Tirsdag aften var der en alvorlig hændelse på Taulovmotorvejen, hvor en varebil forulykkede som følge af vand på kørebanen. Uheldet skete præcist kl. 22:59.
Ifølge de første rapporter mistede føreren af varebilen kontrol over bilen på grund af den våde overflade og det uforudsigelige vejgreb.
På Sydøstjyllands Politis døgnrapport er der ikke oplysninger om føreren af varebilen.
Det voldsomme vejr og den høje vandstand er ikke slut endnu. Nu varsler DMI farligt vejr som følge af et større regnvejr, der breder sig over landet i dag.
Varsel for kraftig regn
I løbet af tirsdagen bevæger et lavtryk sig langsomt op over Nordsøen sydfra, og en tilhørende front med regn vil efterhånden langsomt bevæge sig op over Danmark fra syd. Natten til onsdag kan fronten en overgang næsten gå i stå halvvejs op over Danmark, hvorved der vil komme en del nedbør, især i den centrale del af Jylland, skriver DMI.
– Vi har udsendt DMI varsel for kraftig regn gældende fra tirsdag middag til onsdag middag for den centrale del af Jylland, mens vi har et DMI risiko for kraftig regn for områder lige syd og lige nord herfor. Kraftig regn defineres ved nedbørsmængder over 30 mm i forbindelse med et regnvejr. De seneste prognoser indikerer, at der fra tirsdag middag til onsdag middag vil komme over 20 mm nedbør mange steder i Danmark men, at der i den centrale del af Jylland vil falde mellem 25 og 45 mm nedbør, fortsætter DMI.
Efter weekendens uvejr, er vandstanden i vandløbene stadig over normalen – især i den centrale del af Østjylland fra Kolding til Horsens. Yderligere 25-45 mm regn i løbet af tirsdag og onsdag kan derfor lokalt give problemer med oversvømmelser langs vandløb og søer. Fra regnen lander på jorden til, at vandet når ud i de større vandløb, vil der typisk gå 12 til 24 timer.
Vagthavende meteorolog, Anja Bodholdt, mandag den 23. oktober, kl. 23.30
Direktør Henrik Herum fortæller om ØSG og deres arbejde generelt set, der er nok at se til på det danske fragtmarked. Der, hvor kampene for alvor kæmpes, er når det kommer til fremtidens arbejdskraft. Derfor har ØSG altid tre lærlinge – målet er at uddanne til virksomhedens fremtidige arbejdskraft.
ØSG er en transportvirksomhed, der hovedsageligt kører for Danske Fragtmænd. ØSG kører lokalt i Fredericia, Kolding, Vamdrup, Vejen, Lunderskov og Billund. Virksomheden dækker hele landet.
– Vi har totalt set 50 lastbiler, men der er lige fra sprintere til de helt store i vores vognpark, og så har vi omkring en 8-10 underleverandører, der kører for os, så vi har godt 50 stykker i gang, hver dag, fortæller direktør Henrik Herum og uddyber:
– Vi har 82 mand i forretningen og vi beskæftiger lidt folk ved siden af, som vi lejer ind også. Vi arbejder som sagt inden for Danske Fragtmænd, som stort set kører alt på nær levende grise og sådan nogle ting, og så har ØSG nogle kunder vi arbejder for ved siden af. Vi har eksempelvis nogle murerprodukter: Alfix, som vi kører rundt i hele landet, vi kører også vinduer og døre, det er sådan nogle specialopgaver, så alt i alt kører 5-6 biler i hele landet udover fragtsystemet.
De senere år har man haft rigtig travlt, og det gør, at bilerne kører i døgndrift hos ØSG
– Vi er selvfølgelig afhængige af at andres gods, det skal flyttes for at få bilerne beskæftiget, men umiddelbart, så er det ikke noget problem for vi har mere end rigeligt at se til. Vi kører jo i vores vognpark, nu siger jeg 50 biler og vi er 80 mand, det er jo ikke administrationsmedarbejdere vi har. Cirka halvdelen af vores biler er beskæftiget 24/7 – de kører i døgndrift, så der er egentlig to chauffører på i hvert fald omkring 20-22 af vores biler, så der massere at flytte.
Derudover har virksomheden en række disponenter og administrative medarbejdere.
