5 råd til backpackerrejsen i udlandet

0
Hipster young girl with backpack enjoying sunset on peak of foggy mountain, looking a map. Tourist traveler on background landscape panoramic view mockup, flare in trip Spain basque country, mock up; Shutterstock ID 458190922; Projektnummer (Pxxxx): P5059; Kunde/Lizenznehmer: ERGO Group AG; Job/Projekt: ERGO grow; Ansprechperson Roba: Catja Vetter

Europæiske ERV ser en stigning på 40 % i antallet af solgte backpacker rejseforsikringer. Hvis du er en af de mange, der planlægger en backpackerrejse, er det godt at være forberedt, inden du drager afsted. Asien, Australien og Europa er desuden de mest populære destinationer for unge backpackere i 2023, viser tal fra Europæiske ERV.

Hvert år rejser mange afsted for at backpacke i udlandet. Tal fra Europæiske ERV viser en stigning på 40 % i antallet af solgte rejseforsikringer til backpackere under 36 år, hvis vi sammenligner januar til oktober i år med samme periode i 2022. Statistikken viser også, at de unge backpackeres top 3 destinationer i 2023 indtil videre er Asien, Australien og Europa. Antallet af backpackere, der køber deres rejseforsikring mere end 3-4 måneder før afrejse er steget med 100 %, hvis vi sammenligner januar til oktober 2023 med samme periode i 2022. Unge backpackere planlægger dermed deres rejser længere tid i forvejen end sidste år, hvilket kan hænge sammen, at de unge danskere er mere sikre på deres økonomi efter pandemien. Hvis du er en af de mange, der er i gang med planlægningen eller tænker på at booke billetten til din drømmerejse med rygsæk, har vi lavet nogle gode råd, som du kan bruge, inden du begiver dig ud på nye eventyrer i udlandet.

Undersøg destination
Inden du booker billetten til din backerpackerrejse anbefales det, at du undersøger destinationen, og særligt de spændende steder, du drømmer om at opleve på din rejse. Undersøg gerne i god tid, om der er behov for at søge om visum, og hvordan du i så fald ansøger om det. Inde på Udenrigsministeriets hjemmeside kan du under deres rejsevejledning finde relevant information om bl.a. sundhedsforhold, kriminalitet og andre sikkerhedsrisici, der kan være godt at vide, inden du tager afsted. Her kan du også se, om Udenrigsministeriet anbefaler rejser til landet, så det er en god ide, at du løbende holder øje med um.dk

Billige flybilletter
Når du har besluttet dig for destinationen, kan du begynde at lede efter flybilletter. Du kan ofte finde billige flybilletter, hvis du er fleksibel ift. tidspunktet. Hvis du booker dine flybilletter i god tid kan du ofte spare en del penge, som du i stedet for kan bruge på spændende oplevelser på din backpackerrejse. I 2023 er priserne på flybilletter ofte billigere 71 dage før afrejse, viser tal fra Google Flights. Et godt tip er at tjekke de forskellige søgemaskiner, så du er sikker på at få den bedst mulige pris til din rejse.

Vaccinationer
Det er en god ide at undersøge om det land eller de lande, du påtænker at rejse til, kræver vaccinationer mod smitsomme sygdomme. Du kan nemt blive vaccineret hos din egen læge eller hos en vaccinationsklinik. Husk at få en aftale i god tid inden afrejse. På Statens Serum Instituts hjemmeside kan du nemt danne dig et overblik over hvilke vaccinationer, der anbefales baseret på det valgte land, og varigheden af opholdet.

Rejseforsikring
Du kan godt medbringe det blå EU-sygesikringskort, hvis du skal rejse indenfor EU, men du er ikke dækket ved f.eks. hjemtransport. Om du planlægger en backpackerrejse i Vietnam eller Frankrig, så er det altid trygt at have en rejseforsikring, hvis du skulle være så uheldig f.eks. at komme til skade eller miste din rygsæk. Det tager under 5 minutter at købe en rejseforsikring til din backpackerrejse, så du kan slappe af og nyde oplevelsen fuldt ud.

