Flere dele af Syddanmark, herunder Fredericia, Kolding og Vejle, er lige nu ramt af et kraftigt regnvejr.
DMI har rapporteret om risiko for kraftig regn i et bånd, der strækker sig over den sydlige halvdel af Danmark, hvilket omfatter Syd- og Sønderjylland, Fyn, og Sjælland. Varslingen gælder fra mandag aften til tirsdag aften.
Til trods for risikoen for nedbørsmængder mellem 30 og 50 mm, ligger de aktuelle forventninger nærmere 30 mm, snarere end det højere skøn. Dette skyldes et lavtryk, der har udviklet sig i Atlanterhavet og bragt større mængder nedbør samt blæsende vejr til de Britiske Øer, inden det bevægede sig østpå.
Lavtrykket og dets tilhørende fronter nåede Vestdanmark mandag aften, og regnen forventes at fortsætte ind i tirsdag aften og natten til onsdag. Den største nedbørsmængde forventes i den sydlige del af landet, hvor prognoserne tyder på 20-35 mm regn over 24 timer. For at kvalificere som kraftig regn, skal der falde mellem 30 og 50 mm over en 24-timers periode. Vagthavende meteorolog Martin Lindberg fra DMI udtalte sig om situationen mandag den 13. november kl. 13.10
I løbet af weekenden har Bøgeparken i Nørre Aaby været skueplads for en serie af hærværkshandlinger rettet mod parkerede biler. Ifølge den seneste døgnrapport fra Fyns Politi er flere biler blevet målrettet ramt, med særlig fokus på deres dæk.
Mellem lørdag og søndag blev i alt fem køretøjer på parkeringspladsen i Bøgeparken udsat for hærværk. Den mest bemærkelsesværdige skade var flade dæk, hvor især forreste dæk på førersiden af en personbil havde mistet luften. De nærmere omstændigheder bag denne lufttab er endnu ukendte, men politiet undersøger sagen for at klarlægge, om der er tale om en bevidst handling eller et tilfælde.
Musicalverdenen i Danmark er et sted, hvor drømme og virkelighed danser tæt sammen, og ingen ved det bedre end Johanne Milland og Nanna Rossen. De to strålende musicalskuespillerinder, som nu indtager hovedrollerne som Glinda og Elphaba, deler deres rejse og oplevelser i et hjertevarmt interview.
Johanne og Nanna har vidst om deres roller siden sommeren og slutningen af august. Denne viden har været et lykkeligt, men hemmeligholdt kapitel, som de nu kan åbne op for. De beskriver fornemmelsen af at få rollerne som “virkelig dejligt” og “vidunderligt”, understreget af en let latter over de mange løgne, de har måttet fortælle nysgerrige spørgefolk.
Rygterne har svirret omkring forestillingen, hvilken af disse magiske historier der skulle opføres, og hvem der skulle spille hovedrollerne. Johanne og Nanna har været midt i denne hvirvelvind af gætterier, men ingen havde rigtig gættet, at det var dem, der skulle bære disse ikoniske roller.
Den emotionelle forbindelse til forestillingen er dyb. Johanne beskriver det som en del af en “bucketliste” for enhver, der elsker musicals. For dem begge var det en næsten urealistisk drøm – en drøm, som de nu lever i virkeligheden. At gøre det sammen tilføjer et ekstra lag af betydning, især i en forestilling, der er en drøm og et kæmpe projekt.
Spørgsmålet om, hvorvidt de troede, at denne forestilling ville ske igen i Danmark, får et eftertænksomt svar. Der kunne måske have gået længere tid, men den danske musicalscene er i en voksende tilstand, hvor der er mod til at hente store Broadway-opsætninger til Danmark. Dette har medført, at drømme som disse bliver til virkelighed hurtigere end forventet.
