Onsdag mellem kl. 17:15 og 20:20 blev der begået indbrud i et hus på Vandmøllegårdsvej i Erritsø.
Gerningsmændene skaffede sig adgang til huset ved at bryde et vindue i soveværelset. Efter at have gennemrodet hjemmet, stjal de flere smykker.
Ældre Sagen og KL i fælles udspil: Styrk det nære sundhedsvæsen for ældre patienter
Der skal være trygge rammer, når ældre bliver udskrevet fra hos-pitalet. Og så skal en tidlig indsats i nærmiljøet forebygge, at skrøbelige ældre bliver unødvendigt indlagt. Det er kernen i et nyt fælles udspil, som Ældre Sagen og KL i dag kan præsentere.
Ældre i dagens Danmark lever længere. Og heldigvis for det.
Men når vi bliver flere ældre, og når flere også lider af kroniske sygdomme, udfordrer det sundhedsvæsenets ressourcer.
I dag kommer ældre for ofte i klemme, fordi medarbejderne i det nære sundhedsvæsen mangler tid, kompetencer og de nødvendige rammer for at levere den rette faglige indsats.
I et nyt udspil fremlægger Ældre Sagen og KL derfor nu 13 forslag til, hvordan ældre fremover bør blive behandlet i det nære sundhedsvæsen.
– Vi ønsker alle, at vi selv og vores nærmeste bliver grebet og hjulpet, hvis vi bliver ramt af sygdom i livets efterår. Men i en situation, hvor de ældre oplever at komme i klemme, og hvor sundhedsvæsenets ressourcer er under voldsomt pres, er der akut brug for, at vi tør tænke i nye baner. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med Ældre Sagen nu kan præsentere vores fælles bud på, hvordan vi kan sikre, at ældre kan få mere og bedre behandling i deres nærmiljø, siger fungerende formand for Sundheds- og Ældreudvalget i KL, Sisse Marie Welling.
Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup, er enig:
– Ældre Sagen har gennem mange år oparbejdet omfattende viden om, hvor ældre patienter oplever problemer i det nuværende sundhedsvæsen. Tryghed og tillid er helt afgørende. Derudover er det vigtigt for ældre patienter, at de oplever sammenhæng i hele deres behandlingsforløb – både på de specialiserede sygehuse og i det nære sundhedsvæsen. Og her taler vi både forebyggelse, behandling og rehabilitering. Det glæder mig derfor, at KL og vi i Ældre Sagen er enige om forslag til forbedring af indsatsen i det nære sundhedsvæsen.
Tryg modtagelse og mere forebyggelse
Første del af udspillet handler om tiden efter behandlingen på sygehuset. Der skal nemlig være trygge rammer, når de ældre bliver udskrevet fra sygehuset til behandling og pleje i deres nærmiljø.
Ældre Sagen og KL foreslår derfor bl.a. en national ramme for behandlingen af skrøbelige ældre, som ikke skal være på sygehus. Rammen skal sikre en ensartet og kendt kvalitet i behandlingen, og den skal følges op med den nødvendige finansiering og et udvidet lægefagligt medansvar fra sygehusene og almen praksis.
Udspillets anden del handler om at forebygge, at skrøbelige ældre i første omgang bliver indlagt på sygehuset for noget, der kunne være undgået, hvis tiden og kompetencerne havde været til stede i nærmiljøet.
Derfor foreslår Ældre Sagen og KL blandt andet, at kommunale medarbejdere får fleksibel adgang til lægefaglig rådgivning om f.eks. ændringer i den ældres behandlingsplan og medicin.
Derudover skal kommuner og almen praksis med afsæt i de gode erfaringer med plejehjemslæger have et langt tættere samarbejde om at forebygge udvikling og forværring af sygdom blandt hjemmeboende ældre.
Udspil lanceres i dag
Udspillet bliver præsenteret i detaljer i dag kl. 9.30 på en konference afholdt hos Ældre Sagen.
