De hændelser, som omtales i dokumentaren, er alle forelagt Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Behandlingen har i de hændelser, der er færdigbehandlede, ikke givet anledning til kritik. Dokumentaren kan streames på dr.dk og udsendes mandag aften på DR1. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I en dokumentar på DR bliver Sydøstjyllands Politi og en række konkrete medarbejdere fremstillet i et lys, vi som politi ikke kan genkende. Det sker på baggrund af en grupperings beskrivelse og er ledsaget af videoer produceret af samme gruppe. Politikredsen har forsøgt at bidrage til dokumentaren med balance og en mere retvisende fremstilling, inden for de rammer som tavshedspligt og myndighedsansvar giver. Vi har bl.a. henledt opmærksomheden på, at grupperingens fremstillinger i en lang række tilfælde er undersøgt, vurdereret og afvist.

Dokumentaren omhandler hændelser, der hovedsageligt er foregået i 2021 og 2022 og nedenfor følger en oversigt over de konkrete hændelser og deres behandling i klagesystemet, herunder deres afgørelser. Afgørelserne bygger på grundige undersøgelser med afhøringer, inddragelse af videomateriale m.v., forelæggelse for Politiklagemyndigheden, i nogle tilfælde også påklage til Statsadvokaten, der tiltræder afgørelserne. Som det ses behandles langt de fleste som adfærdsklager – og ikke som potentielle straffesager. Der er ikke udtalt kritik af Sydøstjyllands Politi eller af medarbejdernes opgaveløsning. Sydøstjyllands Politi respekterer Den Uafhængige Politiklagemyndigheds og Statsadvokatens afgørelser.

Professionalisme, kvalitet og etikken på plads

Politiets fornemmeste opgave er at skabe tryghed for det store flertal af lovlydige borgere, og det arbejder vi på hver eneste dag, og vi forventer af os selv som organisation og af den enkelte medarbejder, at vi er professionelle, og at vi løser opgaverne med både kvalitet og etik på plads. Også andre borgere skal kunne forvente en korrekt, professionel og etisk forsvarlig behandling i de jo i sagens natur ofte uønskede møder med politiet.

Derfor har politikredsen som politik, at vi altid, konsekvent og af os selv sikrer, at hændelser, henvendelser m.v., der potentielt kunne være udtryk for en kritik af vores arbejde eller adfærd, indbringes for Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det er ikke for at skyde ansvaret fra os, men vi synes, at vi og vores arbejde skal kunne tåle at blive efterprøvet i det regi som et retssamfund, som det danske har til varetagelse af retssikkerheden for både borgerne og medarbejderne i politiet. Og vi ønsker at imødegå påstande om, at vi ’undersøger os selv’, eller at vi ikke er der for borgernes skyld.

Politiforretninger kan udvikle sig til eller opleves som voldsomme. Det er ikke nødvendigvis kønt, når der opstår et højt konfliktniveau, eller behov for magtanvendelse, og slet ikke i videoer, der kun viser et lille udsnit og en bestemt vinkel af et typisk længerevarende og komplekst forløb. Vi stræber efter det modsatte, men ved at det nogle gange ikke kan være anderledes. Det er et grundvilkår for politiarbejde, og vi skal kunne holde til meget. Det er derfor, vi selv sørger for at blive kigget efter i sømmene af den rette myndighed.

Dette gælder som nævnt også i forhold til grupperingen, der blev portrætteret i DR-dokumentaren. Sydøstjyllands Politi har løbende af egen drift fremsendt hændelser, videoer m.v. til behandling hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed, når politiet som led i det daglige arbejde har været i kontakt med denne gruppering. Det har vi gjort, fordi det har vist sig nærmest umuligt at gennemføre almindelige politiforretninger i forhold til grupperingen, uden at det har ført til et meget belastende konfliktniveau. En række fremsendelser er allerede afgjort, uden der er fundet grundlag for fx at udtale kritik af politiets arbejde, mens nogle endnu ikke er færdigbehandlede. I intet tilfælde er der altså indtil videre udtalt kritik af Sydøstjyllands Politi eller konkrete medarbejdere.

Sydøstjyllands Politi respekterer afgørelser fra Politiklagemyndigheden

Når hændelser er vurderet under iagttagelse af retssikkerhedsgarantier for alle parter – og altså også for de involverede polititjenestemænd – i form af fx krav til beviser, så respekterer Sydøstjyllands Politi naturligvis disse afgørelser.

Det betyder for Sydøstjyllands Politi også, at skulle der i fremtidige afgørelser blive fundet grundlag for fx kritik, så vil ledelsen tage de skridt, som kritikken måtte give anledning til for os som arbejdsgiver.