Samarbejdet mellem AHA Creations og Fredericia Musicalteater får ros fra de to skuespillerinder. De ser det som et stort plus for byen og for musicalverdenen i Danmark. For Johanne og Nanna, der er uddannet fra Akademiet, er det at stå på denne scene både en hjemkomst og en realisering af en langvarig ambition. De har set forestillinger her, arbejdet her, og nu står de selv i spidsen for en stor produktion.
Denne oplevelse fortsætter også i Tivoli, hvor de begge skal optræde. For Johanne, som allerede har spillet i ‘Jersey Boys’ og skal spille Askepot, er Tivoli et magisk sted. Nanna ser også frem til at vende tilbage til Tivoli-scenen, som er større og mere en koncertscene, men som for en stund bliver et teater.
I næste uge går Kolding Kommune i gang med den årlige efterårsfejning af kommunens veje og cykelstier. I år foregår rengøringen lidt senere end normalt, da træerne på grund af det milde vejr er lidt sent på den med at tabe bladene.
Træer som eg og bøg står stadig med mange blade på grenene. Derfor har vi udskudt den årlige efterårsfejning en smule. De steder, hvor der allerede ligger en del nedfaldne blade, giver vi lige en tur med vores mindre fejebil eller med vores traktorer med kost, indtil vi er klar til den store efterårsfejning, forklarer skov- og landskabsingeniør Anders Krog, Kolding Kommune.
Efterårsrengøring af kommunens veje og cykelstier
Når fejningen starter, bliver de kommunale veje og cykelstier fejet og vasket. Sand, blade, henkastet affald, osv. skal væk. Den årlige efterårsrengøring bidrager bl.a. til at undgå, at rendestensristene stopper til, så vand ikke kan løbe væk fra vejene.
– Rengøringen hjælper til at holde vores omgivelser pæne, men det handler også om at forebygge oversvømmelse og vand på vejene. Hvis rendestensristene stopper til, kan vandet ikke løbe bort ved kraftig regn, og det skaber problemer for trafikken. Endelig hjælper fejningen til at holde ukrudt nede, så det ikke ødelægger belægningen, og til at øge sikkerheden for fodgængere og cyklister, oplyser Anders Krog.
Vis hensyn
Omkring 15 medarbejdere fordelt på to grupper vil være involveret i efterårsrengøringen.
– Hver gruppe kører i et ‘tog’ med 2-3 traktorer med koste sammen med to store maskiner, der både fejer, suger og vasker. Jeg håber, bilister og andre trafikanter vil vise hensyn og holde afstand, når de møder os, for vi fylder lidt på vejene, siger Anders Krog og fortsætter:
– Det vil også være dejligt, hvis bilister så vidt muligt parkerer på egen grund i stedet for langs kantstenen, mens vi kører med vores fejemaskiner. Ellers er vi nødt til at køre udenom de parkerede biler og kan ikke komme helt ind til kantstenen og gøre ordentligt rent, og vi kommer ikke tilbage senere.
Grundejernes ansvar
Mens kommunens sørger for rengøring af kommunale veje og cykelstier, så er det grundejernes ansvar at holde fortove og private fællesveje rene.
– Som grundejer har man ansvaret for at renholde fortovet ud for egen grund. Ansvaret for private veje og private fællesveje er placeret hos grundejerne, der ofte vil være organiseret i en grundejerforening eller et vejlaug. Den allervigtigste opgave, når man gør rent, er at sørge for at holde rendestensristene rene, så vandet kan løbe bort, pointerer Anders Krog.
Smågrise har stor gavn af jerntilskud, det er kendt viden. Men med et dobbelt tilskud af jern øges vækstraten, mave- tarmsundhed forbedres og foderomsætningen optimeres – viser forskningsresultater. Virksomheden præsenterer deres jerntilskud for landmændene på NutriFair 2024.
Salfarm var ikke i tvivl, da resultaterne kom fra University of Kentucky. Denne viden skulle bredes ud til landmanden, og det skulle være på NutriFair til januar 2024.