Her vil der også være oplæg fra eksperter og sundhedspolitisk debat med bl.a. ældreminister Mette Kierkgaard og formand for Sundhedsstrukturkom-missionen, Jesper Fisker.
Udspillet er udviklet med inspiration fra workshops afholdt med ansatte i sundhedsvæsenet, både fra hospital, almen praksis og kommune.
Foruden de 13 forslag indeholder udspillet to scenarier, der illustrerer, hvor-dan fremtidens forløb og samarbejde på tværs af sektorer – herunder mel-lem sundhedsvæsenet og ældreplejen – bør se ud.
Pas på hundepoterne i frostvejret: Vejsalt er smertefuldt
Når temperaturen rammer frysepunktet, bliver vejene saltet. Dette afhjælper glatte veje, men vejsalt er en smertefuld oplevelse for hunde. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til at smøre hundens trædepuder med potevoks inden gåturen.
Hundens poter består af tæerne, hvor trædepuderne er placeret på undersiden. Huden mellem hundens tæer er typisk dækket af lidt pels som varierer efter race. I denne pels kan is og sne samle sig. De bløde trædepuder er heller ikke lavet til at gå på det grove vejsalt, og derfor er det vigtigt at passe ekstra godt på poterne, når vejene saltes.
– Det kan være man oplever, at hunden pludselig virker sløv, når man går tur med den om vinteren. Ofte er det er resultat af, at hundens poter er ømme pga. vejsalt. Den salt der spredes på vejene, udtørrer poterne og kan lave sprækker eller sår, som er pinefulde for hunden, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Smerten kan undgås
Den smertefulde udtørring af hundens poter kan undgås ved at smøre dem med potevoks inden gåturen. Potevoks er udviklet som et forbyggende middel til alle hunderacer, der forhindrer, at din hund får sår og sprækker på trædepuderne.
– Potevoksen skal på, så snart vejene saltes. Hvis hunden først har dannet sår og irritationer, kan man ikke smøre voksen på, og så skal der mere omfattende behandling til for at hjælpe hunden, siger Jens Jokumsen og fortsætter:
– Det er en god ide at starte med én pote for at se, om hunden kan tåle voksen. Går det fint, bør det smøres på poterne inden hver gåtur. Efter turen skal poterne skylles i lunkent vand, for at fjerne saltrester, og kan med fordel efterbehandles med potevoks, så udtørring af poterne forebygges, afslutter han.
[FAKTABOKS] Potepleje til hunden
– Potevoks kan blandt andet købes på Dyrenes Beskyttelses webshop her, men de fleste dyreforhandlere har det også.
– Er uheldet ude og får hunden rifter i trædepuderne, kan et par sko være løsningen. Der er nogle hunde som ikke bryder sig om at gå tur med dem på.
Minilæsser stjålet fra byggeplads
En byggeplads på Madsbyvej i Fredericia blev ramt af tyveri mellem tirsdag og onsdag.
Tyvene brød hegnet op og slap væk med en minilæsser. Politiet søger efter spor, der kan føre til anholdelse af gerningsmændene.
80-årig kvinde forulykkede i Kanalbyen
Redningsaktionen i Kanalbyen i Fredericia onsdag morgen skyldtes, at en 80-årig kvinde var kommet galt afsted i bil. Kvinden er afgået ved døden.
Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Torben Møller, oplyste onsdag, at der formentlig var tale om tragiske omstændigheder bag dødsfaldet, men nu viser det sig, at der er tale om et uheld.
Mikael Gadeberg fra Sydøstjyllands Politi oplyser torsdag ved pressebriefingen, at den 80-årige kvinde formentlig tirsdag aften ved et uheld var kommet til at køre galt i bil og altså ikke kunne komme op igen.
Onsdag omkring klokken 09:30 blev kvinden bjærget op.
Højeste antal udenlandske indsatte overført til afsoning i deres hjemlande
Rekordmange udenlandske indsatte i danske fængsler er i år overført til deres hjemlande, hvor de skal afsone resten af deres dom. Der er indtil videre i år overført 42 afsonere, som tilsammen har op til 160 års fængselsstraf tilbage af afsoningen, og det giver tiltrængt plads i danske fængsler.