Ud over muligheden for egentlige konkrete tiltag over for den enkelte medarbejder i en relevant situation, så arbejder politikredsen ud fra et læringsperspektiv. Vi drøfter generelt løbende vores opgaveløsning og de særlige eller vanskelige udfordringer, som politiarbejdet også indebærer, i ledelsen, mellem ledelse, tillidsværk og medarbejdere, og blandt medarbejderne. Ingen ønsker et mere belastende arbejdsmiljø end nødvendigt, heller ikke politiet, ligesom vi som myndighed skal strække os langt for at nå den mest hensigtsmæssige opgaveløsning og kontakt med borgerne. Det gælder også i forhold til de borgere, der ikke ønsker kontakt med os.

Opgaverne i forhold til den konkrete gruppering

I relation til den konkrete gruppering, så er hovedparten af de omtalte hændelser som anført foregået i 2021 og 2022. Siden da er politikredsen hovedsageligt lykkedes med at gennemføre de nødvendige politiforretninger med et lavere konfliktniveau. Det har vi gjort på baggrund af konkrete ledelses – og politifaglige medarbejdertiltag, således at arbejdet i forhold til gruppen nøje er blevet tilrettelagt og italesat ud fra netop hensynet til både at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af selve opgaven, den involverede gruppering og hensynet til arbejdsmiljøet for de skiftende betjente, der skulle løse dem.

Politibetjente i Sydøstjyllands Politikreds trænes løbende i at vurdere grundlaget for magtanvendelse. Det gælder både i forbindelse med grunduddannelsen på politiskolen og ved efterfølgende vedlige-holdelsesuddannelse i politikredsen. Politiets magtanvendelse foregår typisk i et konfliktfyldt og udfordrende miljø, hvor beslutninger skal træffes hurtigt og på baggrund af et konkret skøn. Under de forhold skal betjentene vurdere, hvordan situationen løses bedst og med hvilket magtmiddel. I situationen skal politibetjentene også løbende vurdere muligheden for at nedtrappe konflikten eller skifte magtmiddel i takt med, at situationen udvikler sig. Det er en udfordrende opgave, som kræver fuld ledelsesmæssig opbakning, men også kontinuerlig opfølgning. I Sydøstjyllands Politikreds foregår den ledelsesmæssige opfølgning løbende og har politiet været involveret i en alvorlig konfrontation med borgerne gennemføres typisk en ledelsesmæssig evaluering af politiets indsats, så snart det er muligt. Det for at tage ved lære af situationen, men også læring i relation til en eventuel anvendelse af politiets magtmidler.

Politiets anvendelse af magtmidler, udover samtale og håndkraft, skal rutinemæssigt i hver enkelt situation afrapporteres og bliver efterfølgende ledelsesmæssigt vurderet. Vurderer ledelsen, at der i forbindelse med magtanvendelsen kan være grundlag for kritik, så indberetter politikredsen af egen drift sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Ikke en ny situation

Konfliktniveauet i forbindelse med politiforretninger, der involverer den relevante gruppering, er ikke nyt stof for pressen. I 2022 fortalte nogle aviser samme historie om en række af hændelserne. Dette førte til, at der blev stillet spørgsmål til Justitsministeren i Folketinget, og Sydøstjyllands Politi afgav i den anledning en redegørelse til brug for besvarelsen. Situationen er altså desværre ikke ny, men belyst og behandlet i relevante fora.

Men presseomtale eller spørgsmål til ministeren kan naturligvis ikke føre til, at politiet ikke fortsat løser sine opgaver og gennemfører nødvendige politiforretninger. Andet går ikke i et retssamfund.

Lidt opklarende om konkrete elementer

Uberettet tjenestehandling

I et enkelt tilfælde nævnt i dokumentaren har retten efterfølgende vurderet, at politiet foretog et uberettiget indgreb i forbindelse med, at politiet ledte efter to personer på en adresse. Baggrunden herfor var, at retten vurderede, at der – som situationen udviklede sig – senere blev tale om en ransagning efter personerne. Sydøstjyllands Politi har taget rettens afgørelse til efterretning, idet det dog bemærkes, at retten ikke har taget stilling til, om politiet kunne have fået rettens tilladelse til at foretage ransagningen.

Særligt om Farhad

I forhold til efterlysningen af den nu 17-årige Farhad fra Vejle, som Sydøstjyllands Politi efterlyste og har ledt efter siden den 11. april 2022 – og som fortsat er efterlyst, herunder også internationalt, så har politikredsen løbende været i dialog med moren, som værge for den 17-årige dreng og med forskellige bisiddere, som hun har haft med, også selvom den dialog oftest ikke har været ønsket.

I forbindelse med sådanne efterforskninger er et samarbejde og en god dialog med nærmeste familie og omgangskreds meget vigtigt. Politikredsen har derfor løbende søgt dialogen, også i denne sag. Det er dog blevet oplevet som meget vanskeligt.