kan blive forstyrrende for undervisningen, siger Thomas Gyldal Petersen og konstaterer, at færre mål og regler i folkeskolen er helt essentielt:

– Færre mål giver os kommuner bedre mulighed for at lave en skole lokalt sammen med skolens lærere, pædagoger, ledere og i tæt dialog med elever og forældre. En skole, der tænder ilden i øjnene hos både børn og lærere. Det er helt essentielt. For ligesom børn skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens, så skal landets skoler også have mulighed for at være forskellige for at kunne skabe en undervisning, der passer til alle skolens elever og de lokale forhold.

I dag bruger vi mere end hver fjerde krone i folkeskolen på specialundervisning. På den måde står en meget lille del af eleverne for en stadig større del af det samlede budget, hvilket kan presse almenundervisningen. Det lægger regeringen nu op til at ændre, så flere børn bliver en del af den almene undervisning og flere midler dermed kan bruges her. Et helt nødvendigt skifte, siger Thomas Gyldal Petersen:

– Vi er glade for, at regeringen så klart stempler ind på, at flere elever og dermed flere ressourcer og faglighed skal blive i folkeskolens almene undervisning. Det er vigtigt for både sårbare og stærke elever, at vi får skabt nogle endnu stærkere fællesskaber, hvor flere børn kan undervises. Vi skal have vendt den udvikling, hvor stadig flere penge går fra det almene til det specialiserede. Det gør vi ved, at udvikle den fælles folkeskole, så den giver endnu bedre plads til de børn, der har særlige behov.

Thomas Gyldal Petersen pointerer, at hvis vi skal lykkes med at skabe den bedste skole, er det afgørende, at regeringen giver tid og har tålmodighed til at udvikle den i fællesskab med dem, der står med opgaverne i hverdagen:

– Det arbejde ser vi frem til at drøfte og løfte med parterne i Sammen om Skolen, afslutter han.

Forurening fra Grindsted gamle losseplads udgør ikke en risiko for Grindsted Å og Engsøen

0

Forureningen fra den gamle losseplads i Grindsted er blevet vurderet ud fra Miljøstyrelsens kriterier samt forslag til kriterier, som den uafhængige rådgivningsvirksomhed DHI har udarbejdet for Region Syddanmark. Forureningsfanen udgør ikke en risiko for borgernes sundhed eller for Grindsted Å og Engsøen, og dermed bliver den ikke en ny generationsforurening.

Den gamle losseplads i Grindsted er – ligesom de fleste lossepladser rundt om i landet – en kilde til forurening. Lossepladsen har dog en særlig karakter, da den har modtaget store mængder kemikalieaffald fra det tidligere Grindstedværket. Forureningen fra lossepladsen i Grindsted udgør imidlertid ikke en risiko for menneskers sundhed eller for vandkvaliteten i Grindsted Å og Engsøen.

Det er konklusionen på den risikovurdering, Region Syddanmark har foretaget oven på resultaterne af en omfattende undersøgelse af den forurening, der strømmer fra lossepladsen mod Grindsted Å og Engsøen.

Vurderingen omfatter både risiko for kontakt med forurening, afdampning til indeluft i boliger samt overfladevandet i Grindsted Å og Engsøen. Miljøstyrelsens kriterier er anvendt for de forurenende stoffer, der findes kriterier for, som fx vinylklorid.

Behov for en række nye kvalitetskriterier
For en række andre stoffer fra Grindstedværket har Miljøstyrelsen ikke fastsat kriterier. Det gælder blandt andet en række farmaceutiske stoffer, og derfor har regionen haft den uafhængige rådgivningsvirksomhed DHI til at udarbejde forslag til miljøkriterier for Region Syddanmark efter gældende forskrifter.

Miljøstyrelsen har efterfølgende oplyst, at styrelsen ikke har bemærkninger til, at Region Syddanmark anvender rapportens forslag til kvalitetskriterier ved en vurdering af, om forureningerne fra det tidligere Grindstedværket udgør en risiko for overfladevandområder.

