Tirsdag kl. 05:20 blev en hvid varebil på Prinsessegade udsat for indbrud.
Gerningsmanden knuste en rude på bilens højre fordør. Et vidne bemærkede en høj, slank gerningsmand, som flygtede fra stedet på en cykel.
Gerningsmanden havde en taske med orange farve på siden. Politiet søger nu efter den beskrevne person, oplyser Mikael Gadeberg fra Patruljecenter Syd.
Tirsdag kl. 11:45 blev en bil stoppet på Prinsensgade i Fredericia.
Føreren blev sigtet for at køre i narkopåvirket tilstand. Personen, der kørte bilen, er en 20-årig mand fra Fredericia.
Tirsdag blev en mand standset på Ravnhavevej i Christiansfeld, mens han var påvirket af stoffer.
Manden der kørte bilen er en 31-årig mand fra lokalområdet, fortæller Mikael Gadeberg fra Patruljecenter Syd.
Tirsdag blev der rapporteret om et indbrud på Gl. Assensvej i Nørre Aaby. Gerningsmændene kom ind i ejendommen ved at afliste en rude.
Der er på nuværende tidspunkt ikke et klart overblik over, hvad der eventuelt er blevet stjålet fra ejendommen.
Der var byrådsmøde mandag, så er du ligesom advaret, hvis du læser videre.
Ikke at der skete noget og dog alligevel, men det blev ikke bemærket af ret mange.
Der var ingen partier der havde fundet det nødvendigt (bortset fra Dansk Folkeparti), at komme ind på besparelserne på ældreområdet og derfor stemte imod budgettet.
Det er selvfølgelig heller ikke så rart, når man gerne vil have deres stemmer til valgene.
Ældrepolitikken var pænt pakket ind i rosende ord (dog mest til forvaltningen og hinanden) som, at det havde været svært og hånden på kogepladen og så slagnummeret ”Sammen om” fra socialdemokraterne.
Ja noget var totalt uforståeligt.
Bare ikke ”sammen om” ældrepolitikken.
Susanne Eilersen fra Dansk Folkepark redegjorde for, hvorfor DF stemte imod og her kommer overraskelsen i slutningen af talen.
Fredericia kommune har som jeg har forstået det brugt mindst 25 millioner kroner på konsulenter!!!
25 millioner kroner på et år.
Ja jeg forstår godt, hvis du er overrasket.
Hvad søren har de fået for de penge, det aner jeg ikke, men jeg har læst at et konsulentfirma skal se på bymidten. Så beløbet bliver bare større og større.
Det er rent gætteri fra min side.
Men jeg ved, at for de penge kunne de havde undgået besparelserne på ældreområdet. Tænk om de øvrige partier havde prioriteret ældreområdet – til gavn for de ældre og personalet.
Inger Nielsen
Brovadvej 46
7000 Fredericia
Af Karsten Byrgesen, Fredericia Byråd, Nye Borgerlige
Når jeg og borgerne er tilskuere til politisk teater uden valgmuligheder tvivler jeg på om vi har rettigheder.
Det er endnu ikke afgørelsens time for brint distributionscentralen i Taulov ved Fredericia, eller Fredericiaforstadens beboere – hvor sagen om en gigantisk brintcentral er i offentlig høring. Sagen er afgjort!!! medmindre beboerne og øvrige virksomheder i lokalområdet står sammen og siger nej tak. Det ligner en dobbelt dagsorden, hvor der mangler nogle gode forklaringer. På borgermødet i Taulov d. 4. oktober spurgte en borger om risiko og sikkerhedsafstande. Det var benzin på bålet da en kommunal embedsmand sagde at tallene er hemmelige! Hvor stiller det lige beboerne og naboerne at risikoen er hemmelig? 121 propfyldte brint containere er nok til at sende indtil mange raketter til månen og risikoen er HEMMELIG.
Hvorfor har Fredericia kommune peget på netop denne grund i Taulov og hvorfor har virksomheden H2 Energy (fra Schweitz) købt dén grund? Hvorfor er der ingen valgmuligheder? Hvorfor kan distributionscentralen ikke ligge ved brintfabrikken og raffinaderiet i Nordbyen?