– Jeg har nogle disponenter, der sidder herinde, der styrer alt med udkørsel og indhentning, og vi har et par piger, der sidder ovenpå, og sørger for at servicere kunderne og også medarbejdere, hvis der er forskellige spørgsmål, eller nogle de ikke kan finde, ringe op og så videre. Men administrativt er egentlig ikke der, hvor vi har flest, jeg tror totalt set med HR-medarbejdere, nu siger jeg mig selv og min kompagnon, så har vi otte administrative medarbejdere, hvor der er disponenter indeover også.
Fremtidens arbejdskraft er svær at finde indenfor branchen. Mange ting er ikke som i gamle dage, og de unge kan ikke bare plukkes til opgaverne. Derfor lægger Henrik Herum og kolleger et stort stykke arbejde i at sikre sig fremtidens arbejdskraft.
– Vi har egentlig et mål om at køre med lærlinge hele tiden inden for chaufførbranchen, og det vi gør det for, der er simpelthen fordi, at vi håber lidt på, at kunne uddanne vores egne folk. Vi udklækker omkring tre lærlinge hvert år, hvilket også er vores mål, men det er også lidt en udfordring at finde dem. Vi arbejder meget stærkt på, at gå ind i noget samarbejde med folkeskolerne, EUC Lillebælt og kommunen for den sags skyld, for ligesom at præge de unge mennesker til at komme ud på arbejdsmarkedet og se, hvad det er for noget, så det har vi gjort meget i, i mange år, siger han.
Hvad kæmper man med i den forbindelse?
– Jeg tror den største udfordring, vi har haft er nok kendskab til det. Vi har et problem i dag, og det er nok i bund og grund, at folk ikke kan komme ud at prøve det med deres forældre, eller komme ud at prøve det som ungarbejder, det kunne man jo i gamle dage. Dengang kendte de små drenge jo egentlig erhvervet inden, men det er der ingen, der gør i dag, siger Herum.
Virksomheden har også arbejdet intensivt med besøgsdage, hvor forældre og unge kan kigge forbi.
– Vi er med på sådan nogle arbejdsmesser, ungdomsmesser og vi er med på DM i Skills, som blev holdt i Fredericia i år, og hvor vi stod i en stand, for at få vækket folks interesse for det. Men det vi har arbejdet meget i, i særdeleshed sidste år, hvor vi havde meget fokus på det, det var at få forældrene med ud og se, hvad det er for et arbejde vi har. Sidste år, der havde vi 200 besøgende her i ØSG, hvor der var de unge mennesker fra 7.-8. klasse og så deres forældre, hvor vi egentlig er inde at fortælle om det her, og der synes jeg at vi kan mærke i dag, at det kommer nogen interesse og nogen kommer tilbage og spørger ind til det, da de lige var her, fortæller Henrik Herum
Batter det noget?
– Ja, det gør det, men det er en lang proces, det er ikke noget vi hverken gør på to eller tre år. Men vi kan holde ved det, og vi skal fortsætte og ikke tabe modet, for det er bare en nødvendighed, slutter han.
Ideen om mål i Folkeskolen forstår næstformand for Fredericia Lærerkreds, Christian Ellekrog godt. Men han mener samtidig, at målstyret undervisning ikke gør undervisningen bedre. Formerne og målene var for stramme. Det var direkte usandsynligt at gennemføre 4000 mål.
Det er direkte urealistisk at arbejde med så mange mål, derfor blev det nok aldrig en succes. Det mener Christian Ellekrog, der glæder sig over, at politikerne nu vil droppe de mange mål.
– Målstyrede undervisning var en oprigtig tro på, at det gjorde undervisningen bedre. Vi har nok aldrig troet på det som lærere, fordi det at sætte undervisningen ind i en form, så stram som den har været her med omkring 4000 mål på en skolegang. Det er usandsynlig mange mål. Med 200 skoledage på et år, giver det i alt 2000 skoledage for en elev. Det giver to mål om dagen, det er urealistisk at nå for en lærer, siger næstformanden, der glæder sig over, at man går imod en formålstyret undervisning:
– Derfor giver det meget mere mening med en formålstyret undervisning. Det er noget, vi tror på i lærerkredsen. Det har været et kæmpe arbejde at holde overblik over så mange mål på de forskellige klassetrin, også når vi skulle tage over for en anden lærer. Det gør blot, at man mister overblikket, og det har ikke været gavnligt for undervisningen eller tilrettelæggelsen heraf.
