Mellem lørdag eftermiddag og søndag morgen var et skur på Odderstedvej i Fredericia udsat for et indbrud.
Gerningsmændene brød ind ved at klippe en hængelås op. Fra skuret forsvandt en løgsuger og en hækkeklipper.
Mellem lørdag eftermiddag og søndag morgen var et skur på Odderstedvej i Fredericia udsat for et indbrud.
Gerningsmændene brød ind ved at klippe en hængelås op. Fra skuret forsvandt en løgsuger og en hækkeklipper.
En båd beliggende på Skamlingvejen ved lystbådehavnen i Kolding blev udsat for indbrud.
Tyvene kravlede ombord og brød døren op, hvorfra de stjal to SIM-kort og en GPS. Dette indbrud rejser bekymringer om sikkerheden i området, og politiet beder om hjælp til at fange gerningsmændene.
Der har været to indbrud på Esbjergvej i Kolding, da både Victorias Pizza og nabobutikken Roll It blev ramt.
Hos Victorias Pizza blev en dør brudt op, og tyvene stjal et mindre kontantbeløb fra en pengekasse. Roll It oplevede også indbrud, men det er endnu uklart, om noget blev stjålet. Politiet undersøger sagen og søger information fra offentligheden.
To biler blev ramt af tyveri i Kolding, det er uvist om de har sammenhæng.
Den første hændelse fandt sted på Fynsvej, hvor tyvene knuste en bagrude og stjal et pas samt andre ejendele fra en computertaske. Tyveriet er sket mellem søndag klokken 15:00 – mandag klokken 07:30.
Den anden hændelse involverede en Tesla på Slotsøvejen, hvor en rude blev knust, og flere genstande blev stjålet. Tyveriet er sket søndag klokken 14:37.
En villa på Toldbodvej i Skærbæk blev udsat for indbrud, hvor gerningsmændene brutalt knuste en terrassedør for at få adgang.
Huset blev gennemsøgt, og tyvene stjal flere værdifulde smykker fra soveværelset.
Egtvedpigens Verden får er rygstød på 3 millioner kroner i Finansloven for 2024. Vejlemuseerne er i fuld gang med at realisere det store museumsprojekt, der skal fortælle den spændende historie om Egtvedpigen. Lige der, hvor hun blev stedt til hvile en sommerdag for 3.500 år siden.

Om et par år åbner det nye oplevelsescenter Egtvedpigens Verden.
– Egtvedpigens historie er hele Danmarks historie. Vi er utrolig glade for det ekstra rygstød Folketinget har givet et allerede stærkt og finansieret projekt. Det åbner for endnu flere muligheder for at fortælle den vigtige historie endnu bedre, udtaler Flemming Hedegaard, chef for Vejlemuseerne, der står bag det store projekt.
Vejlemuseerne har arbejdet i mere end 10 år på at skabe et passende univers, som kan formidle Egtvedpigens og bronzealderens historie. Ambitioner er at give folk mulighed for at udforske og lære i det samme landskab, som Egtvedpigen levede i for 3500 år siden.

Projektet er støttet Nordea-Fonden, Vejle Kommune, og nu også Finansloven for 2024.
Hvem var Egtvedpigen?
Det kommer det nye og bæredygtige museum, Egtvedpigens Verden, til at give svar på. Gennem leg og bevægelse inviteres gæsterne til at gå på opdagelse i det selvsamme landskab, som Egtvedpigen levede i tilbage i bronzealderen. Museet lader nemlig naturen og landskabet være en integreret del af historiefortællingen.

Sidste år vandt AART architects idékonkurrencen, som lægger grundstenene for Egtvedpigens Verden. Med sin forståelse for landskabet og den cirkulære tankegang skaber vinderprojektets elementer en tydelige overgang fra nutidens verden til Egtvedpigens Verden, når gæsterne ankommer til stedet.
Egtvedpigens Verden bliver en interaktiv og engagerende oplevelse, der udforsker og formidler historien om Egtvedpigen, et af Europas mest betydningsfulde bronzealderfund. Her vil publikum blive inviteret til at tage på en rejse tilbage i tiden gennem leg, bevægelse og fortælling i landskabet.
Egtvedpigens Verden skal inspirere både lokale og besøgende fra hele verden til at engagere sig i historien og kulturarven.
