Fondsmidler er afgørende for Magnus Dyhres OL-drømme

0

Magnus Dyhre, der er BMX-udøver, er tilknyttet Fredericia Eliteidræt, hvor han er en af de fem atleter, som særligt fokuserer på at komme med til OL 2024. Han er blevet tildelt 25.000 kroner af Fredericia Idrætsfonds hovedsponsor, Crossbridge Energy, og det er afgørende for ham, da rejserne til løb skal finansieres.

Magnus Dyhre, en af de talentfulde atleter, der modtog finansiel støtte fra Fredericia Idrætsfond, deler sine tanker om, hvordan disse midler vil hjælpe ham på hans rejse mod OL 2024. Dyhres fokus ligger på BMX, hvor han er en central figur i Danmarks bestræbelser på at kvalificere sig til de prestigefyldte lege. I dette interview forklarer han, hvordan fondens støtte vil blive anvendt og hvilken betydning det har for hans karriere.

– Disse midler er afgørende for mig, især når det kommer til at deltage i konkurrencer, som vores forbund ikke dækker finansielt. Det åbner døren til flere muligheder, hvor jeg kan vise mine evner og samle de nødvendige point for OL-kvalifikationen, siger Dyhre.

Dyhre, der til dagligt er tilknyttet Taulov BMX,, giver et indblik i sine tanker om Danmarks chancer for at kvalificere sig til OL 2024. Med Danmark aktuelt placeret som nummer 15 på ranglisten og kun de tolv bedste nationer sikret en plads ved OL, er presset og forventningerne høje.

– Vi står over for en intens periode, hvor vores præstationer vil være afgørende for, om Danmark kvalificerer sig til OL. Vi er nummer 15 på ranglisten, og vi skal være blandt de tolv bedste for at få en plads. Dette kræver, at tre (af de danske BMX-ryttere, red.) af os leverer topresultater op til afslutningen af OL-kvalifikationen. Der er også en vigtig chance ved verdensmesterskabet i USA, hvor jeg mener, vi har en solid mulighed for at gøre en forskel. Vi er optimistiske, men bevidste om, at der skal præsteres på højeste niveau, forklarer Magnus Dyhre.

OL-aspiranten reflekterer over sin aktuelle sæson, hvor en skade har påvirket hans præstationer og forberedelser på vejen mod OL 2024. Magnus Dyhres tilgang til denne udfordring og den måde, han har tacklet sin genoptræning, både fysisk og mentalt, giver et indblik i den robusthed og tilpasningsevne, der kræves af topatleter.

– Denne sæson har bestemt haft sine udfordringer for mig, især med en skade, der satte mig ud af spillet i tre måneder. At komme tilbage fra det har ikke kun været en fysisk proces, men også en intens mental rejse. Jeg har arbejdet hårdt på at styrke mit mentale spil, fordi udfordringer og ‘bumps på vejen’ er en uundgåelig del af sporten, siger Dyhre.

Magnus Dyhre deler sine tanker om den potentielle skuffelse ved ikke at kvalificere sig til OL 2024, til trods for hans dedikerede træning og forberedelser specifikt rettet mod dette mål. Han giver et ærligt perspektiv på at håndtere den usikkerhed, der er en del af at være eliteatlet, og hvordan han bevarer fokus uden at blive overvældet af tanken om ikke at nå sit ultimative mål.

– Ikke at kvalificere mig til OL ville naturligvis være en stor skuffelse, især når jeg har trænet så målrettet og intensivt mod dette ene mål. Men, jeg vælger ikke at dvæle ved denne tanke for meget. Jeg tror på, at det er vigtigt at fokusere på processen og de skridt, der fører mig fremad, snarere end at lade bekymringen om et muligt negativt udfald overtage, siger BMX-rytteren.

Hvis det lykkes for Danmark at kvalificere sig til OL, vil danskerne være repræsenteret med en udøver. Det er op til landsholdet at afgøre hvem, men Dyhre ser positivt på hans chancer, hvis Danmark kommer med.

– Jgr den danske atlet, der har samlet flest point sammen indtil videre i kvalifikationen. Dette giver mig håb om, at hvis Danmark sikrer en plads til OL, så vil jeg være den udvalgte til at repræsentere vores land. Jeg er fuldt bevidst om, at der stadig er arbejde, der skal gøres, og konkurrence er altid intens, slutter Magnus Dyhre.

Sådan har Fredericia Kommune håndteret sneen 

0

Natten til tirsdag har det sneet i Fredericia, og det var Fredericia Kommunes driftsafdeling opmærksom på.

