Spiller FC Fredericia minimum uafgjort mod Fremad Amager er der ikke noget at rafle om. Så er de sikret en ny sæson i NordicBet Ligaen. Følg med og se om det lykkes, når holdet klokken 14:00 løber på banen på Monjasa Park.
LIVE: FHK jagter første medaljer i 43 år
Første akt af semifinaleserien mellem Aalborg og FHK spilles klokken 14:00. For første gang i 43 år spille et Fredericia-hold med om medaljer. Lykkes det at drille de nordjyske favoritter i den første kamp? Følg med og få svaret.
Sol, varme og enkelte byger: Danmarks vejr denne søndag
Søndag, 21. maj 2023 – Forventningerne er høje til dagens vejr over det meste af Danmark. Med udsigter til tørt vejr, en god del sol og temperaturer mellem 17 og 22 grader, ser det ud til, at danskerne kan nyde en smuk forårsdag. Dette ifølge vagthavende meteorolog hos DMI Hans Peter Wandler.
– De største solchancer skal findes mod øst og især Bornholm kan endda få en del sol, skriver Wandler og fortsætter med at antyde, at dagens vejr kan byde på flere overraskelser. Det store spørgsmål, som har holdt vejreksperter i spænding, er:
Kommer der byger?
Tidligere på ugen tydede vejrmodeller på, at Jylland kunne blive ramt af kraftige byger. Nu har meteorologen opdateret denne forudsigelse med et forbehold.
– Ja, der kan komme byger, men de vil ikke blive kraftige. Atmosfæren er ustabil, og hvis omstændighederne er rigtige, vil enkelte byger kunne opstå. Men om de opstår, og hvor, kan være svært at svare på, forklarer Hans Peter.
Hvis bygerne opstår, vil skybasen sandsynligvis være omkring 2 km oppe i atmosfæren. Dette betyder, at noget af nedbøren kan fordampe, før den når overfladen.
– Sådan som det ser ud nu, er der en risiko for byger i hele landet, men vi forventer ikke alverden, understreger meteorologen.
Dagens vejr bringer altså et mix af solskin og mulige byger – et skønnet gæt på den forårsdag, vi kan forvente i Danmark. Så uanset om du befinder dig på Bornholm eller i Jylland, kan det være en god idé at pakke solbriller såvel som paraply, når du træder ud ad døren i dag.
Enhedslisten kickstarter kontroversiel abortdebat: Stærke meninger brydes i politisk krydsild
I en kronik i Politiken har Enhedslisten for første gang i dansk politisk historie foreslået en forhøjelse af grænsen for fri abort til 22 uger. Forslaget har ikke bare vækket opmærksomhed – det har også udløst en storm af meninger på tværs af det politiske spektrum.
Midt i denne storm står Rasmus Jarlov, medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Med en tvær politisk bemærkning spørger han retorisk, “Vi må finde ud, hvad der er årsagen til, at vi i Danmark den ene gang efter den anden skal diskutere emner, som er vigtige i USA, men ikke vigtige i Danmark.” Jarlovs kommentar sætter debatten i kontekst af global politik, med henvisning til den nylige amerikanske Højesteretsdom om abort.
Men debatten er ikke bare et amerikansk spektakel, mener Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. “Enhedslisten starter en utrolig vigtig debat om at hæve abortgrænsen. Jeg er enig. Grænsen skal hæves❤️🙏”, slår hun fast på Twitter. Hun påpeger desuden, at nogle kvinder i Danmark får afvist deres abortansøgning og henviser til, at Danmark har én af Europas laveste abortgrænser.
Men ikke alle er overbeviste om behovet for forandring. Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Mette Thiesen, trækker en stærk linje i sandet: “Abortgrænsen er, hvor den skal være. At mene den skal rykkes til 22 uger er vanvid.” Hun fastholder, at forslaget “vægter man ‘kvindens ret til egen krop’ højere end det faktum, at man derved accepterer mord på raske og levedygtige børn.”
