-3.1 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

Splittede holdninger: Skal der ses på overenskomsten?

0
(Foto: AVISEN)

Camilla Nowak Kirkedals nylige ansættelse i Næstved Kommune har fremkaldt varierede reaktioner fra Fredericia Byråds medlemmer. Kirkedals fratrædelsesaftale med Fredericia Kommune indebærer, at de skal betale hendes løn i 12 måneder, selvom hun begynder i en ny stilling fra 1. august.

AVISEN har forholdt samtlige byrådsmedlemmer i Fredericia til, at Fredericia Kommune, trods Camilla Nowak Kirkedals ansættelse, skal betale en fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders løn til trods for, at hun er blevet ansat i Næstved Kommune pr. 1. august. Det svarer til den overenskomst, som DJØF og KL har indgået.

John Nyborg, næstformand i den socialdemokratiske byrådsgruppe, understreger overenskomsters rolle:

– Det er op til arbejdsmarkedets parter at indgå aftaler om forhold, der er gældende på danske arbejdspladser, og det er disse aftaler vi som Fredericia Kommune forholder os til i afgørelser på kommunens arbejdsområde, siger han.

Nyborg fortsætter med at påpege vigtigheden af at overholde disse aftaler:

– Hvis en indgået aftale ikke overholdes vil det på alle områder skabe en utryghed og fremadrettet mistillid i mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Susanne Eilersen, DF og viceborgmester, ønsker ikke at kommentere på personaleforhold, men mener overenskomsterne burde revideres:

– Jeg mener generelt, at de overenskomster, der er lavet mellem DJØF og KL, er alt for lukrative, siger Eilersen.

Palle Dahl fra DF deler Eilersens kritiske holdning til DJØF’s kontrakter:

– Det skriger til himlen i henhold til fratrædelsesaftaler. Det er vildt store beløb, der skal betales ved opsigelse af en direktør, forklarer Palle Dahl.

Connie Maybrith Jørgensen fra SF har ingen kommentarer til det specifikke personaleforhold, men fremhæver at: – Gabet mellem lønninger og ansættelsesvilkår i det offentlige er blevet for stort.

Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige mener, at problemet ligger i den politiske fyringer:

– Camilla blev reelt fyret uden grund og da det er den beklagelige standard, er en af de dyre bieffekter, at der skal kompenseres økonomisk, forklarer Byrgesen.

Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti fremhæver overenskomstens rolle og siger:

– Uanset hvor utilfreds jeg er med aftalen, så er det det som arbejdsmarkedets parter har forhandlet sig frem til og det er op til dem at ændre på det, siger Rachlitz.

Peder Tind, politisk ordfører for Venstre, mener, at problematikken rækker ud over Fredericia:

– Selve aftalen er lavet mellem KL og Djøf, og det sker over hele landet. Det er ikke en Fredericia-sag, og det er derfor noget KL og Djøf selv skal se på, fortæller Tind,

Enhedslisten er som det eneste parti ikke vendt tilbage på AVISENs henvendelse.

Verdensmesterskabet i Matchracing for kvinder sætter sejl på Hindsgavl Slot

0

Her til aften blev de historiske stuer på Hindsgavl Slot fyldt med forventningsfulde sejlere, politikere, og en dedikeret organisation klar til at sparke verdensmesterskabet i matchracing for kvinder i gang. Den officielle åbningsceremoni markerede begyndelsen på den spændende sejllads, der starter i morgen tirsdag.

Deltagerne var klædt i deres respektive uniformer, nød et glas bobler, en kold øl eller en sodavand, mens de socialiserede over lette anretninger

Søren, en lokal beboer fra Strib havde været med til at lave nogen af de sejl som skulle benyttes på bådede. Han glædede sig til at følge med og havde været en ivrig tilskuer til Melges 24 i den forgangne uge.

– Det bliver spændende at se sejlene, jeg har været med til at lave. De er fremstillet af 95 procent genbrugt polyesterfibre. Jeg ser frem til at gå op og ned af kajen og se de hold, jeg har hjulpet, i aktion.

I år stiller 11 hold til start ved verdensmesterskabet. Det danske håb, skipper Lea Vogelius, stiller op med en besætning, der normalt sejler med andre skippere. Selvom de er dygtige skal favoritterne til VM-guldet skal formentlig findes blandt Pauline Courtois (FRA), Anne Oestling (SWE), og Cecilia Wilson (NZL), der er rangeret henholdsvis nummer 1, 2 og 3 på verdensranglisten.