Sneen har ramt Fredericia, et fænomen der blev nøje forudsagt af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Ifølge DMI’s varsler, ville snefaldet påvirke adskillige regioner i landet, herunder specifikt Trekantområdet, hvor Fredericia er beliggende. Denne præcise forudsigelse gjorde det muligt for lokale myndigheder og indbyggere at forberede sig på det kommende vejr.

Til trods for forventningerne om snefald, har mængden af sne, der faktisk er faldet i Fredericia, været relativt beskeden. Dette har betydet, at de store snemasser, som mange måske havde forberedt sig på, ikke materialiserede sig, og som følge heraf har de tungere snerydningskøretøjer, såsom sneplove, ikke været nødvendige at tage i brug. Denne begrænsede mængde sne har dog ikke mindsket behovet for forsigtighed og forberedelse blandt både kommunens driftsafdeling og byens beboere, da selv små mængder sne kan påvirke vejforholdene og den generelle mobilitet i området.

– Der har maks været en centimeter sne, og derfor vi været ude at smide salt på. Vi har det, vi kalder klasse et og to, hvor vi salter om morgenen fra klokken 04:00, og så er der klasse tre, som er mindre veje, hvor vi gør det på hverdage i normal arbejdstid, siger Bo Christiansen.

En bekymret borger i Fredericia har rettet henvendelse til AVISEN for at udtrykke utilfredshed med kommunens håndtering af cykelstierne under de seneste sneforhold. Ifølge læseren, har Fredericia Kommune ikke ydet tilstrækkelig indsats for at rydde cykelstierne tilfredsstillende.

Denne bekymring er specifikt rettet mod området langs Prangervej, der strækker sig fra jernbanebroen og frem til brandstationen. Denne rute, som ofte benyttes af cyklister, synes at have været negligeret eller ikke tilstrækkeligt prioriteret i snerydningsprocessen.

AVISEN har forholdt kritikken fra borgeren til Bo Christiansen, der oplyser, at med den mængde sne, der er kommet, har der ikke været sneplove ud, men at der er blevet saltet på cykelstierne. Han vil undersøge den specifikke henvendelse omkring Prangervej nærmere og sende en medarbejder ud for at besigtige forholdene.

– Salt virker bedst, når det køres ned i vejen, og på en cykelsti kan det derfor være sværere, hvis der ikke har været mange cyklister ude, fortæller Bo Christiansen.

Fodboldstævne samler unge

0

Fredericia Idrætscenter dannede tirsdag rammen for et fodboldstævne for flere skoler. Omkring 200 elever deltog, og var med til at skabe liv og glade dage i hal 5 og 6 i idrætscentret.

Under en strålende sol og med lyden af jubel og opmuntring i luften, samledes elever fra skoler i Trekantområdet og Fyn i Fredericia Idrætscenter til et fodboldstævne, der var mere end blot en sportsbegivenhed. Dette stævne var et levende bevis på sportens magt til at forene, inspirere og fremhæve det bedste hos unge mennesker, der står over for livets særlige udfordringer. Omkring 200 elever fra 12 forskellige skoler fandt sammen i et fællesskab, hvor fodbolden var kernen, men hvor det virkelige mål var at skabe et rum, hvor alle kunne skinne

Den pædagogiske fritidsleder på Frederiksodde Skolen afdeling D, Trine Elbirk, slår fast, at fodboldstævnet i Fredericia Idrætscenter havde en dybere betydning, især for børn med særlige behov.

– En væsentlig årsag til at vi arrangerer dette stævne er, at mange af disse børn, som står over for særlige udfordringer, ikke har mulighed for at deltage i traditionelle fodboldklubber. Gennem et sådant arrangement kan vi tilbyde dem chancen for at opleve at være en del af et større fællesskab, forklarer Trine Elbirk.

Trine Elbirk reflekterer over de tidligere succeser ved fodboldstævner og det positive indtryk, det har efterladt hos eleverne fra Frederiksodde Skolen.

– Da vi sidst deltog, bar eleverne deres medaljer med stolthed i flere dage efterfølgende. De er utroligt stolte over deres præstationer, og det er fantastisk at se, hvordan de værdsætter muligheden for at repræsentere deres skole i fodbold, siger Trine Elbirk.

Frederiksodde Skolen har i alt fire afdelinger. Til stævnet deltog afdeling C og D.

– På afdeling D har vi engageret to hold, og vores B-afdeling har vi også hold med. Det er fantastisk at se sådan en bred repræsentation fra vores skole, forklarer Trine Elbirk.

Trine Elbirk understregede vigtigheden af fysisk aktivitet for eleverne og hvordan fodboldstævnet bidrager positivt til dette.