Forslaget fra Enhedslisten har åbnet for en livlig og polariseret debat, hvor holdningerne er stærke, og emnet er komplekst. Denne sag illustrerer, at abort er en følelsesladet diskussion, der berører mange mennesker på tværs af det politiske spektrum. I de kommende uger vil vi se, om Enhedslistens forslag kommer til at præge den politiske dagsorden, eller om det vil forsvinde i mængden af uenigheder.
Der er ingen tvivl om, at dette forslag har åbnet for en intens debat, der strækker sig langt ud over det politiske landskab og ind i hver enkelt danskers liv. Det berører ikke kun vores personlige overbevisninger, men også de komplekse strukturer og systemer, der styrer adgangen til sundhedspleje i Danmark.
Hvis vi kaster et blik på tallene, viser Sundhedsstyrelsens statistikker fra 2022, at der blev udført omkring 12.000 aborter i Danmark. Hvis man tænker på, at kun 1% af disse aborter blev udført efter 12. uge, er det klart, at Enhedslistens forslag kunne have direkte konsekvenser for en lille, men betydelig gruppe af kvinder.
Samtidig skal det bemærkes, at Danmark er blandt de lande i Europa, der har den laveste grænse for fri abort. Sverige og Holland tillader for eksempel fri abort indtil 18. uge. Det er med disse tal i baghovedet, at Marianne Vind argumenterer for, at det er på tide, Danmark træder ud af skyggen og anerkender kvinders rettigheder på linje med resten af Europa.
Men på den anden side af argumentet, er der bekymring om de etiske implikationer af at forhøje abortgrænsen. Mette Thiesen betegner det som “vanvid” og kalder det i realiteten “mord på raske og levedygtige børn”. Thiesen er ikke alene i denne bekymring.
Det Etiske Råd har gennem tiden flere gange debatteret abortspørgsmålet. Rådet har gentagne gange påpeget de svære afvejninger mellem kvindens ret til selvbestemmelse og hensynet til det ufødte barns ret til liv. En forhøjelse af abortgrænsen vil utvivlsomt intensivere denne diskussion.
I sidste ende peger denne debat på en dyb spænding i vores samfund. Hvordan vejer vi retten til at vælge over sit eget liv og krop mod retten til et potentielt liv? Dette er ikke blot et politisk spørgsmål, men et fundamentalt spørgsmål om vores samfunds kerneværdier. Hvordan denne debat vil forme vores fremtid, er endnu uvist, men hvad der er sikkert, er at den vil påvirke os alle.
Alternativet fejrer jubilæum: Ønsker opgør med “Danmark A/S”
Franciska Rosenkildes tale ved Alternativets årsmøde er som en politisk fjer, der kildrer landets magtstrukturer og udfordrer den nuværende regeringspolitik. Rosenkildes tale er en kraftig erklæring om, at Alternativet har overlevet sin kritiske tilstand fra sidste efterår og er klar til at rette skuden mod nye politiske horisonter.
Rosenkilde starter sin tale med at mindes den tid, hvor Alternativet var ved at kaste håndklædet i ringen. Med kun en halv procent af stemmerne i maj sidste år, kunne partiet have valgt at trække sig. Men i stedet for at overgive sig til mediernes dom, vælger Alternativet at tro på sit uudnyttede potentiale, hvilket er et klart signal til vælgerne om, at partiet er her for at blive.
Rosenkilde lægger tydeligt afstand til SVM-regeringen, som hun karakteriserer som teknokratisk og virksomhedsorienteret, et “Danmark A/S”, hvor de politiske ambitioner forbliver på Excel-arkene fremfor at gøre sig gældende i det levede liv. Her viser hun sin uenighed med en regering, hun mener er drevet af virksomhedslogik, og som ikke formår at sætte samfundets borgere i centrum.
