Nougat for øregangene

0
Foto: Jan Adsbøll Pedersen

“Skomager, bliv ved din læst” er et gammelt udtryk, som Søren Sko dog ikke fulgte.

Søren, oprindelig døbt Svenninggaard, overtog heldigvis ikke faderens skomager-geschæft i Hammel. Iført listesko smuttede sønnen i stedet ud af bagdøren til butikken og påbegyndte en mesterlære uddannelse som korsanger for og hos Sanne Salomonsen.

Foto: Jan Adsbøll Pedersen

Makkeren gennem nu meget mere end 30 år, Palle Torp valgte efter en hel del op og nedture med bandet, Elevatordrengene at stige af på toppen og dannede efterfølgende i 1989 duoen Sko/Torp.

Siden da kan man vel med rette sige, at Palles Sko har passet som fod i hose og som hånd i handske. Små 500.000 solgte Sko/Torp albums taler jo ligesom for sig selv.

Fuldblods-band

Efter flere års turne-virksomhed i afdæmpet trio-form, er den stadig populære konstellation, Palle Torp, guitar og Søren Skov, sang nu på landevejen med et fuldblods-band og en håndfuld helt nye sange.

Med på denne art “Familiar Roads” har duoen medbragt nogle af landets fermeste musikere: Lars Daugaard på trommer, Søren Møller på keyboards, Thorbjörn Appehl på 5-strenget bas, samt ikke mindst Morten Woods på guitar og kor.

Med tydelig inspiration fra den melodiske, smukke amerikanske vestkyst sound i stil med Eagles begav det begavede bandet sig ud på en rejse til især start 90’erne.

Foto: Jan Adsbøll Pedersen

Palle Torp elegante guitarspil og Søren Skos varme stemme ramte i den grad lyden af signatur-sangen,”On A Long, Lonely Night”.
Det vil sige tilbagelænet, blødt rullende soft-rock af den fineste slags.

Den for længst udsolgte sal fik blandt andet lyslevende versioner af “Looser’s Game”, “Glorious Days”, Wheels” og “Young Girl’s Heart”.
Alle udødelige hits, serveret med en ungdommelig glød og nærvær, podet med en præcis perfektion af en anden verden.
Fra start til slut var numrene bundet sammen med små historier om sangenes oprindelse.

Foto: Jan Adsbøll Pedersen

Sublim lyd

Tøjhuset har som udgangspunkt mulighed for at lave en lækker lyd. Men denne fredag aften var nu noget helt særligt.
Stedets gode akustik gik ganske enkelt op i en højere enhed med en sublim lyd fra scenen.

Alle instrumenter og detaljer stod knivskarpe. Guitar-duellerne mellem Palle Torp og Morten Woods slog gnister. Sang-duetterne mellem den stadig ufattelig velsyngende Søren Sko og Morten Woods var så smukke, at stormen uden for pludselig løjede af for at lytte andægtigt!

De nye sange så som “Celebrate” og “In Your Eyes” lagde sig i øvrigt fint i slipstrømmen af radio-venlige, melodiske hits fra fortiden.

Foto: Jan Adsbøll Pedersen

Højdepunktet

Skal en enkel sang fremhæves fra denne skønne aften bør det være den rørende “Dolphin Girl” – Om Søren Sko’s nieces ulige kamp for at overleve et medfødt handicap.

Dels indeholdt det nummer alle de ingredienser som et rigtig godt Sko/Torp er defineret og rundt af. Det vil sige: Tilbagelænet tempo. Vidunderlig velspillet. Overordnet optimisme, gude-sprød guitar og en vital vokal i topform.

Dels er det jo i grunden historien om netop Sko/Torp. Trods alle tiders skiftende musikalske udtryk har duoen stædigt holdt fast i deres hjertesag: Den gode melodi og det mundrette omkvæd.

Koncerten var alt i alt basal balsam for sjælen og især nougat for øregangene.

