2.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Torsdagstur med kakao-pitstop: Cykelpiloter og demensramte ruller gennem Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Torsdagstur med kakao-pitstop: Cykelpiloter og demensramte ruller gennem Fredericia

FREDERICIA. Hver torsdag sætter fire cykelpiloter fra Demensfællesskabet Lillebælt sig i sadlen sammen med fire borgere med demens. Ruten er efterhånden fast, og et af de faste stoppesteder er Davidsen i Fredericia, hvor holdet traditionen tro får en kop gratis kakao.

Cykelpilot Mogens Kristensen beskriver turene som en frihed og en glæde. »Det betyder rigtig meget. Det er en fantastisk frihed. En stor glæde for mig. At jeg får noget, og jeg giver noget,« siger han. Holdet kører med rygsække fyldt med kaffe, te, kage og vand. »Det største er jo at komme herud og få kage og så over broen. Så kører vi rundt om dyreparken, og så ud til det gamle sygehus, der er blevet revet ned, om Havnefronten og så Kongebrogården.«

Kakaostoppet hos Davidsen startede med en uformel aftale. »Det var faktisk en tidligere medarbejder,« siger Mogens Kristensen. Aftalen holdt ved, også da kakaoautomaten blev flyttet. »Jeg snakkede med en medarbejder om, det gjorde noget, at vi tog kakao der. Nej, det gjorde det ikke. Senere fik jeg fat i lederen, så det var i orden.«

Hos Davidsen tager man godt imod cykelholdet. Butiksleder Preben Mogensen fortæller, at kakaoen i forvejen er et tilbud til alle kunder. »Det gør vi jo egentlig til alle vores kunder, og vi synes jo bare, det er hyggeligt, at sådan nogle her også har mulighed. Både at der er et dagstilbud til dem i byen, og at vi så kan bakke op om, at de kan fuldende cykelturen med en kop kakao hernede. Det synes vi var fedt,« siger han.

Første gang holdet kom, var der travlhed ved maskinen. »Jeg vidste egentlig ikke, at de havde en aftale med en kollega, som ikke var her mere. Men vi har egentlig bare smilet af det altid, og nu har de så henvendt sig og spurgt, om ikke også det var i orden, og selvfølgelig er det det. Så det vil vi rigtig gerne være en del af,« siger Preben Mogensen.

Stemningen er rolig, når cyklisterne kigger forbi. »De er jo lige så stille. Vi opdager jo ikke altid, når de er inde. De kommer ind for stykker af gangen. Men de er søde og høflige. Det er bare godt,« siger han. For butikken handler gestussen både om gæstfrihed og genkendelighed. »Det betyder rigtig meget. Det betyder både for vores butik, fordi det er jo egentlig det, vi gerne vil være kendt på. Så er der noget socialt i det. Og at det er noget, folk husker. Så kan det være, de tænker på os en anden dag, når de står og mangler et eller andet. Det kunne jo være,« siger Preben Mogensen.

For cykelpiloterne giver stoppet energi til resten af ruten. »Det er en god opladning,« siger Mogens Kristensen. Han fortæller, at torsdagsformatet holder. »Det er hver torsdag, vi gør det,« siger han.

Da Davidsen-automaten blev flyttet, fulgte traditionen med. »Den stod over på håndværkerafdelingen, og efter den blev flyttet herover, drager vi stor glæde og gavn af det,« siger Mogens Kristensen.

På billedet fra dagens tur overrækker Demensfællesskabet Lillebælt en lille gave til butikken som tak for kakaoen. For Preben Mogensen giver den slags opmærksomhed god mening. »Jeg håber da bare, at de husker os, hvis de får noget godt,« siger han.

Cykelturene er en fast del af ugen for holdet, og kakaoen er blevet et fast indslag undervejs. »Det er stort at starte her, og så videre ud at komme,« siger Mogens Kristensen. »Man bliver glad, og så får vi jo fire pakker rygsæk til kaffe og te, kage, vand og alt muligt. Det står linet op til, at vi kan tage på tur.«

Torsdagsturene forener pedalkraft, udsigt og små pauser. Ruten tager dem over broen, rundt om dyreparken, forbi det gamle sygehus, langs havnefronten og forbi Kongebrogården. Ved Davidsen bliver der fyldt krus og tanket op på humøret, før de sidste kilometer rulles i mål. For deltagerne er det en hverdagstradition, der giver både rytme og glæde i ugen. »Det er en rigtig, rigtig god glæde,« siger Mogens Kristensen.