Alternativets vision om et nyt økonomisk system, der værdsætter mere end økonomisk bundlinje, træder tydeligt frem. Rosenkilde påpeger, at det er livets simplicitet og værdi, der virkelig betyder noget, når mennesker ser tilbage på et levet liv. Hun argumenterer for, at Alternativets økonomiske model vil have større værdi, da den vil værdsætte og fremme det, vi ønsker mere af: omsorg, natur og livskvalitet.
Rosenkilde bruger sin tid på talerstolen til at male et billede af et grønt Danmark, fri for skadelige pesticider og evighedskemikalier. Hun gør det klart, at Alternativet ikke vil finde sig i miljømæssig forsømmelse, hvad enten det kommer til udledning af spildevand i danske søer og havområder, eller når det handler om den kontroversielle Lynetteholmen.
Men hvor Rosenkilde virkelig skiller sig ud, er i hendes refleksion over, hvordan grøn politik er blevet mainstream. Hun bemærker, at selv de mest konservative partier nu har en grøn politik og påtager sig stolt mærket “klimatosse”. Hun lover, at om ti år vil vi se det samme med omsorg, en kortere arbejdsuge og en bæredygtig økonomi.
Afslutningsvis lancerer Alternativet et ambitiøst politisk udspil om at sikre vores vand og oprette 200 naturnationalparker i havet. Dette udspil viser, at partiet er klar til at gøre seriøse investeringer for at beskytte Danmarks vandressourcer og biodiversitet. Rosenkildes vision om 200 marine nationalparker, der skal beskytte 10 procent af Danmarks havareal, er et klart tegn på Alternativets beslutsomhed og vilje til at tage markante skridt mod et grønnere Danmark.
Franciska Rosenkildes tale sender et klart budskab: Alternativet er tilbage på banen. De er klar til at udfordre status quo og kæmpe for en grønnere, mere omsorgsfuld og bæredygtig Danmark. Med denne tale har Rosenkilde ikke bare genoplivet sit parti, men også forstærket dets grønne vision for Danmark.
Alternativets udspil tager sigte på at beskytte Danmarks vandressourcer og biodiversitet. Med en investering på 43 milliarder kroner, har partiet fremlagt en ambitiøs plan, der sigter mod at skabe en bæredygtig fremtid for både mennesker og naturen.
Et nøgleelement i dette udspil er etableringen af en statslig grundvandsfond på 8 milliarder kroner, der vil etablere beskyttede grundvandsparker på 200.000 hektarer. Dette er et klart forsøg på at bekæmpe den nuværende problematik med forurening af drikkevandet, hvilket har været en stigende bekymring i de seneste år.
Udspillet inkluderer også oprettelsen af 200 nye marine nationalparker, et tiltag der vil beskytte 10 procent af Danmarks havareal. Dette viser Alternativets forpligtelse til at beskytte og bevare den danske natur og biodiversitet, ikke kun på land, men også i havene.
Dette udspil er ikke kun en økonomisk investering, men også et klart politisk signal. Alternativet viser med denne plan, at de er klar til at tage bolden op og kæmpe for Danmarks natur og miljø på en konkret og handlingsorienteret måde.
19-årig mand fra Middelfart sigtet for spirituskørsel i Fredericia
En 19-årig mand fra Middelfart blev anholdt af politiet i Købmagergade i Fredericia, da han blev stoppet mistænkt for at køre under påvirkning af alkohol.
Vagtchef John Skjødt fra det lokale politi bekræftede hændelsen og oplyste, at den unge mand blev taget med til en blodprøve. Denne procedure er standard for at bestemme nøjagtigt alkoholindholdet i blodet og for at bekræfte eller afvise mistanken om spirituskørsel.
Det er endnu ikke blevet bekræftet, hvorvidt den 19-årige mand overskred den lovlige alkoholgrænse, da han blev stoppet.
Spirituspåvirket mand påkører parkeret bil ved Tyrstrup Kro
En 30-årig mand kom i søgelyset omkring midnat ved Tyrstrup Kro i Christiansfeld, efter at have påkørt en parkeret bil på kroens parkeringsplads.