– Vi vil gerne have en snak med landmanden om betydningen af jerntilskud for smågrise. Vi har vores specialister med på standen, som kan rådgive og vejlede, og som er meget interesserede i at høre, hvad udfordringerne er ude på bedrifterne, hvordan kan vi komme rundt om det, og hvordan kan vi opnå en sund gris i stalden,” siger Head of Marketing ved Salfarm Heidi Bjørn.
Forskningsresultater fra Universitetet i Kentucky i Lexington, USA, viser forbedret foderudnyttelse, tilvækst og trivsel hos grise, som modtager to skud jern af 1 ml 200mg/ml. Producenten Pharmacosmos fik tidligere på året testet deres jerntilskud Uniferon, som forhandles af danske Salfarm.
– Nutrifair er en god og veleksponeret messe, som gør meget for at tiltrække et publikum. Og så ligger den på et rigtig godt tidspunkt på året, hvor landmanden har mulighed for at tage et par dage væk fra bedriften, forklarer Heidi Bjørn.
Jerntilskuddet sælges direkte til landmanden og skal ikke ordineres af dyrlæger.
Øget vækstrate og forbedret tarmsundhed
Effekten af Uniferon altid har været dokumenteret, men nu kan det dokumenteres, at tildelingen af to gange 200mg jern ikke bare holder pattegrisen fri for anæmi, men tilmed forbedrer produktionsparametre som vækst og foderudnyttelse.
– Forsøget viser flere gavnlige effekter i griseproduktionen. Så når du har et større udbytte og en forbedret sundhed hos grisen, så vil landmanden kunne opleve en effekt af dette på sin bundlinje. Selvfølgelig vil effekterne være forskellige fra bedrift til bedrift, men resultaterne viser, at grisenes potentiale ikke kunne udnyttes fuldt ud uden tilstrækkeligt med jern – også selvom helbredet, management, faciliteterne og genetikken ellers er i orden,” siger Heidi Bjørn.
Uniferon er et frithandelsprodukt af rent jern, frem for et kombiprodukt, som der findes flere af på markedet. Uniferon ligger i en 20 procents-opløsning, hvilket har den fordel, at hver pattegris kun skal injiceres med 1 ml ad gangen. Det er både nemmere og uden ubehag for pattegrisen at få så lille volumen injiceret, skriver Salfarm på sin hjemmeside.
Du kan møde Salfarm på NutriFair 17. og 18. januar 2024 i Messe C i Fredericia. Billetter er gratis og kan hentes på Nutrifair.dk.
Af gruppeformand for SF og retsordfører Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding
Børn af mødre på krisecentre kan hverken komme i skole, til læge eller i børnehave. Sådan er det som oftest. Hvis de gør, så får en voldelig far at vide, at barnet er gået til læge eller i skole. Og hvor det er. For krisecenteret ligger oftest i en anden kommune, end der hvor mor er på flugt fra.
Jeg har selv set i Aabenraa, hvor stort et problem det her er. For børnene mister trygheden og forudsigeligheden i deres hverdag, hvor de ved, hvad der sker, og hvor børnehaven eller skolen er deres helle.
Det er fuldstændig forfærdeligt og horribelt, at børn ikke kommer i skole eller læge. Vi fandt jo faktisk en løsning for det i partnervoldsplanen før valget. Men efter valget er der ikke sket noget.
Derfor håber jeg også, at Mattias Tesfaye vil få sat det her i gang hurtigst muligt. Det har han i hvert fald sagt.
For børn har krav på et trygt børneliv, selvom mor eller far er på krisecenter.
Klamydia bliver fortsat mere udbredt blandt danske unge. Med over 35.000 tilfælde i 2022 slog de 15-29-årige atter egen rekord i klamydiasmitte. Selvom lidt flere lader sig teste, sakker de unge mænd stadig markant bagud på testraten. Det skaber bekymring om et mørketal.