Europæisk datacenter-samarbejde samles i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Europæisk datacenter-samarbejde samles i Fredericia

BUSINESS. Fredericia Maskinmesterskole har i denne uge været vært for et internationalt møde i Colleges for European Datacenter Education (CEDCE). Samarbejdet samler otte lande og ti brancherepræsentanter, der arbejder på at udvikle en fælles europæisk standard for uddannelse og kompetencer i datacenterindustrien.

Datacenterindustrien står over for store udfordringer. Branchen vokser hastigt, men har samtidig et markant kompetencegab. Mange af de erfarne medarbejdere nærmer sig pensionsalderen, og kendskabet til mulighederne i sektoren er fortsat begrænset.

»Datacenterindustrien har et skills issue og et skills gap. Vi har en aging workforce, og der er ikke mange, der kender til branchen og dens muligheder. Derfor er det vigtigt, at vi får udviklet målrettede uddannelsestilbud. Fredericia Maskinmesterskole og lignende institutioner i Europa spiller en central rolle i den proces,« siger Merima Dzanic fra Datacenterindustrien.

Workshops og videndeling

Mødet i Fredericia har blandt andet budt på workshops, hvor partnerne har koordineret det videre arbejde og forberedt afrapportering til EU. Projektet har fået fire millioner euro i støtte, og resultaterne skal løbende dokumenteres.

»Når man arbejder sammen med så mange partnere fra forskellige lande, er det nødvendigt at mødes fysisk. Workshopsene handler både om at holde styr på mål og rapportering, men også om at dele den viden, vi hver især samler op. Det giver et vigtigt løft til hele projektet,« forklarer Sofie Teglgaard fra Datacenterindustrien.

En åbning mod Europa

For Fredericia Maskinmesterskole betyder samarbejdet en ny dimension i skolens internationale arbejde. Rektor Jens Færgemand peger på, at Google’s etablering i Trekantområdet var startskuddet til skolens engagement i datacenterindustrien.

»Det internationale samarbejde, som vi har fået gennem projektet, er et kæmpe skridt. Da Google kom til området, gik de hurtigt ind og støttede os økonomisk, og det har været en driver for vores udvikling. Nu har vi samarbejdspartnere i hele Europa, og vi ser helt nye muligheder. Denne gang har vi eksempelvis haft besøg fra Finland, hvor de har en maritim uddannelse, der minder om maskinmesteruddannelsen. Vi taler om, at de kan komme forbi med deres øvelsesskib, hvor vores studerende kan sejle med. Det åbner en helt ny verden,« siger Jens Færgemand.

Standardisering på tværs af lande

En vigtig del af projektet handler om at standardisere uddannelserne inden for datacenterområdet. I dag findes der kun få formelle uddannelser, og branchen har længe efterlyst en tættere kobling mellem uddannelsessystemerne og de kompetencer, virksomhederne har brug for.

»Det giver rigtig meget viden at se, hvordan andre lande gør. Vi tror jo ofte, at vores måde er den rigtige, men vi lærer af hinanden. Samtidig arbejder vi for at skabe en uddannelsesstandard, der kan benchmarkes på tværs af lande. Det er unikt, at vi her har både uddannelsesinstitutioner og branchen selv så tæt på hinanden,« siger Merima Dzanic.

En branche i vækst

Datacenterbranchen er i voldsom vækst, ikke mindst som følge af den geopolitiske situation og EU’s øgede fokus på digital infrastruktur. Flere store datacentre er allerede under opførelse rundt i Europa, og behovet for kvalificeret arbejdskraft er akut.

»Det er vigtigt, at vi kan tiltrække endnu flere unge til branchen. Det er en sektor i vækst, som vil være central mange år frem, og derfor skal vi sikre, at uddannelserne følger med. Normalt halter uddannelsessystemerne efter den teknologiske udvikling, men her har vi en unik mulighed for at følge med og skabe relevante programmer i takt med, at behovene ændrer sig,« siger Sofie Teglgaard.

Stemningen under samlingen i Fredericia var præget af engagement og energi, og deltagerne var enige om, at arbejdet med at udvikle en fælles europæisk ramme for datacenteruddannelser er både aktuelt og nødvendigt.