Manden blev straks tilbageholdt af beværtningen, der hurtigt fattede mistanke om, at han var påvirket af alkohol, hvorefter politiet blev tilkaldt. Klokken 00.16 blev manden sigtet for spirituskørsel. Ifølge myndighederne bekræftede en efterfølgende alkoholtest, at han var over den lovlige promillegrænse på tidspunktet for hændelsen.
Til trods for den hårde påkørsel var skaden på den parkerede bil heldigvis kun af materiel art. Der blev ikke rapporteret om personskader.
Ung mand anholdt i Kolding med påvirkning og besiddelse af eurofiserende stoffer
En sen aften patrulje i Kolding resulterede i en anholdelse, da Sydøstjyllands Politi stoppede en 25-årig mand for mistanke om påvirkning af eurofiserende stoffer. Hændelsen fandt sted på Østergårdsvej kl. 21.38, hvor patruljen blev mistænksom over for mandens adfærd.
Patruljen, som hurtigt fattede mistanke om, at manden kunne være i besiddelse af eurofiserende stoffer, foretog en ransagning af hans køretøj. Denne søgning bekræftede deres mistanke, da de opdagede 2,55 gram hash i bilen.
Politiet har oplyst, at den 25-årige mand nu vil blive sigtet for både at være påvirket af, samt være i besiddelse af eurofiserende stoffer, herunder den fundne hash.
Hvor små bliver store og store bliver kæmper: Ny tid for Den Historiske Miniby
Solen skinner ned over Fredericia. Lyden af glade tilråb fra det nærliggende badeland bryder den rolige stemning, mens AVISEN står i Minibyen, der er en miniatureversion af den rigtige by. Minibyen er en del af det større område Madsbyparken, som også rummer attraktioner som Fredericia Idrætscenter, Monjasa Park og Madsby Legepark.
I udkanten af denne summende Madsbypark, finder man en imponerende seværdighed, der drives med passion og omhu af Danske Seniorer. En lille by, som ligner byen den ligger i, fra en svunden tid. Inden ringveje og kanalbyer, før parcelhuse og legeparker, og lang, lang tid før der overhovedet var tænkt på dem som i dag, tager sig af den lille by.
Jacob Falkenby, leder af Madsbyparken, taler begejstret om det betydelige arbejde, seniorerne lægger i Minibyen. For uden deres arbejde og fortællinger, var intet af det muligt. Sammen med dem og Proaktiv, er der skabt noget helt specielt bag de små volde i det fjerne hjørne af det store område som Madsbyparken i virkeligheden består af.
– Danske seniorer drifter Minibyen og de gør det godt, vi har brug for hinanden, ellers tror jeg ikke det kunne lade sig gøre. Proaktiv, som håndterer det grønne område og passer og plejer hækken, har også en stor andel i at gøre dette sted til noget særligt. For her er virkelig fint, siger Falkenby og peger ud over området.
Danske seniorer bygger og vedligeholder de små huse i Minibyen. De er netop flyttet til Bakkehuset, hvor det detaljerede arbejde med at opføre disse små arkitektoniske mesterværker finder sted. Men det stopper ikke her. Minibyen og dens tilbud er konstant under forandring.
For børn er minibyen noget helt særligt, for hvor kan man ellers læne sig på hustage eller kigge ind af vinduerne på første salen af et gammelt hus. Når man går rundt, kan man ikke undlade at føle sig som en kæmpe, midt mellem alle de små huse og bygninger.
– Vi har ændret lidt på ideen med Madsbytoget. Det er blevet en smule dyrere, men nu er der fri entré i Minibyen, når man køber en billet. Samtidig har som noget helt nyt, gjort ruten længere, således man får lyst til at stå af og gå en runde i de små gader. Vi oplever allerede, at mange flere står af her, allerede nu, på tre weekender, har vi haft samme antal gæster som er stået af toget og gået i minibyen, som vi havde hele sidste år, forklarer Falkenby.