– Bevægelse er utrolig vigtig for disse børn, og fodbold er en aktivitet, de alle kan deltage i. Det er virkelig inspirerende at se dem udfolde sig og nyde spillet i et stort stævne, hvor alle er ligesindede og deler glæden ved sporten, reflekterer Trine Elbirk med et smil.

En af de engagerede elever fra Frederiksodde Skolen, Sinius Tubél, deler sine tanker om deltagelsen i fodboldstævnet.

– Det er virkelig fantastisk at være her, siger Sinius Tubél med en følelse af entusiasme og tilfredshed.

Sinius Tubél, en elev fra Frederiksodde Skolen, udtrykker sin spænding og glæde ved at deltage i fodboldstævnet.

– Jeg er virkelig spændt, og jeg synes det er utrolig sjovt at være her, siger Sinius Tubél.

Sinius Tubél reflekterede også over en tidligere begivenhed, hvor eleverne fra Frederiksodde Skolen havde deltaget sammen.

– Vi var en del af et OL-stævne i sommer, hvor vi også var samlet. Det var en fantastisk oplevelse, deler Sinius Tubél, der tydeligvis mindes om de positive oplevelser og samværet fra den tidligere begivenhed.

Slutteligt udtrykker han sin taknemmelighed overfor skolernes indsats i at arrangere fodboldstævnet.

– Det er virkelig dejligt, at skolerne arrangerer dette for os, siger Sinius Tubél.

Stævnet er for både indskolingen og udskolingen, og er delt op i forskellige rækker således, at eleverne får et fair match-up.

Kulturkasernen tager form

0
Foto: AVISEN

Med afslutningen på det intensive udvalgsarbejde markerer Fredericia Kommune et vendepunkt i realiseringen af Kulturkasernen.

Over de to års tid har udvalget, bestående af både politikere og eksterne aktører, dedikeret sig til at forme visionen for dette ambitiøse kulturprojekt. Deres samarbejde har katalyseret en række innovative ideer og strategier, der nu vil danne grundlaget for Kulturkasernens fremtid. Med denne milepæl træder projektet ind i en ny fase, hvor de indsamlede ideer og planer begynder at tage fysisk form, og Kulturkasernen begynder sin rejse fra koncept til virkelighed

Med afslutningen på det sidste møde i §17 stk. 4-udvalget, markeres et vigtigt skridt i udviklingen af Kulturkasernen i Fredericia. Udvalgsformand Turan Savas (A) reflekterer over processen og samarbejdet, der har formet visionen for dette ambitiøse kulturprojekt.

– Arbejdet med Kulturkasernen har været en utroligt spændende rejse. Det har været en ære at samarbejde med såvel politikere som de eksterne udvalgsmedlemmer, hvis engagement og brede kompetencer har været uvurderlige. Deres passion og indsigt har været afgørende for, at vi sammen kunne skabe et solidt fundament for Kulturkasernen. Det har været en produktiv proces, hvor alle parter har bidraget med en fælles ambition om at realisere vores vision: at skabe et kulturhus, der ikke blot lever op til vores forventninger, men overgår dem, siger Savas.

Som projektet omkring Kulturkasernen skrider frem, står det klart, at der lægges stor vægt på grundig forberedelse og indsigt.Turan Savas (A) understreger vigtigheden af denne indledende forskningsfase, der er essentiel for at forme fremtiden for Kulturkasernen. Han deler sine tanker om det indledende arbejde og den vigtige læringsproces, som udvalget har gennemgået ved at studere andre kulturhuse rundt om i Danmark.

– Selvom vi endnu ikke har udarbejdet en detaljeret plan for Kulturkasernen, har vi taget væsentlige skridt i vores forberedelser. Vores indsats har fokuseret på at undersøge og lære fra eksisterende kulturhuse rundt om i Danmark. Vi har nøje overvejet deres driftsformer, de aktiviteter de tilbyder, samt vigtige aspekter vi skal være opmærksomme på. Denne research har givet os uvurderlige indsigter og erfaringer, som er afgørende for, hvordan vi ønsker at forme og etablere Kulturkasernen. Dette grundlæggende arbejde baner vejen for en mere konkret planlægning og realisering af vores vision for kulturhuset, siger Turan Savas.

I udviklingen af Kulturkasernen er der lagt særlig vægt på bæredygtighed i både økonomi og drift. Dette aspekt er centralt i planlægningsfasen, hvor fokus også rettes mod effektiv kommunikation og informationsdeling.

– Vores indsigt i, hvordan man kan etablere en bæredygtig økonomi og effektiv drift, er afgørende for Kulturkasernens fremtid. Vi arbejder målrettet med at udvikle klare kommunikations- og informationsstrategier. For at sikre dette har vi Kristian Lykkebo som projektkonsulent. Hans ekspertise og indsats er nøglen til at videreføre og konkretisere vores vision for Kulturkasernen, og han spiller en væsentlig rolle i at omsætte vores ideer til virkelighed, siger Savas.