Poul Erik Jensen (S), formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark, siger:

– Med de nye kriterier i hånden kan vi føle os sikre på, at den forurening fra lossepladsen, der når frem til åen, ikke truer vandkvaliteten i Grindsted Å og Engsøen. Jeg synes, det er positivt, at borgerne i Grindsted ikke skal have den bekymring længere. Jeg forstår til fulde, hvis der er borgere, der er skuffede over, at det får den konsekvens, at forureningen fra den gamle losseplads ikke vil blive renset op. Regionen renser kun op, hvis en forurening udgør en risiko.

Udsivningen af forurening – også kaldet forureningsfanen – fra lossepladsfanen har været i søgelyset, fordi det tidligere Grindstedværket frem til 1970’erne deponerede både flydende og fast affald på lossepladsen. Efterfølgende er forurening fra affaldet sivet ned i grundvandet, hvorfra det bliver transporteret i retning mod Engsøen og Grindsted Å. Derfor har Region Syddanmark gennemført flere undersøgelser for at afklare, om forureningsfanen udgør en risiko for Engsøen og Grindsted Å. Med den seneste undersøgelse af fanen står det nu klart, at indholdet af farmaceutiske stoffer ikke udgør en risiko for vandkvaliteten i Grindsted Å og Engsøen.

Se Region Syddanmarks samlede risikovurdering fra oktober 2023 på baggrund af Miljøstyrelsens kriterier og det forslag til miljøkriterier, som den uafhængige rådgivningsvirksomhed DHI har udarbejdet for de stoffer, Miljøstyrelsen ikke har fastsat kriterier for

Billund Kommune fastholder forbud mod havevandsboringer
Borgerne i Grindsted er ikke i risiko for at kunne komme i kontakt med det forurenede grundvand, så længe der ikke indvindes grundvand inden for forureningsfanen. Da den nye viden fra regionen ikke kan anvendes på vurderingen af havevand, fastholder Billund Kommune forbuddet mod brug af havevandsboringer i området fra lossepladsfanen og frem til Grindsted Å/Engsøen, som blev indført i 2022.

Indeluft i boliger er også blevet undersøgt
Undersøgelsesresultaterne kan også bruges til at belyse, om forureningsfanen udgør en risiko for indeluft i boliger. Her viser resultaterne, at forureningsfanen ikke indeholder bekymrende mængder flygtige stoffer, herunder klorerede opløsningsmidler, og at der dermed ikke er nogen risiko for indeluften i boliger over fanen.

Ikke en generationsforurening
Hvis regionen skal rense en forurening, skal den udgøre en risiko for menneskers sundhed, værdifuldt grundvand eller overfladevand – og det gør forureningen fra lossepladsfanen i Grindsted ikke. Derfor har regionen ikke indsats over for forureningen. Lossepladsfanen bliver dermed ikke en ny generationsforurening, som er betegnelsen for jordforureningssager, der vurderes at koste mere end 50 mio. kr. at undersøge og oprense.

Region Syddanmark vil fortsat holde øje med forureningsfanen, så der kan gribes ind, hvis risikobilledet mod forventning skulle ændre sig.

Kriterier påvirker oprensning ved åen
Den nye undersøgelse betyder desværre ikke, at Grindsted Å er fri for forurening. Fra forureningsfanen fra det tidligere Grindstedværkets fabriksgrund siver der hvert år 200 kilo vinylklorid ud i åen, og det medfører, at Miljøstyrelsens kriterie for stoffet overskrides i åen. Desuden siver der en række farmaceutiske stoffer ud i åen, og der er i perioder overskridelser af de nye forslag til miljøkriterier for enkelte af disse stoffer.

Region Syddanmark har derfor bedt rådgivningsvirksomheden Rambøll om at komme med forslag til oprensningsløsninger ved åen, som kan mindske udsivningen af både vinylklorid og de farmaceutiske stoffer fra forureningsfanen fra fabriksgrunden. Forslagene fra Rambøll forventes leveret til årsskiftet.