I 2021 slog de danske unge rekord i klamydiatilfælde. Nu er tallene fra 2022 offentliggjorte og de unge i aldersgruppen 15-29 år slår endnu en gang egen rekord med 35.687 påviste klamydiatilfælde.
Tallene bygger på data, som er indhentet af Statens Serum Institut (SSI) og behandlet af Sex & Samfund i en ny oversigtsrapport.
”Klamydia er den mest udbredte seksuelt overførte infektionssygdom i Danmark, og overvågning af antallet af påviste klamydiatilfælde er væsentlig for vejen til forebyggelse, og derfor indsamler Statens Serum Institut hvert år disse vigtige data,” siger Steen Hoffmann, overlæge, Bakterier, Parasitter og Svampe, Statens Serum Institut.
– Det er en farlig tendens, at klamydiasmitten konstant stiger. Klamydia er en alvorlig og smitsom sexsygdom, hvis den ikke behandles. Sex er dejligst, hvis man ikke bliver syg, og vi er som samfund nødt til at nå de unge med budskabet om at bruge kondom. Men vi har også brug for, at særligt de unge mænd lader sig teste mere. Der er alt for få, der lader sig teste, og derfor er mørketallet nok højere, siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.
Med en samlet testrate på 16 procent blandt landets 15-29-årige i 2022 er der sket en stigning på 1 procentpoint sammenlignet med året før. I alle regioner er kvindernes testrate langt over dobbelt så høj som mændenes.
I forhold til forebyggelse forbliver kondom den eneste præventionsform, som beskytter mod sexsygdomme overført via penetrationssex.
– Vi har et fælles ansvar for at knække klamydiakurven. For at knække kurven, skal flere beskytte sig med kondom, lade sig teste og behandles. Men vi kan se, at særligt unge mænd ikke lader sig teste. Måske fordi de tror, at det altid er testning via penis, som mange tænker er ubehageligt. Men testning kan for mænd lige så godt blot være en urinprøve. Derudover antager vi, at mange ikke kender konsekvenserne af ubehandlet klamydia, men i yderste konsekvens kan man blive infertil – og det gælder både mænd og kvinder, siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.
Stigninger i en lang række kommuner
I forlængelse af den nye rapport har Sex & Samfund lavet virtuelle Danmarkskort, hvor man kan se, hvilke kommuner og regioner, der har flest klamydiatilfælde per 1.000 unge i alderen 15-29 år i 2022.
Med en generel stigning i alle regioner står det værst til i Region Nordjylland.
På kommunalt plan har Aalborg for andet år i træk konstateret flest klamydiatilfælde i Danmark – efterfulgt af Syddjurs, Esbjerg og Holstebro.
Indtil videre er det kun ni kommuner, der i samarbejde med Sex & Samfund tilbyder unge gratis hjemmeprøvetagningstest for både klamydia og gonorré. Det foregår således, at kommunens unge kan bestille hjemmetest på www.klamydiahjemmetest.dk og modtage svar på sms eller e-mail.
– Det er vigtigt, at de unge føler sig trygge og har fleksibilitet til at vælge det testtilbud, der passer bedst til dem. Nogle foretrækker egen læge eller en supplerende testklinik. Andre foretrækker en hjemmetest. Vi håber, at endnu flere kommuner vil brede deres palet af testmuligheder ud og dermed styrke forebyggelse og behandling af sexsygdomme, siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.
Fakta: Flest klamydiatilfælde per 1.000 unge i alderen 15-29 år i 2022
I 2022 var det Aalborg, der havde konstateret flest klamydiatilfælde per 1.000 unge i alderen 15-29 år med 41,9 tilfælde (Året før var det også Aalborg med 36,9).
I Region Hovedstaden var det Frederiksberg (36,4), Gentofte (35,1) og Herlev (34,8).
I Region Sjælland var det Næstved (34,5), Solrød (32,3) og Roskilde (31,5).
I Region Syddanmark var det Esbjerg (40,7), Fredericia (36,1) og Kolding (35,3).