Johannes Lundsfryd, Borgmester i Middelfart, udtrykker sin begejstring for arrangementet.

– Som borgmester er jeg stolt af, at vi har et event, der bringer alle de bedste sejlere sammen. Vi ønsker at fremme sport og det fællesskab, som der dyrkes herigennem. Kvindernes verdensmesterskaber i match Racing er et godt eksempel herpå, fortæller han.

– Jeg håber, at alle vil opleve alt, hvad Middelfart har at tilbyde. Både ved havnen og oppe i byen. Måske de skal gå på den gamle Lillebæltsbro, måske de skal på Clay og se kunst, eller måske de skal gå en tur her i haven på Hindsgavl, tilføjer han.

Liz Baylis, teknisk delegeret, sendte en tak til alle involverede. Selvom hun havde lidt problemer med hendes lang hår og mikrofonen, var hun utrolig overvældet af det flotte setup i Middelfart.

– Det er fedt at være her og være så stor en del af et område, hvor der gøres så meget for sporten og dette event. Jeg håber på en fair og god konkurrence, siger hun.

Troels Vester, er Race Officer og har set utrolig meget frem til lige netop dette verdensmesterskab.

– Vi vidste ikke, om dette ville ske nu, eller om det ville ske her. Vi vidste faktisk ikke engang, om det ville ske overhovedet. Men vi er virkelig glade for, at vi er her. At stå her i dag og se resultatet af så mange menneskers dedikerede arbejde er overvældende. Vi havde 30 frivillige i går, der knoklede for at sætte alt på plads til i dag. Jeg vil gerne sende en stor tak til dem alle sammen, samt vores sponsorer og alle de fantastiske mennesker på Hindsgavl.

Om de kommende dage forklarer Vester:

– Vejret bliver måske lidt blæsende de første dage, og så bliver det lidt langsommere ud på ugen. Bådene er klar, vi har gjort alt, hvad vi kan, for at de har lige så høj klasse som sejlerne. I den forbindelse skal Fredericia Sejlklub også have en stor tak. Deres hjælp har været uvurderlig.

Troels kunne som afsluttende bemærkning erklære verdensmesterskabet for åbnet. I morgen tidlig stævner bådene ud til den første sejlads.

– Jeg erklærer hermed verdensmesterskabet i matchracing for kvinder 2023 åbent. Lad os alle nyde en uge med fantastisk sejlsport, fair konkurrence og masser af gode oplevelser. På vegne af hele teamet bag arrangementet, byder jeg alle deltagere, frivillige og tilskuere velkommen til Middelfart. Skål, slutter han.

Det er klart, at Middelfart er klar til at levere en uge fyldt med spænding, konkurrence og fællesskab i verdensklasse.

Nyt job til ex-kommunaldirektør giver besparelse

0
Fra venstre. Pernelle Jensen (V), Susanne Eilersen (O) og daværende kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedal. Foto: AVISEN

Den tidligere kommunaldirektør i Fredericia Kommune, Camilla Nowak Kirkedal, er blevet udnævnt til ny kommunaldirektør i Næstved Kommune. Dette skifte betyder, at Fredericia Kommune vil opnå en besparelse.

Kirkedal forlod sin stilling i Fredericia Kommune den 31. marts 2023, efter kommunen havde besluttet at gå i en ny retning. Ved hendes fratræden blev der indgået en fratrædelsesaftale, der indebar, at kommunen skulle betale Kirkedals løn i 12 måneder, uafhængigt af eventuel ny ansættelse.

Kirkedals nye job betyder dog, at Fredericia Kommune ender med at spare omkring en halv million kroner.

– At Camilla Nowak har fået nyt job betyder, at der kan modregnes i fratrædelsesgodtgørelsen, svarende til ca. 0,5 mio. kr., oplyser den konstituerede kommunaldirektør i Fredericia Kommune, Mette Heidemann, til AVISEN

Selvom Kirkedal nu er ansat i Næstved Kommune, er Fredericia Kommune stadig forpligtet til at betale hende en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Camilla Nowak Kirkedal trådte til som konstitueret kommunaldirektør i Fredericia Kommune i marts 2021, efter hendes forgænger Annemarie Zacho-Broe blev afskediget. Kirkedal blev senere fastansat i stillingen, som hun besad indtil sin afskedigelse i marts 2023.