En ekstraordinær pulje på 125 mio. kr. på næste års finanslov skal hjælpe de hårdest ramte kommuner med at genopbygge infrastruktur og kystbeskyttelse efter stormfloden.”Det er en vigtig håndsrækning til de hårdest ramte kommuner”, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Stormfloden i oktober medførte betydelige skader på veje og bygninger i mange af landets kommuner. Derfor er regeringen og aftalepartierne bag næste års finanslov enige om at afsætte en ekstraordinær pulje på 125 mio. kr., som skal bidrage til at få genoprettet den kommunale infrastruktur og kystbeskyttelsesanlæg i de hårdest ramte kommuner.
– Flere steder så vi vandstande på højde med 100-årshændelser. Diger brød sammen, huse, butikker og veje blev revet væk eller oversvømmet. Situationen var dybt alvorlig. Kommunerne har brug for ekstraordinær økonomisk hjælp til at genoprette kystbeskyttelse, kommunale veje, havne og bygninger, der blev ødelagt. Med finansloven for næste år giver vi en vigtig håndsrækning til de hårdest ramte kommuner, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Kommunerne kan søge om at få dækket op til 25 procent af deres udgifter til konkrete genopretningsprojekter gennem stormflodspuljen. I prioriteringen af ansøgninger vil der blive lagt vægt på kommunernes egne opgørelser af skadesudgifter.
Med udmøntningen af den ekstraordinære stormflodspulje hæves kommunernes samlede anlægsramme med 125 mio. kr. svarende til den statslige pulje.
Lånepulje til kommuner med lavere likviditet
Aftalepartierne opretter desuden en lånepulje for at understøtte, at kommuner med en lavere likviditet også har mulighed for at anvende stormflodspuljen. Der kan gives målrettet dispensation til låntagning for i alt op til 375 mio. kr. i 2024 til kommuner med lavere likviditet, som tildeles midler af stormflodspuljen.
Initiativet giver samlet set de hårdest ramte kommuner mulighed for at gennemføre støttede genopretningsprojekter for i alt op til 500 mio. kr. i 2024.
Den ekstraordinære stormflodpulje kommer oveni den kystbeskyttelsespulje på 150 mio. kr., som regeringen med Klimatilpasningsplan 1 lægger op til at forlænge i 2024. Kystbeskyttelsespuljen giver kommunerne mulighed for at søge tilskud til kommunale fællesprojekter i hele landet og etablering eller forstærkning af diger i Vadehavet.
Ida Bjørn-Mortensen og Thomas Søby bliver særlige rådgivere for finansministeren.
I forlængelse af etableringen af det nye regeringsudvalg, Grønt Udvalg, i regi af Finansministeriet er der dags dato ansat to nye særlige rådgivere for finansministeren, således at hans rådgiverteam fremadrettet består af Jakob Eldrup Lauesen, Ida Bjørn-Mortensen og Thomas Søby.
Ida Bjørn-Mortensen kommer fra en stilling som særlig rådgiver i Statsministeriet, og har tidligere været særlig rådgiver i Skatteministeriet og Transport- og Boligministeriet. Ida Bjørn-Mortensen er uddannet cand.soc i politisk kommunikation fra CBS i 2014. Hun vil særligt beskæftige sig med det grønne område.
Thomas Søby kommer fra en stilling som cheføkonom i IDA og har tidligere været cheføkonom og analysechef i Dansk Metal og Landbrug & Fødevarer. Thomas er uddannet økonom fra Københavns Universitet i 1999.
Ida Bjørn-Mortensen og Thomas Søby tiltræder den 1. december 2023.
Vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, hilser flere penge på finansloven til grundvandsbeskyttelse velkommen. Der afsættes samlet set 123,5 millioner kroner mere, som skal understøtte sikringen af rent drikkevand for fremtiden.
Alle Folketingets partier på nær et har vedtaget finansloven, hvor der blandt andet er afsat nye midler til sikring af drikkevandet. Pengene går til Drikkevandsfonden og Klimaskovfonden.
– Vi hilser de nye midler fra finansloven meget velkommen. Selvom det koster milliarder at beskytte grundvandet, så har alle beløb til projekter, der kan understøtte formålet, betydning for at sikre drikkevandet en gang for alle, siger direktør i Danva, Carl-Emil Larsen.
DANVA arbejder for, at investeringerne i grundvandsbeskyttelse også skal kunne finansieres ved hjælp af skattekroner og ikke kun via vandtaksten.