Lærernes faglighed skal tilbage i rollen som underviser, og det lægges der optil nu, hvilket glæder Christian Ellekrog.
– For mange lærere har det været et tillidsbrud, når man tænker, at man er nødt til at indføre et hav af mål for, at eleverne opnår den læring, der er brug for, der har man glemt at spørge til lærernes faglighed og den autoritet de har som lærer. Den har man pillet lidt fra dem, men det betyder ikke, at man ikke skal have ambitioner og stille mål op, men det er en mistillid til, at lærerne ikke kan organisere en undervisning, der er udviklende og fyldt med læring til eleverne.
Næstformanden mener samtidig, at lærerne har råbt op løbende, men der har politikerne ikke være lydhør overfor kritikken af de mange mål. Derfor skal det rettes op nu, og dialogen mellem parterne er god.
– Jeg synes, at vi som forening har råbt op i mange år, og man har også erkendt nu, at den målstyrede undervisning ikke duer. Man er også gået mere væk fra den. Jeg tror også, at man har brugt begrebet, at målstyret undervisning er død. Den blev heller ikke gennemført med vores gode vilje. Vi har gjort, hvad vi kunne for at råbe op, men der har også været en politisk retning, der ville noget andet. Nu er vi et sted, hvor man har en god dialog om sådan noget som målstyrede undervisning, fortæller Ellekrog.
– Mange aktører har ikke kunne se meningen med målene, men tingene skulle have en chance. Men nu er det samarbejde mellem lærere, skoleledere og forældre, der gør, at man går en anden vej. Det tager dog ind imellem noget tid at rykke noget, tilføjer han.
Han ser frem til ændringer og en fremtid med et fokus på skolen, men han vil gerne se ordene udført i virkeligheden også, så det ikke kun bliver ved snakken.
– Det er et ansvar, vi får tilbage som lærere. Det er lærerenes autoritet og faglighed, der kommer retur. Lærernes rolle bliver central i at opfylde den gode undervisning. Når man har et formål at styre efter, så forpligter det lærerene, men det er jeg sikker på, at vi er klar på. Vi kan skabe meget bedre undervisning under disse rammer, fortæller Christian Ellekrog og slutter:
Åbningstalen fra Mette Frederiksen var gratis, men optimismen er stor. der er skabt et fokus omkring mål, og nu må vi se, hvad mulighederne bliver for at lærerene kan få sin autoritet og faglighed tilbage i undervisningen. Gennem årene har der været meget retorik omkring folkeskole, hvor mange har en mening, men om der kommer handling bag, må vi se. Jeg er skeptisk, men jeg håber, at der er handling bag ordene, slutter Christian Ellekrog.
Dukkefører Sofie Heidelbach fortæller om den kommende forestilling på Fredericia Musicalteater om Den Fortryllede Kuffert. Se med her
Einar Kring er til dagligt hoteldirektør på Hotel Fredericia. Han ser dagligt mange erhvervsturister komme ind ad døren. Men jagten på fremtidens turister og et bedre setup går via et godt samarbejde i Experience Fredericia
MESSE C har trukket mange erhvervsturister til byen, og nu skal der trækkes endnu flere til, det sker i et samarbejdsregi, der allerede har givet resultater, fortæller direktør Einar Kring.
– Erhvervsturismen er stor i Fredericia, og det er der mange grunde til. Vi har pr. tradition haft mange gæster her, og vi har de sidste par år arbejdet intensivt sammen på området. Under coronatiden gik en række aktører på området sammen og dannede Experience Fredericia. Det var alle hoteller og overnatningssteder, der sammen med MESSE C så på, hvordan vi kunne blive bedre til at tiltrække endnu flere erhvervsturister til området, fortæller Einar.
Et setup med fokus på den grønne omstilling giver pote, og det trækker virksomheder i alle størrelser til fra nær og fjern.
– Vi byggede en lille organisation op, der har et stort fokus på, hvordan vi kan tiltrække erhvervsturister fra resten af Danmark til vores område. Vi er begunstiget af at ligge godt geografisk, vi har mange store virksomheder, der taler ind til en aktuel agenda; bæredygtighed. Det har vi set ind i, og lavet et samarbejde med eksempelvis Google og Carlsberg. De byder ind med, hvad de tænker om de aktuelle problemstillinger. Det bliver fremvist til erhvervslivet på det, vi kalder en “Energy Crawl”. Her kommer deltagerne rundt og ser erhvervsvirksomheder i området, der arbejder med bæredygtighed, klima og energi. I den forbindelse skal vi så kunne tilbyde dem nogle oplevelser og tilbud hos os også, så vi får dem hertil med nogle oplevelser, der er anderledes, fortæller Kring.
