Millioner til Naturpark Lillebælt

0
(Foto: AVISEN)

Naturpark Lillebælt modtager 29,3 millioner kroner. Midlerne vil blive brugt til at udvikle Museumsgaarden Kringsminde nær Fredericia og Skamlingsbanken-området i Kolding Kommune, herunder et udsigtstårn i træerne og en tidevandsbro ved Binderup Strand.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter fire turismeprojekter på tværs af landet, som er en af bestyrelsens signaturindsatser med stor betydning for vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Projekterne skal via ny og forbedret fysisk infrastruktur tiltrække nye private investeringer, heriblandt de ovenstående.

Den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme peger på, at der er et investeringsefterslæb i dansk turisme, særligt uden for de store byer. Med i alt ca. 110 mio. kr. støtter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fire projekter, – der med en markant investering i turismeinfrastruktur og områdefornyelse skal bidrage til at tiltrække nye private investeringer. 

Erhvervsminister, Morten Bødskov. Foto: AVISEN

– Turisme er en dansk succeshistorie, og den skal vi bygge videre på. Derfor har vi brug for flere investeringer i dansk turisme, særligt uden for de store byer. Vi skal have virksomheder og ildsjæle til at kaste sig ind i arbejdet, og derfor er det vigtigt, at vi med projekterne her hjælper kommunerne med at vise vejen. Det er projekter, der skal være med til både at tiltrække flere feriegæster, og komme lokalområderne til gavn, siger Erhvervsminister Morten Bødskov.

De støttede projekter i Thyborøn, Naturpark Lillebælt, Juelsminde og Nakskov skal eksempelvis etablere faciliteter og anlæg som fx havnebad, maritime legepladser, promenader og rekreative spots, samt kystterrasser, forbindelsesstier, forbedrede adgangsforhold, forbindelser mellem havn og by samt bedre skiltning og kulturformidling. Flere projekter omfatter også klimasikringsinitiativer. 

Fælles for de udvalgte projekter er, at de tager afsæt i strategisk planlægning og vil bidrage til både økonomisk og social bæredygtighed. Derigennem forventninger om tiltrækning af nye private investeringer til gavn for lokal beskæftigelse.

– Som noget helt nyt giver Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse tilskud til etablering af infrastruktur, og vi håber med midlerne til de udvalgte projekter for alvor at få sat skub i de private investeringer via fysisk udvikling af lokale turismeområder i hele landet. Turisme er en af bestyrelsens signaturindsatser, og det ligger os stærkt på sinde at kunne bidrage til at fortsætte de seneste års positive udvikling i sektoren, siger Christian Motzfeldt, forperson for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

De mange millioner kommer fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses pulje til udvikling af turismeområder, og det er Naturpark Lillebælt, der har søgt på vegne af de tre kommuner. 

Projektet løber fra 2024-2026 og har titlen: ”Investeringer i infrastruktur til flere bæredygtige besøg i Danmarks størstenaturpark”. Der er stor glæde i de tre kommuner over at naturpark-samarbejdet bærer frugt også på turismeområdet.

– Vi arbejder sammen for at skabe en naturpark med en natur i balance, fyldt med gode oplevelser. Udover at vi laver projekter som fx stenrev i havet, så skal vi også have flere ud og opleve vores hav og kyst. Så får flere et forhold til vores natur, viden til at passe på den og vi øger vores turismepotentiale. Med dette projekt kan vi forbedre nogle af de største hotspots, altså steder hvor vi gerne vil have folk hen, så vi kan give vores besøgende gode faciliteter og en god oplevelse, siger Jacob Bjørnskov Nielsen, formand for Naturpark Lillebælts forretningsudvalg, Middelfart Kommune.

– Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. I Naturparken er der mulighed for enestående natur- og kulturoplevelser, et aktivt friluftsliv og outdooroplevelser. Det er der en stigende efterspørgsel på fra vores borgere og fra besøgende, og potentialet for endnu flere spændende oplevelser er til stede. Hvis det skal indfries, kræver det, at der bliver etableret nye stier, nye spændende faciliterer som f.eks. på Skamlingsbanken, hvor de nye tiltag kommer til at binde Skamlingsbanken og Lillebælt sammen. Det får vi nu hjælp til, og det er jeg rigtig glad for, fortæller Jørn Chemnitz, repræsentant fra Kolding Kommune i naturparkens forretningsudvalg.