Pakkeliste til rygsækken
Det er en god ide at lave en pakkeliste over alle de ting, du skal have med på din backpackerrejse. Særligt er det smart ikke at fylde alt for meget unødvendigt i din rygsæk, da det kan blive noget tungt at bære på. Her kan du f.eks. lægge alle dine ting ud på bordet eller gulvet, så du lettere kan danne dig et overblik over alle de ting, du skal pakke og hurtigt se, om der er noget, du måske ikke behøver.

3F: 2030-plan er den største politiske prioritering af velfærd i årtier

0
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Regeringens 2030-plan indeholder virkelig gode nyheder, mener 3F, der er rigtig glad for den nye kurs på velfærden men også, at de annoncerede forringelser af seniorpensionen opgives.

– Regeringens udmelding om et velfærdsløft på 32 milliarder kroner er en virkelig god nyhed for 3F’s medlemmer. Det er en helt ny, politisk retning og den største politiske prioritering af velfærden i mange, mange år. 2030-planen øger trygheden tryghed for danske lønmodtagere og indeholder ressourcer til den grønne omstilling. Det er jeg superglad for, siger forbundsformand Henning Overgaard.

SVM-regeringens 2030-plan betyder milliardinvesteringer i sundhedsvæsenet, i forsvaret, i uddannelse, i erhvervsskoler, i social sikkerhed mm.

– Der er rigtig mange gode enkelt-elementer i planen, som peger frem mod et bedre samfund, siger Henning Overgaard.

3F’s forbundssekretær Lene Krabbe Dahl er især begejstret for, at regeringen har opgivet de annoncerede forringelser af seniorpensionen.

– Det manglede bare, siger Lene Krabbe Dahl

– De seneste tal viser, at 3.500 3F’ere modtager seniorpensionen. Der er tale om de mest nedslidte lønmodtagere, som ikke har et reelt alternativ, og som har slidt og slæbt på det danske arbejdsmarked. De er nu sikrede en ro omkring deres otium, siger Lene Krabbe Dahl.

– Jeg rigtig glad for, at regeringen har prioriteret at bruge den stærke økonomi til også at skabe tryghed for de mest nedslidte ved at bevare Seniorpensionen, som vi kender den i dag.

3F’s næstformand Tina Christensen er dog fortsat bekymret for, hvad der sker med tilbagetrækningsordningerne på sigt. Allerede i 2025 skal Folketinget som en følge af velfærdsforliget fra 2006 forhøje pensionsalderen således, at man skal arbejde til man bliver 70 år fra og med 2040.

– Det er hverken realistisk eller fair for vores medlemmer at blive mødt af en endnu højere pensionsalder. De fleste 3Fere starter tidligt på arbejdsmarkedet og har ofte fysisk hårdt arbejde. Skal de have mulighed for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – inden de er slidt ned til sokkeholderne, er der behov for at udvide og forbedre Tidlig Pension [Arne-pensionen], siger Tina Christensen.

Iværksættersucces lukker

0

Den store iværksættersucces, frishop.dk som blev købt af det svenske Bygghemma 2017 lukker sine nuværende aktiviteter i Fredericia. Det erfarer AVISEN. 27 medarbejdere mister foreløbig jobbet.

AVISEN erfarer, at bygghemma har besluttet at lukke sin danske afdeling i Fredericia. Det er få måneder siden, at de to iværksættere Morten Laursen og Carsten Mortensen meldte, at de ikke ville fortsætte i Frishop.dk. Det er slut med den populære internetforretning i dens nuværende form på Nordensvej.

Nu har 27 medarbejdere fået en fyreseddel af den svenske virksomhed, der købte Frishop af de to iværksættere. Fem medarbejdere har foreløbig fået at vide, at de bliver tilbage. Til hvilke roller er endnu uvis, men den danske afdeling lukkes, og virksomhedens aktiviteter lægges ind under den svenske Hyma Skog & Trädgård AB.

Det er meldingen til medarbejderne, der i dag var indkaldt til et informationsmøde med mødepligt. Her fik de den dårlige nyhed at vide. AVISEN erfarer, at flere er i chok over dagens melding, selvom de også modtog ros for indsatsen i virksomheden.

Camola ApS, som er det danske selskab bag Frishop.dk, beskæftiger i dag 34 medarbejdere, idet 27 medarbejdere nu afskediges er der tale om en massefyring.