Hotel Fredericia har en god salgsmotor, men det kræver en større motor og et mere koordineret samarbejde, hvor man spiller på den brede palette at tiltrække mange virksomheder.
– Vi tænker meget i, at vi ikke er selvstændigt stærke nok til at kunne lægge et stort tryk på markedet, når det kommer til at trække virksomheder til vores område. Vi har dog medarbejdere på opgaven, men når vi forener kræfterne i Experience Fredericia, så står vi stærkere. Vi er lykkedes med rigtig mange ting, og det tegner til, at vi går en lys fremtid i møde med erhvervsturisme, fortæller Einar Kring og fortsætter:
– Det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler os. Vi har også fokus på, hvilken værdi vi tilbyder vores gæster. Vi skulle gerne hele tiden give dem en succes af oplevelser, det gør også, at vi har fokus på den del, der hedder gæstetilfredshed og give dem nogle fantastiske oplevelser, så de kommer igen.
Erhvervsturisterne bruger også flere penge, imens de er gæster i en by end almindelige turister, derfor er de også værdifulde for Fredericia. Nu kigger flere nabokommuner mod fæstningsbyen for at se, hvad det er man, kan her.
– Der findes massevis af tal fra Danmarks Statistik, der netop påpeger værdien af erhvervsturisterne. De bruger ikke kun noget på Hotel Fredericia, de bruger også byen som sådan; det er alt fra taxakørsel til hotel. De bruger hele Fredericia.
– Det handler om at se, hvad der rører sig i ens område, prøve at få det overordnede erhvervsliv inden for det område, man arbejder i. Vi har også fokus på, at vi ligger godt og centralt, men vi har noget omkring den grønne omstilling, som er meget aktuelt, og der byder vi ind. De andre byer lægger også mærke til, hvad vi gør nu. Vi har måske haltet efter på turismeområdet, men man har fået øjnene op for os nu, og det gør nok også, at de skeler til, hvad vi har gang i Fredericia, slutter Einar Kring.
Mads Sandemann, der i mere end 30 år har været på JydskeVestkysten – de sidste syv år som chefredaktør – bliver fra årsskiftet ny direktør for Erhvervshus Sydjylland.
I mere end tre årtier har Mads Sandemann sat sit præg på JydskeVestkysten. Ved udgangen af december forlader han jobbet som chefredaktør for at blive direktør for Erhvervshus Sydjylland.
– Jeg ser det som et skridt fremad i min karriere. Det er med et blødende hjerte, at jeg siger farvel til JydskeVestkysten og medieverdenen, men jeg er drevet af udvikling, og det glæder jeg mig til at prøve kræfter med i Erhvervshus Sydjylland, siger Mads Sandemann.
Erhvervshuset får en ny direktør, der ikke kommer fra det traditionelle erhvervsliv. Men selv om der for Mads Sandemann melder sig en helt ny virkelighed, når han fra årsskiftet træder ind ad døren hos erhvervshuset i Vojens, så har han selv nemt ved at få øje på lighederne.
– Godt nok er det en vidt forskellig branche i forhold til medieverdenen, men på mange områder er vores opgave ens. Begge steder handler det om at gøre noget til samfundets bedste. I erhvervshuset skal vi hjælpe med at udvikle virksomhederne i det sydjyske, så vi alle har noget godt at leve af, siger Mads Sandemann.
Hvor han på JydskeVestkysten har været i spidsen for en virksomhed, der gennem en årrække har bevæget sig fra af være et trykt dagblad til en digital medievirksomhed med læserne som kunder, venter nu en ny type kunder i Erhvervshus Sydjylland, som yder gratis og uvildig sparring, især inden for digitalisering, grøn omstilling og eksport, til alle virksomheder i Sydjylland.
– De sydjyske virksomheder er de kunder, som vi skal betjene. Skatteyderne i vores område ser jeg som aktionærerne, og vores opgave som erhvervshus er at sikre, at de får værdi for det, som samfundet investerer i os, siger Mads Sandemann, der ser frem til at samarbejde med de lokale erhvervsservices, kommuner og øvrige samarbejdspartnere i det sydjyske.