Skamlingsbanken

– Dette projekt skal ses som en afgørende trædesten i realiseringen af Naturpark Lillebælts naturparkplan og strategi for 2023-2027, hvor formidling og forbedring af natur og kultur kobles tæt sammen med lokal turisme- og erhvervsudvikling. Projektet indgår som en væsentlig løftestang for at kunne tilbyde lokale borgere og turister faciliteter og aktiviteter, der lever op til de kvalitetskrav og standarder, som der i dag bliver krævet. Samtidig håber vi, at investeringerne skal bringe naturparkens turismeinfrastruktur op på et niveau, der tiltrækker yderligere private investeringer til området fx udbygning af campingpladser eller hoteller – både på kort og lang sigt, lyder det fra John Nyborg, repræsentant fra Fredericia Kommune i naturparkens forretningsudvalg.

– Jeg blev simpelthen så glad, da jeg fik nyheden! Allerede nu er Naturpark Lillebælt med til at løfte området, og denne investering er en enorm gevinst, da den både kan løfte eksisterende projekter, men også kan have en effekt for andre aktører i destinationen. Det forstærker vores generelle tilbud til danske og udenlandske gæster. Det støtter op om den overordnede udvikling, vi ser overalt i turismeerhvervet i Destination Trekantområdet, siger han og uddyber: – Med sine stedbundne kvaliteter, bæredygtige profil og centrale placering i Danmark har Naturpark Lillebælt potentiale til at blive et konkurrencedygtigt og attraktivt turismeprodukt, en ”reason-to-go”, der tiltrækker flere gæster til Trekantområdet og Fyn, fortæller direktør Martin Perregaard-Bitsch fra Destination Trekantområdet, der er med i projektet og har deltaget i ansøgningsprocessen.

Sådan skal tilsagnet på 29,3 mio. kr. fordeles

• 5 mio. kr. til udvikling af Middelfart Marina til et multifunktionelt mødested og et endnu mere attraktivt hotspot i Naturpark Lillebælt

• 5 mio. kr. til Museumsgaarden Kringsminde, der skal gøre stedet til et attraktivt kultur- og naturformidlingscenter

• 5 mio. kr. til Skamlingsbanken, hvor der skal etableres en tidevandsbro “Havplatformen Verdens Ende” og en udkigsplatform “Trætoppen”, så hele Skamlingsbanken bindes sammen med Lillebælt

• 1,9 mio. kr. til flydende formidlingsplatform, som deles mellem de tre kommuner

• 3 mio. kr. til nye faciliteter som opholdssteder, bænke, toiletter fx ved Lillebæltsstien i Middelfart, Løverodde i Kolding og Snoghøjgård Parken i Fredericia

• 1,2 mio. kr. til wayfinding, skilte, formidling

• 1,9 mio. kr. til projektledelse

• 0,1 mio. kr. revision og evaluering

• 6,2 mio. kr. til uforudsete udgifter.

Udover de 29,3 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, så lægger kommunerne og eksterne fondeca. 66 mio. kr. i projektet.

Fakta om indsatsen

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse annoncerede i januar 2023 97 mio. kr. – heraf 62 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og der er modtaget i alt 27 ansøgninger. På sit møde 9. november 2023 har bestyrelsen besluttet at give tilskud for ekstra 13 mio. kr. – dvs. i alt 110 mio. kr. (heraf 72 mio. kr. i EU-midler) til fire lokale turismeområdeprojekter, der skal tiltrække nye investeringer. Tilskuddet til hvert af de fire projekter er mellem 24 og 30 mio. kr.

USTC-konglomeratet udgiver anden bæredygtighedsrapport

0

United Shipping & Trading Company (USTC) udgiver for andet år i træk en bæredygtighedsrapport. Rapporten fokuserer i år på etableringen af standarder på tværs af organisationen, blandt andet politikker målrettet bæredygtige initiativer og ligestilling.

I 2022 offentliggjorde den familieejede shipping- og energikoncern United Shipping & Trading Company (USTC) virksomhedens første bæredygtighedsrapport. Dengang krævede det at etablere en helt ny metodik for rapportering baseret på nye datasæt og retningslinjer. Den nye bæredygtighedsrapport for 2022/2023 udbygger og fremhæver koncernens arbejde med at styrke rammerne for både vækst og ESG på tværs af konglomeratet.