Næstformand for udvalget, Niels Martin Vind (V), giver indblik i det væsentlige arbejde, der er blevet udført for Kulturkasernen. Han fremhæver udvalgets samarbejde og det omfattende notat med anbefalinger, der er udarbejdet som en del af processen. Dette dokument spiller en nøglerolle i de næste trin mod realiseringen af projektet.

– Som en del af vores engagement i Kulturkasernen har vi udformet et detaljeret notat fyldt med anbefalinger, som er afgørende for projektets fremtid. Dette notat, som nu venter på godkendelse, inkorporerer alle de idéer og forslag, vi har samlet undervejs. Jeg er utroligt stolt af det samarbejde, vi har haft i udvalget, både med mine medpolitikere og de eksterne medlemmer. Deres bidrag har været uvurderlige, og samarbejdet har været eksemplarisk. Dette fælles arbejde sikrer, at vi tager alle perspektiver i betragtning, når vi bevæger os fremad med Kulturkasernen, siger Niels Martin Vind.

I sin videre udtalelse om visionen for Kulturkasernen, fremhæver Niels Martin Vind vigtigheden af at integrere og styrke forskellige kulturelle aktører. Han taler om at skabe synergi mellem disse aktører og udnytte de fysiske rammer mere effektivt, som en del af projektets overordnede strategi.

– Vores mål med Kulturkasernen er at skabe et dynamisk miljø, hvor forskellige kulturelle aktører ikke bare samles, men aktivt styrker hinanden. Ved at bringe funktioner fra steder som Det Bruunske Pakhus ind i kasernen, kan vi udnytte vores kvadratmeter mere intelligent og skabe synergieffekter. Selvom der kan være nogle indledende udfordringer – ‘nederen’, som nogen måske vil sige – er potentialet for at tiltrække et større og mere mangfoldigt publikum enormt. Det handler om at se mulighederne i at samle kulturelle tilbud og skabe et pulserende og levende kulturhus, hvor alle aktører gavner af hinandens tilstedeværelse og bidrag, fortæller Vind.

Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør i Business Fredericia og et af de eksterne medlemmer af udvalget, spiller en væsentlig rolle i udviklingen af Kulturkasernen. Hans perspektiv som ikke-politiker giver en unik indsigt i projektet. Han reflekterer over de konstruktive diskussioner og de vigtige synspunkter, der har formet udvalgets arbejde.

– Vores dialog i udvalget har været ekstremt konstruktiv, og vi har været igennem en række frugtbare diskussioner. De forskellige synspunkter, der er blevet delt, har været afgørende for at nå frem til et stærkt fælles grundlag. Jeg føler, at vi er ‘landet godt’ med hensyn til vores vision og retning for Kulturkasernen. Dette er resultatet af en grundig og omtænkt proces, hvor alle parter har bidraget med værdifulde perspektiver, der har beriget og forfinet vores endelige beslutninger, siger Drejer.

Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør i Business Fredericia, fremhæver fordelene ved det tværfaglige samarbejde i udvalget. Han understreger, hvordan inklusionen af forskelligartede perspektiver har beriget diskussionerne og bidraget til en bredere forståelse af mulighederne for Kulturkasernen.

– Det har været fantastisk at se, hvordan inklusionen af forskellige personligheder og baggrunde i udvalget har åbnet op for et væld af ideer. Dette mangfoldige samarbejde har været en uvurderlig kilde til innovation og kreativ tænkning. Vores inspirationsrejser til København og Aarhus har været særligt givende, idet de har udvidet vores perspektiver og givet os indsigt i, hvad der er muligt. Disse oplevelser har ikke blot inspireret os, men også udstyret os med konkrete eksempler og ideer, som vi kan anvende i udviklingen af Kulturkasernen, slutter Kristian Bendix Drejer.

FHK afholdt supersøndag

0
Foto: Fredericia Håndboldklub

Denne weekend afholdt Fredericia Håndboldklub en begivenhed kaldet SuperSøndag i thansen ARENA. Dagen bød på afvikling af 12 håndboldkampe, ledsaget af musik og speak. Der var betydelig tilskueropbakning fra familiemedlemmer til de deltagende ungdomsspillere.

I forbindelse med arrangementet, introducerede klubben FHK-Fanzone og en Fanshop. Her havde deltagerne mulighed for at lave deres egen FHK-ligaspiller som julekugle og dekorere et juletræ i forhallen. Dorthe Runge, Administrationschef hos FHK, bemærkede den positive modtagelse af arrangementet.