I forrige uge skete det igen. En udenlandsk statsborger, som sad fængslet i Danmark, blev overført til et fængsel i sit hjemland for at afsone resten af sin dom – i det konkrete tilfælde til Holland. I år er denne type overførsler af fængselsstraf sket 42 gange indtil videre, og det er det højeste antal i nyere tid.
Op til 160 år af de idømte fængselsstraffe er derfor sendt ud af landet. Medregner man overførsler til de nordiske lande, som ikke er med i denne opgørelse, er tallet endnu større.
Kriminalforsorgen er hårdt udfordret på grund af et historisk højt belæg, og derfor glæder overførslerne justitsminister Peter Hummelgaard.
– Overførslerne er et vigtigt signal til de udenlandske kriminelle, der kommer til Danmark og begår grov kriminalitet: Deres fremtid ligger ikke i Danmark, og derfor skal de selvfølgelig så vidt muligt heller ikke afsone deres fængselsstraf her. Som det også fremgår af regeringsgrundlaget, arbejder regeringen for at få udvist så mange kriminelle udlændinge, som overhovedet muligt inden for konventionerne. Samtidig sparer overførslerne de danske fængsler for flere hundrede års afsoning over årene. Det falder på et tørt sted, for de danske fængsler mangler som bekendt både fængselspladser og fængselsbetjente – og alt, hvad der kan trække i den rigtige retning, tæller, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Direktoratet for Kriminalforsorgen overtog i november 2021 kompetencen fra Justitsministeriet til at beslutte, om udenlandske afsonere i danske fængsler kan overføres til afsoning i deres hjemlande.
– Overførsel af udenlandske indsatte til afsoning i deres hjemlande er en tidskrævende og kompliceret proces, hvor mange udenlandske myndigheder skal involveres. Derfor er jeg meget tilfreds med udviklingen, for det giver på alle måder god mening for os og frigør helt konkret kapacitet, som vi har så hårdt brug for, siger direktør i kriminalforsorgen Ina Eliasen.
EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning har blandt andet betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland.
Hvis en domfældt er overført til videre afsoning i hjemlandet, sker den videre straffuldbyrdelse efter hjemlandets lovgivning.
Fakta:
Antal overførsler:
2017: 14
2018: 15
2019: 27
2020: 20
2021: 22
2022: 28
2023: 42 (til og med 8/11)
Overførsler i 2023 fordelt på lande:
Holland, Bulgarien, Rumænien, Spanien, Polen, Tyskland, Ungarn, Frankrig, Litauen, Albanien, Montenegro, og Storbritannien.
Der gælder særlige regler for overførsler af afsonere mellem de nordiske lande, som administreres i et af kriminalforsorgens områdekontorer. Disse er derfor ikke medregnet i denne opgørelse.
FHK oplever en stigende opbakning efter topplacering
Torsdag aften spiller Fredericia Håndboldklub på hjemmebane mod Lemvig-Thyborøn Håndbold. Selvom det er en kamp mod ligaens sidsteplads, mærker FHK stor opbakning til kampen.
FHK er flyvende i ligaen i denne sæson. Forud for kampen indtager FHK en andenplads i tabellen, og er pt. førsteudfordreren til Aalborg. Det kan mærkes på direktionsgangen i klubben i Fredericia Idrætscenter. ADP Lounge, hvor sponsorerne mødes til spisning før kampen, er udsolgt i dag, og også blandt de almene tilskuere er interessen stor.
– Vi er blevet rigtig interessante nu, hvor det går så godt, siger administrerende direktør, Thomas Renneberg-Larsen, med et smil på læben.
I sidste sæsons slutspil, da FHK kom på alles læber, og endte med at vinde bronze, blev interessen pludselig også ekstra stor. Hjemmebanen thansen Arena var fyldt til randen, og på udebane var der en sand hær af fans med. Nu kan klubben igen mærke stor interesse.