Nødvendigheden af arbejdet med øget intern klarhed over centrale retningslinjer og styring, også kaldet governance, understreges af, at USTC-konglomeratet opererer i flere brancher, der hver især er underlagt hurtige teknologiske fremskridt. Dette gør arbejdet med struktur nødvendigt for at imødekomme nye initiativer på tværs af gruppen rettet mod en fælles og langtidssikret ESG-indsats.

– Vores første bæredygtighedsrapport var på flere måder nyskabende. Derfor har vi i år også målrettet at bygge videre på de standarder og rutiner, som skal ligge til grund for integrationen af vores datterselskaber med den overordnede ESG-ramme. I dette arbejde har det været meget betryggende for os som ejerfamilie at se, at når vi pålægger nye rammer og sætter nye ambitioner for vores virksomheder, påtager hvert datterselskab sig at udnytte disse rammer og implementere initiativer endda ud over forventningerne, siger Mia Østergaard Rechnitzer, medejer og Chief Governance Officer hos USTC.

Med en tilgang, der både inddrager selskabernes behov og forener dem med USTC og ejerfamiliens ambitioner for ESG, er det lykkedes at nå flere milepæle det seneste år, såsom mere lige kønsfordeling i datterselskabernes bestyrelser, politikker om barsel- og seniorinitiativer samt CO2-regnskaber.

Fælles rammer styrker globale initiativer

At bevare selvstændigheden og mandatet hos datterselskaberne, samtidig med at der fra USTC pålægges centrale krav til ESG, har været en høj prioritet for Mia Østergaard Rechnitzer.

– Den måde USTC og vores virksomheder er gået til værks i forbindelse med ESG, viser sig både i vores M&A profil, vores investeringer og vores arbejde med optimering. For eksempel forpligter Bunker Holding Group sig til at investere USD 50 millioner over de næste fem år i nye udviklinger og partnerskaber; og energioptimering af logistikcentrene i Europa hos SDK FREJA har udmøntet sig i en samlet reduktion af energiforbruget på nogle af lagerfaciliteterne, i nogle tilfælde helt op til 50 procent, siger Mia Østergaard Rechnitzer og tilføjer:

– De enkelttiltag vi allerede har opnået, er en stor kilde til stolthed for mig og resten af organisationen; og i tillæg til vores politikker, der sigter mod vores medarbejderes velfærd, udgør det en målbar forskel for vores samlede medarbejdertilfredshed, hvilket også fremgår af vores tilfredshedsundersøgelse, der igen i år viser stærke eNPS- og engagementsscorer, siger Mia Østergaard Rechnitzer.

Synergier på tværs af datterselskaberne har også spillet en vigtig rolle i årets arbejde. Bunker Holding og rederiet Uni-Tankers har i fællesskab gennemført forsøg med alternativt brændstof på Uni-Tankers’ flåde; dette, kombineret med maling, motor- og ruteoptimeringer, har resulteret i emissionssænkninger på mellem 8 og 15 procent per skib. Og på opkøbsniveau har USTC fortsat med opkøbet af en majoritetsandel i Nordic Waste, et jordbehandlingsfirma fokuseret på at rense og genindvinde råmaterialer fra jord og murbrokker.

Kravene fra blandt andet ESRS rapporteringsstandarderne med flere er undervejs. I USTC er disse øgede krav til transparens dog velkomne. Mere data og bedre systemer er nøglen til at opdage og dyrke nye ansvarlige forretningsmuligheder. Et område hvor USTC fortsat har høje ambitioner.

T. Hansen Gruppen vinder varemærkekonflikt over amerikansk cykelgigant

0

T. Hansen Gruppen har netop vundet en sag i Højesteret om påstået varemærkekrænkelse. Sagsanlægget blev indledt i 2018, og det blev fremført af den amerikanske cykelgigant, Trek Bicycle Cooperation.

Efter seks års juridisk strid har T. Hansen Gruppen A/S, der har 84 butikker i Danmark, netop vundet en sag i Højesteret. Sagen startede tilbage i 2018, hvor amerikanske Trek Bicycle Cooperation lagde sag an mod T. Hansen Gruppen med baggrund i en påstået varemærkekrænkelse relateret til betegnelserne OUTTREK og OUTREK TECHNOLOGY.

