To udlændinge fremstilles efter indbrudsforsøg

0

Tirsdag kl. 11:01, blev der rapporteret et indbrud på Nytoften i Bramdrupdam.

En opmærksom anmelder observerede to uvedkommende i sin nabos udestue og besluttede at forfølge dem. Takket være anmelderens hurtige handlinger, ankom politipatruljen hurtigt til stedet og pågreb de to gerningsmænd.

De mistænkte er en 19-årig mand fra Holland og en 20-årig kvinde fra Frankrig. Selvom de ikke nåede at trænge ind i selve huset, efterlod de tydelige opbrudsmærker.

De vil blive fremstillet i grundlovsforhør kl. 10:00, anklaget for forsøg på indbrud.

Politiet søger vidner efter mærkværdigt færdselsuheld

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En kompleks trafikulykke fandt sted på Vonsildvej i Kolding kort før kl. 13:00 tirsdag. Ulykken involverede flere køretøjer og et uklart hændelsesforløb.

En bil mistede herredømmet og endte i grøften, hvilket førte til, at en anden bil standsede, og en tredje bil bagved også standsede. En fjerde bil fra den modsatte retning kolliderede derefter med de standsende biler.

En person blev skadet i ulykken og er indlagt på hospitalet, dog uden kritiske skader.

Politiet finder hændelsesforløbet mærkværdigt, da vidners forklaringer ikke synes at hænge sammen. Yderligere efterforskning er igangsat for at opklare de præcise omstændigheder omkring ulykken, og i den forbindelse søger politiet vidnet.

Dan Kirkel er ny formand for HK Privat Sydjylland

0

Dan Kirkel blev på en ekstraordinær generalforsamling mandag valgt som ny formand for HK Privat Sydjylland

HK Privat Sydjyllands nye formand hedder Dan Kirkel. Det blev besluttet på en ekstraordinær generalforsamling mandag den 13. november i Kolding. Den ekstraordinære generalforsamling var begæret af et flertal i HK Privat Sydjyllands bestyrelse.

Udover Dan Kirkel stillede også Tina Bopp Tygesen, der er medlem af HK Privat Sydjyllands bestyrelse, og den nu tidligere formand Julie Bæk Krogh op til formandsposten.

Dan Kirkel vandt afstemningen med 76 ud af i alt 133 afgivne stemmer. Han fokuserede i sin tale bl.a. på medlemsrettede goder i HK’s overenskomster, som den nye formand mener er vejen frem for fagforeningen.

”Jeg mener, at alt, vi foretager os i HK, skal være med fuldt fokus på vores medlemmer. Det vil jeg arbejde benhårdt for, hvis I vælger mig som formand for HK Privat Sydjylland,” sagde han bl.a. i sin tale.

Dan Kirkel er 44 år og fra Horsens. Han er uddannet grafisk trykker og har været fagligt aktiv gennem hele sit arbejdsliv. Siden 2006 har han været ansat som faglig konsulent i HK Sydjylland. Privat er han gift og har to børn.

Sydøstjyllands Politi ser fremad

0

En række processer med bl.a. personalemøder, møder mellem ledelse og tillidsværk og mellem politidirektøren og formanden for Sydøstjyllands Politiforening gør, at politikredsen nu efter en meget hård tid vælger at se fremad

Sydøstjyllands Politi har i den seneste tid ikke har lagt skjul på, at det er hårdt for både medarbejdere og ledelse, at vi over et stykke tid har oplevet, at der er blevet stillet spørgsmålstegn ved den måde, vi har løst nogle af vores opgaver. Det er i kølvandet på mediehistorierne også vanskeligt, at vi har valgt at nedlægge en enhed i den hidtidige form for at finde en ny organisering af de meget vigtige opgaver, som har været i denne enhed.

Politikredsen står midt i at bearbejde forløbet, og belastningen for især medarbejderne, der bl.a. har været ude for helt uacceptable forhold på sociale medier, er meget stor. Det arbejder vi med som enhver anden arbejdsplads. Vi gør det internt i en række processer, der som nævnt allerede er i gang, og som fortsætter i den kommende tid.

