Erhvervsturismen er værdifuld

Erhvervsturisme er et område i vækst. Den står allerede i dag for en tredjedel af omsætningen på turismeområdet i Trekantområdet. Nu melder en ny trend sig, hvor både MESSEC, byerne og Naturpark Lillebælt har en unik position på turismemarkedet.

Direktør for Destination Trekantområdet, Martin Perregaard-Bitsch ser et enormt potentiale for hele Trekantområdet. Erhvervsturismen er i vækst, og her kan man noget helt særligt i denne del af Jylland. Han fortæller samtidig, at erhvervsturisme måske er en “overset” turistform, men ikke desto mindre meget værdifuld.

– Der er flere elementer i erhvervsturisme. Der er både store kongresser, små- og mellemstore møder som man holder i Trekantområdet. Erhvervsturisme bliver mere og mere koblet sammen med ferieturisme; man kalder det “blessure”, når business og pleasure mixes. Det, der kendetegner moderne erhvervsturisme er, at man søger efter noget, hvor der er mere indhold end bare de fysiske rammer med et mødelokale og en seng, hvor man skal bo, fortæller Martin Perregaard-Bitsch.

Erhvervsturisterne bruger samtidig langt flere penge, når de er på lokationerne.

– Det er Trekantområdet heldigvis kendt for. Erhvervsturisme står for mere end en tredjedel af omsætningen på turismeområdet. Det er en kæmpe andel, og derfor glemmer man også området lidt. Når man tænker turisme, så tænker de på dem, der bor i et feriehus, et sommerhus eller en weekend i en storby, men en kæmpe andel af turismen er erhvervsturismen, og de er bare meget interessante for os, fordi de bruger langt flere penge end andre turister, der gæster området, lyder det fra Martin Perregaard-Bitsch.

Trekantområdet er også unikt på andre punkter.

– Der er flere ting, der giver Trekantområdet fordele. For det første vores placering. Vi ligger lige i hjertet af Jylland. Det er meget nemt at komme hertil. Man kan køre hertil fra Holland, fra Tyskland og der er massevis af færger, der kommer til Nordjylland, hvorefter gæsterne kan komme herned nemt. Samtidig har vi Danmarks andenstørste lufthavn i baghaven, så tilgængeligheden for vores område er ekstrem nem. Det er ikke normalt, at man har 24 møde- og konferencehoteller, messecentret; MESSE i Fredericia og naturligvis lufthavnen, hvilket man normalt kun ser i en storby. Det, at vi har så mange muligheder og så stor en kapacitet indenfor en kort rækkevidde er ret unikt, fortæller Martin Perregaard-Bitsch.

Derfor handler det også at sætte fokus på området via fælles fodslag og det arbejde er i gang, fortæller direktøren.

– Det handler først og fremmest om at lave fælles fodslag, fælles markedsføring – noget, der kan koges ind til en bouillonterning. Vi er ved at lave en analyse af mødeturismen i Norge, Sverige og Tyskland for at se, hvor mange der er interesseret i den anderledes form for mødeturisme, som vi kan tilbyde i Trekantområdet. Derfor handler det også om at få fokus på området, og fortælle, at det rent faktisk generer en enorm værdi for lokalområdet, at mødeturisterne kommer siger Perregaard-Bitsch.

Bæredygtighed betyder mere og mere

De mange muligheder for møder kommer også i nye dimensioner med bæredygtighed, hvor Naturpark Lillebælt spiller en central rolle.

– Bæredygtighed spiller også en rolle, selvom det er svært. Bæredygtighed er et svært emne, og der er en masse elementer, som man arbejder med. Det handler blandt andet om hotellerne er grønne, herunder certificeringer og lignende. Vi bruger meget energi på at tilbyde nogle grønne muligheder. Vi kan noget andet. Således testede vi et møde afholdt i vandkanten, hvor man er med til at fange krabber, som Lillebælt jo er fuld af i øjeblikket, så jo flere krabber du kan fange, jo bedre gør du det for Lillebælt, siger Martin og uddyber:

– Tænk sig at holde et møde i vandkanten, hvor du skal fange krabber, koge en fond ud af dem, rense kløerne for mad, og så lave pizza i skoven. Sådan et møde er noget helt andet, men det er det, vi kan her i området. Så gør det tilmed en forskel for naturen at holde mødet på denne måde i stedet for at sidde i et konferencelokale.

De internationale gæster er klar – og nu venter et fælles koordineret samarbejde for at tiltrække endnu flere.