– Vi har altid haft stor opbakning, men nu går det rigtig godt og det er blevet koldt udenfor, og så stiger interessen altid. Vi kan også allerede nu mærke stor interesse for vores hjemmekampe i december mod Mors-Thy og i pokalkvartfinalen mod Skanderborg AGF, forklarer Thomas Renneberg-Larsen.
At FHK er på andenpladsen havde ikke mange forventet før sæsonen. Til gengæld var det klubbens håb, at man kunne forbedre grundspilsplaceringen fra sidste sæsons syvendeplads.
– Vi har hele tiden sagt, at vi skal ende så højt som muligt i grundspillet, og vi går efter at komme i top-4 for at komme ud at spille europæisk til næste sæson. Fra en fjerdeplads til en andenplads er der ikke langt, men vi må se, hvor vi ligger, når kampene i december er overstået. Vi har svære kampe på udebane mod Skjern og Ribe-Esbjerg, og så må vi tage den derfra, siger Larsen.
I andre sæsoner har FHK svinget i niveau alt efter om holdet spillede hjemme eller ude. På hjemmebane har der altid været en base, hvor holdet har tro på, at de kan slå alle, mens det har knebet på udebane.
– Jeg kan mærke, at spillerne virkelig vil det. De er der mentalt, og tager ikke let på nogen opgaver. Det er det der har ændret sig, og så vil nogle af dem, der har været her længe, gerne ud at prøve og spille europæisk. Det kræver, at man præsterer hver gang, siger Thomas Renneberg-Larsen.
Stigende gennemsnit
Kigger man på tallene, kan man allerede nu konstatere, at FHK er i fremgang på tilskuerfronten. I denne sæson er gennemsnittet på 1.877 og det svarer til en kapacitetsudnyttelse på 78,80 procent i denne sæsons hidtil syv hjemmekampe. Sammenligner man tallet med sidste sæsons total for grundspillet 13 hjemmekampe, er udnyttelseskapaciteten steget med 0,89 procent. I den henseende skal man tage i betragtning, at FHK endnu ikke har mødt tilskuermagneterne Aalborg og GOG, der formentlig vil trække tæt på fuldt hus i arenaen, der i alt kan huse 2.400 tilskuere.
Der er kampstart mellem FHK og Lemvig-Thyborøn Håndbold torsdag klokken 19:00.
Malthe drømmer om OL: Skal slå Danmarksrekorden
Malthe Lindeblad er blevet tildelt 25.000 kroner af Fredericia Idrætsfond. Pengene skal bruges på at komme på træningslejr til Sydafrika, og det skal være med til, at han skal slå Danmarksrekorden på 50 meter langbane, som gør, at han kvalificere sig til OL i Paris.
Offentliggørelsen af fondsmidlerne til Malthe Lindeblad blev offentliggjort ved at arrangement hos Crossbridge Energy, der er hovedsponsor for idrætsfonden. Foruden Lindeblad fik Alberte Kjær Pedersen, Nicklas Kildehøj, Anna Skade Nielsen og Magnus Dyhre også tildelt 25.000 kroner hver som et led i, at de er en del af Fredericia Eliteidræts satsning frem mod OL 2024. Overrækkelsen fandt sted på en bestemt dag for Malthe Lindeblad; nemlig på hans fødselsdag.
– Det er simpelthen det bedste, man kunne forestille sig. At modtage denne støtte er i sig selv en stor ære, men at det sker på min fødselsdag gør det blot endnu mere betydningsfuldt, siger Lindeblad.
Malthe Lindeblad fortæller, at han står foran en spændende rejse, der kan vise sig at være afgørende for hans karriere. Med den finansielle støtte fra Fredericia Idrætsfond får Lindeblad muligheden for at deltage i en eksklusiv træningslejr i Sydafrika. Denne lejr skiller sig ud ved at have nogle af Danmarks bedste trænere med, og tilbyder en unik chance for atleter som Lindeblad til at fordybe sig i deres sport væk fra deres vante omgivelser.