Camilla Nowak Kirkedals nye rolle i Næstved Kommune betyder altså ikke kun en ny start for hende, men også en økonomisk besparelse for Fredericia Kommune.

Jasper Philipsen triumferer på tredje etape i Tour de France

0
Foto: ASO

Tour de France’s tredje etape blev, som ventet, afgjort i en massespurt, hvor Jasper Philipsen fra Alpecin-Deceuninck endte øverst på podiet.

Philipsen, som var en af favoritterne til sejren på denne etape, skuffede ikke. Den belgiske sprinter demonstrerede en fremragende kombination af timing og hastighed for at sikre sejren i den højspændte afslutning.

Phil Bauhaus fra Bahrain-Victorious og Caleb Ewan fra Lotto-Dstny fulgte lige efter Philipsen og tog henholdsvis anden- og tredjepladsen, begge med samme tid som vinderen. Bauhaus og Ewan leverede begge stærke præstationer, men kunne ikke overgå Philipsen i det sidste afgørende øjeblik.

Wildcards og seedninger på plads til VM-lodtrækning

0
Foto: Lars Møller

Håndboldkvinderne er topseedede, når der torsdag den 6. juli trækkes lod til VM 2023 i Danmark, Norge og Sverige.

Det Internationale Håndboldforbund, IHF, har offentliggjort seedningerne og de to wildcards, inden der torsdag i Göteborg trækkes lod til VM i kvindehåndbold 2023, der finder sted fra den 29. november til 17. december.

Her er Danmark i øverste seedningslag på baggrund af holdets flotte resultater de senere år med VM-bronze i 2021 og EM-sølv sidste år.

De topseedede nationer tæller også de to øvrige VM-værter fra Norge og Sverige sammen med de olympiske mestre fra Frankrig, og de tidligere verdensmestre Holland, Tyskland, Montenegro og Brasilien.

Grønland, der har kvalificeret sig til VM for første gang i 22 år, er placeret i det tredje af fire seedningslag.

De to wildcards er gået til Island og Østrig. Islændingene vender tilbage til det fine selskab for første gang siden deres VM-debut for 12 år siden, mens Østrig er med ved VM for 14. gang.

Fokus på fremtidens håndboldspillere

Lodtrækningen finder sted torsdag den 6. juli klokken 15.30 ved et stort show i arenaen Scandinavium i Göteborg.

Sideløbende med lodtrækningen huser den svenske by også verdens største ungdomsturnering i håndbold, Partille Cup. Temaet for lodtrækningsshowet bliver derfor børn og unge mennesker, hvor VM-arrangørerne ønsker at sætte fremtidens håndboldspillere i fokus.

I alt 32 nationer deltager ved VM. Mesterskabet begynder med otte indledende grupper á fire hold. De tre bedste fra hver gruppe avancerer til fire mellemrunder med seks hold i hver. Herfra går de to bedste hold videre til kvartfinalerne. De otte hold der ikke går videre fra det indledende gruppespil mødes i stedet i President’s Cup.

I Danmark spilles der to indledende grupper i både Jyske Bank Boxen i Herning og Arena Nord i Frederikshavn. Begge byer er også værter for hver sin mellemrunde, mens to kvartfinaler og hele finaleweekenden afvikles i Herning. President’s Cup spilles i Frederikshavn. De øvrige værtsbyer er Stavanger og Trondheim i Norge samt Göteborg og Helsingborg i Sverige.

Danmark er forhåndsplaceret til at spille i Herning hele vejen og er ligeledes topseedet ved mesterskaberne, der er historiens tredje VM i kvindehåndbold på dansk grund. På forhånd er også Tyskland placeret i Herning, mens det ligger fast, at Spanien og Holland åbner VM i Frederikshavn.

Lodtrækningen kan ses direkte på TV 2 Play. Den starter som nævnt 15.30 og forventes at vare godt en time.

Opfølgening på speedbådstyverier i Sønder Bjert: En speedbåd stadig savnet

0

Bådejere ved Binderup Bådebro sydøst for Sdr. Bjert oplevede en urovækkende start på ugen, da to speedbåde blev meldt savnet mandag morgen. Tyveriet ser ud til at have fundet sted i de tidlige søndag morgentimer mellem klokken 02.00 og klokken 04.00.

– Jeg ved ikke, hvordan de har båret sig ad, men de må have haft travlt, siger Mikkel Ross, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

Han henviser til de endnu uidentificerede gerningsmænd, der har formået at stjæle de to både.