Fakta om kriterierne
Det er Miljøstyrelsen, der fastsætter kriterier for, hvornår et stof udgør en risiko fx i forhold til miljø eller sundhed. For en række af de stoffer, som stammer fra det tidligere Grindstedværket, har der imidlertid ikke været fastsat kriterier. Region Syddanmark har derfor fået udarbejdet en rapport med forslag til kriterier, som kan bruges til at vurdere risikoen for overfladevand fra forureningerne efter det tidligere Grindstedværket.

Rapporten er udarbejdet for regionen af DHI, som er en rådgivende virksomhed med speciale i blandt andet at udarbejde forslag til kriterier, og virksomheden har tidligere udført tilsvarende opgaver for Miljøstyrelsen. Til vurdering af stofferne fra Grindstedværket har DHI anvendt metoder anerkendt af Miljøstyrelsen.

Børn skal have flere uddannede voksne i klasselokalet

0
Madkulturen. Birker¿d Privatskole. Madlavning. Elevrestaurant. For¾ldre. Underholdning.

Veksler skolerne de lange skoledage til færre timer med flere voksne, bør det være voksne med en stærk faglighed. Her udgør de erhvervsuddannede pædagogiske assistenter et stort potentiale.

Skoledagen skal gøres kortere for alle børn – og endda kan den gøres endnu kortere, hvis skolerne bruger de penge, de sparer, på at give børnene flere timer, hvor der er to voksne i klassen.

Sådan lyder et af initiativerne i regeringens nye udspil til markante ændringer i folkeskolen, Frihed og fordybelse.

I FOA hilser formand for Pædagogisk Sektor Kim Henriksen udspillet med to voksne i undervisningstimerne velkomment. Ikke mindst på grund af den høje klassekvotient.

– Det er meget meningsfuldt at have to voksne til stede i klasserne. Elevtallet i hver enkelte klasse er over de seneste årtier mange steder blevet tårnhøjt. Samtidig har vi set en stigning i andelen af børn, der mistrives. At sikre børnene flere voksne vil betyde, at børnene bedre kan få hjælp med det faglige, men det vil også kunne skabe bedre trivsel, fordi der bliver skabt større overskud til at møde det enkelte barns behov og til at støtte børnene socialt, siger Kim Henriksen.

Han peger derfor på vigtigheden af, at det bliver pædagogisk uddannet personale, der bliver sat ind som den ekstra voksne, børnene skal have i klassen ud over læreren. Især peger han på, at de pædagogiske assistenter kan træde ind i den rolle.

– Børnene skal omgives af uddannede voksne med en stærk børnefaglighed. Det gælder alle børn, men er især vigtigt for de børn, som er i udsatte positioner. De pædagogiske assistenter er med deres uddannelse netop i stand til at understøtte børn i deres trivsel og udvikling. Det gælder både i skolen og i de såkaldte mellemformer, som fletter tilbud til børn med særlige behov sammen med skolen. De pædagogiske assistenter kan planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter med blandt andet idræt og bevægelse. Det, de pædagogiske assistenter kan tilføre, rammer fuldkommen plet i forhold til regeringens ønske om at fremme det flerfaglige samarbejde mellem lærere og det pædagogiske personale.

I dag udgør FOAs faggrupper en del af det pædagogiske personale i folkeskolen, både pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Men her bør kommunerne sætte ind og tilbyde erfarne pædagogmedhjælperne at blive uddannet pædagogiske assistenter. Er man over 25 år og har man mere end to års erfaring, kan man få merit for ens praktiske erfaring og tage den ellers godt tre år lange erhvervsuddannelse på mindre end et år.

– På hele det pædagogiske område – båden inden for dagtilbud og i de sociale botilbud, er der en kolossal mangel på personale med en pædagogisk uddannelse. Men vi skal også styrke den pædagogiske faglighed i folkeskolen. Derfor bør vi målrettet gå efter ikke kun at uddanne de erfarne pædagogmedhjælpere, men også efter at trække flere unge til uddannelsen til pædagogisk assistent, siger Kim Henriksen.