Foto: Fredericia Håndboldklub

Arrangementets planlægning var et samarbejde mellem klubbens administration og aktivitetsudvalg. Flere frivillige bidrog til dagen ved at håndtere forskellige aktiviteter, herunder juleklip, drift af Fanshoppen og betjening af FHK-baren, som tilbød et udvalg af snacks og drikkevarer.

Allan Windeballe, ungdoms- og udviklingsansvarlig hos FHK, er begejstret for opbakningen og understreger klubbens mangfoldighed.

– Det er fedt, når ungerne får lov til at føle sig som stjerner for en dag. Arrangementer som det her er afgørende, de tilbyder ikke bare en dag med sjov og sport, men skaber en unik mulighed for at styrke båndene over en bred kam. FHK er mere end et ligahold; det er et fællesskab, der omfavner alle aldersgrupper og niveauer, siger han og fortsætter:

– Det handler om at fortælle vores ungdomsspillere, helt fra de yngste på Trille Trolle til de ældste på U19, at de er lige så vigtige som vores ligahold. Vi ønsker, at de skal opleve den samme glæde og stolthed, som vores eliteatleter føler, når de repræsenterer FHK

Foto: Fredericia Håndboldklub

Fredericia Håndboldklub planlægger at fortsætte med at arrangere lignende begivenheder, med fokus på at styrke fællesskabet og sammenholdet i klubben.

Google-midler er på vej til det nyrenoverede Bülows MakerSpace

0
(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Når Bülows MakerSpace mandag den 11. december inviterer inden for i nyrenoverede lokaler, så bliver det også fejret, at Fredericia Kommunes kreative og digitale legeplads på KulturKasernen netop har modtaget 550.000 kroner fra Tides Foundation og Google Data Centers Grants.

Siden sommeren er der blevet arbejdet hårdt i de gamle værkstedslokaler i gården på KulturKasernen, der danner ramme om Bülows MakerSpace.

Men det er ikke 3D-printerne, lasercuttere eller de kreative designprocesser, der har været i gang. MakerSpace er nemlig blevet renoveret for midler, som byrådet afsatte i sidste års budget. Og som supplement til denne renovering har Fredericia Kommune og MakerSpace netop modtaget en bevilling på cirka 550.000 kroner fra Tides Foundation på anbefaling fra Google Data Centers Grants.

Midlerne skal gå til indkøb af nye digitale teknologier – eksempelvis broderimaskine og robotarme – samt indretning af læringszoner i MakerSpace, så de mange besøgende børn, unge og elever i både skole og i fritid hjælpes bedst muligt på vej til en endnu bedre forståelse af de digitale teknologier, der allerede fylder meget i deres liv.

– Vi er meget stolte af, at Google med deres bevilling på 550.000 kroner, anerkender vigtigheden af det store stykke arbejde, der finder sted i Bülows MakerSpace. I Fredericia Kommune har vi et mål om, at endnu flere børn og unge oplever, at it, teknologi og science er relevant i deres hverdag og for deres fremtid, ligesom de også skal lære at have et kritisk blik på anvendelsen af de digitale teknologier. Og med bevillingen fra Google kan vi rykke endnu tættere på det mål, siger Pernelle Jensen, der er formand for Unge- og Uddannelsesudvalget.

Endnu mere hjælp fra Google

Og ikke nok med at Google har bevilliget 550.000 kroner byens kreative og digitale legeplads på KulturKasernen, så bliver Fredericia Kommunes folkeskoler som de første i Danmark en del af Googles projekt ”Coding School Europe”, der skal understøtte kompetenceudvikling af folkeskolelærerne i integration af kodning, data og digital myndiggørelse i 0.-2. klasse.

– Vi er meget taknemmelige for både at modtage midler og at være en del af ”Coding School Europe”-projektet. Hvis vores børn og unge skal være en del af løsningen på fremtidens udfordringer som eksempelvis klimakrisen, big data og fake news, så skal teknologiforståelse være en integreret del af deres skolegang. Det kræver, at vi både har teknologierne og de fysiske rammer. Og så kræver det et kompetenceløft af vores lærere. Begge dele får vi nu hjælp til fra Google, siger Vibe Dyhrberg, der er næstformand i Unge- og Uddannelsesudvalget.

Invitation til åbning og fejring

Alle interesserede er inviteret til åbningen af det nyistandsatte Bülows MakerSpace, hvor Googles bevilling på 550.000 kroner også fejres. Det sker den 11. december fra klokken 15 til 19.