En ny verden tager form

Triangle Energy Alliance (TEA) ser en ny verden tage form, men der er stykke vej endnu, før man når målet om et exit for brugen af fossile ressourcer. Det fortæller direktør for TEA Søren Schmidt Thomsen.

Det er de færreste forbrugere, der tænker nærmere over, hvor mange produkter, der rent faktisk er baseret på olie.

– Mange af de produkter, som vi omgiver os med er faktisk råolie, der har fundet ny form. Det kan eksempelvis være i form af plastik. Det er de færreste, der går og tænker på det til hverdag. Hvis vi om 25 år tager den fulde konsekvens ved at være færdig med at bruge fossile ressourcer, og det er der, vi henter langt hovedparten af det kulstof, vi bruger via vores systemer. Så er vi nødt til at finde nogle nye måder at lave det på, fordi det er fint, at vi laver noget grøn strøm, at vi laver brint og vi har vand til rådighed, men du kan ikke lave en plastikpose eller en diabetespen ud fra grøn strøm eller brint. Der skal kulstof ind i ligningen, forklarer Søren Schmidt Thomsen.

Allerede nu er man igang med den nye infrastruktur.

– Den konkrete produktudvikling er i gang. Der er noget infrastruktur, der skal på plads. Vi er ved at lægge grundstenene til det. Blandt andet er man gang med at etablere en brintinfrastruktur i dialog med Energinet, EVIDA og de parter, der skal levere brint, som er en del af vores partnere. Det giver ingen mening at lave en brintinfrastruktur, hvis man ikke har brint at hælde ned i den, fortæller Thomsen og tilføjer:

– Vi er samtidig i gang med at lave en CO2-infrastruktur. CO2 er lidt en dimension, der skal bruges til to ting i fremtiden. For det første skal vi suge det ud af atmosfæren, og hælde det tilbage i undergrunden igen. Det kan man gemme på forskellige måde. I disse begreber er noget basis kemi, der er vigtigt. Når vi i fremtiden ikke kan bruge fossile ressourcer, så er vi nødt til at hente kulstof fra vores omgivelser, som langt hen ad vejen er restprodukter fra noget, der bunder i fotosyntese. Det kan være skovbrug, landbrug og i princippet også fra det maritime, men det altovervejende i Danmark vil stamme fra landbruget.

Søren Schmidt Thomsen ser dog store fordele, for de virksomheder som er klar til lave deres produkt om nu. Det bliver en guldgruppe, forudser han.

– Normalt, når man tænker på syntestisk, så tænker man på ringere produkter. Men det er, hvad man kalder det, når man laver det af CO2, så kalder man det syntestisk. Man kan finde kulstof på mange andre former på CO2. Der kan være andre kæder, direktøren og slutter:

– Man er ikke særlig langt endnu med at lave grøn plastik. Plastik er utrolig mange ting. Produktet er genialt, men problemet er, at det er baseret på råolie, så de virksomheder, der lykkes med en mere bæredygtig produktion, de vil sidde på en noget af en guldgruppe i fremtiden.

Om plast:

Plastikprodukter bliver i dag fremstillet af råolie og naturgas. Fra disse råstoffer kan man få det nødvendige kulstof (C) og brint (H) som indgår i alle typer af plast.

Kilde: Aarhus Universitet: Opbygning af plast

Live: Middelfart jagter sejr mod nedrykkere

0

Middelfart er nu kommet igennem halvdelen af grundspillet i 2. division. Lørdag står Nykøbing på menuen hjemme på Middelfart Stadion. Lykkes det middelfarterne at vinde? Følg med og få svaret.

Arbejder på plan for genåbning

0

I efterdønningerne af den voldsomme storm, der ramte Fredericia og Syddanmark, er situationen ved at blive stabiliseret. Dagen efter stormens hærgen giver vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi en opdatering om situationen.

I hele Sydøstjyllands Politikreds er der blevet intensiveret tilsyn. En indsatsleder samt flere patruljer bevæger sig rundt i hver kommune for at holde øje med området.

