Jesper Fisker - administrerende direktør Kræftens Bekæmpelse
I anledningen af hans 60 års fødselsdag.
Den kommende Kræftplan V har fokus på det samlede patientforløb, viser kommissoriet, og det roser adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
Kommissoriet for det faglige oplæg til Kræftplan V er nu klar, og Kræftens Bekæmpelse kan konstatere, at mange af foreningens forslag bliver en del af arbejdet, som skal munde ud i den endelige Kræftplan V.
– Jeg er glad og optimistisk for den kurs, der er sat for den nye kræftplan. Det er i høj grad patienternes kræftplan, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
– Kræft er fortsat den sygdom, flest i Danmark dør af. Et stigende antal vil få sygdommen fremover og grundet bedre behandling vil flere overleve. Derfor er det så vigtigt, at det med den kommende kræftplan sikres, at færre fremover får kræft, at flere overlever kræft – og at flere får et godt liv efter og med kræft.
Kommissoriet følger tre spor, hvor man kigger på tværs af hele patientforløbet, kapacitet og nye digitale løsninger – f.eks. AI.
Jesper Fisker hæfter sig ved flere nedslagspunkter i kommissoriet. Han er især glad for, at indsatsen mod senfølger er et vigtigt element:
– Tusinder og atter tusinder af kræftoverlevere slås med senfølger, der kan være invaliderende, give angst, nedsat livskvalitet og give udfordringer på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at der kommer en bedre indsats mod senfølger efter kræft, understreger han.
Det samme gælder for arbejdet med at mindske social og geografisk ulighed. Hvis det skal lykkes, er der ingen tvivl om, at der skal gøres op med, at alle patienter skal have det samme.
– Der vil være behov for, at patienter tilbydes noget forskelligt for at blive behandlet ens, fordi der er social ulighed i hele kræftforløbet. En måde at sikre mere lighed er gennem mere systematisk inddragelse af patienter og pårørende, fortæller direktøren, der samtidig er glad for, at lungekræftscreening bliver en realitet.
Han er forvisset om, at sundhedsvæsenet med den nye kræftplan er bedre rustet til at tænke i nye veje og løsninger i forhold til de kapacitetsudfordringer, der er på såvel kræftområdet som i det øvrige sundhedsvæsen.
– Vi glæder os til at deltage konstruktivt i arbejdet med at udvikle Kræftplan V sammen med regioner, kommuner og fagfolk, siger Jesper Fisker.
Sundheden i befolkningen bliver næppe bedre med den nye forebyggelsesplan mod børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol, vurderer Kræftens Bekæmpelse.
Højere priser på cigaretter er isoleret set det mest effektive virkemiddel til at undgå, at børn og unge begynder at ryge. Derfor er Kræftens Bekæmpelse forundret over, at et markant prishop på tobak ikke er en del af den nye aftale om forebyggelse målrettet børn og unge, som regeringen netop har indgået med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.
– Jeg må helt ærligt sige, at jeg er skuffet. Man har fravalgt det mest effektive værktøj, når det handler om at få nedbragt antallet af børn og unge, der begynder på den livsfarlige vane, det er at ryge, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
Befolkningen ønsker prishop Hvert år dør op mod 16.000 mennesker i Danmark af rygerelaterede lidelser. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at en pakke cigaretter koster over 100 kroner. Det vil gøre det sværere for børn og unge at begynde at ryge, og det vil motivere voksne rygere til at holde op.
Og befolkningen er enig. Ifølge en meningsmåling fra Epinion i juni mener 62 pct., at en pakke cigaretter bør koste 100 kr. Men en sådan prisstigning er tilsyneladende for ambitiøs for aftalepartierne, der har hældt den ned ad brættet med henvisning til, at det bliver for dyrt for statskassen.
– Det er en forkert beslutning at prioritere kortsigtede hensyn til statskassen over folkesundheden og fortsat gøre sig afhængig af tobaksindtægter, siger Jesper Fisker.
– Resultatet skuffer i forhold til de politiske udmeldinger, som især de tre regeringspartier tidligere er kommet med hver for sig, siger Jesper Fisker om aftalen.