– Jeg har altid følt en stærk lokal forankring, og derfor bliver det spændende at bygge videre på Erhvervshuset som et knudepunkt for erhvervsudviklingen i det sydjyske, siger Mads Sandemann.
For den kommende direktør er erhvervsområdet ikke en ny størrelse. Som skrivende journalist arbejdede han efter en årrække som sportsjournalist som erhvervsjournalist i perioden 1998-2008. Hvad enten det har været som journalist eller redaktør, har det at være med til at skabe engagement altid været en drivkraft for Mads Sandemann.
– Jeg næres af at være steder, hvor jeg kan bruge min begejstring, siger Mads Sandemann.
Mads Skau, formand for Erhvervshus Sydjyllands bestyrelse og borgmester i Haderslev Kommune, fortæller, at det var et enigt ansættelsesudvalg, som pegede på Mads Sandemann.
– Han kommer ikke fra erhvervslivet, men han har alligevel en god føling med, hvad der sker i Sydjylland. Man kan mærke hans engagement og interesse for virksomhederne. Vi glæder os til samarbejdet, siger han.
Mads Sandemanns opgave bliver at fortsætte udviklingen af Erhvervshus Sydjylland. Hans baggrund som mediemand skal samtidig være med til at udbrede kendskabet til erhvervshuset.
– Der er stadig mange små og mellemstore virksomheder, der ikke ved, hvad vi laver, og hvad vi kan tilbyde. Ambitionen er, at vi skal være endnu mere kendte, siger Mads Skau.
I en verden, hvor forbrugernes efterspørgsel efter madvarer aldrig falder, spiller transport og levering en afgørende rolle i forsyningskæden. Nicolai Claes Martens har nomineret sin arbejdsgiver, Dagrofa Food Service i Middelfart, til årets læreplads, fordi de ‘kører’ den ekstra mil for deres ansatte.
Dagrofa Foodservice har udviklet en mentorordning, der tager sigte på at uddanne og støtte deres nye chauffører og lærlinge. For Nicolai har det været mentorordningen, der har været hjørnestenen, og derfor kunne han ikke lade være, da muligheden bød sig for at nominere sin arbejdsgiver som årets læreplads.
– Som lærlinge indleder vi vores uddannelse ved at køre med en mentor, der fungerer som vores træner og vejleder. Vi bruger tid på at mestre de grundlæggende færdigheder og rutiner, og varigheden af denne indledende træningsperiode kan variere fra en uge til 14 dage, afhængigt af, hvornår vi føler os trygge og er klar til næste skridt. I samråd med vores leder og mentor fastsætter vi, hvornår det er tid til at køre solo. Vi kan heldigvis altid tage telefonen og kontakte en erfaren kollega, der tidligere har kørt samme rute, hvis vi har brug for hjælp eller rådgivning. Begynderfejl, som vi uundgåeligt vil begå, mens vi lærer at køre alene, betragter vi som en essentiel del af vores uddannelsesrejse, fortæller Nicolai.
Det giver de nye chauffører mulighed for at lære fra erfarne kolleger og opbygge selvtillid, inden de står over for udfordringer på egen hånd. Mentorordningen er en afgørende komponent i Dagrofa Foodservices tilgang, da den sikrer, at nye medarbejdere har adgang til ekspertise og støtte fra dag ét.
Kim Herløv Hansen, Distributions leder hos Dagrofa Foodservice, forklarer, at han er glad for, at Nicolai kan se mulighederne i måden, forløbet er opbygget på. Selvom det kan tage lidt længere tid, når nogen har brug for ekstra træning, giver det de nye chauffører selvtillid at få muligheden for at køre alene tidligt i processen.
– Den gradvise overgang fra at arbejde med en mentor til at køre alene giver de nye chauffører mulighed for at lære fra deres egne fejl og udfordringer, hvilket er en vigtig del af deres faglige udvikling, siger han.
Som en stor familie
Nicolai understreger betydningen af det kollegiale miljø hos Dagrofa Foodservice; det betyder meget for ham. Uden det ville det blive både kedeligt og ensomt i lastbilen. Det kollegiale miljø skaber en god atmosfære med støtte og samarbejde, hvilket er afgørende for, at chaufførerne trives i en udfordrende og krævende branche.