I Region Midtjylland var det Syddjurs (40,8), Holstebro (38,9) og Aarhus (38,6).
I Region Nordjylland var det Aalborg (41,9), Jammerbugt (33,4) og Hjørring (30,8).
Fakta: Hjemmetest
Sex & Samfund tilbyder en gratis og sikker klamydiahjemmetest til unge i følgende kommuner: Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Hillerød Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Kolding Kommune, Københavns Kommune, Ballerup Kommune og Lolland Kommune.
Kommunerne kan læse mere om samarbejdet med Sex & Samfund på www.sexogsamfund.dk/klamydiatest.
Fakta: Klamydia
Klamydia er den mest udbredte sexsygdom i Danmark.
Klamydia er infektion i urinrøret, livmoderhalsen eller endetarmen. Symptomerne kan være udflåd eller svie, når man tisser, men klamydia optræder ofte uden symptomer.
Ubehandlet klamydia kan medføre nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen, kroniske underlivssmerter hos kvinder og betændelse i bitestikler blandt mænd.
Klamydia er let at behandle. Det sker med antibiotika.
Den Europæiske Union har efterhånden mange år på bagen. Siden dens oprettelse er der sket en stor udvikling, udvidelse og indflydelse. Når det kommer til danskerne og EU, så er der ikke de store udsving i tilgangen – men internt i EU, særligt, når det kommer til at lukke nye ind i klubben, har der været en stor udvikling over tid, forklarer professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Derek Beach.
Der er krig i Europa, vi har været gennem en pandemi og før den en stor finanskrise. Kriserne har stået i kø i verden og i Europa. Det har rykket EU tættere sammen på mange måder, men når det kommer til danskernes opbakning, er der ikke den store udvikling, forklarer Derek Beach. Men med det sagt, så er det ikke fordi danskerne ikke tror på EU’s muligheder. Den seneste rapport fra Eurobarometer om danskernes holdning til EU viser, at danskerne er skeptiske overfor mere EU. Omvendt viser samme rapport, at langt størstedelen af danskerne mener, at Danmark er bedre stillet indenfor EU-samarbejdet end udenfor.
Derek Beach. Foto: Privat
– Jeg tænker ikke, at der er sket det vilde, svarer Derek Beach, adspurgt om hvordan han ser udviklingen i danskernes holdning til EU – særligt set i lyset af det flertal, der var for at afskaffe forsvarsforbeholdet.
– Vi havde selvfølgelig en afstemning om forsvarsforbeholdet. Spørgsmålet er så, hvor meget det er en ændring i EU-holdninger eller hvor meget det handler om den særlige situation? Sådan umiddelbart var det, vi skulle stemme om et mellemstatsligt samarbejde, der egentlig ikke betyder ret meget. Det er ikke noget der, for EU-kritikerne, betyder det store. Det er ikke en ret stor ændring, forklarer Derek Beach og fortsætter:
– Vi har før haft afstemninger, der blev et nej. Der er for eksempel ikke noget, der tyder på, at danskerne er vilde med at melde sig under Euroen. Der er heller ikke meget, der tyder på at melde sig ind i nye overstatslige konstellationer. Jeg tror eksempelvis ikke, at retsforbeholdet ville give et ja.
Det er lidt som at spise en rigtig god middag. Man er glad og tilfreds med det man fik, men nu er man mæt. Det smagte godt, men man vil ikke nødvendigvis spise mere
Derek Beach, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet
Derek Beach peger på, at der er flere grunde til at danskerne er skeptiske omkring EU – og i særdeleshed en styrkelse af EU. Han advarer imod at lave entydige konklusioner, men der er dog en fællesmængde, der gør sig gældende for mange.