– Rejsen til Sydafrika er mere end blot en træningslejr; det er en gylden mulighed, som betyder utroligt meget for mig. Det er en lejr, hvor kun de bedste trænere er i med. Det repræsenterer en unik mulighed for at bryde væk fra de normale rammer og virkelig koncentrere mig om min sport på et helt andet niveau, siger Lindeblad.
For at kvalificere sig til OL skal Lindeblad slå den den danske rekord på 22,36 sekunder. Lindeblad anerkender den betydelige indsats og forberedelse, der kræves for at nå dette mål, og hans beslutsomhed skinner tydeligt igennem.
– Danmarksrekorden på 22.36 sekunder på langbane er mit primære mål lige nu. Jeg er fuldt indstillet på ikke bare at nå denne tid, men faktisk at overgå den. Det kræver konstant forbedring og dedikation, men jeg er klar til at tage udfordringen op, fortæller han.
Den dedikerede danske svømmer, har sat en klar og ambitiøs målsætning for sig selv i jagten på OL-kvalifikation. Han deler sin strategi og selvtillid omkring opnåelsen af dette mål. Lindeblad fokuserer på at slå den nuværende danske rekord med en betydelig margin, og han udviser en imponerende selvsikkerhed i sin evne til at overgå potentielle konkurrenter.
– Mit mål er klart – at svømme tiendedele af et sekund hurtigere end den eksisterende rekord. Når jeg gør det, vil jeg have kvalificeret mig, medmindre to andre danske svømmere opnår hurtigere tider, hvilket jeg ærligt talt tvivler på. Jeg har tillid til mine evner og træningen, og jeg er fortrøstningsfuld omkring min chance for at være en af de bedste og repræsentere Danmark ved OL, siger Lindeblad.
Malthe Lindeblad, med sin utvetydige dedikation til svømning, gav udtryk for sin strenge tilgang til træning. Hans engagement til sin sport er eksemplarisk; han beskrev en næsten non-stop træningsplan, hvor han kun tillader sig selv en minimal pause i løbet af året, også op til jul. Lindeblads ord afspejler den intense forpligtelse og disciplin, som kræves for atleter på hans niveau.
– Jeg tager ikke ferie – det er træning året rundt for mig. Jeg tillader mig selv en kort pause den 24. og 25. december, men udover det, er der ingen fridage. Hver dag er dedikeret til træning og forbedring. Det kræver konstant fokus og hårdt arbejde at nå de mål, jeg har sat for mig selv, og der er simpelthen ikke plads til lange pauser i den proces, slutter Lindeblad.
22-årige Malthe Lindeblad er tilknyttet både Fredericia Svømmeklub – en del af EGIF og Vejle Svømmeklub.
ADP A/S vil være Danmarks største havneselskab
Havneselskabet ADP A/S afholdt tirsdag aften årsmøde, og med mødet blev en ny tradition født, afslørede formanden for selskabet, Christian Herskind. I hyggelige rammer fortalte havnens ledelse om udviklingen i ADP og den grønne omstilling.
Bestyrelsesformand for ADP A/S og TDP A/S, Christian Herskind Jørgensen, bød alle dagens gæster velkommen med et varmt smil og et håndtryk ved indgangen. Herefter kunne gæsterne forsyne sig med kaffe. Forud lå to timer, hvor ADPs formand, direktør og bestyrelsesmedlem Tommy Rachlitz Nielsen skulle tale.
– Det går godt i Fredericia. Det går godt for ADP. Ambitionerne er store, men absolut realistiske, slog både formand Herskind og CEO Rune D. Rasmussen fast i løbet af aftenen. ADP A/S skal være Danmarks største havneselskab. Flere gange undervejs sendte Herskind roser til medarbejderne for deres arbejde. De var der i øvrigt af egen fri vilje og i deres fritid, blev det slået fast, med smil og grin i loungen til følge.
Det var Fredericias Idrætscenters ADP Lounge, der dannede rammerne for det første årsmøde i ADP, men ikke det sidste. Christian Herskind Jørgensen afslørede nemlig, at ADP vil åbne havneområdet op for offentligheden hvert andet år, og hvert andet år vil invitere til årsmøde, hvor man kan lære mere om ADP end, hvad man kan læse i aviserne, sagde Rune D. Rasmussen blandt andet.