Det er tanken at der skal oplagres 121 brintcontainere, der skal afhentes af lastbiler med 400 kørsler i døgnet omregnet til én lastbil hver 216 sekund gennem Taulov. Brinten skal ankomme i en rørføring og trykket skal hæves fra 40 til 700 bar inde på terminalen, hvor en enkelt jordvold skal skærme omgivelserne i én retning, men lader de resterende 75 % være helt ubeskyttet. Det indebærer en risiko – som er HEMMELIG.
Der er et meget stort problem, når beslutningstagere ikke kender hverken præmissen for eller konsekvenserne af de beslutninger som en forvaltning anbefaler en at stemme ja til. Den følelse har jeg haft flere gange i mit seks- årige politiske virke.
En isoleret beslutning rummer en stor risiko for at miste sammenhængen og tage en forkert beslutning.
Er sandheden, at der ligger en hemmelig godkendt masterplan, der medfører at et milliard dyrt offentligt brintrør skal lande i Taulov og koble Esbjerg – Taulov og Padborg sammen, eller bygger H2 Energy bare en stor installation ude i det blå og håber på, at brinten kommer strømmende af sig selv. Jeg har anmodet om en ny høring, hvor alt skal på bordet, men sådan vil det politiske flertal det sikkert ikke.
Tirsdag kl. 08:29 blev brandvæsenet kaldt ud til en brand i Prins Christians kvarter i Erritsø.
Der blev rapporteret om røgudvikling fra første sal. Årsagen til branden og omfanget af skaderne er endnu ukendt. Brandmyndighederne er i gang med at undersøge hændelsen, oplyser Mikael Gadeberg fra Patruljecenter Syd.
Grundejerforeningen af 1956 har anket sagen om helårsbeboelse i kvarteret omkring Egeskovvej. Formand for foreningen, Brian Dahl, er rystet over byretsdom, forvaltningens behandling af sagen, men samtidig klar til en god dialog. Nu går sagen fra Fredericia videre til Landsretten.
Fredericia Kommune kører en sag mod 55 hustande i grundejerforeningen, da kommunen ikke mener, at de har ret til helårsbeboelse. Omvendt set vil Grundejerforeningen af 1956 have slået fast, at deres kolonihavehuse kan bruges til helårsbeboelse. Sagen var for retten i sommer, og den faldt ud til kommunens fordel, hvorfor sagen er blevet anket.
– Der er fortsat ikke afklaring på, i hvilken retning det skal gå. Vi havde et retsmøde tidligere på sommeren i Kolding Byret, hvor dommeren valgte at sige, at det er kommunen, der kommer ud af det og vi ikke har mulighed for at opnå helårsbeboelse, da det er gældende lovgivning, forklarer Brian Dahl.
Det var mildt sagt et chok, da de endelig nåede til retten med sagen, for der ville man ikke høre på, hvad foreningen havde at sige. De måtte tilmed ikke fremlægge beviser for deres sag.
– Det var ikke den metode fra retten, som vi gik ind til den forhandling med, og det var ikke det vores advokat, Niels Vase ønskede. Det var på foranladning fra kommunens advokatfirma, at vi indvilligede i at høre retten, men i og med at dommeren lavede en afsigelse, uden vi måtte føre beviser og sad tre timer foran ham, hvor han stillede spørgsmål, står vi i dag uden afklaring. Fra den 16. septemer var det ulovligt at have ophold her fra klokken 22:00 – 05:00 på grund af støj, så situationen er, at vi har rettet henvendelse til vores forsikringsselskaber, og de har på baggrund af domsafsigelsen bevilliget fortsat retshjælp og det har gjort, vi har anket sagen og den er ved Landsretten, fortæller Brian Dahl.
Brian Dahl mener, at grundejerforeningen i al den tid, at der har ligget kolonihave omkring Egeskovvej, har gjort alt for, at det skulle blive til helårsbeboelse.
– Al dokumentation siden tilblivelsen af de første haveforeninger i området omkring Egeskovvej i starten af 1940’erne indikerede, at man i Fredericia kommune så velvilligt på muligheden for helårsbeboelse. En servitut fra starten af 1940’erne foreskrev, at når kloakeringsforholdene var tilvejebragt via en rørføring gennem Randalen, så var området byggemodnet.