– Derfor er vi rigtig glade for endnu flere statslige midler fra finansloven. Og vi kan konstatere ud fra antallet af ansøgninger til Drikkevandsfonden, at der er et stort behov for pengene. Den bidrager til, at drikkevandet bliver beskyttet tidligere, end det ellers ville være blevet uden statsmidlerne. De projekter med frivillige aftaler og sløjfning af spøgelsesbrønde, der får midler, bliver færdige før tid både på grund af pengene og ikke mindst, fordi en deadline for ansøgninger er afgørende for fremdriften, så parterne får aftalerne på plads, siger Carl-Emil Larsen.
I forbindelse med finansloven for 2022 blev det aftalt at afsætte 170 mio. kr. til en drikkevandsfond, hvor pengene skal gå til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse i vigtige indvindingsområder og strategisk vigtige fremtidige indvindingsområder. Der blev desuden oprettet en tilskudspulje til afvikling af ubenyttede boringer (såkaldte spøgelsesbrønde), der ikke er sløjfet på forsvarlig vis.
– Vi er også glade for, at der på finansloven nu er afsat 100 millioner kroner til Klimaskovfonden, hvor pengene er øremærket skovrejsning i forbindelse med beskyttelse af grundvandet mod påvirkning af pesticider og kemikalier, siger Carl-Emil Larsen.
Der er behov for beskyttelse af grundvandet, da målinger viser, at halvdelen af alle drikkevandsboringer indeholder spor af pesticider. 80 pct. at boringerne i det øvre grundvand er påvirket både af forbudte og tilladte miljøfarlige stoffer. Der er risiko for, at stofferne i det øvre grundvand kan bevæge sig til de dybder, hvor drikkevandet indvindes.
– Alle initiativer som dem, der finansieres via finansloven, hjælper med til at sikre danskerne rent drikkevand til danskerne for fremtiden. Det gælder både de flere 23,5 millioner kroner til Drikkevandsfonden og de 100 millioner kroner til Klimaskovfonden til skovrejsning i forbindelse med grundvandsbeskyttelse, siger Carl-Emil Larsen.
Fakta:
Drikkevandsfonden, der blev oprettet med 170 millioner kroner over fire år på finansloven fra 2022, kan give tilskud til sløjfning af gamle brønde og boringer samt drikkevandsbeskyttelse af strategisk vigtige indvindingsområder. Desuden kan fonden finansiere vidensindsamling og initiativer, der kan styrke drikkevandsbeskyttelsen.
Klimaskovfonden har til formål at fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorde. Etablering af ny skov bidrager bl.a. til at nå klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissioner, ligesom udtagning af lavbundsjorde medvirker til at nedbringe landbrugets udledning af både drivhusgasser og kvælstof.
Den fredericianske triatlet Alberte Kjær Pedersen går all-in på at komme med til OL i 2024. Hun har afsluttet sin bachelor, og frem mod De Olympiske Lege vil hun ikke beskæftige sig med andet end triatlon. Den satsning bliver blandt andet understøttet af Fredericia Idrætsfond.
Onsdag blev Alberte Kjær Pedersen og fire øvrige atleter, der er tilknyttet Fredericia Eliteidræt, tildelt 25.000 kroner hver. Det sker som et led i deres mål om at kvalificere sig til OL 2024, og pengene kommer fra idrætsfondens hovedsponsor, Crossbridge Energy.
Overrækkelsen af checken fra Crossbridge Energy fandt sted på deres domicil, hvor Alberte Kjær Pedersen oplyser, at hun aktuelt er nummer 36 på OL-ranglisten, hvor de 55 bedste kommer med. Aktuelt er Alberte i en spændende venteposition, hvor hun forbereder sig til den kommende konkurrencesæson, der starter til foråret. Hendes fokus og forventninger til de kommende stævner skinner tydeligt igennem.
– Jeg befinder mig aktuelt på en 36. plads på OL-ranglisten, og situationen er forholdsvis stabil lige nu. Der har ikke været mange forandringer, da stævnesæsonen reelt set først genoptages til foråret. Denne pause giver mig en unik mulighed for at finpudse min træning og forberede mig strategisk til de afgørende stævner, der ligger forude.
Alberte deler sine tanker om chancerne for at kvalificere sig til de kommende Olympiske Lege. Med en realistisk tilgang erkender hun, at selvom hun ligger godt placeret på ranglisten, er der stadig mange variabler, der kan påvirke hendes kvalifikation. Hendes forsigtige optimisme afspejler den uforudsigelige natur af sport på højt niveau.