Program:

Kl. 15:00-15:30: Ankomst og pindemadder

Kl. 15:30-15:50: Taler ved formanden for Unge- og Uddannelsesudvalget Pernelle Jensen og Kia Skovbo Ehlers, der er leder af Bülows MakerSpace

Kl. 16:00-19:00: MakerSpace åbnes for alle med forskellige aktiviteter. Prøv blandt andet 3D print, lasercutter og vinylskærer eller få en rundvisning.

Ellen overdrager Højholm Design

0

Ellen Kirstine Højholm fra Bredstrup ved Fredericia har overdraget sin fars livsværk, Højholm Design (tidligere Bogense Trækunst) til Christa Steenholdt fra Crocca Brugskunst & Blomster i Strib. Christa er nu eneforhandler af Bogensehesten og de unikke og søde, buttede håndmalede julefigurer i dansk træ og dansk design

Eneforhandlingen fejrer Christa Steenholdt med en udendørs julestue d. 1. dec. kl. 15.00-19.00 med gløgg og dansk design. Her kan man se hele Højholm-kollektionen med de buttede engle, Hellig Trekonger og Bogensehesten sammen med Christas blomster og øvrige brugskunst og nyde et varmt glas gløgg imens.

Sydjyske virksomheder har fået øjnene op for erhvervsfremme

0
(Foto: AVISEN)

Andelen af virksomheder, der er i kontakt med deres regionale erhvervshus, er kraftigt stigende i Sydjylland, ligesom det er tilfældet over hele landet. Samtidig mener flere virksomheder, at erhvervshusenes tilbud er relevante for deres forretning. Dansk Industri er glade for udviklingen, men peger samtidig på behovet for at forenkle erhvervsfremmeindsatsen, så tilbuddene fremover bliver endnu mere attraktive og overskuelige for virksomhederne at bruge. 

De seks erhvervshuse rundt om i Danmark tilbyder at hjælpe og servicere lokale virksomheder, der skal starte op, udvikle sig eller etablere sig på nye markeder. Og efter nogle magre år ser det ud til, at erhvervshusene har fundet formlen på succes, for de danske virksomheder har det seneste år virkelig taget erhvervshusene til sig.

En ny analyse fra DI viser, at 41 procent af de adspurgte sydjyske virksomheder har været i kontakt med Erhvervshus Sydjylland i 2023. I 2020 lå tallet på 27 procent.

De nye tal glæder chef for erhvervsfremme i DI, Jes Lerche Ratzer.

– Jeg er glad for, at virksomhederne har fået øje på de mange gratis tilbud om hjælp, rådgivning og penge til vigtige investeringer, der kan gøre dem mere konkurrencedygtige i en foranderlig verden, siger Jes Lerche Ratzer og tilføjer:

– Vores små og mellemstore virksomheder er i dag påvirket af voldsomme eksterne forstyrrelser. Hertil kommer enorme mængder af ny EU-regulering som for eksempel ESG-rapportering og nye produktkrav. Her kan erhvervsfremmeindsatsen gøre en afgørende forskel ved at tilbyde hjælp, som kan ruste dem til bedre at håndtere aktuelle udfordringer. Og ved at skubbe på en omstilling, som ofte er helt nødvendig.

En del af forklaringen på erhvervshusenes øgede popularitet skal ifølge DI findes i Virksomhedsprogrammet, der er i målrettet små og mellemstore virksomheder. Programmet tilbyder blandt andet penge til grøn omstilling og udstyr, støtte til køb af privat rådgivning, software og nye kompetencer eller til at ansætte en ledig faglært eller højtuddannet, der kan hjælpe virksomheden med at skabe vækst.

– Virksomhedsprogrammet tilbyder hjælp og støtte til omstilling og udvikling i virksomhederne inden for blandt andet digitalisering, grøn omstilling og eksport. Tilbuddene i programmet er generelt efterspurgte, og mange virksomheder er glade for den hjælp, de får. Jeg vil gerne kvittere for, at erhvervshusene har formået at brede succesen ud til langt flere virksomheder, siger Jes Lerche Ratzer.

Fjern de bureaukratiske benspænd

Jes Lerche Ratzer har dog også en opfordring til de forskellige aktører i erhvervsfremmeindsatsen. I dag bliver iværksættere og små og mellemstore virksomheder mødt af for mange bureaukratiske dokumentationskrav og procedurer, der kan afholde dem fra at gøre brug af relevante tilbud. Han peger derfor på, at fremtidens erhvervsfremmeindsats i langt højere grad skal styrke brugeroplevelsen, fjerne bureaukratiske benspænd og møde virksomhederne i øjenhøjde.