– Det handler først og fremmest om at se, hvilke muligheder der er i det område, vi bor i. Dernæst spørge, hvad er det vi kan, som andre ikke kan. Der er Naturpark Lillebælt en kæmpe mulighed, som vi ikke får udnyttet nok i dag. Når vi så kan se, at flere og flere trends peger på, at man ønsker noget bæredygtighed, man ønsker at være god ved naturen og det er ikke noget, der lige stopper. Det bliver ved med at eskalere, så vi tror på, at der er et stort potentiale indenfor det område her. Det handler om at bruge de unikke positioner, som vi har og få dem pakket sammen på en gode måde, så det er nemt for internationale mødebooker at booke og komme til vores område og bruge det, slutter Martin Perregaard-Bitsch.

Gudmundsson undrer sig: Mærkelige kendelser af dommerne

0

FHK tabte med 35-27 på udebane mod Aalborg Håndbold. FHK-træner Gudmundur Gudmundsson mener ikke, at hans hold afsluttede godt nok på Niklas Landin, men en udefrakommende faktor, som han ikke kunne gøre noget ved, spillede også ind. Gudmundsson mener, at dommerparret Jacob Pagh og Kalle Thygesen fra start til slut bortdømte FHK.

Set over de 60 minutter var der klasseforskel mellem Aalborg og FHK. I en kort periode i slutningen af anden halvleg var det tæt, men momentet var kortvarigt, og så endte Aalborg med at vinde kampen med otte mål. Det vidnede om, at der var klasseforskel på de to hold på dagen, hvor FHK ikke ramte deres topniveau. Eksempelvis lavede FHK’s højrehåndede bagspillere, Kristian Stoklund, James Junior Scott og Reinier Taboada blot fem mål i alt til sammen på 20 forsøg, mens Sebastian Henneberg kun var inde meget kortvarigt. Derfor blev det i anden halvleg til en del spilletid til unge Jonas Kruse, der fik bidraget med to assists, inden han måtte lade sig udskifte efter et slag.

Udenfor FHK’s omklædningsrum stod Gudmundur Gudmundsson, Jesper Houmark og Thomas Renneberg-Larsen og talte sammen. Det gør de efter hver kamp. På afstand kunne man høre, at islændingen langtfra var tilfreds, og helt konkret drejede det sig om dommerne, som han mente var imod FHK.

– Jeg synes, det var svært fra starten, da vi fik 3-4 udvisninger i første halvleg, og de var meget hårde. To af dem forstår jeg ikke. Vi havde det svært i undertal, og det var forskellen i første halvleg, synes jeg. Vi startede godt og lavede gode mål, men brændte for meget. Vi lavede for nemme skud på deres målmand, og i anden halvleg kom vi i en dårlig situation, men jeg er stolt af holdet over den måde, vi kom tilbage på. Vi kom ned på fire mål to gange og fik chancen for at være bagud med tre, men så kom der en kendelse, jeg ikke forstår, og lige efter blev der heller ikke dømt noget til Lasse Balstad. Jeg er meget utilfreds med de kendelser – det var meget mærkeligt, siger Gudmundsson.

FHK-træneren slår dog fast, at holdet på dagen mødte en modstander, der overmatchede dem.

– Hvis vi kigger på kampen, så spiller vi mod et verdensklassehold, og der kan man ikke tillade sig så mange tekniske fejl og skud, der ikke er præcise nok. Der er skud, hvor vi bare er læst af, at målmanden står der, og så tager vi nogle andre beslutninger, vi ikke skal tage. Vi spiller mod et Aalborg-hold, der var svært at møde, siger Gudmundsson.

Til tider var Niklas Landin et levende plankeværk i Aalborg-målet, men han var ikke et tema i FHK-lejren. Til gengæld fremhæver Gudmundur Gudmundsson særligt én FHK-spiller.

– Vi har slet ikke talt om Landin i ugen op til kampen, så jeg ved ikke, om vi var bange for ham. Jeg er i hvert fald ikke, men han er en dygtig målmand, og jeg synes bare, vi skød dårligt på ham. Vi var ikke præcise nok, han læste bare skuddene, og det er jeg ikke tilfreds med. Jeg vil dog gerne rose Anders Martinusen for en fantastisk kamp. Han var outstanding, og jeg synes faktisk, at han var den allerbedste spiller på banen. Han lavede utrolige ting for os, og så er jeg glad for, at vi kom tilbage. De endte med at skifte alle ind igen, da de blev presset, forklarer Gudmundsson og henviser til, at Martinusen kanonerede bolden ni gange i kassen og leverede fem assists.

I ugen op til kampen havde FHK ikke de bedste betingelser. Flere har været ude med sygdom, og det har sat sine spor.

– Vi har haft sygdom, og det har været svært for os. Vi håber, at vi har styr på det nu. Vi har en kamp på fredag inden landsholdspausen, og det er en vigtig kamp for os, siger Gudmundsson.

Træneren håber, at alle er i fuld vigør inden fredagens kamp mod Skanderborg AGF.-.