Niels Martin Vind: Vi skal have både biler, cykler og et levende byliv i midtbyen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Niels Martin Vind: Vi skal have både biler, cykler og et levende byliv i midtbyen

POLITIK. Fredericia Midtby kaldes af mange borgere for en labyrint. Nye ensretninger, lukkede porte og parkeringspladser, der forsvinder, har skabt frustration og debat. For Venstres byrådsmedlem Niels Martin Vind er kritikken forståelig, men han mener samtidig, at midtbystrategien kan blive en styrke, hvis den gennemføres rigtigt og med respekt for både cyklister, bilister og byens erhvervsliv.

»Jeg tror, betegnelsen kommer, fordi der har været portlukninger og vejarbejder. Selvfølgelig er der også ensrettede veje, men det er jo en del af planen. For os i Venstre er det vigtigt, at der er plads til både biler og cykler. Vi vil måske endda have lidt mere plads til biler, end nogle af de andre partier ønsker,« siger han.

Hvorfor ensrette og fjerne pladser?

Ifølge Vind er ensretninger og justeringer af parkeringspladser et nødvendigt kompromis.

»Hvis der skal være plads til både to biler og cykler på en smal gade, og man oveni har parkering i begge sider, så hænger det ikke sammen. På nogle veje fungerer det fint, på andre må vi ensrette og ændre. Det er forskelligt fra gade til gade. Og nogle steder kan vi erstatte med skråparkering i stedet, så vi faktisk får plads til flere biler,« forklarer han.

Han peger på, at Venstre ikke blindt køber ind på alle detaljer i midtbyplanen. »Vi går helt sikkert med til at begrønne midtbyen og lave cykelstier, men vi vil også sikre parkeringspladser. Der skal være balance,« siger han.

En af de største debatter handler om Købmagergade, hvor parkeringspladser forsvinder for at skabe plads til cykelstier i begge retninger fra 2027. For Vind handler det om børns sikkerhed.

»Der er ingen tvivl om, at det er en vigtig skolevej. Derfor har vi været med til at sikre en cykelbane i Købmagergade. Det er afgørende for børnene. Men så skal vi også finde nye parkeringspladser andre steder, og det kan vi gøre ved at indrette gaderne smartere. Når man ensretter, kan man skabe skråparkering og få flere biler ind,« siger han.

For Venstre har åbningen af Danmarksgade været en mærkesag, og Vind er glad for den positive modtagelse.

»Det er virkelig noget, jeg har kæmpet for. Og det er fedt at se, hvor godt det er blevet taget imod. Mange ældre og borgere fra landsbyerne, som kommer ind til byen, har nu nem adgang. Danmarksgade gør det muligt at køre igennem og parkere kortvarigt. Det giver både tryghed og tilgængelighed,« siger han.

Han ser gaden som et forbillede for, hvordan midtbystrategien kan balancere mellem parkering, handel og trafik.

Erhvervslivet skal høres

Et andet fokuspunkt for Vind er erhvervslivet. Han understreger, at butikkerne og restauratørerne skal være med i processen.

»Der er heldigvis oprettet en arbejdsgruppe under teknisk udvalg, hvor erhvervslivet er repræsenteret. Fredericia Shopping har valgt Jesper som repræsentant, og Geiser Christ sidder også med. Det er afgørende, at vi får de handlendes input, for ellers får vi en plan, der ikke fungerer i praksis,« siger han.

Han ønsker, at gruppen får mere tyngde. »Jo mere vi involverer aktørerne, jo bedre løsninger får vi. Det skal ikke være en skrivebordsøvelse,« siger han.

Hvor nogle kritiserer de mange millioner, der bruges på midtbyplanen, mener Niels Martin Vind, at man snarere burde investere endnu mere.

»Vi bruger faktisk ikke nok penge endnu, hvis du spørger mig. Jeg kunne godt tænke mig, at vi smed flere midler i midtbyen. For eksempel på Akseltorv, som er en død plet lige nu. Hvor kunne det være fedt med en bypark, legepladser og siddepladser. Noget, der giver mere liv og får folk til at blive længere i byen – for så bruger de også flere penge,« siger han.

For Venstre-politikeren er kritikken ikke overraskende.

»Der vil altid være nogen, der er utilfredse. Du kan sikkert finde folk, der stadig er imod, at Danmarksgade blev åbnet. Men de fleste er glade for det i dag. Det samme tror jeg vil ske med mange af de her tiltag. Det tager tid at vænne sig til forandringer,« siger han.