– Når vi er ude på vejene, har vi ikke meget fysisk samvær, men om morgenen, når vi samles, føler jeg mig altid velkommen, uanset hvilke udfordringer jeg står overfor. Der er en rig kilde af viden og erfaring, som alle er villige til at dele. Jeg kan altid ringe til mine kolleger og få hurtige svar på mine spørgsmål. Det skaber et fællesskab, hvor vi kan arbejde seriøst og samtidig hygge os. Det er en vigtig grund til, at jeg har indstillet firmaet som Årets Læreplads. Og ledelsens inkluderende tilgang, hvor alle betragtes som ligeværdige, er utroligt værdifuld for os, forklarer Nicolai og tilføjer:
– Jeg værdsætter virkelig vores evne til at forene seriøst arbejde med hyggelige øjeblikke. Det skaber en fantastisk balance, og det er netop en af de primære grunde til, at jeg har valgt at indstille firmaet som Årets Læreplads.
Mentorordningen giver de nye chauffører mulighed for at lære fra erfarne kolleger og opbygge selvtillid i en branche, der kræver dygtighed og erfaring. Det kollegiale miljø skaber en positiv arbejdsplads, hvor medarbejdere føler sig velkomne og værdsatte, hvilket er afgørende for trivsel og produktivitet.
– Det er vigtigt, at vi holder sammen, for arbejdet kan være farligt. Vi stræber efter at opretholde en etisk forsvarlig arbejdsplads. Med hensyn til arbejdstider og EU’s mobilarbejdsdirektiv forventer vi, at chaufførerne respekterer lovgivningen. Vi gennemfører daglige kontroller for at sikre overholdelse af pauser og regler. Overtrædelser indberettes og begrundes med fokus på konsekvenserne, herunder de alvorlige bøder, der påhviler både chauffører og vores virksomhed, siger Kim.
Det er afgørende i virksomheder som Dagrofa, at man kan undgå disse overtrædelser. Derfor hjælper de chaufførerne med at forstå og følge de komplekse EU-arbejdsdirektiver, da det for chaufførerne og virksomheden på lang sigt kan have enorme konsekvenser.
Arbejde og familieliv
Der er et stort behov for at finde en balance mellem arbejde og familieliv, især når det kommer til usædvanlige arbejdstider som dem, chaufførerne hos Dagrofa Foodservice arbejder med. Det er vigtigt, at både chaufføren og dennes familie kan forstå og acceptere, at arbejdstiderne er usædvanlige.
– At etablere en sund balance mellem arbejde og familieliv kræver åben kommunikation og samarbejde mellem chaufføren og hans nærmeste pårørende. Da hver familie er unik, er det vigtigt at finde individuelle løsninger for at håndtere de udfordrende arbejdstider, så både chaufføren og hans familie kan trives. Det er en tilpasningsproces, der kræver forhandling for at sikre, at alle er tilfredse og i stand til at tackle situationen på deres egen måde, siger Kim.
Hos Dagrofa Foodservices forsøger de at skabe en arbejdsplads, hvor chaufførerne føler sig velkomne og værdsatte. Hvis man engagerer sig og tager ansvar, kommer man langt, det viser sig med indstillingen som Nicolai har lavet.
– Nicolai er en begavet ung mand. En moden ung mand, kan vi sige. I forhold til en med blot en almindelig ungdomsuddannelse, hvis man kan tillade at kalde det sådan, så har Nicolaj lidt ekstra med i rygsækken. Han har familie og børn derhjemme. Og det gør Nicolaj mere moden. Samtidig så har Nicolaj en evne, der gør, at han forstår at kommunikere skriftligt, fortæller Kim.
Han mener, det er sandsynligt, at mange af lærlingene deler Nicolajs perspektiver. Desværre har de måske ikke haft muligheden for at udtrykke dem på skrift. Det er dog netop den skriftlige kommunikation, der bærer stor vægt i beslutningstagning, når der skal læses indstillinger til Årets Lærerplads.
– Når man kommer ind på den anden side af skrivebordet, så er det det, folk kigger på. Så er det det, de handler og navigerer ud fra. Og i den sammenhæng tror jeg faktisk, at jeg har ramt noget rigtigt med det, jeg har fået skrevet ned. Og dem, der skulle udvælge i processen, har valgt at sige, at det faktisk var nogle ting, de kunne identificere sig med, uddyber Nicolai.