– Man skal passe på med at sige noget generelt, for de enkelte kan have forskellige bevæggrunde. Men det vi ved er, at der er både en afstands-faktor og at Danmark ikke fylder ret meget i det store billede. Det er særligt tyskerne og franskmændene. Men på sin vis, og i modsætning til de sydeuropæiske lande, så kan vi godt lide, at vi har mulighed for at bestemme på særligt borgernære områder. Vi har meget stor tillid til Folketinget. Selv efter COVID-krisen, forklarer David Beach og fortsætter:
– Vi er et ret homogent land og danskerne har en slags stille nationalisme. Vi er ikke så meget på ’God bless USA’ og sådan. Vi skriger ikke, at Danmark er det bedste land i verden. Men der er noget ’hjemme bedst’ i forståelsen – en opfattelse, som danskerne har i høj grad. Det gør, at EU kan repræsentere uønskede kulturelle ting.
I Taulov dannede Elbohallen rammerne for valget. Foto: AVISEN
Der er forskel på folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet
Det, der for nogen, kan føles som en tæt sammenhæng er i virkeligheden to forskellige ting. Derek Beach fortæller, at forskningen peger på, at der er stor forskel på danskernes tilgang til folkeafstemninger og deres tilgang til Europa-Parlamentsvalget.
– Man skal skelne mellem folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, slår Derek Beach fast og forklarer:
– For folkeafstemninger er en direkte afstemning om mere eller mindre EU. Ved valg til Europa-Parlamentet er det slet ikke det vi stemmer om. Det handler mere om hvilken type af lovgivning, vi vil have ud af EU-samarbejdet. Der, hvor der kan være en sammenhæng er, at nogle af de kritiske danskere stemmer på kritiske partier, i håbet om at de kaster grus i maskineriet. Men vi har også set, at mange tager stilling til hvilken retning, man så gerne vil have EU til at bevæge sig i, nu når vi er medlem af EU.
– Det har vi set tidligere, hvor de grønne partier i lande som Danmark og Tyskland klarer sig rigtig godt, fordi folk stemte på baggrund af politiske holdninger og ikke for eller imod EU. Du kan godt stemme nej, men samtidig synes, at når det er her, så stemmer man på et parti der er kritisk, men alligevel melder sig ind i kampen. Man skal huske, at selv socialdemokraterne har et skeptisk bagland. Det kan godt være, at der er en del socialdemokrater der har stemt nej, men der alligevel stemmer på Socialdemokratiet, fordi de gerne vil sætte den retning. De er ikke bannerfører for mere EU. Det er ikke sådan, at der fordi vi fik et ja pludselig er helt vildt mange, der melder sig ind i EU-dagsordenen og stemmer på de EU-begejstrede partier, fortsætter han.
Én udvikling er mere afgørende end nogen andre
Det kan være en svær opgave at stille en forsker spørgsmålet om hvilke tre ting, der har betydet mest for EU’s udvikling. Typisk fordi der er rigtig mange faktorer, der har bragt et fællesskab som EU til der, hvor det er i dag. Men når man spørger Derek Beach, så kommer svaret prompte:
– Euro, euro, euro, sagde Derek Beach uden at tøve, men efterfulgt af et grin. For selvfølgelig er der mange faktorer der er vigtige for EU’s udvikling, forklarer han, men der er bare ikke mange ting, der har haft lige så stor betydning som det økonomiske samarbejde.
– Et, det handler meget om, at økonomien har vokset sig sammen. Også på en måde der rent økonomisk gør, at landene ikke har interesse i at nogen melder sig ud. Det er den økonomiske integration der har muliggjort EU som vi kender det, siger Derek Beach og fortsætter:
– Det har selvfølgelig en selvforstærkende effekt. Så har det også medført, at vi har fået flere spill-over-logikker, hvor vi får positive effekter af hinanden. Når vi har et marked, giver det også god mening med fælles mønt, også selvom danskerne ikke er meget for det. EU har faciliteret en tættere økonomisk integration. Dengang EU blev skabt og den økonomiske integration og det indre marked har betydet en kæmpe rolle for, at vi har det EU som vi kender i dag.