– Lige nu tyder det på, at vandet stille og roligt er på vej væk. De ting, som førhen har været et problem, løser sig nu, siger vagtchefen og tilføjer,

– Politiet betragter det som om, der er styr på det.

Et af de mest udsatte steder under stormen var Jens Holms Vej i Kolding. Selvom politiet har haft sine udfordringer her, har det primært været beredskaberne, der har været på stedet for at håndtere situationen. Som en ekstra foranstaltning blev hjemmeværnet tilkaldt og har assisteret igennem natten. De er dog nu blevet sendt hjem igen, da situationen anses for at være under kontrol.

Tæt på havnen ved Jens Holms Vej har der også været foretaget sikkerhedsforanstaltninger.

– Man har sat minestrimmel op tæt på havnen, da vandet endnu er så højt, at man kunne komme til at gå eller køre udover kanten til havnen, hvis man ikke opdager det, fortæller vagtchefen.

Der arbejdes nu sammen med beredskabet om en plan for, hvornår vejen kan genåbnes for trafik. Vagtchefen opfordrer alle til at være opmærksomme, især ved vand på vejene.

Travl nat for beredskab og elselskab

0

Vandet stod højt i Kolding og Skærbæk i Fredericia i går og i nat. Det gav ekstra travlhed for beredskabet, der endte med at spærre flere veje. Forsyningsselskabet TREFOR var også nødsaget til at slukke for strømmen flere steder.

Det var forventet, at det ville blive slemt i Kolding Fjord, og det blev det. Flere veje blev lukket i Kolding, også i Skærbæk, hvor Fjordvejen stod under vand.

– Cirka 1300 husstande og virksomheder er uden strøm. Især Kolding by er ramt af vand, men også Skærbæk Havn og områder ved Binderup Strand er uden strøm. Når vandet trækker sig tilbage, kan TREFOR vurdere skader og lægge en plan for genetablering af strømmen, meddeler TREFOR lørdag morgen.

Myndighederne har været samlet i den lokale beredskabsstab under Sydøstjyllands Politi for at koordinere og understøtte den samlede indsats i relation til stormvejret og de deraf afledte vandstandsstigninger. Vandet trækker sig langsomt tilbage, og det samme gør den lokale beredskabsstab – men myndighederne arbejder naturligvis videre inden for hver deres ansvarsområde.

Koordineringen af indsatsen i relation til stormvejret og vandstandsstigningerne, primært i Kolding, er forløbet på bedste vis. Kombineret med forholdsvis retvisende prognoser for vandstandsstigningerne har det resulteret i en indsats, der er forløbet meget smidigt.

– Samarbejdet på tværs af myndigheder, trafik- og forsyningsselskaber og øvrige aktører er forløbet helt efter bogen. Dermed har vi sikret, at vores ressourcer i opgaveløsningen er blevet brugt mest hensigtsmæssigt og dér, hvor de gav størst gavn, siger vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Engelund, der koordinerer myndighedernes samlede indsats i den lokale beredskabsstab.

Indsatsen er ikke afsluttet

Tidligt lørdag morgen er vandstanden nedadgående i Kolding. Der går dog endnu noget tid inden vandet er trukket helt tilbage, og indsatsen fra myndighederne og øvrige aktører kan afsluttes helt.

Selvom den lokale beredskabsstab opløses, betyder det ikke, at arbejdet er færdigt. I takt med, at vandet trækker sig tilbage og dagslyset bryder frem vil der fortsat være opgaver, der kræver myndighedernes assistance og det vil de naturligvis fortsætte med at yde.

Status på situationen

Politiets vagtcentral har fået meldinger om flere væltede træer og løbske trampoliner. Der har dog ikke været særlige trafikale udfordringer og der er ingen meldinger om personskade som følge af vejrsituationen.