Heldigvis var lettelse at spore hos en af ejerne, da en af de stjålne både dukkede op ved Kolding Windsurfing Klub på Stenderup-halvøen kort efter anmeldelsen til politiet. Den anden ejer har dog endnu ikke fået nogen lykkelig nyhed.

Den manglende båd er en hvid Atomix speedbåd med sort kaleche. Både af denne type kan typisk sælges for over 100.000 kroner.

Politiet har videoovervågning fra gerningsstedet og er i gang med at undersøge det for yderligere spor.

Rekord halvårs-billetsalg i Vejle Musikteater

0

De ansatte i Vejle Musikteater kan tage på en velfortjent sommerferie i år. Musikteatret runder nemlig første halvår af med en billetsalgsfremgang på 75 procent.

Hvor flere spillesteder og teatre, i følge flere medier i år, har svært ved at sælge billetter, så oplever Vejle Musikteater lige nu at gæsterne nærmest strømmer i musikteatret. Her runder man fx første halvår af 2023 med en billetsalgsfremgang på 75 procent, når der sammenlignes med første halvår af 2019, som var seneste normale billetsalgsperiode før corona

Hermed er de positive salgstakter, som musikteatret så spiren af i 2022, slået igennem i 2023. I hele 2022 oplevede musikteatret til sammenligning en billetsalgsfremgang på 20 procent.

Mette Kier, direktør i Vejle Musikteater, udtaler:

– Vi oplever lige nu en glædelig fremgang i billetsalget. Det er som om at gæsterne hungrer efter at komme ud og opleve kultur. Vi kan se, at vores strategiske musicalsatsning nu bærer frugt. De store klassiske, men også de nye, musicalproduktioner er blandt de bedst bedst sælgende arrangementer. Det trækker samtidig en masse gæster ind på vores hjemmeside, hvor de så præsenteres for og køber nogle af alle de andre dejlige oplevelser, som vi har på hylderne. Det har en positiv afsmittende effekt på det totale salg.

Et nærmere kig i salgstallene viser også, at det er musicaltitler, som Grease, Dirty Dancing og Moulin Rouge, der trækker i gæsterne. Men også musicalen Matador, som først spiller i foråret 2024, sælger allerede fantastisk flot, hvorfor der planlægges efter at sætte ekstra forestillinger i salg.

Besøgstallet slår også rekord

Med 30 procent flere besøgende gæster i første halvår af 2023, sammenlignet med første halvår af 2019, så er det også med til at understrege, at gæsterne har taget godt imod programmet i Vejle Musikteater.

I det første halvår af 2023 var de to suveræne højdespringere fx musicalsene Dirty Dancing og Grease, som alene stod for næsten 36 procent af alle de besøgene gæster.

– Der er ingen tvivl om, at vi lige nu har fat i noget rigtigt med vores store musicalproduktioner. En interessant observation er også, at en del af billetterne til musicalsene jo ligger i den lidt dyre ende, men det skræmmer ikke gæsterne væk. Tværtimod, slutter Mette Kier

Dødsfald Fredericia den 3. juli 2023

0

Margith Magnusson, Fredericia, 1939-2023

https://gardeniablomster.dk/

Godt nyt til sommertrafikken: Udbygning af Fynske Motorvej er færdig

0

Udbygningen af Fynske Motorvej mellem Ejby og Odense V er færdig, så der nu er tre spor i hver retning hele vejen mellem Middelfart og Odense V. Udbygningen af de cirka 24 kilometer motorvej gik i gang i 2019, og der er nu fuldt udbygget med et ekstra spor i hver retning, nye broer, ramper og faunapassager. Dermed er der nu bedre fremkommelighed, og det er mere sikkert at køre på strækningen over Vestfyn.

De sidste par år har det ikke altid været lige sjovt at krydse Fyn, fordi man på sin tur er blevet mødt af vejarbejde en eller flere gange på turen, men det er nu slut. Fra torsdag den 13. juli er alle afspærringer, maskiner og vejarbejdere væk fra vejarealet, og den nye sorte asfalt står i skarp kontrast til de hvide striber på Fynske Motorvej på strækningen mellem Ejby og Aarup.