Han ser dog nogle positive elementer i aftalen: Prisen på nikotinprodukter stiger, kontrollen med salg af alkohol, nikotin og tobak til mindreårige øges, og der er sat penge af til at hjælp dem, der er blevet afhængige og vil stoppe med at ryge eller bruge nikotin.
Europamestre i druk På alkoholfronten har partierne aftalt, at unge fremover skal være fyldt 18 år, for at købe drikkevarer med en alkoholprocent på 6 eller mere. Jesper Fisker er forundret over, at partierne har valgt at se bort fra Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at unge under 18 slet ikke bør drikke alkohol.
– Alkohol øger risikoen for en lang række sygdomme, herunder kræft. Alkoholvaner grundlægges i ungdommen, og danske børn og unge har europarekord i druk. Det kommer der næppe til at blive ændret på nu. Tværtimod sender man et signal om, at unge trygt kan fortsætte med at drikke løs, så længe de holder sig til øl og alkoholsodavand, siger Jesper Fisker.
Regeringen lancerer i dag deres forebyggelsesplan med det formål at få flere og bedre muligheder for at sætte effektivt ind overfor børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol.
Særligt i forhold alkoholforbruget ønsker regeringen fremover:
– At unge 16-17-årige kun kan købe almindelige øl (med en alkoholvolumenprocent under 6 pct) i butikkerne. – At der ikke skal sælges alkohol til personer under 18 år mellem kl. 22:00 og 08:00 i de såkaldte nattelivszoner. – At skabe bedre rammer for øget kontrol med aldersgrænserne for salg af alkohol. – Aftalens effekt er tvivlsom
Forskningsprofessor fra ROCKWOOL Fonden, Jeanette Østergaard, tvivler dog på, at aftalen vil have den store effekt i forhold til de helt unge:
– Det er tvivlsomt, om regeringens begrænsninger på salg af alkohol reelt vil reducere alkoholforbruget hos den gruppe, vi bør have fokus på, nemlig de 15-17-årige. Vi har allerede en 16-års lovgivning for salg af alkohol i butikkerne, som kun virker i begrænset omfang. Og fra vores undersøgelser ved vi, at de unge oftest drikker alkohol hjemme eller til privatfester, hvorfor initiativet med nattelivszoner heller ikke vil have den store effekt, udtaler forskningsprofessor Jeanette Østergaard fra ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed og tilføjer:
– Skal regeringens initiativer have effekt, skal det være fordi, at regeringens begrænsning af de unges alkoholadgang til stærkere alkoholprodukter skubber til en generel holdningsændring i samfundet – ikke mindst blandt forældrene, som skal indstille sig på, at unge i dag ikke skal drikke på samme måde, som da de selv var unge tilbage i 90’erne.
Forældrene er nøglen til at ændre drukkulturen
– Så længe alkohol er tilgængelig for unge under 18 år, bliver det vanskeligt at rykke meget ved de helt unges høje forbrug. Fra forskningen ved vi, at de unges drukvaner hænger tæt sammen med, hvad deres forældre synes og gør. Og kigger man mod dem, så flyder alkoholen jo også her. Fra vores tidligere undersøgelser ved vi også, at unge i høj grad får alkohol fra deres forældre og især ældre venner, og søskende. Familien – og særligt forældrene – er en vigtig nøgle til at ændre drukkulturen, udtaler forskningsprofessor Jeanette Østergaard fra ROCKWOOL Fondens Interventionsenheden.
Der er sket fremskridt
– I løbet af de sidste 25 år er vi lykkedes med at reduceret andelen af unge, som drikker fuldskabsorienteret, væsentligt. Fra den Europæiske Rusmiddelundersøgelse ved vi, at andelen af 15-16-årige danske unge, som drak fem eller flere genstande ved samme lejlighed (binge-drikning) faldt fra 72 % i 1999 til 57 % i 2015. Unge i 90’erne drak sig altså meget mere fulde end unge gør i dag, udtaler forskningsprofessor Jeanette Østergaard fra ROCKWOOL Fondens Interventionsenheden.
Frihedsmuseet fik i dag overdraget en urne fra kz-lejren Neuengamme, som måske har indeholdt knoglerester fra den danske modstandsmand Preben Holger Larsen. Knogleresterne blev begravet i Mindelunden sidste år, og nu kommer urnen altså på museum.