Med flere forskellige ændringerne og teknologiske muligheder, satser Madsbyparken på at fordoble eller tredoble de tidligere gæstetantal.
– Vi har sat et mål som vi tror vi kan nå, det er noget højere end normalt, nemlig 15.000 gæster denne sæson. Normalt har vi mellem 6.000 og 9.000 gæster om året, så det kan principielt blive en tredobling, fortæller Falkenby, entusiastisk.
Et af de nye trækplastre, som skal til at bringe nyskabelse ind i minibyen er introduktionen af et nyt stort interaktivt element: et ‘levende by’-spil, som de forventer at lancere i testversion i begyndelsen af juli.
– Hvis man er en familie på fire, så får man udleveret en slags kikkert. Når man så går og kigger gennem kikkerten så bliver hele området til et spil. Projektet er blevet muliggjort takket være et generøst bidrag fra Google, og det vil blive implementeret af det Københavnske firma No Parking, og det har selvfølgelig været i udbud, men de er virkelig dygtige. En slags mester i at fortæller historier på nye måde, de har arbejdet med flere danske og udenlandske museer og hjulpet dem med at formidler historier, fortæller Jacob forventningsfuldt.
Men der er stadig meget arbejde at gøre, især med hensyn til renovering af havneområdet, som skal være en del af det nye spil. De søger nu fondsgivere til at hjælpe med at finansiere denne del af projektet, der er estimeret til 200.000 kroner.
– Placering og geografi er tæt på at være helt rigtig, hvis man sammenligner med den rigtige by, det vil være oplagt at havnen bliver renoveret. I vor tid er det så væsentlig del af Fredericia, det har den sådan set altid været, derfor giver det mening hvis minihavnen kunne blive frisket op, siger Falkenby og forsætter.
– Helt som når et hus mangler, så er det fordi det er under renovering – ligesom man renoverer sit eget hus derhjemme, så gør seniorerne det også her. De har dog den fordel, at de kan tage hele huset op, og slæbe det med på værkstedet i Bakkehuset. Der bliver nye huse til og gamle genopfriskes, forklarer Jakob, mens han kigger på hvad der må være en miniature-kælder.
Så mens solen skinner, vandet plasker i badelandet, og børns latter fylder luften, kan du tage en tur til Minibyen. Gå en tur gennem gaderne, beundre miniaturehusene og fordybe dig i en verden, der er skabt med både hænder og hjerter. Har du en lille størrelse med, så kan de for en gangs skyld også føler sig som kæmper, og falder de i voldgraven, så kan de bunde.
Om Minibyen:
Den Historiske Miniby viser Fredericia købstad i 1849 med de lige gader, og lave huse omkranset af en grøn vold. Alt – huse, gader, voldanlægget og byens areal – er genskabt i størrelsesforholdet 1:10 så præcist som muligt.
I 1983 besluttede Fredericia Kommune at opføre Den Historiske Miniby. I respekt for det sejrrige udfald den 6. juli 1849 besluttede byrådet, at Den Historiske Miniby skulle afspejle Fredericia købstad i dette år. Minibyen omfatter både Fredericia Fæstning og byen. Voldanlægget blev bygget under Frederik III i 1650’erne og omfatter på landfronten 7 hele og 2 halve bastioner samt et lavere forsvarsværk ud mod kysten. Hele voldanlægget kan ses i fuld udstrækning i Den Historiske Miniby.
Meyers vej fra tømrerlærling til DM-semifinale
I de seneste uger har Fredericia Håndboldklub været en travl hvepserede af aktivitet. Først skulle holdet kvalificere sig til den historiske DM-semifinale, og efter det lykkedes, har spillerne kastet sig ind i forberedelserne frem mod den altafgørende DM-semifinale mod Aalborg. For stregspiller Rasmus Meyer har det været en rejse af de helt store at nå der til.