Interessen for at tage uddannelsen er stigende. Men selv om behovet for flere pædagogiske assistenter tydeligvis er stort, bliver en stor del af de ellers egnede ansøgere til uddannelsen afvist på grund af manglende studiepladser. For eksempel blev der i 2021 optaget 1.116 på uddannelsen til pædagogisk assistent på landets sosu-skoler. Imens fik endnu flere – nemlig 1.231 – afslag på deres ansøgning til uddannelsens grundforløb.

– Det er en helt meningsløs flaskehals, som vi skal have gjort op med. For der er ingen tvivl om, at de pædagogiske assistenter skal med inden for rammen, når man tegner et billede af fremtidens folkeskole, siger Kim Henriksen.

Fredericiagaver.dk styrker samarbejdet med lokal vinhandler

0

Fredericiagaver.dk har de seneste år været de lokale virksomheders valg til at købe julegaver til deres ansatte. I år udvider Daniel Huusmann fra Fredericia Isenkram & Søren Svendsen Fra Ranch Svendsen med endnu en makker som er Helle Svaneborg fra Vinspecialisten Fredericia. Det fortæller samarbejdsparterne i en pressemeddelelse.

– Jeg synes, vi har et utroligt godt match i Helle & vinspecialisten, der virkelig hjælper os med at få en større dybde og know-how i vores eksisterende gaveportal, de har en stor viden om produkterne og sammensætningen af vingaver, kurve m.m og det har virkelig styrket vores sortiment, siger Daniel Huusmann.

– Jeg er utrolig glad for at blive en del af fredericiagaver.dk, vi levere i forvejen rigtig mange firmagaver og med det her setup, bliver det utroligt nemt at blande både vingaver, kurve, smykker & isenkram. Kort sagt kan du få det hele et sted, siger Helle Svaneborg

Om fredericiagaver.dk

Fredericiagaver.dk er en gaveportal lavet af tre lokale forretninger, der sætter en stor dyd i at finde nøjagtig de julegaver som selv ens egne kollegaer gerne vil have. Når man køber sine firmajulegaver hos fredericiagaver.dk støtter man de lokale forretningsdrivende i Fredericia og kan samtidig få nem og kompetent rådgivning om de forskellige produkter. Der er firmagaver i alle priskategorier lige fra 300 kroner til 1200 kroner inklusiv moms.

FHK vandt lokalbrag efter dramatisk fight

0

KIF Kolding førte med under fem minutter igen mod FHK, men det fredericianske hjemmehold var skarpest, da det skulle afgøres og vandt 32-31.

Onsdag var dagen kommet. Rivalopgøret mellem FHK og KIF Kolding skulle finde sted i thansen ARENA, hvor 2.245 tilskuere endte med at se en fantastisk håndboldkamp i en elektrisk kulisse, der matchede rival- og lokalopgøret til perfektion.

Fra begge fanlejre var drillerier. “Hvornår har I sidst vundet noget?” stod der på et banner fra HK Ultras med henvisning til, at FHK vandt DM-bronze i sidste sæson. KIF på den anden side havde et banner, hvor der stod: “40 år uden nedrykning og konkurs” med hentydning til, at FHK i den periode er rykket ud af ligaen og er gået konkurs.

På banen fra start skulle KIF-fansene dog passe på med deres hoverende banner. De ligger nummer sidst i tabellen, og lignede et bundhold i starten af kampen. FHK kom på  banen med fremskudt bryst, mord i øjnene og et håndboldspil, der vidnede om, at de er i toppen af tabellen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

KIF Kolding lavede på den anden side den ene fejl efter den anden, som dannede grobunden for, at Reinier Taboada og James Junior Scott kunne boltre sig. Særligt Scott boltrede sig og var ustoppelig i kampens indledning. 6-1 viste måltavlen til FHK efter fem minutter, og det fik KIF-træner Kristian Kristensen nok af.

Han trykkede på timeoutbuzzeren. Der ellers dømt opsang fra KIF-træneren, der kunne se hans mandskab være bagud med 9-4 efter 12 minutter. Imellemtiden var Magnus Brandbyge kommet ind i KIF-målet, og han endte med at få stor indflydelse på opgøret.