– Thorsten Fries ved jeg ikke med, men de andre er på vej, og jeg håber det bedste og håber, vi kan bruge alle i løbet af ugen, siger Gudmundur Gudmundsson.

Med en uvis status på Fries, der er ude med en hjernerystelse, vil det være nærliggende at hente en erstatning ind. Det er dog ikke på tegnebrættet endnu.

– Vi gør ikke noget endnu, men vi venter og ser, hvordan det udvikler sig med Thorsten, slutter Gudmundur Gudmundsson.

Alarm blev aktiveret under indbrud

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Mandag klokken 01:11 blev der begået indbrud på Gl. Landevej i Erritsø.

Gerningsmanden brød ind gennem et vindue, men det ser ikke ud til, at der blev stjålet noget.

En alarm blev aktiveret under indbruddet, men da politiet ankom, var ingen gerningsmænd til stede. Politiet har sporsikret stedet.

Tind: Det er trist

0

Jakob Ellemann-Jensen træder helt ud af dansk politik. Peder Tind fra Venstre i Fredericia finder det trist, at Ellemann-Jensen slutter sin politiske karriere, men også rigtigt for ham og partiet Venstre.

– At se et menneske, som Jakob træde tilbage på den måde er trist, omvendt tror jeg også, at det var nødvendigt for ham og for Venstre. Se hele indslaget her, og hør, hvem Tind er klar til at pege på.

Brandalarmen gik i Prinsessegade

0

Omkring 12.40 gik brandalarmen på Prinsessegade 19, 7000 Fredericia. En enkelt brandsprøjte og indsatsleder var hurtigt på stedet, der var dog ingen røgudvikling. På ydersiden af bygningen blinkede alarmen fortsat og lyden af sirenen kunne ligeledes svagt høres indefra bygningen, som tidligere har huset TDC.

Inger Nielsen er tilbage

0
Inger Nielsen. Arkivfoto: AVISEN

Inger Nielsen (O) er retur ind i den politiske manege i Fredericia Byråd for en stund. Hun er kendt som et byrådsmedlem, der elsker at stille spørgsmål, også de spørgsmål, der er upopulære.

Inger Nielsen slår fast, at hun ikke kommer til at lave om på sig selv, så det er ikke en ny Inger Nielsen, der afløser Palle Dahl i hans sygdomsperiode. I første omgang tager hun det dog stille og roligt.

– Jeg tager det stille og roligt, dels kender jeg de to af udvalgene godt; Børn og Skole, Unge og Uddannelse, men også tekniskudvalg. Jeg har siddet i de udvalg før, så det skal jeg nok klare. Det drejer sig nok om et par møder i første omgang, Palle vender nok retur efter nytår, siger Inger Nielsen.

Inger Nielsen glæder sig til gensynet med de politiske kolleger.

– Det bliver nok som i gamle dage, jeg glæder mig til afløserperioden for Palle, og så tager jeg det som det kommer. De opgaver, der er, skal nok blive løst. Det er altid noget særligt at sidde i byrådet. Det er en ære at repræsentere borgerne. Det er dejligt, når man kan bruges igen. Jeg glæder mig til at starte igen, og se nogle af mine tidligere byrådskolleger igen, fortæller Inger Nielsen.

Inger Nielsen er også klar til at undersøge emner igen, det er min rolle i byrådet, slår hun fast. Det er sådan, jeg er.

– Der skal da gang i spørgerunden igen, hvis lejligheden byder sig. Jeg kan godt lide at stille spørgsmål. Det skal der ikke herske tvivl om. Jeg har søgt aktindsigter løbende, det kan man, når man sidder udenfor, men når man sidder indenfor, kan man få aktindsigter. Jeg kan godt lide at stille de spørgsmål, andre ikke kan lide at stille. Det er nok mit kendetegn, siger Inger Nielsen og slutter:

– Jeg laver ikke mig selv om, jeg skal holde ud at kunne se mig selv i spejlet. Folk, der kender mig, de ved, hvordan jeg er. Men nu skal jeg jo lige ind og se, hvad der foregår. Men det er ingen hemmelighed, at jeg søger aktindsigter løbende, senest med konsulentregningerne til kommunen.

Læs også

Knust hoveddør på Engtoften

0
Foto: AVISEN

Mellem lørdag kl. 20 og søndag kl. 10 blev der begået indbrud på Engtoften i Erritsø.

En rude i hoveddøren blev knust. Der er endnu ikke overblik over, hvad der eventuelt er blevet stjålet, oplyser politikommisær Emil Jensen fra Patruljecenter Syd.