Frihedsmuseet modtog i dag en urne, som gemmer på en helt særlig og mystisk historie.
I 70 år stod urnen på et museum i London med Preben Holger Larsens navn samt fødsels- og dødsdato på låget – og på museet var også de knoglerester, der havde været i urnen.
Preben Holger Larsen døde i 1944 i den tyske koncentrationslejr Neuengamme og blev efterfølgende brændt i lejrens krematorium. Da briterne befriede lejren i 1945, tog en britisk militærlæge af uvisse årsager urnen med Preben Holger Larsens navn på med sig hjem – siden kom urnen på et museum i London.
Her stod den indtil 2022, hvor den kom til Danmark, og knogleresterne blev den 29. august begravet i Mindelunden i Hellerup – her ligger 136 modstandspersoner begravet. En retsmedicinsk undersøgelse udført af det engelske museum fastslog, at de jordiske rester stammede fra en mand i alderen 40-50 år. Preben Holger Larsen blev 26 år, men selvom der var uoverensstemmelse med den retsmedicinske undersøgelse, valgte man efter familiens ønske at begrave de jordiske rester i Mindelunden, i KZ-gravlunden, hvor andre KZ-ofre blev begravet i 1947.
Urnen fra Neuengamme var dog i så dårlig stand, at knogleresterne blev begravet i en anden urne. Og det er altså den originale urne, der i dag er ankommet til Frihedsmuseet.
– Vi er meget glade for at kunne tilføje urnen til museets samlinger. Ligesom Frihedsmuseet fortæller den nemlig en helt særlig historie om de danskere, der traf valget om at gå til modstand mod Hitlers Nazityskland. Preben Holger Larsen endte med at betale den ultimative pris for det, han troede på. Hvad der får et menneske til at tilsidesætte sig selv for et højere formål er lige så relevant i dag som dengang, siger museumschef David Høyer.
Det er Mindelunden, der har valgt at overdrage urnen til Frihedsmuseet.
– At få afleveret urnen til Frihedsmuseet er meget afgørende for vores fælles historie, da vi sikrer, at historien om urnen og Preben Holger Larsens skæbne bevares til eftertiden. Urnen fortæller en usædvanlig historie om en meget lang rejse tilbage til Danmark. Urnen er et stærkt bevis på de menneskelige tab, som modstandspersonerne gav i kampen for et frit og demokratisk Danmark, siger daglig leder Anna Wagn, der i dag overdrog urnen.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen.
Årets største shoppingdag, Black Friday, nærmer sig, men danskernes forbrugsmønstre ser ud til at være under forandring. Prognoser viser en nedgang i forbruget på 20-25% sammenlignet med sidste år. Samtidig oplever digitale ønskelister fortsat stigende popularitet. Hvordan påvirker det årets julehandel?
Ifølge Dansk Erhverv forventes forbruget på Black Friday i år at falde med 20-25% sammenlignet med 2022. Danskeres øgede økonomiske bevidsthed har skabt plads til nye digitale platforme som f.eks. ønskeliste appen Cupio, der lokker med gennemsnitlige besparelser på 20%. Årets største shoppingdag, Black Friday, nærmer sig, og Danmark forbereder sig på endnu en forbrugsfest. Dog viser de seneste prognoser, at danskerne er blevet væsentligt mere mådeholdende, når det kommer til deres økonomi. Dansk Erhverv estimerer, at danskerne i år vil bruge omkring 3,4 mia. kr. på Black Friday, hvilket er en nedgang på 20-25% i forhold til 2022. En stærk indikation på, at danskernes forbrugsvaner er under forandring. Det rejser naturligt også spørgsmål om, hvordan julehandlen vil forme sig i år.
Julehandel i skyggen af forbrugsnedgang
Black Friday er ikke kun en dag med vilde tilbud, det er for mange også startskuddet til årets julehandel. Traditionen tro køber mange årets første julegaver på denne dag, og i jagten på den perfekte gave har digitale ønskelister for længst erstattet papir og blyant. Især Ønskeskyen har i de seneste år stået stærkt som danskernes foretrukne digitale ønskeliste med over 2 millioner brugere alene i Danmark (kilde: Ønskeskyen). Den digitale platform har ikke kun gjort det lettere for folk at udveksle ønsker, men sikrer også, at gaverne rammer plet, hver gang.
