3F: EU’s asbestreform er et vigtigt skridt i den rigtige retning

0
Foto: AVISEN

”Vi skal ikke hjem, vi skal videre,” siger formanden for Byggegruppen i 3F, Claus von Elling, der vil have øget fokus på asbest herhjemme.

Et flertal i Europa-Parlamentet har netop stemt ja til EU’s asbestreform, der blandt andet sænker grænseværdien for asbest i arbejdsmiljøet i EU-medlemslande fra de nuværende 100.000 fibre pr. kubikmeter til 2.000 over en periode på seks år.

-Det er et super vigtigt skridt på vejen for at beskytte de europæiske arbejdstagere mod udsættelsen for asbest. Jeg er særlig glad for det styrkede uddannelseskrav og den lavere grænseværdi. Det øger det generelle beskyttelsesniveau, og vi håber, at det vil smitte af særligt på de udenlandske kolleger, der kommer til Danmark og fjerner asbest i nattens ly og mørke, siger formanden for Byggegruppen i 3F, Claus von Elling, i en kommentar.

-Byggegruppen i 3F har arbejdet med denne sag de seneste 30 år. Derfor er vi selvfølgelig glade for, at det store arbejde nu bærer frugt. Vi skylder en særlig tak til de danske medlemmer af Europa Parlamentet, som har forhandlet og lyttet til vores ønsker og prioriteringer – både gennem vores europæiske bygningsarbejderforbund, der er lykkedes med at rejse dagsordenen i EU og fra os i 3F, siger Claus von Elling.

Omkring 90.000 mennesker dør hvert år af asbestrelaterede sygdomme i EU. Det nye direktiv sætter nye standarder for krav om det rigtige sikkerhedsudstyr og autorisation til at fjerne asbest.

-Asbest er et kæmpe samfundsproblem, som kan ramme alle vores medlemmer og andre borgere både herhjemme og internationalt. Derfor er det et kæmpe skridt mod et sundere samfund, at parlamentet nu har sagt ja til et sæt fælles spilleregler om at beskytte borgere og arbejdstagere mod de farlige fibre, siger 3F’s forbundssekretær Lene Krabbe Dahl.

Claus von Elling mener, at det nye direktiv er en god begyndelse, men at vi langtfra er i mål.

-Kampen for et asbestfrit Danmark er langt fra slut. Derfor arbejder vi videre blandt andet med at færdiggøre autorisationsordningen, men også for fortsat at sætte asbest på den politiske dagsorden herhjemme. Det kan for eksempel ske gennem ønske om en tilskudsordning til boligejere og et fortsat ønske om at indføre et forbud mod indkapsling,” siger Claus von Elling.

Hjulmand har udtaget truppen til EM-kvalifikationskampe

0
Foto: Anders Kjærbye / DBU Foto

Anfører Simon Kjær kan tangere og slå landskamprekorden i oktobers EM-kvalifikationskampe.

Landstræner Kasper Hjulmand har udtaget truppen til Herrelandsholdets to vigtige EM-kvalifikationskampe mod Kasakhstan i Parken 14. oktober og mod San Marino på udebane tre dage senere, 17. oktober.

I forhold til truppen fra september er Phillip Billing fra Bournemouth og Robert Skov fra Hoffenheim tilbage på Herrelandsholdet, og ellers er det værd at lægge mærke til, at anfører Simon Kjær kan tangere og potentielt slå Peter Schmeichels landskamprekord.

Simon Kjær har spillet 128 landskampe og er dermed kun en enkelt kamp fra Peter Schmeichels 129 kampe.

Truppen samles på mandag i Helsingør, hvor der vil træning hver dag frem mod lørdagens kamp mod Kasakhstan. Mandag formiddag flyver truppen til San Marino.

Du kan se den fulde trup herunder:

Schneider Electric er med i værdifuldt samarbejde i Fredericia

For Schneider Electric er Net Zero Innovation Hub-samarbejdet i Fredericia unik, men også en naturlig del af virksomhedens samarbejde med datacentrene. Gennem 50 år har virksomheden arbejdet med datacentre. Business Manager, Mic Seremet, fortæller i et interview med AVISEN, at man for alvor kan sætte skub på den grønne omstilling nu, og det vil samarbejdet mellem parterne også bidrage til.

Schneider Electric har gennem årtier været leverandør og samarbejdspartner på datacetrene, derfor var det også en selvfølgelighed, at man gik med i det nye samarbejde i Fredericia.