– Motorvejen over Fyn bliver dagligt brugt af omkring 75.000 trafikanter, og nu hvor udbygningen af motorvejen er færdig, kan de se frem til en bedre køreoplevelse. Der har de seneste fire år været vejarbejde i forskellige etaper på motorvejsstrækningen på Vestfyn og nu er det heldigvis slut, bortset lige fra støjskærmene, der kommer op i efteråret. Udvidelsen af motorvejen vil komme til at gøre en mærkbar forskel for de daglige brugere, for nu bliver der bedre plads, og det giver bedre fremkommelighed og en mere sikker motorvej, siger transportminister Thomas Danielsen.

Startskuddet for udbygningen af de cirka 24 kilometer motorvej lød i 2019. Projektet blev fra starten delt op i to etaper, så hele strækningen ikke skulle udbygges på én gang. De første 12 kilometer var allerede klar i 2021.

– Jeg er stolt af dette projekt, for udover at skabe bedre fremkommelighed på Danmarks tværgående transportkorridor, som rigtig mange trafikanter er afhængige af, så er dette projekt af en kaliber, hvor der har været plads til at afprøve en masse nye tiltag, blandt andet inden for bæredygtighed og genbrug – her har Vejdirektoratet afprøvet nye frøblandinger med henblik på naturgenoprettelse, den gamle asfalt er genbrugt som bærelag, og autoværnet blev pillet ned og sat op igen. Der er gjort nogle erfaringer med CO2-regnskab – ja, listen er lang af gode initiativer på dette projekt, siger projektchef i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen og fortsætter:

– Fra dag ét har vi haft fokus på trafikafviklingen, og det faktum, at vi skulle udbygge motorvejen samtidig med, at trafikken skulle afvikles. Nu er vi i mål med udbygningen af motorvejen over Vestfyn, og vi er glade for at kunne aflevere motorvejen, så værsgo til pendlere, sommerferietrafikanter og alle andre trafikanter – motorvejen over Vestfyn er klar med seks spor, ny belægning og 130 km/t på turen over Fyn. Trafikanterne vil opleve en markant forbedring på deres tur over Vestfyn – specielt pendlerne vil i morgen- og eftermiddagsmyldretiden opleve en ændring til det bedre.

Etapevis åbning

I takt med, at Vejdirektoratets entreprenør bliver færdig med udlægning af asfalt, bliver motorvejen åbnet. Det betyder, at der i dagtimerne i begge retninger vil være tre spor hele vejen fra fredag den 7. juli 2023.

Motorvejen er generelt åben i seks spor fra den 7. juli, men der vil være enkelte afsluttende arbejder overvejende i aften- og nattetimerne frem til den 13. juli.

Ikke kun mere asfalt

Udbygningen over Vestfyn har ikke kun betydet et ekstra kørespor i hver retning. Udover at broer og ramper er blevet tilpasset den bredere motorvej, så er der også kommet fem nye faunapassager og to samkørselspladser på strækningen.

– Da Fynske Motorvej blev bygget i 1970’erne, tænkte man ikke så meget på dyr og fauna, så i forbindelse med udbygningen har vi også sikret os, at dyr kan passere den barriere, som motorvejen udgør for dyrelivet. Vi har også haft et stort fokus på naturen og det grønne. Vi har blandt andet etableret en skoleskov, hvor vi i maj 2022 plantede 4.000 træer sammen med lokale skoleklasser, siger Robin Højen Madsen.

Dedikerede talenter kom til deres ret

0

Der er både prestige og flotte præmier på spil, når de bedste kokke- og tjenerelever fra erhvervsskolen HANSENBERG bliver hyldet ved den store konkurrence, Årets elevteam.

Til daglig er de enten i gang med deres arbejde ude på deres respektive lærepladser eller følger undervisningen i forbindelse med skoleophold.

Alligevel har en gruppe passionerede tjener- og kokkeelever fra erhvervsskolen HANSENBERG i de seneste måneder fundet tid og overskud til at deltage i en række træningsaftenener, hvor blandt andre prominente gæstelærere fra branchen har stået for undervisningen. Og de har trænet og øvet sig i fritiden og ude på lærepladserne.

Nu har 38 elever så – to og to – dystet om at blive kåret til HANSENBERGs bedste tjener- og kokkelever ved den store finale i konkurrencen Årets elevteam.

Og efter ni timers intens konkurrence – hvor gæsterne kunne nyde flotte retter og service i særklasse – kunne kokkeelever Danny Quach og Simon Bech Pedersen samt tjenerelever Natalie Christensen og Sindy Olufsen lade sig hylde af gæster, repræsentanter fra lærepladserne og undervisere efter La Grande Finale.