De skiftende forbrugsmønstre har dog også skabt grobund for nye spillere. En af disse spillere er den danskudviklede ønskeliste app Cupio, der med en ny funktion adskiller sig fra konkurrenterne.
Barndomsvennerne Frederik Olesen (tv.) og Christian Hartvig (th.) står bag den nye ønskeliste app Cupio, der allerede er blevet hentet af tusindvis af danskere. Dæmpet forbrug blev inspiration til ny dansk ønskeliste app
Cupio, der er udviklet af barndomsvennerne 29-årige Frederik Olesen og 32-årige Christian Hartvig, har på rekordtid tiltrukket tusindvis af danske brugere. Det unikke ved Cupio er dens automatiske prissammenligning på over 2,5 millioner produkter, hvilket ifølge egne tal fra Cupio resulterer i en gennemsnitlig besparelse på 20% per ønske. En besparelse, der ofte omsættes til større gaver, til glæde for både giver og modtager.
Hvor andre digitale ønskelister dog har fokus på særlige lejligheder, tager Cupio skridtet videre. Christian Hartvig, medstifter af Cupio, udtaler:
– Da vi lancerede Cupio sidste år under en periode med rekordhøj inflation og dæmpet forbrug, ønskede vi at skabe mere end bare en traditionel ønskeliste app. Vores prissammenligningsfunktion virker året rundt, hvilket gør Cupio velegnet til både særlige lejligheder som jul, fødselsdag og bryllup, men i lige så høj grad også til alt det, vi går og ønsker os i dagligdagen.
At Cupio er en seriøs spiller, understreges gennem samarbejdet med store internationale brands som Nike, Sephora og Samsung. Med Cupio-appen har de to unge iværksættere skabt en platform, hvor brugerne ikke kun kan spare penge ved direkte køb, men også ved at optjene point, der kan veksles til eksklusive rabatkoder.
Black Friday er blevet en indikator for dansk økonomi
Traditionelt set har Black Friday været synonymt med tilbudsjagt og rekordstore salgstal, men årets Black Friday tegner på mange måder til at blive anderledes end tidligere år. Dagen er blevet en indikator for, hvordan danskernes indkøbsvaner udvikler sig. Ønskeliste apps som Ønskeskyen og Cupio giver forbrugerne mulighed for at navigere i dette forandrede landskab og skabe en mere bevidst og målrettet julehandel.
Med en stigende bevidsthed om forbrugernes rolle i samfundet er det tydeligt, at danskerne nu i højere grad handler med både omhu og omtanke – selv når det kommer til årets største shoppingbegivenhed.
Naturpark Lillebælt modtager 29,3 millioner kroner. Midlerne vil blive brugt til at udvikle Museumsgaarden Kringsminde nær Fredericia og Skamlingsbanken-området i Kolding Kommune, herunder et udsigtstårn i træerne og en tidevandsbro ved Binderup Strand.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter fire turismeprojekter på tværs af landet, som er en af bestyrelsens signaturindsatser med stor betydning for vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Projekterne skal via ny og forbedret fysisk infrastruktur tiltrække nye private investeringer, heriblandt de ovenstående.
Den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme peger på, at der er et investeringsefterslæb i dansk turisme, særligt uden for de store byer. Med i alt ca. 110 mio. kr. støtter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fire projekter, – der med en markant investering i turismeinfrastruktur og områdefornyelse skal bidrage til at tiltrække nye private investeringer.
Erhvervsminister, Morten Bødskov. Foto: AVISEN
– Turisme er en dansk succeshistorie, og den skal vi bygge videre på. Derfor har vi brug for flere investeringer i dansk turisme, særligt uden for de store byer. Vi skal have virksomheder og ildsjæle til at kaste sig ind i arbejdet, og derfor er det vigtigt, at vi med projekterne her hjælper kommunerne med at vise vejen. Det er projekter, der skal være med til både at tiltrække flere feriegæster, og komme lokalområderne til gavn, siger Erhvervsminister Morten Bødskov.