– Mange af vores medlemmer oplever, at det er en tung og bureaukratisk proces at gøre brug af erhvervsfremmetilbud. Bøvlet kan opstå i form af omfattende dokumentationskrav, som ikke er ens på tværs af programmer, eller når virksomhederne skal vente mange måneder på at få udbetalt deres penge. Det skylder vi virksomhederne at rette op på, afslutter han.

Personovervågning bør være forsikringsselskabers sidste redskab

0

Finanstilsynet har undersøgt forsikringsselskabernes procedurer og praksis for personovervågning af skadelidte kunder. Konklusionen er, at de undersøgte selskaber generelt overholder reglerne i god skik og undersøgelsesbekendtgørelsen.

Finanstilsynets har undersøgt, hvordan seks forsikringsselskaber håndterer undersøgelse, herunder personovervågning, af skadelidte i forsikringssager. Finanstilsynets undersøgelse blev igangsat af den tidligere erhvervsminister efter en række historier i medierne om skadelidte, der blev personovervåget af deres forsikringsselskab.

– Vores stikprøve viser, at ikke alle undersøgte selskaber har de procedurer helt på plads, som skal sikre den ordentlige behandling af kunderne. Budskabet til alle forsikringsselskaberne er derfor, at de skal sikre sig, at de i sager, hvor de vil bruge personovervågning, har en tilstrækkelig mistanke, og at mistanken løbende er til stede. Personovervågning skal nemlig ligge nederst i forsikringsselskabernes værktøjskasse, siger kontorchef Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynets forbrugerkontor​​.

Flere forbedringspunkter når selskaberne vil personovervåge

Selvom selskaberne generelt overholder reglerne, er der stadig grund til, at forsikringsselskaberne er opmærksomme på området. Selskaberne skal være omhyggelige med kun at bruge personovervågning, når der foreligger en velbegrundet og dokumenteret mistanke. Selskaberne skal sikre, at sådanne tiltag kun bliver anvendt, når det er absolut nødvendigt.​ Selskaberne skal også være opmærksomme på deres kommunikation til skadelidte. Skadelidte skal bl.a. have besked om grundlaget for den mistanke, som ligger til grund for overvågningen.

– Selskabernes pligt til at informere kunden er vigtig. Den sikrer gennemsigtighed og danner grundlaget for en retfærdig behandling. Forsikringsselskaberne skal informere kunden om oplysninger, de har indsamlet gennem overvågningen. Derved får kunden indsigt i, hvilke beviser der ligger til grund for selskabets afgørelse, og kunden kan udfordre disse oplysninger, så processen bliver åben og fair. Det giver også kunden en reel chance for at varetage sine interesser, hvis kunden vil klage, siger kontorchef Ulla Brøns Petersen​​.

Stikprøveundersøgelsen fører til et påbud fra Finanstilsynet til Købstædernes Forsikring.

Faktaboks – Sådan må forsikringsselskaber behandle skadelidte kunder

Overholdelse af god skik: Forsikringsselskaber skal handle i overensstemmelse med reglerne om god skik, som inkluderer retningslinjer for redelig og loyal behandling af kunderne.

Personovervågning: Selskaberne må kun anvende personovervågning, hvis selskaberne har en velbegrundet og dokumenteret mistanke om svindel. Selskabet skal kunne fremvise konkret dokumentation for mistankens grundlag.

Mindst indgribende metode: Forsikringsselskaberne skal altid vælge den mindst indgribende undersøgelsesmetode, og forsøg først med mindre indgribende metoder som elektroniske søgninger, hvis de vil undersøge en kunde.

Oplysningspligt: Efter en personovervågning skal forsikringsselskaberne indenfor rimelig tid fremlægge de indsamlede oplysninger for skadelidte og redegøre for grundlaget for mistanken.

Saglig kommunikation: Kommunikationen med skadelidte skal være saglig og ordentlig, og selskaberne skal overholde oplysningsforpligtelser, såsom at sende høringsbreve og orientere om vurderinger og forbehold.

Gennemsigtighed ved kontakt: Hvis forsikringsselskaberne efterspørger information fra kunden, skal selskaberne oplyse, hvis spørgsmålet bygger på information, som selskabet har indsamlet gennem overvågning.

Diabetesforeningen, Lungeforeningen og KL med fælles ønske

0
(Foto: AVISEN)

Vi skal tage udgangspunkt i hver enkelt borgers behov og ressourcer, sikre tid til dem, der har særligt brug for det, og bruge de knappe ressourcer i sundhedsvæsnet bedst muligt. Det mener Diabetesforeningen, Lungeforeningen og KL, og derfor fremlægger parterne nu et fælles udspil med seks principper for, hvordan fremtidens behandling af kronisk sygdom bør se ud.