– Vi har arbejdet med datacentre i 50 år. Vi har leveret secure-power-løsninger til datacentrene i mange år. Så vi har fulgt med. Det gælder både i forhold til digitaliseringen, men også hvad der sker indenfor effektiviseringen af energianlæggene, hvor vi er klar på at bringe noget af det nyeste og disruptive teknologier ind, fortæller Mic Seremet fra Schneider Electric.

– Vi har blandt andet en teknologiplatform, der kan være med til at gøre disse datacentre til løsninger for energinettet i stedet for at være en belastning for nettet. Gennem vores platform kan vi åbne op for at tilslutte alle de spændende innovationer, der sker indenfor energilagringssystemer. Vi er fuld fleksible, uddyber han.

Allerede nu er flere initiativer sat i søen, og det virker allerede efter hensigten.

– Noget af det første og største er at øge effektiviteten af det udstyr, der skal være i datacentre. På den måde kan vi sænke forbruget kraftigt. Med den platform, jeg nævnte før, så viser vi vejen mod 0. Derudover ser vi på arkitekturen og alle komponenter i datacentrene. Vi har der mulighed for at pille nogle komponenter ud, hvilket naturligvis er den mest effektive måde at reducere brugen af den carbon, der bliver brugt på at bygge anlæggene, fordi vi helt undgår at bygge en masse komponenter, forklarer Mic Seremet.

I takt med en større energitransformation og innovative løsninger, skal datacentrene være helt i front med at udvikle området, så de bliver så effektive som muligt.

– I dag er et datacenter bygget op af en masse individuelle byggeklodser; powertrain, konverter, batterier, dieselgenerator og så videre. Hvis vi i den forbindelse kigger på, at vi gerne vil erstatte dieselgeneratoren med noget andet, så er der nogle komponenter, der går igen, men i stedet for de individelle byggeklodser, så har de deres egne batterier, som vi kan tilslutte. Det er et vigtigt område for Schneider Electric. Vores powerplatform muliggøre, at man kan tilslutte forskellige energikilder. Energikilderne skal være tilgængelige, og det bliver der allerede forsket og udviklet på. Mange af de virksomheder, der arbejder med dette område, er små virksomheder. Men her har vi et godt samarbejde og partnerskaber, så vi sikrer, at man kan producere og arbejde på den skala, der skal til for at kunne støtte datacentrene, slutter Mic Seremet.

Danske Digitale Medier A/S flytter

0

Kære læsere.

Den 1. januar 2024 kan Danske Digitale Medier A/S slå dørerne op for nye faciliter på den bevaringsværdige bygning i bunden af Norgesgade i Fredericia. Muligheden for at komme til at ligge på en central placering i det nye og friske område i nærheden af Kanalbyen er en af årsagerne. En anden er, at vi har brug for mere plads, da vores medievirksomhed vokser.

Ikke mindst Fredericia Magasinet er blevet godt modtaget af fredericianerne, men også vores behov for at dække regionens byer gør, at vi skal udvide kapaciteten. Nye magasiner og aviser er ved at blive udviklet til disse byer. I en tid, hvor mange lokale virksomheder er under pres, fastholder vi vores stærke integration med erhvervslivet i Fredericia. Som en virksomhed med rødder i byen, ønsker vi at være synlige.

Beliggenheden på Norgesgade 48 er særdeles attraktiv. Mange af byens borgere og turister kommer forbi rundkørslen. Vi vil senere fortælle, hvad man konkret kan forvente af nye tiltag fra Danske Digitale Medier A/S. Men allerede nu vil vi takke ikke mindst Fredericia og Middelfart for den enorme opbakning og de gode partnerskaber.

Norgesgade 48. Foto: AVISEN

– Det er en utrolig smuk statisk bygning, den har en helt fantastisk beliggenhed med cirka 8.000 biler, der kører forbi i døgnet og til lejemålet medfølger, der 20 p-pladser, fortæller ejendomsmægler Niels Henrik Billund.

Niels Henrik Billund er heller ikke i tvivl om, at det er en god beliggehed.

– Det er en historisk bygning, hvor den nye lejer får mange muligheder. Det er ikke kun de mange p-pladser, der er i høj kurs i centrum af Fredericia, men også et stort udenomsareal som lejeren disponerer over. Derudover er der et dejligt stort rum i stueplan og flere rum på 1. salen, men det er den smukke bygning og beliggenheden, der giver bygningen en stor værdi. En bygning, der også rummer historien om jernbanen og færgefarten i Fredericia og Danmark. I dag er Norgesgade 48 centralt placeret mellem centrum og den nye bydel Kanalbyen, hvilket helt klart er en stor fordel, siger Niels Henrik Billund.