De støttede projekter i Thyborøn, Naturpark Lillebælt, Juelsminde og Nakskov skal eksempelvis etablere faciliteter og anlæg som fx havnebad, maritime legepladser, promenader og rekreative spots, samt kystterrasser, forbindelsesstier, forbedrede adgangsforhold, forbindelser mellem havn og by samt bedre skiltning og kulturformidling. Flere projekter omfatter også klimasikringsinitiativer.
Fælles for de udvalgte projekter er, at de tager afsæt i strategisk planlægning og vil bidrage til både økonomisk og social bæredygtighed. Derigennem forventninger om tiltrækning af nye private investeringer til gavn for lokal beskæftigelse.
– Som noget helt nyt giver Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse tilskud til etablering af infrastruktur, og vi håber med midlerne til de udvalgte projekter for alvor at få sat skub i de private investeringer via fysisk udvikling af lokale turismeområder i hele landet. Turisme er en af bestyrelsens signaturindsatser, og det ligger os stærkt på sinde at kunne bidrage til at fortsætte de seneste års positive udvikling i sektoren, siger Christian Motzfeldt, forperson for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
De mange millioner kommer fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses pulje til udvikling af turismeområder, og det er Naturpark Lillebælt, der har søgt på vegne af de tre kommuner.
Projektet løber fra 2024-2026 og har titlen: ”Investeringer i infrastruktur til flere bæredygtige besøg i Danmarks størstenaturpark”. Der er stor glæde i de tre kommuner over at naturpark-samarbejdet bærer frugt også på turismeområdet.
– Vi arbejder sammen for at skabe en naturpark med en natur i balance, fyldt med gode oplevelser. Udover at vi laver projekter som fx stenrev i havet, så skal vi også have flere ud og opleve vores hav og kyst. Så får flere et forhold til vores natur, viden til at passe på den og vi øger vores turismepotentiale. Med dette projekt kan vi forbedre nogle af de største hotspots, altså steder hvor vi gerne vil have folk hen, så vi kan give vores besøgende gode faciliteter og en god oplevelse, siger Jacob Bjørnskov Nielsen, formand for Naturpark Lillebælts forretningsudvalg, Middelfart Kommune.
– Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. I Naturparken er der mulighed for enestående natur- og kulturoplevelser, et aktivt friluftsliv og outdooroplevelser. Det er der en stigende efterspørgsel på fra vores borgere og fra besøgende, og potentialet for endnu flere spændende oplevelser er til stede. Hvis det skal indfries, kræver det, at der bliver etableret nye stier, nye spændende faciliterer som f.eks. på Skamlingsbanken, hvor de nye tiltag kommer til at binde Skamlingsbanken og Lillebælt sammen. Det får vi nu hjælp til, og det er jeg rigtig glad for, fortæller Jørn Chemnitz, repræsentant fra Kolding Kommune i naturparkens forretningsudvalg.
Skamlingsbanken
– Dette projekt skal ses som en afgørende trædesten i realiseringen af Naturpark Lillebælts naturparkplan og strategi for 2023-2027, hvor formidling og forbedring af natur og kultur kobles tæt sammen med lokal turisme- og erhvervsudvikling. Projektet indgår som en væsentlig løftestang for at kunne tilbyde lokale borgere og turister faciliteter og aktiviteter, der lever op til de kvalitetskrav og standarder, som der i dag bliver krævet. Samtidig håber vi, at investeringerne skal bringe naturparkens turismeinfrastruktur op på et niveau, der tiltrækker yderligere private investeringer til området fx udbygning af campingpladser eller hoteller – både på kort og lang sigt, lyder det fra John Nyborg, repræsentant fra Fredericia Kommune i naturparkens forretningsudvalg.