Flere veje i og omkring Kolding har været lukket, og flere er det fortsat. Følg med på status på lukkede veje på www.kolding.dk.

Sydtrafik forventer omlægninger og forsinkelser i Kolding fra lørdag morgen, så tjek for en sikkerheds skyld Rejseplanen.

TREFOR El-net har lukket for strømmen flere steder for at undgå skader på transformatorstationer og kabelskabe i tilfælde af oversvømmelser. Først når vandstanden trækker sig tilbage, kan TREFOR El-net begynde at genetablere elforsyningen til afbrudte kunder. Følg med i aktuelle driftsafbrydelser på www.trefor.dk/driftsinfo/driftsafbrydelser-trekantomraadet/.

Hvis dit hjem er blevet oversvømmet, har Sundhedsstyrelsen en række gode råd til, hvilke forholdsregler, du skal tage. Både når det gælder risiko for forurening med kloakvand og fremkomst af skimmelsvamp på grund af de våde rum. Læs mere på www.sst.dk/da/viden/Forebyggelse/Miljoe/Sol-og-vejrforhold/Oversvoemmelser.

Læs også om forberedelser her

Hallerne fyldes i Fredericia Idrætscenter i dag

0

Der bliver gang i Fredericia Idrætscenter i dag. Tre haller fyldes med aktiviteter for hele familien. Familierne kan blandt andet prøve kræfter med hoppeborge, bordtennis, bordfodbold og meget mere. Alle er velkomne, også de voksne fortæller Yeva Tsiurpita Christensen fra Fredericia Idrætscenter.

Sidst var der 900 gæster, i dag forventes endnu flere, nå Fredericia Idrætscenter inviterer til Store Legedag fra 11-16.00 i hal 3, 5 og 6.

Læs mere her

Aktiviteter

  • Hoppeborge
  • Stor oppustelig fodboldbane
  • Bungee Duel
  • Stor oppustelig basketballbane
  • Gladiator kamp
  • Wipe out sweeper

Når borgmestrene puster sig op i kampen for miljøet, klinger det hult

0
Foto: AVISEN

Af Karsten Byrgesen, Europa parlament kandidat, Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

Nye Borgerlige stemte nej til en kæmpe udbygning af Fredericia havn, medens resten af byrådet sad og kiggede ned i kagetallerkenen. Forud for den skæbnesvangre beslutning, hvor 20 ud af 21 byrådsmedlemmer stemte for udbygningen – havde jeg stillet en række hørings spørgsmål om udbygningens indvirkning på havmiljøet. Mine spørgsmål blev videresendt til det såkaldte Miljøministerie, der ikke har svaret. Mine spørgsmål var, og er relevante, men det store flertal valgte at lukke øjnene for kendsgerningerne og stemte for en udbygning, uden at have nogen ide om skaden på miljøet og uden at vente på ministeriets svar.

Det klinger det hult, når sønderjyske borgmestre forsøger at fremstå dynamiske og miljøbevidste ved at anbefale et forbud mod trawlfiskeri i Lillebælt.

Der er mange årsager til iltsvind i havet og fraværet af alt fra hav planter, bunddyr og fisk. Der ingen tvivl om, at det er menneskeheden der er skyld i, at livet i vores del af havet er dødt. Flere af borgmestrene burde stå med en flov smag i munden ved at pege på standsning af trawlfiskeri som løsningen på havets problemer, når de samtidigt lukker helt af for alt det, de ved egen indsats kan gøre for havmiljøet. Hvorfor ønsker Vejle og Kolding at dumpe/klappe hundrede vis af tons af stærkt gødende og giftig opgravet havnebund i Lillebælt? Hvorfor vil Fredericia og Fredericia havn (ADP) grave et hul i bunden af Lillebælt på størrelse med et kæmpe idrætscenter for at for at hente sand og sten til at fylde et havnebassin i Fredericia uden at undersøge alternative muligheder? Hvorfor hældes der gigantiske mængder af urenset vand fra toiletter direkte ud i naturen? Jeg har skrevet adskillige politiske indlæg om FN`s 14. verdensmål ”Livet i havet” og beskyttelsen af Lillebælt. Intet er sket! Imidlertid er det rigtigt at standse en brutal og ødelæggende fiskeform, der på en ”god dag” kan fange de sidste levende eksistenser i havet. Ansvarligheden skal tilbage på sporet. Miljøministeriet skal standses i at foregøgle befolkningen at de står på miljøets side, når ministeriet samtidigt tillader grov udnyttelse af havet og dumpning af gift og gødende sediment.