– Både Sindy og jeg er vildt overraskede, og vi har ikke helt forstået det endnu. Men vi har haft et megagodt samarbejde gennem hele forløbet og her til finalen, var den helt umiddelbare reaktion fra Natalie Christensen.

– Simon og jeg var også med til DM for kokkeelever, og det gik ikke så godt. Men vi så det som en øvelse til næste konkurrence, og det var så i dag til Årets elevteam. Vi viste, at vi kan – og at vi vil det her fag, konstaterede Danny Quach.

Natalie Christensen og Sindy Olufsen er i lære hos henholdsvis Hotel Koldingfjord og Hotel Svanen, mens både Danny Quach og Simon Bech Pedersen er i lære på Munkebjerg Hotel.

Kamp om podiepladserne

Med førstepladsen følger en gavecheck fra KEN Storkøkken til en værdi af 5.000 kroner til hver af de fire vindere.

Men der er også præmier til holdene på både 2. og 3. pladserne.

Ind på flotte 2. pladser kom kokkeeleverne Karoline-Amalie Gullev og Frederik Jonassen – der begge er i lære på Hjerting Badehotel – samt tjenereleverne Yeslin Kvorning og Jeppe Ramberg, som i lighed med vinderne af kokkekonkurrencen er i lære på Munkebjerg Hotel. De har vundet en gourmetmiddag på Ti Trin Ned i Fredericia.

Kokkeelevernes 3. plads gik til Camilla Muxoll Hansen, der er i lære ved Hotel Dagmar, og Jeppe Hansen – også fra Munkebjerg Hotel. De kan nu se frem til et champagneophold på Tyrstrup Kro.

Det samme kan Augusta Jensen og Josefine Simonsen fra tjenerelevernes konkurrence. De er i lære ved henholdsvis Hotel Koldingfjord og Hotel Legoland.

Deltagerne ved Årets elevteams La Grande Finale var:

Kokkeelever:

Sebastian Stephansen (Dine & Wine) og Matthias Smed (Restaurant Remouladen)

Luis Eduardo Laedtke og Benjamin Mikkelsen (begge fra Restaurant Oven Vande)

Jeppe Møller Bjerrisgaard (Gustav Lind Trapholt) og Lau Langhoff Olsen (Restaurant Skamlingsbanken)

Danny Quach og Simon Bech Pedersen (begge fra Munkebjerg Hotel)

Jeppe Hansen (Munkebjerg Hotel) og Camilla Muxoll Hansen (Hotel Dagmar)

Karoline-Amalie Gullev og Frederik Jonassen (begge fra Hjerting Badehotel)

Nina Jørgensen Hansen (Comwell Kellers Park) og Mirna Solgaard (Lyst)

Laura van der Torren (Hotel Sønderborg Strand) og Joe Tilbury (Agerskov Kro)

Mathias Kramer og Ask Gall Christiansen (begge fra Den hvide hest)

Tjenerelever:

Lena Boulton og Denice Gjerdrum (begge fra Schackenborg Slotskro)

Nana Jacobsen (Restaurant Skamlingsbanken) og Caroline Schmidt (Agerskov Kro)

Yeslin Kvorning (Tree Top Munkebjerg) og Jeppe Ramberg (Munkebjerg Hotel)

Natalie Christensen (Hotel Koldingfjord) og Sindy Olufsen (Hotel Svanen)

Augusta Jensen (Hotel Koldingfjord) og Josefine Simonsen (Hotel Legoland)

Nina Clausen (Alsik Hotel) og Andreas Boye (Restaurant Admiralen)

Marie Jensen (Comwell Kongebrogaarden) og Lisa Lohmann (Slukefter Kro)

Hans-Christian Haunsvig (Den hvide hest) og Lærke Johansen (Scandic Kolding)

Ida Thomsen (Comwell Kellers Park) og Levke Jensen (Haraldskær Sinatur)

Nanna Knudsen (Hotel Svanen) og Freya Mortensen (Trinity Hotel & Konference Center)

Christian Jørgensen: Fredericia skal høres, også på Christiansborg

Christian Jørgensen: Fredericia skal høres, også på Christiansborg

0
Christian Jørgensen er nyvalgt byrådsmedlem for Liberal Alliance i Fredericia – men ambitionerne stopper ikke ved kommunegrænsen. Efter mere end fire årtier i finanssektoren...
Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Død person fundet udendørs i Kolding

Død person fundet udendørs i Kolding