Selvom Derek Beach peger på den økonomiske integration som værende den mest afgørende faktor, så peger han også på en anden central udvikling: Statsledernes rolle i EU. EU-systemet er delt op med Europa-Parlamentet, som den direkte folkevalgte institution, EU-kommissionen der mest af alt kan ses som EU’s regering, ministerrådet, hvor landene er repræsenteret i lovgivningsprocessen, og så Det Europæiske Råd, hvor alle medlemslandenes statsledere sidder, og som giver den overordnede politiske retning for samarbejdet. Derek Beach peger på, at sidstnævntes rolle er blevet meget større de seneste år.
– Efter at EU har fået de her kriser de sidste 10-15 år, har man for alvor skabt et forum, hvor statslederne er dem, der når det virkelig gælder, driver taktstokken. Men der er de også dybt afhængige af EU-institutionerne og embedsmændene til at oversætte deres ideer til konkrete forslag, forklarer Derek Beach.
Foto: AVISEN
– Man har grundet krisen og behovet for nye løsninger gjort, at statslederne er langt vigtigere end de var før krisen den kom og før man gav Det Europæiske Råd den funktion det har nu. Det har ændret karakteren af EU-samarbejdet. På sin vis har man generalister (det vil sige statslederne) der kan se, at EU kan bruges til at løses problemer – og så uddelegerer de til embedsmændene i EU at lave forslagene. Det har været en stor ændring i måden, EU fungerer på, men har også muliggjort at statslederne, det højeste politiske niveau, kan bruge EU som et redskab til at løse nogle af de helt store udfordringer vi står overfor, fortsætter han.
– Det er noget jeg selv har forsket i og man må sige, at det har ændret sig meget. Det er et andet EU, vi taler om i dag. På sin vis langt mere problemløsende. Men selvfølgelig skal der være politisk vilje på højeste niveau. Når der er vilje, bliver der lavet en vej. Før kriserne var der ikke en måde at lave her vej på, siger Derek Beach.
Demokratisk legitimitet eller illegitimitet?
EU har i mange år fået skyld for at lide af et demokratisk underskud, hvor der ikke var folkevalgte til at kontrollere magthaverne på vegne af borgerne. Europa-Parlamentet er et bud på en demokratisk vogter – og man kunne måske tænke, at de folkevalgte statsledere i Det Europæiske Råd ville bidrage til en større legitimitet. De er jo trods alt alle sammen valgt i deres respektive hjemlande. Men for Derek Beach er det lige omvendt.
– Jeg vil sige, at det svækker den demokratiske legitimitet. Her har man generelt en effektivitet vs. Legitimitet. Skulle EU have mere legitimitet, så ville vi få et mere parlamentarisk EU, hvor Europa-Parlamentsvalget virkelig betyder noget og at det er dem, der laver en regering. Det er lidt det de har forsøgt, men ikke er lykkedes med, siger Derek Beach og fortsætter:
– Ja, statslederne er valgt. Men de er ikke nede i detaljerne. Så man får en legitimering på det allerhøjeste niveau. Men ved vi overhovedet, hvad Mette Frederiksen laver i Det Europæiske Råd? Nej, for de er hemmelige. Det er kun hende der ved, hvad der foregår. Mange lande har slet ikke et Europa-Udvalg. Så i princippet kan du få nogen der går ind og siger noget, der går imod et mandat hjemmefra. Der er ingen eller meget lidt kontrol. Man får en legitimitet ved at forsøge at hjælpe, men selve løsningen, fordi de ikke selv kan løse det, er hjælp fra eksperter og embedsmænd – uden en proces der ligner noget parlamentarisk med udvalg og folkevalgte der kan hamle op med eksperter fordi de specialiserer sig.
Ungarn har gjort det svært for nye lande at komme med
Der er ingen tvivl om, at en række lande gerne vil være med i EU-fællesskabet. Der er heller ingen tvivl om, at det også er ønsket for EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen. Men det bliver ikke noget let opgave, spår Derek Beach. Der er lande, der har vist sig ikke at være klar før de kom med – og det har gjort det svært for nye lande at komme med.