På baggrund af de interne drøftelser udtaler Sydøstjyllands Politis politidirektør, Jørgen Abrahamsen:

– Der er opstået tvivl om, hvorvidt jeg som politidirektør har tillid til mine medarbejdere. Denne tvivl vil jeg gerne komme til livs. Jeg har fuld tillid til alle mine medarbejdere, herunder også mine medarbejdere, som tidligere var en del af specialpatruljen. Det har aldrig været min mening, at der skulle sættes tvivl ved den tillid, jeg har til mine medarbejdere, og det er jeg oprigtig meget ked af, siger han og tilføjer:

– Det er helt afgørende for at kunne genopbygge tilliden, at man kan erkende sine fejl over for sine medarbejdere. Jeg må erkende, at jeg ikke var god nok i min kommunikation i forhold til interviews mandag den 30. oktober, som jeg afgav, efter Politiken fremlagde deres artikel omkring specialpatruljen. Det har aldrig været min hensigt, at nogen medarbejdere skulle føle sig smidt under bussen, og det er jeg virkelig ked af, hvis nogen føler sig. Jeg er stolt af alle mine medarbejdere og stolt af det politiarbejde, de leverer hver eneste dag.

Medlemmerne og bestyrelsen i Sydøstjyllands Politiforening har allerede sendt et klart signal i forhold til politidirektøren om, at tilliden har fået et stort knæk. Politidirektør Jørgen Abrahamsen slutter: ”Det gør et stærkt indtryk på mig, når mine medarbejdere ytrer mistillid til mig som politidirektør, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at rette op på tilliden”.

Formanden for Sydøstjyllands Politis Politiforening, politiassistent Niels Mørk, siger:

– Bestyrelsen i Sydøstjyllands Politiforening ønsker ikke at opsige eller udtræde af samarbejdet med politidirektøren. Det er bestyrelsens klare vurdering, at det ikke vil gavne vores medlemmer at melde sig ud af samarbejdet med vores ledelse. Bestyrelsen ønsker fortsat dialog og samarbejde. Men bolden ligger nu ved vores politidirektør, som skal komme med en aktiv reaktion i forhold til at få genoprettet tilliden, siger Niels Mørk og fortsætter:

– Bestyrelsen ser frem til, at der fremvises initiativer for genoprettelsen af tilliden imellem vores politidirektør og medarbejderne. Tillid opstår ved inddragelse, gennemsigtighed og sammenhæng mellem ord og handlinger mellem ledelse og medarbejdere. Det er allerede aftalt, at der afholdes ugentlige opfølgningsmøder mellem formandskabet og politidirektøren. Det har stor betydning for vores medlemmer, at de kan se handlinger for genoprettelsen af tilliden imellem politidirektøren og medlemmerne. Dette emne bliver også sat på dagsordenen til samarbejdsudvalgsmødet den 4. december.

Sydøstjyllands Politi og Sydøstjyllands Politis Politiforening har ikke yderligere kommentarer til interne forhold eller den igangværende proces.

Vis hensyn overfor skolepatruljerne

0
SIKKER TRAFIK Skolepatrulje og færdselsbetjent ved Marie Mørks Skole i Hillerød

For høj hastighed, uopmærksomhed og aggressiv adfærd er bare nogle af de ting landets skolepatruljer oplever, når de dagligt passer på deres venner ved skolevejene, og det er en adfærd, der skaber utryghed.

Politiet afholder hvert eneste år kontroller ved skolevejene omkring skolestart, men det er ikke kun omkring skolestart, at der er behov for at aflægge skolevejene et besøg. Derfor udfører størstedelen af landets politikredse kontrol i denne uge fra mandag den 13. november til fredag den 17. november.

Dagligt trækker frivillige skolepatruljeelever refleksvesten over hovedet for at passe på deres venner, når de bevæger sig til og fra skole, men rigtig mange oplever en utryghedsskabende adfærd fra andre trafikanter, som bl.a. kører for stærkt eller ikke udviser det fornødne hensyn, som kræves omkring skolevejene.

– Det er et problem for trygheden på skolevejene generelt, at nogle trafikanter ikke viser hensyn, blæser på færdselsloven og samtidig udviser aggressiv adfærd over for de børn, som frivilligt har valgt at være skolepatrulje, og derfor sætter vi ind med kontroller landet over i denne uge, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

En undersøgelse lavet for Rådet for Sikker Trafik viser, at godt hver tredje skolepatruljeelev har oplevet ubehagelige situationer, hvor voksne har opført sig hensynsløst. Rådet for Sikker trafik har sammen med LB forsikring og 74 af landets kommuner derfor indgået et samarbejde for at skabe mere tryghed for skolepatruljerne og fokus på problematikken.