Samtidig begyndte FHK at lave uprovokerede fejl angrebsmæssigt. Stille og roligt åd KIF sig ind i opgøret, og fik kontakt ved stillingen 13-12 efter 22 minutter, da FHK havde holdt en scoringspause på seks minutter. Bolden kom i mål til 14-12 ved Kristian Stoklund, der efter han kom på banen midtvejs i første halvleg, endte med at spille en afgørende rolle.

adp-as.dk

Til allersidst i første halvleg lykkedes det KIF Kolding at få udlignet. Det skete efter, at Anders Martinusen i slutminutterne havde været dyr. Først med et skud overmål i hel fri position, og siden med et fejlet indspil, som gjorde, at Viktor Nevers kunne udligne til 16-16 med fem sekunder tilbage af første halvleg.

Anden halvlegs indledning var nervepirrende for begge hold. Bolden ville ikke i mål, og usikkerheden forplantede sig til begge holds bagkæder, og konsekvensen for FHK blev, at Sebastian Henneberg og Kristian Stoklund udgjorde bagkæden sammen med Anders Martinusen.

Det gav FHK momentum, da de kom foran 22-19 i det 40. minut, men så kom fredericianerne, som set før, ind i en periode med svært ved at score mål. KIF fik reduceret til 23-22 med et kvarter igen, og ved den stilling fik Kasper Young chancen for at bringe FHK yderligere foran. Efter et skub fra Robert Timmermeister endte han dog med at ramme KIF-keeper Magnus Brandbyge i hovedet. Young fik en udvisning for at ramme keeperen i hovedet, og Timmermeister en udvisning for skubbet, hvilket skabte stor frustration i begge lejre.

KIF Kolding slap bedst ud af den kaotiske situation. FHK spillede usikkert i angrebet, og så kom KIF Kolding foran 25-23 med 14 minutter igen. Der gik nervøsitet igennem hjemmepublikummet, men de kunne tage det roligt. FHK gik ikke i panik, og begyndte i stedet at spille syv mod seks med stor effektivtet.

Få minutter senere var der udlignet til 25-25, og så var der lagt op til en tæt slutfase, hvor FHK med fem minutter igen var bagud 28-27, da Oliver Norlyk sendte et skud ind over paraderne. Kristian Stoklund fik udlignet, men med knap tre minutter igen sendte Mathias Hedegaard KIF på sejrskurs.

Fredericianerne bevarede atter roen. På den anden side lavede KIF to fejl i træk. FHK straffede dem prompte med to scoringer i tomt mål og så var stillingen 31-29 med to minutter igen.

Det var ikke afgørelsen. KIF fik chancen for at udligne til 31-31, men på tomt mål ramte Jens Svane stolpen. I stedet sendte Martin Bisgaard bolden i kassen til 32-30 inden, at Timmermeister fik reduceret til slutresultatet 32-31 med få sekunder igen.

Dermed vandt FHK rivalopgøret mod KIF, og kravler op på en midlertidig andenplads i tabellen, hvor koldingenserne indtager sidstepladsen.

LIVE: Lokalopgør mellem FHK og KIF

0

Det er top mod bund, når Fredericia Håndboldklub og KIF Kolding mødes onsdag klokken 20:00. Vi er til stede og liveopdatere fra opgøret.

Dødsfald Middelfart den 11. oktober 2023

0

Hans Pingel, 1941 – 2023
Lars Marloth Jensen, 1971 – 2023
Poul Halle, 1944 – 2023
Maibritt Hansen, 1945 – 2023

Dødsfald Fredericia den 11. oktober 2023

0

Birthe Buch Pedersen, 1936 – 2023

Tyveri fra varebil på Rugårdsvej

0

Tirsdag mellem kl. 05:30 og 05:50 blev en Ford Focus på Rugårdsvej i Fredericia udsat for indbrud.