Byrådsmedlem tager en pause

0

Byrådsmedlem Palle Dahl fra Dansk Folkeparti har besluttet at tage en pause. Helbredet tvinger den folkelige politiker til det, men han garanterer, at han vender retur. Dahl blev ramt af en blodprop juleaften i 2021, og få dage senere gav han fuld gas som nyt byrådsmedlem, men nu melder kroppen fra.

Det er en lokalpolitisk kendis, der vender retur i den politiske manege for en stund; Inger Nielsen. Inger Nielsen har selv været ramt helbredsmæssigt, da hun blev ramt af en blodprop. Det betød også, at hun måtte tage en pause. Nu er det Palle Dahls tur til at tage en pause.

– Min læge sendte mig videre til en fysioterapeut, idet mine muskler i venstre arm driller, så jeg kan ikke bruge armen. Smerterne er blevet værre. Lægen mener, at det er senfølger fra min blodprop fra 2021. Jeg kørte jo bare på. Jeg fik blodproppen juleaften, og den 2. januar 2022 startede jeg på mit byrådsarbejde, siger Dahl.

Gav den gas

Palle Dahl er og var både stolt og glad for at blive en del af Fredericia Byråd, og derfor gav han den også alt, hvad den kunne trække, da han blev indsat i byrådet.

– Jeg gav den bare gas, og det koster nok nu. Smerterne i venstre arm er blevet værre og kræfterne er forsvundet. Jeg fik en blodprop i højre side af hjernestammen, så den påvirker den venstre side af kroppen. Jeg er aldrig kommet mig helt efter blodproppen. Jeg blev afskediget fra mit job som lokomotivfører. Blodproppen har ødelagt min krop fuldstændig, men jeg kan leve med det, fortæller en ærlig Palle Dahl.

Palle Dahl kan ikke sætte dato på, hvornår han vender tilbage. Det afhænger af kroppen.

– Nu vender Inger Nielsen retur. Jeg kan ikke sætte dato på, hvornår jeg er klar. Det afhænger af min træning og fysioterapeuten. Jeg får træning en gang om ugen, så det kan tage noget tid. Jeg tvivler på, at det er i morgen, jeg vender retur. Det tager tid, når man skal træne oversiden af underarmen. Nervebanerne tager tid, så der er ikke en tidshorisont, men efter lægens ord, blev jeg klar over, at jeg skulle trække stikket i en periode, og det er det, jeg gør nu, fortæller Dahl og uddyber:

– En vingeskudt and er ikke meget værd. Jeg kunne måske godt have siddet med til møderne, men når jeg så koncentrerer mig, så får jeg afsindigt ondt i armen. Det er uholdbart. Jeg får ondt flere steder og det snurrer, så der er noget ravruskende galt i venstre arm. Jeg er nok blevet ved for længe, det er jo ikke noget man snakker om, man skal jo ikke være et tudefjæs.

Torsdag i denne uge bliver Inger Nielsen sat ind i byrådet igen, imens går Palle Dahl i behandling.

Jeg kommer i gang med noget behandling. Min familie er nok lidt gale på mig, men sådan er det jo. Man tror ikke, at det er noget alvorligt, og det er det heller ikke, men det er smertefuldt. Inger Nielsen bliver derfor sat ind på torsdag til et ekstraordinært byrådsmøde. Så snart fysioterapeuten melder klar, og jeg får det bedre, så melder jeg mig klar, men om der går 14 dage, en måned eller flere, det ved jeg ikke, slutter Palle Dahl og slår fast:

– Jeg skal nok komme tilbage. Det kan tage meget fra mig, men min tro på det hele, kan de ikke tage fra mig. Jeg har pludselig fået indsigt i mange ting, som jeg ikke vidste før. Min kone spørger da også nogle gange, om det er hendes mand, der taler eller byrådspoltikeren, så jeg kommer stensikkert retur, den viden og indsigt vil jeg ikke gå glip af.

41-årig kørte påvirket og uden kørekort

0
(Foto: Aarø)

Søndag kl. 00:50 blev en 41-årig mand fra lokalområdet standset i sin personbil på Luthersvej i Fredericia.

Manden var påvirket af euforiserende stoffer og havde desuden fået frakendt sin førerret. Han blev dermed sigtet for to forhold, oplyser politikommisær Emil Jensen.

100 kroner stjålet under indbrud

0

Mellem onsdag kl. 09:00 og frem til lørdag blev der begået indbrud på Augustvænget i Bramdrupdam.

Tyvene skaffede sig adgang gennem et vindue, der var efterladt på klem. Fra stedet blev der stjålet 100 kroner i kontanter.

Esther og Eskild vil vise at Tøjhuset ikke kun er for etablerede musikere

Esther og Eskild vil vise at Tøjhuset ikke kun er for...

0
KULTUR. Esther Egsdal havde besluttet sig. Den naturfaglige retning var planen, og der var ikke meget, der tydede på, at det skulle ændre sig....