Kun få pizzeriaer har styr på elinstallationerne

0

Hver tredje kontrollerede pizzeria og grillbar fik påbud fra Sikkerhedsstyrelsen ved tilsyn med elinstallationerne i 2022. Sikkerhedsstyrelsen opfordrer branchen til at få bedre styr på installationerne, så der ikke opstår uheld.

Stikproppen på det elektriske køkkenudstyr skal passe sammen med stikkontakten, så du er sikker på at have jordforbindelse. Det var ikke i orden på mere end hver andet af de pizzeriaer og grillbarer, hvor Sikkerhedsstyrelsen kontrollerede elinstallationerne i 2022. Dermed var der risiko for, at dem, der brugte køkkenudstyret, kunne blive udsat for livsfarligt stød, hvis der opstod en elektrisk fejl i udstyret.

Sikkerhedsstyrelsen var på tilsynsbesøg hos i alt 100 danske pizzeriaer og grillbarer i 2022, og den manglende jordforbindelse til fastmonterede og transportable brugsgenstande var en af de fejl, der hyppigst blev konstateret.

Huller og løse kabler

Der var også andre gengangere blandt fejlene ved elinstallationerne. Ved tilsynene var der næsten hvert andet sted fejl ved eltavlerne, blandt andet huller i kapslingen. Kabler, ledninger og installationsmateriel var ikke monteret eller fastgjort korrekt på hvert tredje sted, og hvert sjette sted var installationerne ikke beskyttet mod påvirkninger fra fugt, støv eller slag.

– Vores tilsynsførende konstaterede også, at installationerne mange steder trængte til vedligeholdelse. De var slidte og beskadigede, og det kan udgøre en risiko for dem, der færdes i nærheden af installationerne. Det er ikke tilstrækkeligt, at installationerne virker. De skal også holdes i orden for at undgå ulykker, siger vicekontorchef Evy Boe Madsen fra Sikkerhedsstyrelsen.

33 påbud

Der var 33 pizzeriaer og grillbarer, der fik påbud om at få bragt deres elinstallationer i orden i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens tilsyn hos danske fastfoodrestauranter i 2022. Yderligere 61 steder blev der vejledt om forhold ved elinstallationerne, der skulle bringes i orden, og kun på seks af de i alt 100 kontrollerede steder var der helt styr på elinstallationerne.

– Tallene viser klart, at elinstallationerne har brug for større opmærksomhed fra dem, der ejer og driver fastfoodrestauranterne. Når der bliver slået hul i eltavlen, en stikkontakt rives løs eller en ledning får en skade, skal der gøres noget ved det. Det er ikke kun ulovligt at have elinstallationer med skader. Det kan også være livsfarligt, siger Evy Boe Madsen.

Hold øje med installationerne

Hun opfordrer til, at dem, der driver en virksomhed, jævnligt tjekker, at der ikke er slid eller skader på installationer eller tilsluttet udstyr.

– Man skal sørge for, at autorisationskrævende reparationer udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed. Og er man i tvivl om, hvorvidt en installation er i orden, bør man også få en elinstallatør til at gennemgå installationen, siger Evy Boe Madsen.

Sikkerhedsstyrelsen vil også i 2023 kontrollere elinstallationer i pizzeriaer og grillbarer.