I beskeden til medarbejderne hedder det også, at selskabet fremover vil være repræsenteret i Danmark med en ny og mere kost-effektiv organisation, der passer til nuværende og fremtidige arbejdsforhold.

AVISEN arbejder på en kommentar fra de svenske ejere.

Helene Tungeland gæster Hannerup Kirke

0

Kirkemusik og folkemusik – koncert, fortælling og fællessang. Helene Tungelund keltisk harpe og vokal kommer til Hannerup Kirke tirsdag d. 14. november 2023 kl. 19

Siden kristendommens indtog i norden har den traditionelle musik og de religiøse toner levet i symbiose
og påvirket hinanden – derfor finder vi i dag både gamle folkemelodier i salmebogen og folkesange med religiøse tekster.

Arrangementet byder på en indførelse i kirken og folkekulturens musikalske sameksistens og skilleveje gennem koncert,
fortælling og et par fællessange.

Helene Tungelund er prisvindende folkesanger, harpenist og har derudover kommet og arbejdet i folkekirken hele livet.
Hun sætter med musikalsk nærvær og formidlingsevne sin egen skandinaviske kulturarv i nutidigt perspektiv og skaber
sammenhæng mellem salmer, religiøse folketoner og folkesange.

Helene er opvokset i Fredericia, uddannet i Aarhus og Esbjerg og har været på studierejser i folkemusikkens spor i mange
lande i Europa.

Tilhørerne er velkomne til at sidde med strikketøj eller andet håndarbejde under koncerten.

Der er entré på 50 kr. / gratis adgang for alle under 18 år.

Spejderhytte ramt af ubudne gæster

0
Foto: AVISEN

En spejderhytte på Spejdervænget er blevet mål for hærværk, rapporterer Fyns Politi i deres døgnrapport. Gerningsmændene har sparket en afdækningsplade i stykker og er tilsyneladende trængt ind for at søge ly.

Hændelsen er rapporteret at have fundet sted i perioden mellem den 27. oktober og den 6. november. Ved indstigningsstedet har politiet fundet cigaretskodder og småt affald, hvilket tyder på, at de ubudne gæster har tilbragt tid i hytten.

Politiet efterforsker nu sagen og opfordrer eventuelle vidner eller personer med oplysninger om hærværket til at træde frem.

Livstid for drab på Vesterbro

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

To mænd blev i dag idømt fængsel på livstid for skuddrabet på en 36-årig mand den 4. februar 2022 på Kaalundsgade på Vesterbro.

En 20-årig svensk statsborger og en 22-årig dansk statsborger blev i dag i Københavns Byret straffet med fængsel på livstid for drabet på en 36-årig mand.

Den dræbte, der også er svensk statsborger, blev skudt på klos hold om aftenen den 4. februar 2022 på Kaalundsgade på Vesterbro. Han blev efterfølgende erklæret død på hospitalet.

Københavns Politis efterforskning af sagen førte i marts 2022 til anholdelserne af de to personer, der indtil da var bosiddende i Malmø i Sverige.

De to dømte og den dræbte havde angiveligt en venskabelig relation til hinanden, men da den 20-årige og den 22-årige sagen igennem har nægtet sig skyldige, er det uvist, hvad der var motivet til drabet.

De to nu dømte blev den 26. oktober af retten kendt skyldige i drabet og for at have anvendt skydevåben på et offentligt tilgængeligt sted, hvilket er en strafskærpende omstændighed. Anklager Jakob Nielsen er tilfreds med rettens afgørelse.

– Retten lægger i sin afgørelse vægt på, at der var tale om en planlagt likvidering begået på åben gade. Det bør naturligvis udløse en hård straf, og derfor er jeg tilfreds med dommen, siger anklager Jakob Nielsen.

De to dømte ankede dommen på stedet.

FC Fredericias pokalkvartfinaler er fastlagt

0

FC Fredericia kvalificerede sig med 3-1 sejren mod OB til pokalturneringens kvartfinale, der afvikles bedst af to kampe. Nu er de to kvartfinaler mod Lyngby fastlagt.

