Danske 8. klasse-elever scorer endnu engang topkarakter sammenlignet med unge i andre lande, når det kommer til viden om samfund og demokrati. Den nyeste internationale ICCS-undersøgelse af unges demokratiske dannelse og medborgerskab viser, at kun Taiwan ligger bedre. Det danske resultat er imidlertid faldet markant siden den foregående undersøgelse i 2016, og samtidig er det de danske elever, der i mindst grad forventer at blive politisk aktive. Det kalder på eftertanke, mener forskere fra DPU, Aarhus Universitet, der står bag den danske del af undersøgelsen.

Mere end 82.000 elever på 8. klassetrin fordelt på 23 lande, hovedsageligt i Europa, har deltaget i den internationale ICCS-undersøgelse (International Civic and Citizenship Education Study), der blev gennemført i 2022. De første hovedresultater er nu offentliggjort, og de viser, at de danske elever igen er blandt de allermest vidende, når det gælder samfund og demokrati. Taiwan ligger øverst i ICCS-undersøgelsens kundskabs- og færdighedstest, mens de svenske og danske elever opnår det næstbedste resultat – og altså det bedste i Europa.

Det danske resultat er imidlertid faldet markant siden den foregående ICCS-undersøgelse fra 2016, forklarer Jonas Lieberkind, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

– Corona-pandemien og nedlukningen af skolerne har været en medvirkende faktor, men den forklarer ikke den samlede udvikling. At danske unges viden om demokrati og samfund er for nedadgående, og at de samtidig har sværest af alle ved at forestille sig selv som politisk aktive borgere, kalder på eftertanke, siger han.

Politisk selvtillid, men ikke politisk aktiv

ICCS-undersøgelsen analyserer elevernes opfattelser af og holdninger til sig selv som borgere, deres politiske engagement og indstilling til demokratiet i lyset af de seneste års mange kriser, fx klimakrisen, Corona-pandemien og krigen i Ukraine. En vigtig dimension af dette er grundskolens arbejde med demokratisk dannelse og med at forberede eleverne til et liv i et samfund med frihed og folkestyre.

Undersøgelsen konkluderer, at de danske elever har en særlig indstilling til demokratiet, som på en række områder adskiller sig fra de fleste andre landes elever. Denne indstilling bliver gradvist mere markant over tid og er tankevækkende, mener Jonas Lieberkind.

Resultaterne viser, at de danske elever har tillid til sig selv som politiske aktører, forstået som tiltro til egne evner til at bidrage til og medvirke i politiske sammenhænge – og desuden stor tillid til det politiske og demokratiske system.

– Deres politiske selvtillid er stort set uændret siden den foregående undersøgelse, og det giver efter europæiske standarder et robust udgangspunkt for at blive demokratiske medborgere. Eleverne er interesserede i politiske og sociale spørgsmål, hvilket mest markant kommer til udtryk i deres store og stigende interesse for at have politiske samtaler med venner og familie, siger Jonas Lieberkind.

ICCS-undersøgelsen spørger imidlertid også de unge, i hvilken grad de kan identificere sig med to forskellige borgertyper, den involverede og den globale borger. Begge borgertyper er defineret som politisk aktive, men de engagerer sig i hhv. lokale og globale forhold. Her viser undersøgelsen, at de danske elever har meget vanskeligt ved at identificere sig med de to borgertyper, der engagerer sig aktivt i demokratiet.

– Selvom de danske elever på den ene side støtter op om det formelle demokrati og fx i høj grad ønsker at stemme til valg, så forventer de på den anden side i væsentligt mindre grad end eleverne fra alle de andre lande i undersøgelsen at deltage i politiske aktiviteter, som handler på forhold i civilsamfundet eller i den globale verden. Også når det kommer til deres forventning om at deltage i miljø- og klimaaktiviteter placerer de danske unge sig et godt stykke under det europæiske gennemsnit, siger Jonas Lieberkind.

Debat, men ingen indflydelse

De danske elevers særlige indstilling til demokratiet viser sig også i deres syn på skolen. De har på den ene side en grundlæggende positiv opfattelse af skolen som institution for demokratisk dannelse.

– Eleverne oplever skolen som et åbent og debatstimulerende miljø, såvel i klasserummet som i relationerne mellem elever og lærere og mellem eleverne indbyrdes. Skolen skaber altså et vigtigt fundament for elevernes demokratiske dannelse. På den anden side er det bemærkelsesværdigt, at eleverne inden for en skolekontekst kun i meget ringe grad oplever, at de har mulighed for at få indflydelse på deres skole, siger Jonas Lieberkind.

Faktaboks

De to borgertyper

Den involverede borger er en aktiv borger, der er kendetegnet ved at deltage og engagere sig i politiske aktiviteter, som tager udgangspunkt i civilsamfundet og relaterer sig til enkeltsager og aktuelle udfordringer i fællesskabet:

– At deltage i fredelige protester mod love, der opfattes som uretfærdige
– At deltage i aktiviteter til fordel for mennesker fra lokalsamfundet
– At deltage i aktiviteter til fordel for menneskerettigheder
– At deltage i aktiviteter for at beskytte miljøet.

Den globale borger er også en aktiv borger, der er kendetegnet ved at interesse sig for sociale og politiske forhold, som går på tværs af landegrænser, og som udspiller sig i egne af verden, som er fjernt fra borgerens egen livsverden. En vigtig forudsætning for den globale borger er interessen for forskellige kulturer og sprog.

– At udvise interesse for forskellige kulturer og sprog
– At ændre på ens personlige måde at leve på for at blive mere miljøvenlig
– At støtte initiativer, der fremmer lige muligheder for alle mennesker over hele verden
– At hjælpe mennesker fra mindre udviklede lande