For Nicolai betyder det meget at anerkende virksomheder, der arbejder bag scenen for at sikre, at varerne når frem til deres bestemmelsessted, og at de leveres af medarbejdere, der er glade for deres arbejde. Mentorordningen og det stærke fællesskab hos Dagrofa Foodservice er eksempler på, hvordan virksomheder i transportsektoren forsøger at skabe et godt og støttende arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig velkomne og værdsatte, og det er noget, der er utroligt vigtigt for både trivsel og produktivitet.
Tobias Aaquist havde en god dag i København, da han var inviteret til 18 års fødselsdag hos Prins Christian. Det var en stor oplevelse, og da han først sad i Riddersalen havde han det som om, at det var en film.
– Det var en fin fest. Jeg tog hjem direkte efter med min egen familie, og så var der en helt masse, der havde skrevet til mig, og dem skulle jeg lige komme igennem, så var jeg hjemme ved et-tiden cirka, og lagde mig til at sove og så op på arbejde dagen efter. Det var meget almindeligt fra “klokken tolv til lige knap og nok halv tolv-fest”, jeg var med til, siger Tobias Aaquist, der ikke mener, at man kan sammenligne fødseldagen med en almindelig 18-års.
– Jeg vil ikke sige, at den kan sammenlignes med andre 18-års fødselsdag, for de 18-års jeg har været til, der skal man bare have en helt vildt masse øl og det der nu er, og så skal værten have 18 shots, af gode grunde blev der så ikke hentet 18 shots frem til Prinsens fødselsdag.
Tobias Aaquist er ikke den store royalist, han betegner sig selv om neutral. Alligevel var det en stor oplevelse.
– Jeg har ikke decideret et forhold til dem, men jeg har intet had imod dem, så jeg har sådan et meget neutralt syn på Kongehuset, siger han og fortæller om dagen, hvor han blev valgt til at deltage på vegne af Fredericia.
– Den dag den var meget speciel, for jeg var i skole, og så er der et nummer der ringer til mig, og jeg har mange spamopkald på min telefon, så jeg overvejer lidt om skal jeg tage den, eller skal jeg ikke tage, og så gik jeg lige ud af klassen og tog den, og så var der en fra Fredericia Kommune, der sagde at det var mig, der skulle med til Prinsens fødselsdag, og så får jeg også at vide, at jeg ikke må sige det til nogen, og kun til mine forældre, men jeg ved, at hvis jeg skrev til min mor, så ville hun ringe inden for 8 sekunder, så jeg valgte ikke at sige det til nogen udover en fra min klasse, hvor hun også fik at vide, at hun ikke måtte sige det til nogle, før det blev offentliggjort.
Hvordan var det at skulle gå med hemmeligheden?
– Det var meget svært, jeg skulle kun kun gå med den i 3-4 timer, men det var stadig svært, jeg havde sådan en sitren i kroppen, og havde lyst til at fortælle alle det, af gode grunde så kunne jeg ikke. Jeg måtte ikke sige noget, fordi kommunen ville offentliggøre det for begge parter, så Louise ude fra EUC Lillebælt skulle også vide, at hun skulle med.
Tobias Aaquist er selv i elev i Vejle, men er bosat i Fredericia.
MIAMI blev valgt til at finde tøjet til ham, og så var det ellers bare at arbejde med de elementer, der stod i invitationen.
– Man starter med at kigge i invitationen, hvad der står er dresscoden, og så må man selv ud at finde noget tøj, for jeg havde ikke selv noget, hverken smoking eller fint jakkesæt, så det skulle jeg ud at finde. Jeg gik ned i Tøjeksperten Miami, og så snakkede jeg lidt om, at jeg skulle bruge et jakkesæt til Prinsens fødselsdag, og så sprang han ellers i gang med at finde ting og sager, og vi fik snævrede os ind til det sidste, fortæller Tobias og husker, at han også tænkte meget på, hvordan han skulle tale.
– Jeg tænkte på det her med, om jeg snakkede ordentligt og er bordskikken også på plads, det gik jeg meget og tænkte på.
Da han først var kommet af sted til København, handlede det om at nyde det.