– Jeg blev simpelthen så glad, da jeg fik nyheden! Allerede nu er Naturpark Lillebælt med til at løfte området, og denne investering er en enorm gevinst, da den både kan løfte eksisterende projekter, men også kan have en effekt for andre aktører i destinationen. Det forstærker vores generelle tilbud til danske og udenlandske gæster. Det støtter op om den overordnede udvikling, vi ser overalt i turismeerhvervet i Destination Trekantområdet, siger han og uddyber: – Med sine stedbundne kvaliteter, bæredygtige profil og centrale placering i Danmark har Naturpark Lillebælt potentiale til at blive et konkurrencedygtigt og attraktivt turismeprodukt, en ”reason-to-go”, der tiltrækker flere gæster til Trekantområdet og Fyn, fortæller direktør Martin Perregaard-Bitsch fra Destination Trekantområdet, der er med i projektet og har deltaget i ansøgningsprocessen.
Sådan skal tilsagnet på 29,3 mio. kr.fordeles
• 5 mio. kr. til udvikling af Middelfart Marina til et multifunktionelt mødested og et endnu mere attraktivt hotspot i Naturpark Lillebælt
• 5 mio. kr. til Museumsgaarden Kringsminde, der skal gøre stedet til et attraktivt kultur- og naturformidlingscenter
• 5 mio. kr. til Skamlingsbanken, hvor der skal etableres en tidevandsbro “Havplatformen Verdens Ende” og en udkigsplatform “Trætoppen”, så hele Skamlingsbanken bindes sammen med Lillebælt
• 1,9 mio. kr. til flydende formidlingsplatform, som deles mellem de tre kommuner
• 3 mio. kr. til nye faciliteter som opholdssteder, bænke, toiletter fx ved Lillebæltsstien i Middelfart, Løverodde i Kolding og Snoghøjgård Parken i Fredericia
• 1,2 mio. kr. til wayfinding, skilte, formidling
• 1,9 mio. kr. til projektledelse
• 0,1 mio. kr. revision og evaluering
• 6,2 mio. kr. til uforudsete udgifter.
Udover de 29,3 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, så lægger kommunerne og eksterne fondeca. 66 mio. kr. i projektet.
Fakta om indsatsen
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse annoncerede i januar 2023 97 mio. kr. – heraf 62 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og der er modtaget i alt 27 ansøgninger. På sit møde 9. november 2023 har bestyrelsen besluttet at give tilskud for ekstra 13 mio. kr. – dvs. i alt 110 mio. kr. (heraf 72 mio. kr. i EU-midler) til fire lokale turismeområdeprojekter, der skal tiltrække nye investeringer. Tilskuddet til hvert af de fire projekter er mellem 24 og 30 mio. kr.
United Shipping & Trading Company (USTC) udgiver for andet år i træk en bæredygtighedsrapport. Rapporten fokuserer i år på etableringen af standarder på tværs af organisationen, blandt andet politikker målrettet bæredygtige initiativer og ligestilling.
I 2022 offentliggjorde den familieejede shipping- og energikoncern United Shipping & Trading Company (USTC) virksomhedens første bæredygtighedsrapport. Dengang krævede det at etablere en helt ny metodik for rapportering baseret på nye datasæt og retningslinjer. Den nye bæredygtighedsrapport for 2022/2023 udbygger og fremhæver koncernens arbejde med at styrke rammerne for både vækst og ESG på tværs af konglomeratet.
Nødvendigheden af arbejdet med øget intern klarhed over centrale retningslinjer og styring, også kaldet governance, understreges af, at USTC-konglomeratet opererer i flere brancher, der hver især er underlagt hurtige teknologiske fremskridt. Dette gør arbejdet med struktur nødvendigt for at imødekomme nye initiativer på tværs af gruppen rettet mod en fælles og langtidssikret ESG-indsats.
– Vores første bæredygtighedsrapport var på flere måder nyskabende. Derfor har vi i år også målrettet at bygge videre på de standarder og rutiner, som skal ligge til grund for integrationen af vores datterselskaber med den overordnede ESG-ramme. I dette arbejde har det været meget betryggende for os som ejerfamilie at se, at når vi pålægger nye rammer og sætter nye ambitioner for vores virksomheder, påtager hvert datterselskab sig at udnytte disse rammer og implementere initiativer endda ud over forventningerne, siger Mia Østergaard Rechnitzer, medejer og Chief Governance Officer hos USTC.