– I starten af 00’erne bringer vi det op igen for at høre, hvad der skulle til, for at vi kunne få helårsstatus. Der sagde kommunen, at vi selv skulle være behjælpelig med at bekoste en støjmåling. Det gjorde vi med et anerkendt firma, og så sagde de vi skal bekoste en kloakering og det er første skridt. Det har vi gjort. Alle er tilsluttet kloakeringen. Den ti års dispensation periode er udløbet, så alle er tilsluttet. Kommunens bevæggrunde i tidernes morgen var blandt andet, at de ville gå i gang med vores område først, da det var tanken, at det skulle være i kommunens egne kolonihaveområder. Jeg er ikke bekendt med, at det er en proces, der gik i gang der, så det er det status er og her nu, forklarer Brian Dahl.
Brian har selv et kolonihavehus på Oktobervej. Han arbejder ihærdigt for, at han og de andre kan få status af helårsbeboelse, men han mener ikke, at Fredericia kommune har været behjælpelige med at løse sagen.
– Det foregår i dialog med vores advokat og bestyrelsen, hvor der ligger meget dokumention og vi har en del i arkiverne, og ellers har vi set på, hvad kommunen har liggende. Det har været en proces uden den mest anerkendelsesværdige hjælp. Jeg har siddet på kommunen under overvågning af en medarbejder og skulle tjekkes op på om, der var oplysninger jeg ikke kunne tage med ud fra forvaltningen. Det er ikke sådan, de her aktindsigter vi har bedt om kunne færdiggøres fra kommunens side. Det ville de ikke være behjælpelige med, så vi indhenter selv oplysninger og arbejder benhårdt på at finde den viden, der kan ligge til grund for at vores sag får en positiv udgang, siger Brian Dahl.
Borgerne i området føler sig direkte modarbejdet af forvaltningen i Fredericia kommune.
– Vi har siddet ved utallige møder med embedsfolk og politikere, og deres vinkel som vi oplever det har oftes været, at de ikke har været løsningsorienteret ind i, hvad vi fælles kan se på af muligheder for, at det skal lykkes, men forvaltningen og embedsværket, politikerne har fokuseret på de ting, de oplever ikke kan lade sig gøre, hvor vi i bestyrelsen har inviteret til om, vi sammen skal løfte de reele muligheder. Vores advokat har lige fra starten sagt, at der ikke er noget til hindrer for at lægge området om, og ikke noget til hindrer for at få et flertal til at sige, at vi vil gå i den retning. Jeg formoder, det er sådan alle andre kommuner i og omkring Fredericia har udviklet sig. Det startede med små foreninger og som byen har flyttet grænsen, er blevet til parcelhuskvarterer.
Brian Dahl slår fast, at Grundejerforeningen af 1956 er imødekommende. Eksempelvis vil de gerne betale den nødvendige skat.
– Jeg håber fortsat på en løsning, som kan være konstruktiv for alle parter i det her. Nu kan vi se med de nye ejendomsvurderinger, som kommunen ikke har aktie i, og hvis det blev ført ud i livet, hente penge og alle 128 grundejere er indstillet på at bidrage til kassen, slutter Brian Dahl.
Sidste år blev der brugt 57 millioner kroner på vikarer i ældreplejen i Fredericia Kommune. Det er det samme beløb som i Odense kommune. Nu skal der skæres ned på forbruget. Venstres Louis Lindholm slår dog fast, at det aldrig må gå udover den personlige pleje.
I sidste uge kom et stort overforbrug af vikarer frem fra Fredericia kommune forvaltning. Louis Lindholm og Senior- og Socialudvalget holdt udvalgsmøde, hvor de blev informeret om, at der er et merforbrug i 2023, hvor de blev orienteret om udgifterne, og hvor forvaltningen havde udarbejdet forslag til at finde pengene.
– Det hænger sammen på mange måder, men grunden til, at vi tager fat på det nu, er at vi ser ind i et merforbrug på 14 millioner kroner, og vi bad forvaltningen om at komme med anbefalinger, for at se, hvad vi kan gøre ved det. Vi har budgetopfølgninger tre gange om året, inden årsresultatet foreligger. Ved det seneste møde kunne vi se, at vi så ind i et merforbrug for på 14,4 millioner kroner. Forvaltningen forslog, at vi så på vikarforbruget, som er meget højt, siger Louis Lindholm.