En rude på bagklappen blev knust, hvorfra en GoPro-kamera og en computer blev stjålet. Det fortæller Mikael Gadeberg fra Patruljecenter Syd.

Nyt udspil skal styrke kvaliteten i folkeskolen og sætte skolen fri

0

Folkeskolen skal sættes fri, så der er ro og plads til mere fordybelse. Det mener regeringen, som onsdag lancerer et folkeskoleudspil, hvor der blandt andet lægges op til, at eleverne får større valgfrihed i udskolingen. Der lægges også op til at løsne markant på bindingerne i folkeskoleloven.

De ældste elever skal have mere indflydelse på deres folkeskoletid. Det mener regeringen, som med et nyt folkeskoleudspil, Forberedt på fremtiden II, lægger op til, at elever i 7. til 9. klasse skal have dobbelt så meget valgfagsundervisning.

Konkret ønsker regeringen at indføre ét nyt valgfag i 8. og 9. klasse og at afsætte dobbelt så mange timer til nuværende lokale valgfag. De praktiske/musiske valgfag kan enten være musik, billedkunst, madkundskab, håndværk og design – eller som noget nyt – teknologiforståelse.

Ambitionen er, at valgfagene skal understøtte en mere varieret og praktisk undervisning og løfte motivationen blandt de ældste elever, som får mere frihed til at vælge fag efter deres ønsker og behov.

Regeringen vil som noget nyt også se på muligheden for, at alle elever i hele landet får ret til at komme i juniormesterlære én til to dage om ugen i udskolingen. Det indebærer, at alle elever fra 8.-9. klasse vil få mulighed for et praktisk orienteret forløb tilrettelagt med én til to dage ugentligt på en virksomhed, en erhvervsskole, FGU eller den kommunale ungdomsskole i stedet for at følge folkeskolens almindelige undervisning. Det kan være relevant for elever, der er kørt trætte i folkeskolen og har brug for en ny start, eller for elever, der allerede tidligt ved, at de vil gå en mere erhvervsfaglig vej efter folkeskolen. Der etableres en særskilt afgangsprøve for elever i juniormesterlære, som skal give adgang til erhvervsuddannelser.

Med udspillet lægger regeringen op til, at folkeskoleområdet tilføres 800 millioner kroner årligt fra centralt hold efter fuld indfasning.

Endelig vil regeringen prioritere 2,6 milliarder kroner til investeringer i bedre faglokaler på folkeskolerne, så skolerne har de nødvendige faciliteter til at understøtte særligt de praktisk/musiske valgfag.

Større tillid og frihed til lokale prioriteringer

Med udspillet lægger regeringen op til en markant frisættelse af folkeskolen, så skoledagen bliver mere varieret og spændende for alle. Det bunder i et ønske om, at beslutninger skal træffes tættere på skolens elever og deres forældre, som skal have mulighed for i højere grad at tilrettelægge skoledagen efter lokale behov. Der skal være mere respekt for lærerne og pædagogernes autoritet, faglighed og professionelle dømmekraft. Derfor vil regeringen løsne markant på bindingerne i folkeskoleloven, give permanente frihedsgrader lokalt og styrke skolebestyrelsernes rolle.

Regeringen vil blandt andet afkorte den understøttende undervisning med i alt cirka 190 timer fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det svarer til cirka 0,5 timer i gennemsnit pr uge pr. klassetrin. Samtidig vil regeringen gøre det muligt lokalt at afkorte skoleugen ved at konvertere den resterende tid til understøttende undervisning til andre indsatser. Det svarer til cirka 4 timers understøttende undervisning i gennemsnit pr. uge pr. klassetrin.

Regeringen vil også indføre en række initiativer, som skal styrke klassens fællesskaber. Det skal skabe mere ro i klassen og bidrage til, at elevers forskellige behov i højere grad imødekommes. Elever med udfordringer skal tilbydes intensive undervisningsforløb i dansk og matematik. Og så skal der investeres i pædagogisk psykologisk rådgivning, så der sættes tidligere og forebyggende ind over for elever med vanskeligheder, og så fællesskaberne i klasseværelserne styrkes.