– Min fornemmelse lige nu er forholdsvis positiv, men jeg holder mig fra at give nogen garantier. Selvom jeg ligger godt til på ranglisten, er der stadig så mange faktorer og uforudsete begivenheder, der kan spille ind. Jeg er håbefuld, men samtidig er jeg fuldt bevidst om, at situationen hurtigt kan ændre sig. Så jeg fokuserer på at forblive forberedt og tilpasse mig, som situationen udvikler sig, fortæller Alberte Kjær Pedersen.
Alberte Kjær Pedersen reflekterer over de udfordringer og læringsmuligheder, som det seneste år har budt på i hendes første OL-kvalifikationsproces. Hun beskriver året som mere kaotisk end forventet, hvilket har krævet en tilpasning til nye krav og en intens læreproces. Hendes indsigt i denne rejse fremhæver både de hårde prøvelser og de værdifulde erfaringer, hun har samlet undervejs.
– Året har været lidt mere tumultarisk end jeg havde håbet, specielt da dette er min første oplevelse med en OL-kvalifikation og de hårde krav, den stiller. Det har været en krævende periode, men samtidig utroligt lærerig. Jeg har mødt både fysiske og mentale udfordringer, som har skærpet min forståelse af, hvad der kræves for at nå til et så prestigefyldt niveau, siger Alberte Kjær.
Triatlen reflekterer over de mentale aspekter af at være en eliteatlet, især i lyset af hendes nyligt afsluttede bacheloruddannelse. Hun anerkender, at balancen mellem akademiske forpligtelser og sportslige ambitioner har tilføjet et ekstra lag af kompleksitet til hendes hverdag. Denne kombination af uddannelse og sportslig træning kræver en betydelig mental indsats, hvilket Alberte understreger i sine refleksioner.
– Jeg tror, at meget af udfordringen ligger i det mentale aspekt. At have afsluttet min bacheloruddannelse har krævet en del af min opmærksomhed, og at jonglere med studierne og træningen har tilføjet yderligere kompleksitet til mit liv. Der har været mange ting at holde styr på, så det kræver en solid mental styrke at holde fokus og balance i denne spændingsfyldte tid, siger hun.
Den håbefulde Alberte Kjær udtrykker en klar og bestemt intention om at hellige det kommende år udelukkende til sin sport, understøttet af den økonomiske støtte, hun har modtaget fra fonden. Dette fokus og den ydede støtte er afgørende elementer, der former hendes vej mod OL.
– Min opmærksomhed er fuldt ud rettet mod OL. I det kommende år er der intet andet for mig end triatlon. At have denne enkeltstående fokus er afgørende, og de midler, jeg har modtaget fra fonden, spiller en nøglerolle i at muliggøre dette. Med denne støtte kan jeg dedikere mig fuldstændigt til min træning og forberedelse, siger Alberte.
Alberte Kjær Pedersen deler hendes planer for den kommende juleperiode, hvor hun ser en unik mulighed for at intensivere sin træning. Med en let og optimistisk tone anerkender hun, at julen vil give hende tid til at fokusere mere på triatlon, da hun ikke vil være belastet med akademiske forpligtelser som eksamener. Hendes positive syn på denne tid afspejler hendes engagement og glæde ved sporten.
– Jeg ser frem til juleperioden, da det er her, jeg planlægger at skrue op for min træning. Det bliver en hyggelig tid, men også en produktiv én. Det er perfekt timing, fordi jeg ikke skal bekymre mig om eksamener eller andre akademiske forpligtelser. At kunne træne mere intensivt i denne periode er ideelt, og det passer godt med min overordnede planlægning og forberedelse til OL, siger Alberte Kjær.
I sin forberedelse til de Olympiske Lege næste år, skitserer Alberte Kjær Pedersen et ambitiøst program for foråret, der involverer deltagelse i to VM-afdelinger og en World Cup. Disse begivenheder er afgørende for hendes OL-kvalifikation, og hun lægger vægt på vigtigheden af at være på sit højeste præstationsniveau i denne kritiske fase.
– I foråret står jeg over for en intens konkurrenceperiode, hvor jeg skal deltage i to VM-afdelinger og en World Cup, lige op til afslutningen på OL-kvalifikationen. Det er afgørende for mig at sikre, at jeg er på toppen af min form i disse begivenheder. Hver eneste af disse konkurrencer er en vital del af min vej til OL, og jeg er fokuseret på at levere de bedste præstationer for at sikre min plads, slutter Alberte Kjær Pedersen.