FC Fredericias direktør, Stig Pedersen, sagde forud for lodtrækningen, at han gerne ville have FCK, AGF, Brøndby eller AB op ad hatten. Det skete ikke, og i stedet blev det Lyngby, som fredericianerne skal forsøge at ekspedere ud af pokalturneringen og gentage kunststykket fra 2017/18-sæsonen, hvor holdet kom i semifinalen.

Nu er der sat datoer på kampene mellem FC Fredericia og Lyngby. Det første opgør spilles den 7. december klokken 20:15 på Monjasa Park, mens der er returopgør i Lyngby den 10. december klokken 20:00.

Gruppeformand: Det er ikke rar læsning

0
Foto: AVISEN

Gruppeformand for Det Konservative Folkepartis byrådsgruppe i Fredericia Kommune, Tommy Rachlitz Nielsen, tror ikke, at skolestrukturen i kommunen er årsag til det dårlige karaktergennemsnit, men hvis Fredericia skal være børnefamiliernes førstevalg, så kræver det, at man retter op nu.

De konservative politikere i Fredericia Byråd sidder ikke i Børne- og Skoleudvalget, men partiet er dog klar til at dykke ned i både karaktergennemsnit, trivsel og skolestruktur i Fredericia Komme. Det fortæller Tommy Rachlitz Nielsen.

– Det er ikke rar læsning. Jeg ved kun noget om sagen fra pressen, men det er heller ikke rar læsning. Det er forholdsvis udpræget, at det man har sat i værk indtil videre ikke har virket. Vi har en vision, der siger, at vi vil være børnefamiliernes førstevalg. Hvis vi vil det, så kræver det gode institutioner og gode skoler. Vi har et stort stykke arbejde foran os for at løfte området nu, siger han.

Han slår samtidig fast, at besparelser på området koster, men det kan også handle om ledelse og styring.

– Vi har rigtig mange dygtige medarbejdere, og tror faktisk på, at de kan løse opgaven. Fredericia Kommune har nok ikke været helt gode til at frisætte skolerne. Vores engagerede medarbejdere kan, hvis de får lov, løfte niveauet for skolerne igennem deres egen kreativitet og faglighed. Nogle gange skal politikere og måske til en vis udstrækning også embedsmænd, blande sig lidt mindre i, hvordan skolerne drives. I stedet skal vi koncentrere os om de økonomiske rammer, og så skal man lade skolerne vurdere, hvordan man underviser bedst, fortæller Tommy Rachlitz Nielsen.

Trivsel spiller også en rolle, men det burde ikke være et større emne, mener Nielsen, der siger, at det giver sig selv, at trivsel spiller en rolle.

– Trivsel betyder naturligvis også meget. Det gør trivsel alle steder. Det betyder noget i forhold til, hvordan vi præsterer i hverdagen. Det er elementært og indlysende. Det er ikke raketvidenskab. Det burde stå på side 1 i lærebogen, siger den konservative politiker.

Der kan være for stor afstand mellem ledelse og skoler, men det kan man også arbejde med, mener Tommy Rachlitz Nielsen.

– Jeg tror ikke på, at den nuværende skolemodel er med til at trække gennemsnittet ned, men skolerne skal være i stand til at levere en god ledelse, men også på nogle fornuftige økonomiske rammer. Strukturen kan betyde, at ledelsen er længere væk fra de enkelte skoler og matrikler, og det kan være et problem, hvis ledelsen ikke er forberedt på denne problemstilling, slutter Tommy Rachlitz Nielsen.

Læs også

Hold igen med bad og vasketøj

0

Mandag kl. 10.30 skete der en graveskade på en hovedledning, der forsyner Fredericia med vand. Vandforsyningen var i forvejen sårbar efter et større brud på ledningen ved Pjedsted den 8. oktober. Derfor skal byens borgere og virksomheder sparer på vandet til på torsdag.

TREFORs medarbejdere arbejder på højttryk efter graveskaden i Fredericia i går. Målet er, at kunne melde alt klar torsdag.