Der er flere årsager til, at økonomien skrider, der for har udvalget har kigget på, hvad grunden til det høje vikarforbrug var, og særligt én ting har spillet ind.
– Der er ingen tvivl om, at sygefraværet spiller ind og der kan også være noget med arbejdsmiljøet. Jeg ved forvaltningen i fjerde kvartal, går i gang med at gennemgår sygefraværet. I de tal, jeg har, ligger sygefraværet på 7,5 procent, hvor landsgennemsnittet er på 6,7 procent, det svarer omregnet til, at hver medarbejder gennemsnitligt er sygemeldt 26 dage om året. Derudover er der aspekter som ferie og fridage, men der finder vi ikke alle pengene til merforbruget. Hvis vi kommer ned på landsgennemsnittet i forhold til sygefravær, så sparer vi 3,6 millioner kroner. Derfor skal vi se på vikarforbruget, siger Louis Lindholm og uddyber:
– Vi har i Venstre sagt, at vi tager ansvar for budgettet, når det er godt og når det ikke er godt. Nu er det ikke godt, så vi skal gøre noget ved det, så vi går ind i det, og siger stop. Vi skal kigge på området og se, hvordan vi reorganiserer det. Der er mange forslag med bedre planlægning, og der er tanker om, at de ældre skal se færrest mulige ansigter. Det arbejder vi også på i forbindelse med det her om at få et fast team, så det er de samme, der kommer, siger Lindholm.
Selvom der har været et stort vikarforbrug, er det ikke nødvendigvis fordi vikarerne er dårligere end den normale pleje. Der er bare et problem med at bruge dem, i forhold til fastansatte.
– Jeg går ud fra, at de vikarer vi tager ind, er ligeså gode som de faste, og jeg har selv været med på en nattevagt i plejen, og kan se de er dedikerede. De ældre er irriterede over, at der kommer vikarer, da de skal spørge indtil, hvordan det står og sådan noget, og en vikar kan derfor ikke være så effektiv som en fast medarbejder, siger Louis Lindholm.
Venstre-politikeren siger, at på trods af, der skal skæres ned på forbruget, bliver det ikke et endegyldigt farvel til vikarerne.
– Der blev ikke sagt stop for vikarer, vi skal finde 10 millioner kroner på området, men det vil stadig være vikarer. I den forbindelse er aften og natteafsnittet friholdt for den her opbremsning. Jeg har fremført en betingelse fra Venstre, da jeg gik med til det, og det er, at de varme hænder skal være til rådighed. Borgerne skal have deres medicin og og personlige pleje. Jeg kan godt leve med, at der ikke bliver vasket tøj samme dag og rengøringen først kommer dagen efter eller, hvad det kan være, forklarer Lindholm og kommer med et forslag til, hvordan man kan løse det:
– Det er det i den givne situation og derfor er der mulighed for det, og det jeg ikke kan vide er, når en bliver syg, om man bare ringer til en. Der skal vi gøre tingene på en anden måde og se hvad man selv kan klare og så kan man ringe til borgeren og sige, at man gør det man skal, men på grund af fraværet, så får man ikke gjort rent i dag, men det sker i morgen eller i overmorgen. Det må ikke gå ud over den personlige pleje.
Robotstøvsugere kommer til Fredericia næste år. Man kan effektivisere indenfor ældreplejen på flere områder, blandt andet indenfor rengøringen. Det skal der kigges mere ind i.
– Robotstøvsugeren kommer og det er en aktivitet vi sætter i gang, og så skal der kigges på velfærdsteknologi generelt, og det skal vi benytte os af. Men lige her og nu, så drejer det sig om, at vi i plejen med 950 medarbejdere, får styr på dagligdagen med sygefravær, så det ikke går udover den personlige pleje, siger Louis Lindholm og slutter:
– Jeg ved også, at der bliver set på sygefraværet nu, arbejdsmiljøet og generelt lyttet til, hvad man kan gøre. Jeg ser ikke nødvendigvis en masse ulykke i det her, men jeg er godt klar over, at det bliver stramt og det bliver svært.
Der har været borgermøde i Taulov, hvor H2 Energy efter planen skal ligge. Borgerne er bekymrede, og det samme er byrådsmedlem Karsten Byrgesen.