– Et land som Ungarn påvirker selvfølgelig negativt. Man har lært meget af det, der er foregået i både Polen og Ungarn. Det har gjort, at en kommende udvidelse er stort set umulig, sår Derek Beach fast.
– Vi har en lang tradition for at modtage lande, der slet ikke er klar. Bare tag dengang Grækenland kom med. Læren af dengang var ”aldrig mere Grækenland”. Kravene blev skruet op. Det til trods gav det stadigvæk store udfordringer. De nordiske lande var mere en no-brainer med fine økonomier og gode demokratier og retsinstanser, men 2004-udvidelsen var langt sværere. Og det blev endnu sværere efter det, forklarer han og fortsætter:
– Og selv der, så er man måske ikke gået nok til den. Og nu har vi set, at det Polen og Ungarn har vist er, at når man først er kommet ind, så kan man gøre, hvad man vil. Ungarn levede virkelig op til de krav, der var sat, de var næsten et mønsterland. Men de har nu valgt en helt anden vej. Men når du er med i klubben, så er det rigtig svært at gøre noget.
Mange har ytret ønske om, at Ukraine skal lukkes ind i EU-folden. Dog har der også siden den første optimisme været klare beskeder om, at de selvfølgelig skal leve op til de nødvendige krav. Og det kræver store reformer – også for Ukraine, forklarer Derek Beach.
– Jeg tror godt nok, det er svært. Domstolene, for at et eksempel, skal godt nok være uafhængige og leve op til de bedste retsstatsprincipper. Det kommer nok til at kræve forfatningsændringer og så videre. Jeg tænker, at det kan godt være, at man starter en proces, men jeg tror ikke på en udvidelse i den næste generation. Det er blandt andet på grund af Ungarn, at nu vil man være ekstra påpasselig. Særligt med et land på størrelse med Ukraine, siger Derek Beach og fortsætter:
– Man har ikke officielt åbnet forhandlinger med Ukraine, men man har sendt det signal. Så er spørgsmålet, om de er villige til at gennemføre de store reformer, det kræver. Måske tænker de, at det er så langt ude i fremtiden, at det ikke bliver i deres regeringsperiode, og så mister de måske modet på at lave de store ændringer. Det har vi blandt andet set med Tyrkiet. Så begynder de at lave andet politik i stedet.
Er det rimeligt eller ej? Det er et svært spørgsmål, særligt i en tid, hvor det meste af Europa står bag Ukraine og vil gøre, hvad der er nødvendigt for at hjælpe dem.
– Om det er rimeligt, kommer an på, hvad man forestiller sig med EU. Men jeg vil sige, at det er rimeligt. Hvorfor betyder det her noget? Hvorfor er vi interesserede i om Polen og Ungarn har tvivlsomme domstole? Fordi vi har set lederen i Ungarn have en kreds af venner, der har magtfulde økonomiske positioner i landet. Hvorfor er de venner med ham og støtter ham? Fordi han kan finansiere projekter til dem gennem EU, hvor de måske ikke skal overholde alle regler. Det er ret korrupt, forklarer Derek Beach og fortsætter:
– Når man ikke har ordentlige domstole, er der ikke noget at komme efter. Der er ingen steder at gå hen, hvis man synes, det er korrupt og man vil straffe folk. Der er ingen til at holde øje med, hvordan det foregår. Kommissionen forsøger, men det har begrænsede muligheder for det. Så ja, hvis pengene ikke skal misbruges til noget andet af sådan nogle som Orban og hans lakajer, så er man nødt til at have ordentlige krav. Det er både korruption, men også deres demokratiske stabilitet.
– Når samarbejdet er så forpligtende, så er vi nødt til at kunne stille krav, lyder det afsluttende fra Derek Beach.