– Først og fremme vil man kunne opleve misfarvet vand i hanerne. Det opstår, når vi sender vandet rundt i ledningsnettet. Hvis vandet er klart, så er det sikkert at drikke. Er det misfarvet, kan man hælde vandet op i en kande og lade farven falde til bunds. Der er tale om et kæmpe brud i Pjedsted, og arbejdet med at reetablere røret er i gang, fortæller pressechef Ann Warren og uddyber:

– Vi kører lige nu med en nødløsning, derfor har vi også bedt borgere og virksomheder om at spare på vandet, hvor det er muligt. Det kan være kortere bade, eller helt at springet badet over, ligesom man måske kan vente med at tænde vaskemaskinen til torsdag.

Uvished omkring hjernerystelse

0

Fredericia Håndboldklubs Thorsten Fries er stadig ude med en hjernerystelse, og dermed er han ikke i spil til torsdagens kamp mod TTH Holstebro. Der er dog fremgang at spore med keeperen.

Thorsten Fries kom til skade i hjemmekampen mod Ribe-Esbjerg den 22. september, og siden har han ikke spillet for fredericianerne. Han har siden været til stede ved en enkelt kamp, hvor han var i omklædningsrummet før en af kampene og overværede første halvleg, og han har også forsøgt at træne med i haltræningen, men det stoppede hurtigt, da han blev utilpas.

Siden har Thorsten Fries holdt sig i ro, og skansen i målet har derfor været overladt til Sebastian Frandsen, der skiftevis har haft de unge keepere Julius Fenger og Magnus Nyegaard med ved sin side, men som følge af deres unge alder, og at de ikke har prøvet kræfter med ligaen før, har Frandsen fået langt størstedelen af spilletid, og i de fleste tilfælde har det også rakt til en sejr alligevel. I perioden efter Thorsten Fries’ fravær har FHK kun indkasseret et enkelt nederlag på udebane til Aalborg, og ellers er der blevet til fem sejre.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Der kun dog opstå situationer, hvor Sebastian Frandsen, der også inden Fries’ skade, var førstevalget, har brug for en pause. Der ville FHK være bedre stillet med at kunne sætte Thorsten Fries på kassen, da han har vist sit værd i ligaen og i denne sæson er noteret for en redningsprocent på 32,7 procent, som er akkurat den samme procent, som Sebastian Frandsen står med – dog på væsentlig flere skud imod sig end Fries.

Tilbage i resten af 2023 venter der FHK otte kampe. Særligt én af dem er sæsondefinerende, da det er en pokalkvartfinale på hjemme mod Skanderborg AGF Håndbold. Den kamp spilles først den 21. december, men hvis det, at FHK ikke har to kompentente målmænd til rådighed, ender med at koste dem en plads i Final4, vil det være en skuffelse.

– Det går fremad med Thorsten, men det kommer til at tage den tid det tager. Man skal passe på med den slags skader, og vi tager derfor ingen chancer. Vi vil hellere være sikre på, at han er helt klar end vi smider ham for tidligt på banen, siger administerende direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen..

Han fortæller dog, at Fries er i bedring. Hvornår han er tilbage på banen kan han ikke spå om.

– Det går fremad med Thorsten, men det er for tidligt at sige, hvornår han er klar igen. Den slags skader kan man ikke sætte tidshorisont på. Første skridt er, at vi får ham tilbage til træning, og så må vi se, hvordan han reagerer på det, når den tid kommer, forklarer Thomas Renneberg-Larsen.

adp-as.dk

I sidste sæson, da FHK fik Emil Tellerup skadet hentede man prompte en erstatning i form af Kim Sonne. Det er dog langtfra givet, at det sker igen i denne sæson.

– Vi kigger på, om muligheden byder sig, men det kræver, at den rette er ledig, og det er ikke bare lige til at hente en keeper midt i sæsonen, siger Thomas Renneberg-Larsen.

Kampen mellem FHK og TTH Holstebro finder sted torsdag klokken 19:00 i thansen Arena, og bliver uden Thorsten Fries på holdkortet. Hvornår han igen er det står hen i det uvisse.

Michel Belli kommer til Fredericia med pappas sange: »Jeg kan ikke lade være. Det føles rigtigt«

Michel Belli kommer til Fredericia med pappas sange: »Jeg kan ikke lade...

0
KULTUR. Han ringede til Lars i vinterferien. Det var sidste år, en dag der lignede de fleste andre dage, bortset fra at Michel Belli...