Godt 100 gæster havde fundet vej til loungen, og efter en varm velkomst fra Herskind, der var glad for at se flere barndoms- og soldaterkammerater i salen i den by, han er født i, samt den tidligere formand for ADP A/S, Arne Tirsgaard, og tidligere næstformand Uffe Steiner Jensen, blev ordet givet videre til professor i filosofi, Vincent F. Hendricks.
Professoren, der er aktuel med bogen “Nok om mig,” skulle ryste tankerne hos de fremmødte lidt. Det blev til en omgang med spilteori, kyllingespil, anekdoter, analyser, nulsum og andet interessant, der både fik tankerne og lattermusklerne til at arbejde hos gæsterne.
Hendricks og brugte også sin taletid til at sætte fokus på, at vi med samarbejde kan opnå større ting, selvom det kræver, at vi giver lidt af os selv. Med humoristiske eksempler leverede han en række budskaber på skarpeste vis, ligesom han satte fokus på FN’s Verdensmål.
Efterfølgende talte Tommy Rachlitz Nielsen, dog ikke i sin egenskab som bestyrelsesmedlem hos ADP A/S, men derimod som udvalgsformand for klima-, energi- og miljø i Fredericia Kommune.
Det blev til et foredrag om Fredericia Kommunes nye vision, og det arbejde, der er gået forud, men også med et par anekdoter, der matchede den foregående taler, professor Hendricks, som da Nielsen sagde:
– Jeg vil citere kongen af pop, Michael Jackson, der i sangen ‘Man in the Mirror’ fra 1988 sang: ‘If you want to make the world a better place, take a look at yourself, and make a change.’
Netop FN’s Verdensmål, en god by og en by med en stor fremtid og vigtig plads i den grønne omstilling var efterfølgende fokus hos den konservative politiker.
– Vi har alle muligheder. Pointen er, at vi i fællesskab skal have lavet en vision om at være grønne i verdensklasse, fortalte Tommy Rachlitz Nielsen.
Undervejs fik Christian Herskind gentaget ambitionerne for havneselskabet.
– Vi er i dag et af de største havneselskaber. I 2026 er det planen, at vi skal være en af de største,” sagde Herskind og kiggede på sin direktør, der replicerede med et “Det bliver vi.” Herskind fortsatte: “Vi har Taulov Dry Port, som spiller en stor rolle i europæisk logistik. Se lagerbygningerne: Det er imponerende, hvad der er skabt, og med mange gode kunder. For at nævne bare et udsnit, så har vi A.P. Møller-Mærsk, DLG, Bestseller. Det er velrenommerede virksomheder, sagde Heskind og fremhævede, at virksomheden går en endnu bedre tid i møde.
– Den grønne omstilling arbejdede vi med, før man skrev om den i medierne. Transport og skibe er vigtige der, og vi har løsninger til fremtiden hos ADP A/S, tilføjede han.
Slutteligt fik Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S, ordet. Han lavede tre nedslagspunkter, der var blevet til en håndfuld, inden han startede, men på rolig vis fortalte han om havneplanerne, mulighederne og fremtiden for ADP A/S, men også om forældede love, der satte en stopper for eksempelvis solceller på tagene i Taulov Dry Port, hvorfor han opfordrede alle til at tale med landspolitikerne, hvis de mødte en eller flere.
Aftenen blev afsluttet med netværk og samtaler ved højborde i loungen.
Dødsfald Middelfart den 29. november 2023
Joan Bell Berthelsen, Middelfart, 1947-2023
Karen Kirstine Jensen, Middelfart, 1930-2023
Birgit Barlebo, Middelfart, 1935-2023
Brand i ventilationsanlæg fik politi og brandvæsen på gaden i Fredericia
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede lørdag eftermiddag ud til en brand i Fredericia, efter at en anmeldelse tikkede ind klokken 14.36. Branden var opstået på...