Børn efterligner
Vi kender nok alle udtrykket “efteraber”, eller endnu bedre “kongens efterfølger”. Et udtryk og et fænomen som i stor udstrækning efterleves af børn. Derfor er det ikke helt uvæsentligt, at vi som voksne går foran som et godt eksempel og overholder færdselsloven, når vi færdes i trafikken.

– Når vi færdes i trafikken sammen med børn, skal man huske, at de oftest spejler sig i ens adfærd, hvorfor vi som voksne altid bør tænke over hvordan, vi opfører os, for på den måde kan vi bidrage til en ordentlig og sikker trafikkultur. Skabe et rum hvor vi alle kan være trygge. For der skal være plads til alle – og et smil skader aldrig, siger Christian Berthelsen, politiassistent, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Politiet vil derfor have fokus på problematikken, når landets politikredse er på kontrol på skolevejene, således bilister og cyklister på den måde bliver mindet om, at de både skal følge færdselsreglerne og udvise særligt hensyn over for børn og skolepatruljer i trafikken.

Gode råd til at hjælpe skolepatruljerne, så de kan hjælpe de andre skolebørn
– Overhold færdselsreglerne
– Følg skolepatruljernes anvisning
– Sænk farten på skolevejene
– Vær ekstra opmærksom
– Vær et godt eksempel for andreGiv et smil til de små superhelte

En synæstetisk koncert- og billedkunstoplevelse på Koldinghus

0

Kirkesalen på Koldinghus danner 16. november rammen om en helt særlig musikalsk oplevelse. Koncerten CHROMESTHESIA med musikerkollektivet Ensemble Hermes og den franske billedkunstner Jeremie Queyras udforsker fænomenet synæstesi og forener musik og billedkunst.

Synæstesi, eller samsansning, er betegnelsen for en sammensmeltning af sanseoplevelser, som nogle mennesker oplever. En gren af synæstesi er ”chromesthesia”, som betyder, at man ikke kun hører lyde og ser farver, men også hører farver og ser lyde. Netop denne slags sammensmeltning af sanseoplevelser skaber afsættet for koncerten CHROMESTHESIA, der afholdes på Koldinghus 16. november. Musikerkollektivet Ensemble Hermes vil i samspil med den synæstetiske franske billedkunstner Jeremie Queryas oversætte musik til billedkunst og billedkunst til musik.

Under koncerten CHROMESTHESIA vil musikerkollektiv Ensemble Hermes, der består af seks unge strygere med base i Århus, opføre værker skrevet af komponister, der menes at have været synsæstetikere. På programmet er bl.a. musik af Sibelius, Skriabin og Duke Ellington. Et helt nyt værk er skrevet til lejligheden af den danske komponist Asger Agerskov Buur. Som en ekstra kunstnerisk dimension vil den franske prisvindende billedkunstner Jeremie Queyras male et fire meter langt maleri under koncerten.

CHROMESTHESIA er en koncertrække, der udover på Koldinghus, også opføres i Skt. Pauls Kirke i Århus, i LiteraturHaus i København og i Operaen i Randers.

BILLETSALG
Dato og tid: 16. november 2023, kl. 19.00-20.15
Sted: Kirkesalen på Koldinghus
Billetpris: 175 kr. | 125 kr. for årskortholdere og studerende
Billetter: Køb billet her https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/post/chromesthesia/

Fortsat fart på udviklingen af ladestandere i Danmark

0

Antallet af ladepunkter i Danmark er vokset med 7.528 nye ladepunkter siden oktober 2022, hvilket har bragt Danmark op på 15.785 offentligt tilgængelige ladepunkter. Fremgangen er positiv, men der skal turbo på udrulningen af ladestandere, hvis de skal følge med de mange nye elbiler.

Danmark blev 7.528 nye ladepunkter rigere i perioden fra oktober 2022 til oktober 2023. I oktober måned 2022 var der i Danmark 8.257 offentligt tilgængelige ladepunkter. I oktober 2023 var dette tal vokset markant til 15.785. Stigningen svarer til en procentvis fremgang på 91 procent sammenlignet med oktober måned sidste år.

Der var i perioden også fremgang blandt lynladepunkterne, som blev mere end fordoblet. Antallet af lynladepunkter voksede fra 706 lynladepunkter i oktober 2022 til 1.422 i oktober 2023, hvilket svarer til en procentvis fremgang på 101 procent.