Mange interesserede borgere var til stede til mødet, inklusiv Karsten Byrgesen.
– Vi talte om, at den bekymrede kat er kommet ud af sengen, når H2 Energy vil slå sig ned med en central i Taulov, siger Karsten Byrgesen, der generelt ikke er tilhænger af brint:
– Grunden er man ud fra et miljøhensyn kigger på produktionen af brint er den værste tænkelige form man kan lave energi, da man taber 60 % og tabet retfærdiggøres ved billig overskudsel, der er ikke noget billigt, så brint er ikke en god måde, da der er så store tab forbundet med det.
Stemningen til mødet var ikke positiv. De fremmødte forlangte svar på deres spørgsmål til forvaltningen. De ville have svar på alt fra trafikale spørgsmål til selve brintdelen med risikoen.
– Der var stor sketpisk – borgerne var nervøse og det var risikofaktoren, og svaret de fik af kommunale embedsmænd var tallene om risikozone var hemmelige, og det var benzin på bålet. Hvis der var skeptisk om det, så bygede den sig op. Støjen hænger sammen med tilgang af 200 lastbiler for at hente brint, det er 400 kørsler til og fra, og omregnet betyder det, at der kommer en lastbil hvert 216. sekund med brint ombord, og de kommer til at køre op og ned af et beboelseskvarter i Taulov. Der er et udestående og mange spørgsmål kunne og blev ikke besvaret. Der peges på mig, da jeg ikke kunne sige noget og tiden ikke var til det, og jeg sagde ikke meget, da det var min opgave at lytte. Min anbefaling var at tage et møde mere, så spørgsmålene kan besvares ordentligt og i ro og mag ude tidspres kan diskutere det en ekstra gang. Det forholder sig ikke til H2 Energy, men den kommunale håndtering med trafikforhold og risiko. Der er bekymringsret hos borgerne , siger Karsten Byrgesen.
Generelt set undrer Karsten Byrgesen sig over, at H2 Energys placering i Taulov ikke er på tale til et mere oplagt sted, hvor der i forvejen er en en brintfabrik.
– Det jeg står med er at sige ja eller nej til den endelige plan og det undrede mig at få at vide, at kommunen har bestemt virksomheden kan kigge der i Taulov. Jeg ville ønske jeg kom tidligere ind i det, da jeg ville se på muligheden, og jeg spørger hvorfor den virksomhed ikke kunne ligge ved siden af brintfabrikken Everfuel på grunden ved Raffinaderiet. Der er god plads derude, og den burde ligge der, og det er fint med at komme til og fra. Det undrer mig, at der skabes en rørforbindelser til milliarder af kroner, og den rørledning har vi viden om hvis man køber grund i Taulov så ligger Energinet en rørledning i virksomheden derude, det er der ingen information om. Jeg stiller spørgsmål i forventning om at få svar, og får jeg ikke svar, bliver jeg besværlig at have med at gøre. Jeg stillede spørgsmål til udbygningen af havnen, og de kom aldrig nogensinde med mange af svarenen, og det er det samme her, da det skal gå så hurtigt som muligt i stedet for at få begge ender med, vi står i en høringsproces, hvor borgene kan give høringssvar, men de er nødt til at få de grundlæggende svar, og noget hænger stadig i luften og spørgsmålene de vil have svar på, skal de have, slår Karsten Byrgesen fast.
Han hæfter sig slutteligt ved, at H2 Energy opføres i et boligkvarter, hvor det kan komme til at give store gener.
– Man skal ikke bremse, men skal jeg godkende plan skal samtlige fakta på bordet. Hvad er konsekvensen? Konsekvensen vil være at man er tæt på beboelseskvarter at hestille 121 containere der indeholder op til 180 kg brint og op til til et tryk på 5-700 bar. Det må have en konsekvens, og en risiko og der er bygget en riskovold mod syd, men hvad med nord, øst og vest, hvorfor er der ingen vold der? Der er så mange spørgsmål, der rejser sig, som jeg vil have svar på, men det har jeg ikke haft mulighed for at få svar på. Vi skal have leveret de informationer, og de ved hvad det er og så kommer der det trafikalle med smalle veje og lastvogne, det er bekymringer vi skal tage alvorligt og italesætte, slutter Byrgesen.