– Det er tydeligt ud fra resultaterne af vores tilsyn i 2022, at det er en branche, som vi skal have fokus på. Derfor vil vi også fortsætte vores tilsyn på fastfoodrestauranterne, siger Evy Boe Madsen.

Home of Carlsberg lancerer nyt digitalt univers

0

Den 1. december 2023 åbner Home of Carlsberg dørene til et nyt kulturområde – og ikke mindst en helt ny udstilling, hvor fortællingen om Carlsberg udfolder sig i fortid, nutid og fremtid. Med lanceringen af det nye digitale univers, er det allerede nu muligt at planlægge sit besøg og sikre en plads til en uforglemmelig oplevelse hos Home of Carlsberg.

Book billetter, ølsmagninger og historiske ture
På Home of Carlsbergs nye hjemmeside kan du nemt og bekvemt bestille dine billetter, vælge tidspunktet for dit besøg og planlægge din rejse til det verdensberømte bryggeri.

Udover adgang til den nye 3000 m2 interaktive udstilling, er det også muligt at booke autentiske ølsmagninger i de gamle kældre eller historiske ture på området, hvor Carlsbergs spændende fortid og grundlæggernes hemmeligheder bliver udfoldet af Home of Carlsbergs guider.

Dynamiske priser og digitale minder
For at give udstillingens gæster den bedste oplevelse er billetpriserne til udstillingen dynamiske. Det betyder, at billetprisen på hjemmesiden kan variere alt efter hvilken sæson og hvilken dag, gæsten ønsker at besøge Home of Carlsberg. De dynamiske priser skal blandt andet være med til at sprede gæsteflowet ud på hele ugen, så alle gæster får en behagelig oplevelse i udstillingen, hvor der er plads og tid til at fordybe sig i udstillingens interaktive elementer.

Ved køb af en billet til Home of Carlsberg bliver der udleveret et armbånd, som gør det muligt for gæsten at gemme sine digitale minder fra udstillingen.

Tine Kastrup-Misir, Direktør i Home of Carlsberg, fortæller:

– Vi har skabt en udstilling i flere digitale lag med en række interaktive oplevelser for vores gæster. Vores ambition er, at gæsterne skal deltage aktivt i udstillingen, blive en del af den og være med til at bygge videre på historien gennem deres oplevelser. Gæsternes minder kan derefter gemmes på armbåndet ved at scanne RFID-taggen og downloades, når de kommer hjem. Uden at afsløre for meget, vil den interaktive del være en blanding af noget, som giver et smil på læben, taler til den kreative side og giver vores gæster muligheden for at brygge deres egen virtuelle øl.

I billetten indgår der også en 0,40 cl Carlsberg øl eller en vand/sodavand, som indløses ved at scanne armbåndet i udstillingens sidste stop; Carlsberg Baren.

I åbningstiden vil der være gratis adgang til at besøge bryggergården, de historiske bryggerheste i stalden, skulpturhaven, Carlsberg Baren og Carlsberg Brand Store. Derudover kan besøget forlænges med frokost og aftensmad hos Madklubben Home of Carlsberg.

Digital tur gennem Home of Carlsbergs medrivende historier og oplevelser
Den nye hjemmeside inviterer besøgende til et smugkig på alt det, som kan opleves hos Home of Carlsberg. Med emner som banebrydende videnskabelige opdagelser, majestætiske bryggerheste, en udstilling med mere end 22.000 uåbnede flasker, en skelsættende familiefejde og selvfølgelig rejsen mod verdens bedste øl, bliver der åbnet op for et væld af fortællinger, som kan opleves, når Home of Carlsberg slår dørene op.

Home of Carlsberg ser frem til at byde alle velkommen og dele den brændende passion for øl, kultur og historie og give alle besøgende muligheden for at nyde de velkendte ølklassikere og gå på opdagelse i nogle nye, eksperimentelle øl.

FC Fredericia hentede uafgjort i stormvejret

0

FC Fredericia spillede fredag aften på udebane mod Hillerød i stormvejret. Opgøret endte 1-1 efter, at FC Fredericia udlignede med ti minutter igen.