Det danske sundhedsvæsen er under pres, og alt for mange borgere med kronisk sygdom oplever, at deres behandling ikke hænger godt nok sammen, at medarbejderne har for travlt, og at ressourcerne ikke rækker.

Den situation kan hverken borgere eller ansatte i sundhedsvæsenet være tjent med. Men skal der ske forbedringer, nytter det ikke at gøre mere af det samme. Der skal grundlæggende forandringer til.

I et nyt udspil tager Diabetesforeningen, Lungeforeningen og KL derfor nu et grundlæggende opgør med én bestemt kongstanke i sundhedsvæsenet: Nemlig at alle pr. automatik skal have det samme tilbud.

I stedet foreslår organisationerne i fællesskab, at behandlingen i sundhedsvæsenet altid skal tilpasses, så den tager udgangspunkt i den enkelte borgers situation og ressourcer.

For nogle borgere vil med den rette teknologiske hjælp selv kunne monitorere deres sydom, så de har brug for færre kontroller i sundhedsvæsenet. Andre kan til gengæld have brug for brug for både teknologi, tilbud om fx sygdomsmestring og træning samt mere støtte, end de får i dag, for at kunne mestre livet med kronisk sygdom.

– Vi skal væk fra et sundhedsvæsen, der skærer alle over en kam, men i stedet møde hvert menneske med kronisk sygdom dér, hvor de er i deres liv. Nogle har brug for, vi hjælper og støtter mere – andre både kan og vil gerne tage mere medansvar for deres kroniske sygdom. Det er den eneste rigtig vej i et sundhedsvæsen, som er under et kolossalt pres, og hvor der er brug for, at vi som samfund tør tænke nyt. For borgerne og medarbejdernes skyld, siger fungerende formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg, Sisse Marie Welling.

– Patienterne er klar til differentiering. Når vi spørger vores medlemmer, så er 42 pct. klar til at afgive tid til andre, der har større behov end dem selv. Men sundhedsvæsenet er ikke klar – over hele linjen. For differentiering forudsætter også, at visionerne om teknologi bliver til virkelighed og teknologien bliver tilgængelig, for at kunne sikre god egenmonitoriering og spare tid for både personale og mennesker med kronisk sygdom. For os er det væsentligt, at kvaliteten i behandlingen generelt løftes, og det kræver et sundhedsvæsen, som arbejder meget mere systematisk med differentiering af behandlingen baseret på teknologi, data, faglige vurderinger og dialog med patienterne. Kort og godt handler det om, at vi – også i en fremtid med mange flere med kronisk sygdom – kan sikre god kvalitet for alle, også dem, som har brug for mere støtte end de får i dag, siger direktør i Diabetesforeningen, Claus Richter.

– På lungeområdet har vi allerede set, hvordan teknologi og tilgængeligt sundhedspersonale kan bidrage til at patienterne klarer mere selv og samtidig har færre indlæggelser på sygehuset og færre kontakter til egen læge. De får mere viden om deres sygdom og bliver mere trygge. Differentieringen sker her løbende ved, at borgeren bliver mere bekendt med teknologien. I starten, hvor teknologien introduceres, har lungepatienten måske flere opkald til den kommunale sygeplejerske, men over tid lærer patienten om sin egen sygdom og tegnene på forværringer og har derfor brug for mindre hjælp og kun i mere akutte situationer, siger direktør i Lungeforeningen, Ann Leistiko.

Seks principper viser vejen

I udspillet har KL, Diabetesforeningen og Lungeforeningen formuleret seks principper, som skal vise vejen til et mere differentieret sundhedsvæsen.

Blandt andet skal teknologiske løsninger, der kan hjælpe borgerne med at holde bedre styr på deres kroniske sygdom, udbredes til hele landet. Det kan f.eks. være videokonsultationer eller egenmonitoriering.

Derudover skal borgere med kronisk sygdom have adgang til sundhedsfaglig rådgivning, når de har brug for det, ligesom de skal tilbydes undervisning i deres sygdom, så de forstår den bedre og ved, hvornår og hvordan de bør reagere på forværringer

Endelig skal kommunerne systematisk understøtte et stærkt samarbejde med civilsamfundet, så borgerne lettere kan blive en del af et fællesskab, hvor man kan motivere hinanden til passe godt på sin sygdom og få hjælp til at fastholde de gode vaner med for eksempel træning efter et forebyggende forløb i kommunen.

Young efter nedtur: Kendetegner sæsonen

0
Kasper Young lagde ikke skjul på skuffelsen efter Fredericia Håndboldklubs nederlag på 27-29 til GOG. FHK havde ellers arbejdet sig tilbage i kampen efter pausen....