Efter fredagens træning har AVISEN talt med Rasmus Meyer. Han kom til FHK fra Skanderborg i januar 2018. Dette blev indledningen til en ganske særlig rejse for Meyer. Han var med til at sikre FHK’s oprykning til ligaen i 2019, og siden da har holdet kun fortsat sin imponerende optur. Han har været med til store kampe som udekampen i Tønder, da FHK rykkede op, den første sejr i ligaen mod GOG, flere sejre mod KIF Kolding og de seneste store præstationer i slutspillet.
I starten af FHK-tiden var Meyer i lærer som tømrer. Nu er setuppet et andet. Det hele er professionaliseret, og der trænges i formiddagstimerne. Nu spidser det for alvor til med en DM-semifinale. Det står i stor kontrast til de tider det var, da Meyer kom til klubben.
– Det bliver fedt. Det er en af de største kampe i min karriere. Jeg var med til oprykningen, men det her er lige et niveau eller to over, siger en spændt Meyer. Der er ingen tvivl om, at semifinalen mod Aalborg repræsenterer et nyt kapitel i hans karriere, men det er en udfordring, han glæder sig til at møde.
Holdet forbereder sig til semifinalen med samme fokus og dedikation som altid.
– Vi ved, hvad Aalborg kommer med, og er klar på det og går ind til kampen med en tro på, at vi kan vinde. Vi har slået dem før, og det kan vi igen, forklarer Meyer med en overbevisende ro.
Aalborg er uden tvivl et formidabelt hold – et hold af verdensklasse. Holdkortet tæller en trio i bagkæden med Felix Claar, Aron Palmarsson og Lukas Sandel, der splittes fra alle vinde til sommer, og derfor vil de gøre alt for at slutte af med et DM-guld. Claar og Sandel skal til henholdsvis SC Magdeburg og Veszprém, mens Palmarsson returnerer til islandsk håndbold af personlige årsager.
– Vi har alt at vinde og går ind til semifinalen med tro på tingene. De er dygtige, men vi tror på os selv, siger Meyer.
Da han først kom til klubben, kunne Meyer ikke forestille sig, at han bare fem år senere skulle stå i en DM-semifinale med FHK.
– Da jeg kom, var klubben et helt andet sted, og det var svært at forestille sig, at vi ville stå i en DM-semifinale nu. Den udvikling vi har været igennem er fed, siger han tydelig stolt over den rejse, klubben har været på.
Meyer fremhæver også opbakningen fra klubbens fans. Han har været vant til gode kulisser med tryk på, som da FHK vandt på udebane i Tønder og eksempelvis hjemmekampene mod KIF Kolding, men i slutspillet har stemningen og opbakningen fået endnu et nøk op.
– Det var magisk sidst i Aarhus, og det tror jeg også det bliver søndag og når vi spiller på hjemmebane på onsdag. Fredericia har altid gået meget op i håndbold, og Ultras har altid været bag os, men den har fået et ekstra gear i slutspillet, fortæller han med et stort smil.
På trods af udfordringens størrelse, ser FHK’s hold, med Rasmus Meyer i spidsen, ud til at være klar til at møde Aalborg i DM-semifinalen.
– Det er et verdensklassehold, men vi har alt at vinde, gentager Meyer. Med disse ord skitserer han det umiddelbare billede af det kommende opgør: David mod Goliat, Fredericia mod Aalborg, men hvor udfaldet langt fra er givet på forhånd.
Fra at være kommet til FHK, da klubben lå i midten af 1. division, står Rasmus Meyer nu i en DM-semifinale med FHK. Om eventyret fortsætter i denne sæson, kommer der første på svar, når Aalborg og FHK tørner sammen søndag klokken 14:00.
Ungdommens Hus åbnes for 13-årige: Venstre vil sikre bedre overgang for...
Aldersgrænsen i Ungdommens Hus sænkes fra 18 til 13 år. Beslutningen er truffet i Unge- og Uddannelsesudvalget og skal sikre en bedre overgang mellem...