Vejret var et fremtrædende emne før kampens begyndelse, og det viste sig at have betydning for selve spillet. De barske vejrforhold gjorde det besværligt for begge hold at finde en stabil rytme i deres spil. Desuden var belysningen på Right to Dream Park ikke på sit maksimale niveau på grund af de kraftige vindforhold.

FC Fredericia havde lavet betydelige ændringer i deres opstilling sammenlignet med den, som træner Michael Hansen havde benyttet inden landsholdspausen. Både Emilio Simonsen og Frederik Christensen var blevet fjernet fra startopstillingen, mens Adam Jakobsen var helt ude af spillet på grund af en skade. De blev erstattet af Jakob Jensen, Nicolaj Ritter og Eskild Dall, men ingen af disse nye spillere formåede at gøre et markant indtryk på kampen.

Hillerød dominerede kampen i første halvleg. Dette hold, som midlertidigt spiller deres hjemmekampe i Farum, da deres egen stadion ikke lever op til NordicBet Ligaens krav, viste en stærk præstation i første del af kampen. Der var et øjeblik tidligt i kampen, hvor Frederik Mehder fra FC Fredericia næsten lavede en fejl i målet. Han forsøgte at redde et skud fra Sebastian Pingel, men klarede det kun delvist. Returen gik til Valdemar Schouesboe, som dog missede en gylden chance for at score.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Ikke desto mindre fik Schouesboe sin hævn 15 minutter senere. Efter et godt indlæg fra Tobias Arndal placerede Schouesboe sig perfekt mellem Mikkel Fischer og Jesper Juelsgård fra Fredericia, som ikke kunne dække ham op. Han fik uhindret mulighed for at score med et hovedstød, hvilket bragte Hillerød foran 1-0.

Til trods for Hillerøds dominans i første halvleg, producerede de ikke mange klare målchancer. På den anden side manglede FC Fredericia også kreativitet, og de lavede flere fejl.

I pausen valgte Michael Hansen at foretage tre udskiftninger. Han erstattede Mikkel Juhl, Lundrim Hetemi og Sofus Berger med Jeppe Gertsen, Emilio Simonsen og Tobias Bach. Dette resulterede i en mere stabil præstation fra FC Fredericia i anden halvleg, med bedre spilkombinationer og flere angreb mod Hillerøds mål.

På trods af deres forbedrede spil, manglede FC Fredericia stadig den afgørende finesse foran målet. Dette førte til yderligere udskiftninger fra Michael Hansen. Frederik Christensen og Gustav Marcussen kom på banen for at tilføje et friskt angrebselement.

Ti minutter før slutfløjtet blev FC Fredericias anstrengelser endelig belønnet. Efter et hjørnespark fra Jesper Juelsgård headede Mikkel Fischer bolden videre til Nicklas Røjkjær, der scorede og udlignede til 1-1.

Efter målet kunne FC Fredericia fristes til at udnytte deres momentum til at snuppe alle tre point, men det blev ikke tilfældet. Begge hold havde chancer i overtiden, men det lykkedes ingen af dem at score. Frederik Carstensen fra FC Fredericia var tættest på, men hans skud blev reddet af Hillerøds målmand William Lykke, der parerede bolden ud til hjørnespark.

Kampen endte derfor 1-1. Resultatet betyder, at FC Fredericia forbliver på tredjepladsen i NordicBet Ligaen, mens Hillerød er på ottendepladsen. FC Fredericias næste kamp er den 28. oktober ude mod FC Helsingør.

Kraftig blæst rammer broerne: Restriktioner på Storebælt og Vejlefjordbroen

Kraftig blæst rammer broerne: Restriktioner på Storebælt og Vejlefjordbroen

0
Kraftig blæst påvirker lørdag trafikken på flere af landets store broer. På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 750 kilo forbudt på grund af...