Med en tilgang, der både inddrager selskabernes behov og forener dem med USTC og ejerfamiliens ambitioner for ESG, er det lykkedes at nå flere milepæle det seneste år, såsom mere lige kønsfordeling i datterselskabernes bestyrelser, politikker om barsel- og seniorinitiativer samt CO2-regnskaber.
Fælles rammer styrker globale initiativer
At bevare selvstændigheden og mandatet hos datterselskaberne, samtidig med at der fra USTC pålægges centrale krav til ESG, har været en høj prioritet for Mia Østergaard Rechnitzer.
– Den måde USTC og vores virksomheder er gået til værks i forbindelse med ESG, viser sig både i vores M&A profil, vores investeringer og vores arbejde med optimering. For eksempel forpligter Bunker Holding Group sig til at investere USD 50 millioner over de næste fem år i nye udviklinger og partnerskaber; og energioptimering af logistikcentrene i Europa hos SDK FREJA har udmøntet sig i en samlet reduktion af energiforbruget på nogle af lagerfaciliteterne, i nogle tilfælde helt op til 50 procent, siger Mia Østergaard Rechnitzer og tilføjer:
– De enkelttiltag vi allerede har opnået, er en stor kilde til stolthed for mig og resten af organisationen; og i tillæg til vores politikker, der sigter mod vores medarbejderes velfærd, udgør det en målbar forskel for vores samlede medarbejdertilfredshed, hvilket også fremgår af vores tilfredshedsundersøgelse, der igen i år viser stærke eNPS- og engagementsscorer, siger Mia Østergaard Rechnitzer.
Synergier på tværs af datterselskaberne har også spillet en vigtig rolle i årets arbejde. Bunker Holding og rederiet Uni-Tankers har i fællesskab gennemført forsøg med alternativt brændstof på Uni-Tankers’ flåde; dette, kombineret med maling, motor- og ruteoptimeringer, har resulteret i emissionssænkninger på mellem 8 og 15 procent per skib. Og på opkøbsniveau har USTC fortsat med opkøbet af en majoritetsandel i Nordic Waste, et jordbehandlingsfirma fokuseret på at rense og genindvinde råmaterialer fra jord og murbrokker.
Kravene fra blandt andet ESRS rapporteringsstandarderne med flere er undervejs. I USTC er disse øgede krav til transparens dog velkomne. Mere data og bedre systemer er nøglen til at opdage og dyrke nye ansvarlige forretningsmuligheder. Et område hvor USTC fortsat har høje ambitioner.
T. Hansen Gruppen har netop vundet en sag i Højesteret om påstået varemærkekrænkelse. Sagsanlægget blev indledt i 2018, og det blev fremført af den amerikanske cykelgigant, Trek Bicycle Cooperation.
Efter seks års juridisk strid har T. Hansen Gruppen A/S, der har 84 butikker i Danmark, netop vundet en sag i Højesteret. Sagen startede tilbage i 2018, hvor amerikanske Trek Bicycle Cooperation lagde sag an mod T. Hansen Gruppen med baggrund i en påstået varemærkekrænkelse relateret til betegnelserne OUTTREK og OUTREK TECHNOLOGY.
Sagen er siden start blev ført af Partner, Advokat(H) Janne Glæsel, Nyborg & Rørdam Advokatfirma P/S i samarbejde med Birgitte Waagepetersen fra et af Danmarks ældste patent- og varemærkebureauer, Budde Schou A/S.
– Vi er naturligvis glade for, at vores klient efter så mange år nu endelig har fået rettens ord for, at de ikke har foretaget den påståede varemærkekrænkelse, siger Birgitte Waagepetersen, der er Trademark Attorney i Budde Schou.
Et indbrud har ramt et hjem i Bøgehaven, Nørre Aaby, også denne mandag. Ligesom i Middelfart blev adgangen opnået via et opbrudt vindue.
Beboerne står over for det kaos, som indbruddet har forårsaget, og har endnu ikke et fuldstændigt overblik over de stjålne genstande.
Fyns Politi arbejder på sagen og beder offentligheden om hjælp til at identificere gerningsmændene. De understreger vigtigheden af at sikre hjemmet og være opmærksom på usædvanlige aktiviteter i nabolaget.