Sagen er siden start blev ført af Partner, Advokat(H) Janne Glæsel, Nyborg & Rørdam Advokatfirma P/S i samarbejde med Birgitte Waagepetersen fra et af Danmarks ældste patent- og varemærkebureauer, Budde Schou A/S.

– Vi er naturligvis glade for, at vores klient efter så mange år nu endelig har fået rettens ord for, at de ikke har foretaget den påståede varemærkekrænkelse, siger Birgitte Waagepetersen, der er Trademark Attorney i Budde Schou.

Indbrud på Stationsvej i Middelfart

0

Middelfart oplevede en ubehagelig begivenhed denne mandag på Stationsvej, hvor et hjem blev mål for indbrudstyve.

Gerningsmændene brød ind gennem et opbrudt vindue. I forbindelse med indbrudet blev en række smykker rapporteret stjålet.

Politiet efterforsker nu sagen og søger vidner, der kan have set mistænkelige aktiviteter i området.

Opbrudt vindue i Bøgehaven

0
Foto: AVISEN

Et indbrud har ramt et hjem i Bøgehaven, Nørre Aaby, også denne mandag. Ligesom i Middelfart blev adgangen opnået via et opbrudt vindue.

Beboerne står over for det kaos, som indbruddet har forårsaget, og har endnu ikke et fuldstændigt overblik over de stjålne genstande.

Fyns Politi arbejder på sagen og beder offentligheden om hjælp til at identificere gerningsmændene. De understreger vigtigheden af at sikre hjemmet og være opmærksom på usædvanlige aktiviteter i nabolaget.

Store støjgener på Nørrebrogade i weekenden

0

TREFOR har lagt nogle dårlige plader ud på vejbanen i krydset mellem Nørrebrogade og Indre Ringvej, der weekenden igennem har skabt store støjgener i kvarteret. Hver gang en bil kører hen over pladerne, lyder der kæmpe brag. Akustikken i området er samtidig på en sådan måde, at det giver ekko. Fredericia Kommune fortæller, at der også er blevet klaget til TREFOR over støjgenerne.

Gravearbejdet fortsætter ufortrødent i mange dele af Fredericia, ikke mindst på Nørrebrogade, hvor trafikken samtidig omledes på grund af en blokade af vejen ned mod byen. Den ekstra trafik ledes derfor, blandt andet, langs Indre Ringvej, hvor den krydser gymnasiets matrikel. Trafikken til og fra en af byens største uddannelsesinstitutioner, Fredericia Gymnasium, er i forvejen tung. For enden af deres matrikel har gravemaskiner nu lavet et stort hul, som er blevet tildækket med en række jernplader.

Det er disse jernplader, der er forlænget hen over det stærkt trafikerede vejkryds, der hele weekenden har holdt borgerne i området vågne. Fredericia Kommune, der er tilsynsmyndighed, forklarer at problemet kan være at pladerne er for lette. Efter AVISENS henvendelse har kommunen besluttet sig for at kigge på problemet, samt få en præcis afklaring af, hvem der har foretaget den mangelfulde installation af kraftigt støjende jernplader.

Fredericia Kommune har et støjregulativ. Da arbejdet udføres i beboelsesområder, er der skærpede krav til entreprenørerne.

TREFOR er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Beboere der har henvendt sig til AVISEN, har dog konstateret, at der mandag eftermiddag ankom maskiner til gerningsstedet, hvorfra de enorme brag kunne høres langt væk.

68-årig kvinde påkørt i fodgængerfelt

0
Foto: AVISEN

Et færdselsuheld fandt sted mandag kl. 18:13 på Vestre Ringvej ved Prangervej i Fredericia. 

En 43-årig mand fra Fredericia, der kørte en varebil, overså en fodgænger, en 68-årig kvinde, også fra Fredericia, i et fodgængerfelt under et venstresving. 

Kvinden blev kørt til tjek på Kolding Skadestue, men hendes skader vurderes ikke som alvorlige.

Rumænsk butikstyv taget på fersk gerning

0
Føtex i Prinsessegade, Fredericia. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Mandag kl. 15:42 blev en 20-årig mand fra Rumænien anholdt for butikstyveri i Føtex i Prinsessegade i Fredericia. 