Den store stigning i antallet af ladestandere betød at færre biler måtte deles om hvert ladepunkt. I oktober 2023 måtte 11 elbiler deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt på landsplan. Det er en klar forbedring fra samme måned sidste år, hvor 12 elbiler måtte deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt. For lynladepunkterne skete også en udvikling i perioden. Her måtte 125 elbiler deles om hvert offentlige tilgængelige lynladepunkt, hvilket er en klar forbedring fra niveauet i oktober 2022, hvor 145 elbiler måtte deles om hvert offentligt tilgængelige lynladepunkt. Denne udvikling vidner om bedre forhold for landets elbilister, da det er en forbedring af ladeinfrastrukturen, der resulterer i nemmere opladning.

– Vi er glade for, at antallet af biler der skal deles om hver ladepunkt er faldende. Mere tilgængelig ladeinfrastruktur er et vigtigt skridt i den grønne omstilling af bilparken. Mere kan dog fortsat gøres, og især kommunerne spiller en nøglerolle i udrulningen af ladeinfrastruktur. Vi foreslår, at danskerne får laderet, så opladning bliver let tilgængeligt for alle elbilister, siger Mads Rørvig, Adm. Direktør for De Danske Bilimportører.

Danskernes interesse for boligkøb stiger i slutspurten mod de nye boligskatter

0

Danskerne indhentede i oktober måned flere lånetilbud til boligkøb end for et år siden. Dermed er interessen for boligkøb steget for anden måned i træk, men er dog forsat på et lavt niveau. Det viser de nyeste tal for Finans Danmark. Den stigende interesse kan hænge sammen med de nye boligskatter, der træder i kraft i det nye år.

Danskernes appetit på at købe en bolig stiger for anden måned i træk. I oktober blev der indhentet 3.109 lånetilbud til køb af ejerboliger og sommerhuse. Det er 12 pct. flere end for et år siden.

– Danskernes interesse for boligkøb har været i en positiv udvikling siden begyndelsen af 2023, hvor antallet af lånetilbud ramte bunden. Og i de seneste to måneder i træk er antallet af lånetilbud til boligkøb steget. Den stigende interesse kan skyldes, at det nye boligskattesystem træder i kraft den 1. januar 2024. Det betyder, at man skal nå at købe en bolig inden denne dato, hvis man vil nå at få en eventuel skatterabat. Dén vil man få, hvis de nye regler medfører, at boligskatten stiger, efter de nye regler træder i kraft i det nye år, siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, og forsætter:

– Det er særligt ejerlejligheder i København og boliger nord for København, der forventes at få en højere boligskat i 2024. Derfor er det ikke overraskende, at det er netop her, vi har set den største stigning i interessen for at få et lånetilbud til køb af bolig.

I Region Hovedstaden blev der i oktober måned indhentet 1.282 lånetilbud til boligkøb – en stigning på 67 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Men på trods af en pæn fremgang i antallet af lånetilbud, er den dog fortsat på et lavere niveau end i årene før og under corona.

– Det fortsat lave niveau kan skyldes, at selvom renterne og inflationen har stabiliseret sig, så er renterne stadig på et noget højere niveau, end danskerne havde vænnet sig til i årene 2019-202.1 Dette kan gøre det sværere at have råd til at købe en ny bolig, siger Peter Jayaswal.

Glæde hos Kræftens Bekæmpelse: Ny kræftplan er patienternes kræftplan

0
Jesper Fisker - administrerende direktør Kræftens Bekæmpelse I anledningen af hans 60 års fødselsdag.

Den kommende Kræftplan V har fokus på det samlede patientforløb, viser kommissoriet, og det roser adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

Kommissoriet for det faglige oplæg til Kræftplan V er nu klar, og Kræftens Bekæmpelse kan konstatere, at mange af foreningens forslag bliver en del af arbejdet, som skal munde ud i den endelige Kræftplan V.

– Jeg er glad og optimistisk for den kurs, der er sat for den nye kræftplan. Det er i høj grad patienternes kræftplan, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

– Kræft er fortsat den sygdom, flest i Danmark dør af. Et stigende antal vil få sygdommen fremover og grundet bedre behandling vil flere overleve. Derfor er det så vigtigt, at det med den kommende kræftplan sikres, at færre fremover får kræft, at flere overlever kræft – og at flere får et godt liv efter og med kræft.

Kommissoriet følger tre spor, hvor man kigger på tværs af hele patientforløbet, kapacitet og nye digitale løsninger – f.eks. AI.