– Folkeskolen gør rigtig meget rigtig godt i dag. Men en af folkeskolens største udfordring er uro i klasserne, men kilderne til afbrydelser og støj i klasserne er forskellige. Derfor er løsningerne også forskellige, og det er derfor, regeringen i dag fremlægger et meget varieret udspil. Initiativerne i udspillet har det til fælles, at de skal sikre mere tid til fordybelse og kvalitetstid med dygtige lærere og pædagoger, så de får frihed og rammer til at løse kerneopgaven: At lære vores børn og unge at læse, skrive og regne og give dem lyst til at lære mere. Vi skal have tillid til, at lærerne og pædagogerne er de bedste til at vide, hvordan 2.b i Slagelse eller Holstebro lærer bedst, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Ministeren vil efter efterårsferien gå i dialog med praktikere, parter og interessenter i og omkring folkeskolen samt partierne i folkeskoleforligskredsen om kvalitetsprogrammet, og de første forhandlinger forventes at starte i begyndelsen af 2024

– For ti år siden gav vi folkeskolen en ny opgave uden at give de rette redskaber til at løse den. Derfor skal vi tænke os rigtig grundigt om, inden vi kaster vores fælles folkeskole ud i store forandringer. Det er afgørende, at processen ikke bliver forhastet. Jeg glæder mig derfor til at drøfte løsningerne med folkeskoleforligskredsen og ikke mindst de mange fagfolk, som har deres hverdag ude i klasselokalerne, siger Mattias Tesfaye.

Initiativer i Folkeskolens Kvalitetsprogram

Regeringen foreslår:

Frihed under ansvar

  • Mulighed for kortere skoledage til alle skoler
  • Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning
  • Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
  • Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet med folkeskolerne
  • Afskaffelse af minimumstimetal i historie
  • Samarbejdsprogram med KL om regel- og procesforenklinger
  • Frihedskampagne om eksisterende frihed og fleksibilitet i folkeskoleloven
  • Afskaffelse af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

  • Juniormesterlære i udskolingen
  • En markant investering i bedre faglokaler
  • Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
  • Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
  • Anbefalinger for skærmbrug i fritidstilbud og grundskole
  • Uddannelse og job som nyt fag i 7.-9. klasse og erhvervspraktik til alle
  • Forsøg med praktiske prøver og drøftelse af prøvetrykket

Mere indflydelse til skolebestyrelserne

  • Bedre praksis for brug af Aula
  • Afskaffelse af centralt krav om 45 minutters bevægelse
  • Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
  • Flere frihedsgrader til landdistriktsskoler
  • Ret til at deltage i skoleudviklingssamtaler
  • Repræsentation af det lokale erhvervsliv
  • Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelsernes arbejde

Et styrket lærerværelse

  • Bedre muligheder for meritlæreruddannelse og skolebaseret læreruddannelse, herunder Teach First-lignende ordninger
  • Bedre videreuddannelsesmuligheder for lærere
  • Bedre mulighed for at inddrage civilsamfundet og frivillige foreninger i skolen
  • Psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger
  • Kompetenceudvikling i specialpædagogik og klasseledelse

Stærkere fællesskab i klassen

  • Bedre og færre overgange i indskolingen og styrkelse af klassefællesskabet
  • Sænket klasseloft i 0.-2. klasse
  • Bedre mulighed for udsat skolestart
  • Intensive undervisningsforløb i små hold for de mest udfordrede elever
  • Drøftelser af Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR)
  • Udarbejdelse af anbefalinger fra Vidensenhed for børn og unge med særlige behov
  • Uddannelse af flere elever som undervisningsmiljørepræsentanter
  • Etablering af en Trivselskommission
DI opfordrer Venstre og Konservative til at gå ind i regeringsdrøftelser

DI opfordrer Venstre og Konservative til at gå ind i regeringsdrøftelser

0
Dansk Industri opfordrer Venstre og Konservative til at deltage aktivt i forhandlingerne om en ny regering efter folketingsvalget. Mere end to uger efter valget er...