Butiksdetektiven bemærkede, at manden havde taget en ring, men kun betalte for en Red Bull ved selvbetjeningskassen. Ringens værdi var 69 kroner. 

Efter anholdelsen modtog tyven en straksbøde på grund af hans udenlandske statsborgerskab og blev løsladt efter betalingen.

Forbrugere hader skruelåg

0
Over 15kr for en liter letmælk, kan hurtigt ses på madkontoen. Foto: Laura Hedegaard Holm og Jessica Fløe Nørgaard, Ullerup Bæk Skolen

I lyset af en stigende forbrugerutilfredshed med de nye fastmonterede skruelåg på mælkeprodukter, har Thise Mejeri og Coop truffet en beslutning om at vende tilbage til traditionelle åbningstyper for nogle af deres mælkevarianter. Denne ændring kommer efter EU’s 2019 direktiv om engangsplast, der kræver, at plastiklåg og kapsler skal være fastgjort til deres beholdere for at mindske plastaffald, som udgør 85% af alt affald på strandene.

Arla, en anden stor mælkeproducent i Danmark, har oplevet en lignende forbrugerstorm på grund af de samme skruelåg. Flere hundrede forbrugere har udtrykt deres frustration over de nye låg på Arlas Facebook-side, hvilket tydeliggør, at dette er et bredere problem i branchen.

Thise Mejeri og Coop har reageret hurtigt på kritikken. De har annonceret, at de vil fjerne de udskældte skruelåg fra de fem mest solgte mælketyper. De nye, fastmonterede skruelåg, som havde været i brug i fire uger, blev mødt med betydelig utilfredshed fra forbrugerne. Klagerne omfattede problemer som låg, der faldt ned i mælken ved hældning, samt generel utilfredshed med åbningsmekanismen.

I modsætning til Arla, der stadig arbejder på at implementere EU’s direktiv, har Thise Mejeri og Coop valgt at prioritere kundetilfredshed ved at genindføre den gamle åbningstype uden plastiklåg.

Beslutningen er særlig relevant i betragtning af EU’s indsats for at bekæmpe plastforurening. Mens lovgivningen sigter mod at reducere miljøpåvirkningen fra plastikaffald, står producenterne over for udfordringen ved at finde løsninger, der både opfylder miljømæssige krav og tilgodeser forbrugernes præferencer.

Men den store forbrugerstorm, hvor mange har brokket sig og direkte haft svært ved at hælde mælk op, vælger Coop og Thise Mejeri at droppe lågene.

Risiko for lokale oversvømmelser

0

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et varsel om kraftig regn, der forventes at påvirke den sydlige halvdel af landet fra mandag aften til tirsdag formiddag. Varslingen dækker områder som Syd- og Sønderjylland, Sydfyn, Lolland, Falster, Møn og det sydligste Sjælland. Ifølge DMI forventes nedbørsmængder at ligge omkring 30 mm, selvom varslet dækker op til 50 mm.

Et lavtryk vest for Esbjerg er i bevægelse mod øst og vil bringe udbredt regn til den centrale og østlige del af Danmark. Selvom regnen er aftaget i Vestjylland, og kun sporadiske byger forventes her, vil opklaringen også bevæge sig østover.

DMI’s kriterium for kraftig regn er mere end 30 mm inden for varslingsperioden. Med de allerede velfyldte danske åer og vandløb, advarer DMI om, at de forventede regnmængder kan medføre lokale oversvømmelser. Dette understreges af rapporter fra Brejning Station, hvor tunnellen er rapporteret oversvømmet.

Borgere i de berørte områder opfordres til at forberede sig på potentielle oversvømmelser og holde sig opdateret via DMI’s hjemmeside og lokale nyhedskilder. 

Sikkerhedsforanstaltninger som at sikre lavtliggende ejendomme og holde sig væk fra oversvømmede områder anbefales.

Valgaftenen på Christiansborg 2026 – 3. akt – Eftertanken

Valgaftenen på Christiansborg 2026 – 3. akt – Eftertanken

0
POLITIK: Valgaftenen den 24. marts 2026 er for længst forbi. Talerne er holdt. Kameraerne er pakket sammen. De sidste klapsalver og tilråb er døet...