– Jeg tænkte faktisk ikke noget, jeg skulle bare nyde øjeblikket og nyde det med de 200 andre unge mennesker, der også var der. Vi blev sat sammen i vores kommunepar, og så blev vi råbt op, og når man blev nævnt, så skulle man gå op og hilse på den kongelige familie, og der tror jeg bare, jeg er i en zone, hvor jeg tænker nu skal jeg ikke gøre noget pinligt eller falde, så det var helt vildt, husker han.
Han endte med at få en ubeskrivelig oplevelsen. Det var som en at være med i en film.
– Ligesom når man ser det i film, hvor der er en fødselsdag, det er stort og vildt, det er ubeskriveligt, hvordan det er at være derinde. Jeg ender med at sidde sammen med et par andre unge og en hofdame til Hendes Majestæt og en fra flyvevåbnet. I starten introducerede vi os rundt til hele bordet, og så spurgte vi lidt ind til, hvad hofdamen lavede, og hun spurgte ind til, hvad vi lavede, så det var egentlig sådan, taget i betragtning af stedet en ret normal samtale, vi havde.
Så man kunne godt hygge sig?
Sagtens, vi hyggede os i hvert fald ved vores bord. Er der noget du har fået bekræftet eller afkræftet?
– Jeg synes, at Kongehuset var som det jeg havde forventet, i forhold til i hvert fald med Christian, at han var meget nede på jorden, selvom det var en rigtig stor dag for ham, og at han skal til at vise lidt mere ansvar, så var han meget nede på jorden omkring det.
Han synes også, at Prins Christian holdt en flot tale, og den tale til så mange mennesker, var ikke det samme som at stå foran en skoleklasse.
– Jeg kunne godt lidt føle det faktisk, det jeg også snakkede med om dem ved mit bord, det var jo ikke bare en præsentation foran ens klasse, det er jo næsten hele Danmark, der ser på, og det var en rigtig flot tale han holdt, slutter Tobias Aaquist.
Med en generøs bevilling på 10 millioner kroner fra D/S Orient’s Fond // Dampskibsselskabet NORDEN kan Nationalmuseet styrke sin forskning, bevaring og formidling af den maritime Danmarkshistorie. Første skridt er konserveringen af et unikt skibsvrag fra 1100-tallet fundet i Kolding Fjord.
Nationalmuseet har fået en generøs bevilling til at udforske Danmarks maritime fortid, både den fysiske som ligger skjult under havoverfladen, og den som kan udledes af historiske dokumenter.
D/S Orient’s Fond // Dampskibsselskabet NORDEN A/S har bevilget 10 millioner kroner til Nationalmuseets femårige forskningsprojekt ”Havet – fra urtid til nutid”, og det vækker stor glæde hos museets direktør.
– Om noget er vores kulturhistorie forankret i det maritime. Siden vikingetiden har vi været en egentlig søfartsnation, og også i dag spiller det maritime en stor rolle, både for vores økonomi og vores identitet. Derfor er det utrolig spændende, at vi nu får mulighed for at bringe noget fra den del af vores kulturarv op til ’overfladen’, helt konkret og også i forskningsmæssig forstand, siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet.
Forskningsprojektet ledes af Nationalmuseets seniorforsker og adjungeret professor David Gregory.
– Der findes en hel verden skjult under havoverfladen, som fortæller om Danmarks maritime historie – vores afhængighed af og tætte relation til havet gennem årtusinder, fra stenalderen og frem til i dag. Med den generøse bevilling kan vi nu blive klogere på den kulturarv, der ligger under vand, og som udgør en væsentlig del af Danmarks kulturhistorie, siger David Gregory.
Nationalmuseet har en lang tradition for at arbejde med den maritime og submarine kulturarv, og på baggrund af bevillingen igangsætter museet nu en række nye forsknings-, bevarings- og formidlingsprojekter. De første tre er:
Kolding-koggen er et skibsvrag fra slutningen af 1100-tallet, som er et af verdens ældste af sin slags og betegnes som et enestående fund i europæisk skibshistorie. Vraget blev fundet i 1943 i Kolding Fjord og hævet i 2001, men fundet er aldrig blevet konserveret. Det bliver det nu. Allerede i denne uge flyttes vraget fra Staldgården ved Koldinghus til Nationalmuseets enhed for Konservering og Restaurering i Brede nord for København, hvor det skal dokumenteres og efterfølgende konserveres.