Jesper Fisker hæfter sig ved flere nedslagspunkter i kommissoriet. Han er især glad for, at indsatsen mod senfølger er et vigtigt element:

– Tusinder og atter tusinder af kræftoverlevere slås med senfølger, der kan være invaliderende, give angst, nedsat livskvalitet og give udfordringer på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at der kommer en bedre indsats mod senfølger efter kræft, understreger han.

Det samme gælder for arbejdet med at mindske social og geografisk ulighed.
Hvis det skal lykkes, er der ingen tvivl om, at der skal gøres op med, at alle patienter skal have det samme.

– Der vil være behov for, at patienter tilbydes noget forskelligt for at blive behandlet ens, fordi der er social ulighed i hele kræftforløbet. En måde at sikre mere lighed er gennem mere systematisk inddragelse af patienter og pårørende, fortæller direktøren, der samtidig er glad for, at lungekræftscreening bliver en realitet.

Han er forvisset om, at sundhedsvæsenet med den nye kræftplan er bedre rustet til at tænke i nye veje og løsninger i forhold til de kapacitetsudfordringer, der er på såvel kræftområdet som i det øvrige sundhedsvæsen.

– Vi glæder os til at deltage konstruktivt i arbejdet med at udvikle Kræftplan V sammen med regioner, kommuner og fagfolk, siger Jesper Fisker.

Forebyggelsesaftale skuffer Kræftens Bekæmpelse

0

Sundheden i befolkningen bliver næppe bedre med den nye forebyggelsesplan mod børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol, vurderer Kræftens Bekæmpelse.

Højere priser på cigaretter er isoleret set det mest effektive virkemiddel til at undgå, at børn og unge begynder at ryge. Derfor er Kræftens Bekæmpelse forundret over, at et markant prishop på tobak ikke er en del af den nye aftale om forebyggelse målrettet børn og unge, som regeringen netop har indgået med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

– Jeg må helt ærligt sige, at jeg er skuffet. Man har fravalgt det mest effektive værktøj, når det handler om at få nedbragt antallet af børn og unge, der begynder på den livsfarlige vane, det er at ryge, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

Befolkningen ønsker prishop
Hvert år dør op mod 16.000 mennesker i Danmark af rygerelaterede lidelser. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at en pakke cigaretter koster over 100 kroner. Det vil gøre det sværere for børn og unge at begynde at ryge, og det vil motivere voksne rygere til at holde op.

Og befolkningen er enig. Ifølge en meningsmåling fra Epinion i juni mener 62 pct., at en pakke cigaretter bør koste 100 kr. Men en sådan prisstigning er tilsyneladende for ambitiøs for aftalepartierne, der har hældt den ned ad brættet med henvisning til, at det bliver for dyrt for statskassen.

– Det er en forkert beslutning at prioritere kortsigtede hensyn til statskassen over folkesundheden og fortsat gøre sig afhængig af tobaksindtægter, siger Jesper Fisker.

– Resultatet skuffer i forhold til de politiske udmeldinger, som især de tre regeringspartier tidligere er kommet med hver for sig, siger Jesper Fisker om aftalen.

Han ser dog nogle positive elementer i aftalen: Prisen på nikotinprodukter stiger, kontrollen med salg af alkohol, nikotin og tobak til mindreårige øges, og der er sat penge af til at hjælp dem, der er blevet afhængige og vil stoppe med at ryge eller bruge nikotin.

Europamestre i druk
På alkoholfronten har partierne aftalt, at unge fremover skal være fyldt 18 år, for at købe drikkevarer med en alkoholprocent på 6 eller mere. Jesper Fisker er forundret over, at partierne har valgt at se bort fra Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at unge under 18 slet ikke bør drikke alkohol.

– Alkohol øger risikoen for en lang række sygdomme, herunder kræft. Alkoholvaner grundlægges i ungdommen, og danske børn og unge har europarekord i druk. Det kommer der næppe til at blive ændret på nu. Tværtimod sender man et signal om, at unge trygt kan fortsætte med at drikke løs, så længe de holder sig til øl og alkoholsodavand, siger Jesper Fisker.

Fredericia Kommune udbetalte knap 36 millioner kroner til medier, sport og kultur i 2025

Fredericia Kommune udbetalte knap 36 millioner kroner til medier, sport og...

En aktindsigt afdækker, at 5,95 millioner kroner gik til 170 private leverandører og medier. Mediehuset JFM, der står bag blandt andet Fredericia Dagblad, modtog...