Norgesgade 48. Foto: AVISEN

Historien bag bygningen

Jernbanen kom til Fredericia i Oldenborggade i 1866. Herfra var der færgefart til Fyn. Retiradebygningen fik efter Banegårdens flytning i 1936, til den nuværende placering uden for voldene, ny funktion som værksted for DSB og Banedanmark.
Arkitekten er sandsynligvis DSB’s hovedarkitekt Heinrich Wenck, som afløser N.P.C. Holsøe som hovedarkitekt i 1894, en stilling som Wenck holder frem til 1921. Heinrich Wenck er særdeles aktiv i sine år som hovedarkitekt og i sin tid ved DSB, tegner han over 300 bygninger herunder Københavns Banegård.

Norgesgade 48. Foto: AVISEN

Bygningen er nænsomt restaureret udvendigt med nyt skiffertag og facaderne er omfuget og renoveret. Oprindelige vinduer, døre og porte er restaureret. Med sin beliggenhed ved en af indfaldsvejene til Fredericia by og ved siden af Fredericia gamle banegårdsbygning danner huset en slags port til midtbyen og indikerer, at byen breder sig ned mod kanalbyens kvarter.

Beruset mand skabte kaos på togstation

0

En beruset 41-årig mand fra Bramming forstyrrede mandag kl. 14:33 den offentlige orden på Lunderskov Station.

Manden vandrede rundt på perronen og selve jernbanesporerne, svingede med sit bælte mod velmenende personer, der ville hjælpe ham, og optrådte højrøstet og aggressivt. Han blev senere anholdt og anbragt i detentionen i Vejle.

Den 41-årig mand sigtes for overtrædelse af jernbanelaven, der går ind under det samme som ordensbekendtgørelsen.

Taxa-kundes dankort blev misbrugt

0

Efter en aften i byen blev en 36-årig mand kørt hjem af en taxa tidlig søndag morgen mellem kl. 04:11 og 08:51. Ved ankomsten til hans adresse på Taunersvej i Kolding tillod han chaufføren at bruge sit toilet.

Efterfølgende betalte han for turen med sit dankort. Senere opdagede han, at kortet var blevet misbrugt, og det antages, at chaufføren aflurede pinkoden under betalingen. Det oplyser vicepolitiinspektør Mikkel Ross.

Skraldebil ramte elmast

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Mandag morgen kl. 07:30 påkørte en skraldebil en elmast ved Landsoldaten ud for bedemandsforretningen i Fredericia.

Føreren af skraldebilen, en 49-årig kvinde fra byen, kom ved et uheld til at køre ind i elmasten.

Hærværk med æg

0
Foto: AVISEN

På Facebook har der floreret opslag med, at flere har været udsat for æggekast. Den ene episode er nu anmeldt, oplyser vicepolitiinspektør Mikkel Ross.

En beboer på Risvænget i Fredericia blev søndag aften udsat for hærværk.

Ukendte gerningsmænd kastede mellem kl. 18:30 og mandag kl. 10, 3-4 æg mod hans vinduer.

Heftigt skænderi på Jobcenter

0

Mandag formiddag opstod der tumult på Jobcentret i Danmarksstræde i Fredericia.

Kl. 10:35 blev to mænd, henholdsvis 32 og 40 år gamle, involveret i en heftig verbal konfrontation, hvor de råbte og truede hinanden.

Politiet blev tilkaldt og efter at have gennemset videooptagelser fra stedet, blev begge mænd sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

El-cyklist påkørt

0

Mandag eftermiddag kl. 15:18 blev en 61-årig mand fra Fredericia påkørt, mens han kørte på sin el-cykel i krydset mellem Oldenborggade og Vendersgade.

Han blev efterfølgende bragt til skadestuen, men hans skader betragtes ikke som alvorlige.

Manden, der kørte ind i el-cyklisten, var en 59-årige bilist fra København.

Bil i flammer på Fynske Motorvej: Kun ét spor åbent – kø op mod en halv time

Bil i flammer på Fynske Motorvej: Kun ét spor åbent –...

0
Et køretøj er fredag aften brudt i brand på E20 fra Middelfart mod Odense mellem afkørsel 57 Nørre Aaby og afkørsel 56 Ejby. Højre...