For Niels Martin Vind er visionen klar: Fredericia skal have en midtby, hvor der er plads til både biler og cykler, og hvor handelslivet blomstrer.

»Vi skal have en levende by, der kan rumme både dem, der lige skal handle hurtigt, og dem, der vil blive hele dagen. Vi skal have plads til børnene, der cykler i skole, og til de ældre, der skal kunne parkere tæt på butikkerne. Det er en balance, og det er ikke nemt, men det er det, vi i Venstre arbejder for,« siger han.

Fredericia Eliteidræt: Team Danmark-godkendelse er et kæmpe skridt for byen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Fredericia Eliteidræt: Team Danmark-godkendelse er et kæmpe skridt for byen

SPORT. Godkendelsen af EUC Lillebælt og Fredericia Gymnasium som Team Danmark Uddannelsespartnere er ikke kun en blåstempling af de to ungdomsuddannelser. Det er ifølge Keld Vestergaard, chef for Fredericia Eliteidræt, også en styrkelse af hele byens profil som idrætskommune.

»Det er jo rigtig positivt. Vi samarbejder med de to uddannelser, ligesom vi gør med IBC, om at skabe gode vilkår for, at elitesportsudøvere, som har idrætten som livsstil, kan gøre det samtidig med, at de passer deres ungdomsuddannelse. Det er en opgave, vi har i hverdagen som eliteidrætskommune« siger han.

At EUC Lillebælt og Fredericia Gymnasium nu også indgår i et formelt partnerskab med Team Danmark, betyder ifølge Vestergaard, at de to institutioner forpligter sig endnu mere.

»De forpligter sig til at afsætte ressourcer ud over det, de allerede gør. Det betyder blandt andet, at der skal være en talentkoordinator, at eleverne kan få fri til morgentræning i skoletiden, og at man sikrer fleksibilitet i forhold til sportslige aktiviteter. Derudover bliver der sat fokus på life skills, hvor de unge lærer at strukturere en hverdag med både 25 timers træning og 30 timers skole« forklarer han.

For Fredericia Eliteidræt har det været en målrettet indsats at få ungdomsuddannelserne tættere på – også gennem ressourcer og praktiske løsninger.

»Vi har en tæt kontakt til Team Danmark i hverdagen. Det handler om at få en gruppe af mennesker på ungdomsuddannelserne, som har det som sin opgave at hjælpe elitesportsudøvere. Det kan være at sikre fri til træning, træningslejre eller internationale turneringer uden at det går ud over skolegangen. Det er nogle af de greb, vi har arbejdet for« siger han.

Et vigtigt led i indsatsen har været etableringen af et koordinatornetværk, hvor både ungdomsuddannelser og klubber deltager.

»Vi har gennem det seneste halvandet år skabt et forum, hvor vi sammen kan diskutere de praktiske udfordringer og finde løsninger. Når en elev skal have fri, skal det ske på en fornuftig måde, så tingene hænger sammen« siger Vestergaard.

For ham handler det i sidste ende om at styrke både klubberne og de unge.

»Klubberne får bedre muligheder for at rekruttere talenter, fordi de kan sige til unge, at hos os får I både sportslige rammer og en ungdomsuddannelse med fleksibilitet. Det gælder ikke kun i håndbold og fodbold, men også i sportsgrene som svømning, triatlon, sejlads og skydning, hvor vi har lavet konkrete aftaler. På den måde er det med til at gøre Fredericia mere attraktiv som idrætsby« siger han.

Han ser også godkendelsen som et eksempel på, hvordan talentudvikling har ændret sig.

»For 30 år siden lå ansvaret for talentudvikling næsten udelukkende i klubberne. I dag er det en opgave for mange flere parter. Klubben har udøveren, men vi som eliteidrætsorganisation skal skabe rammerne, og ungdomsuddannelserne skal have linjer, hvor der er plads til træning i skoletiden. Der er lærere og koordinatorer, der hjælper med skemaplanlægning og lektier. Det er hele den helhed, der gør Fredericia attraktiv som sportsby« siger Keld Vestergaard.

Læs også

Fredericia styrker sin profil som idrætsby: Eliteidræt glæder sig over Team Danmark-godkendelse

Anette Hyre Jensen: Midtbyen er både udfordring og mulighed – vi må prøve os frem for at finde de bedste løsninger

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Anette Hyre Jensen: Midtbyen er både udfordring og mulighed – vi må prøve os frem for at finde de bedste løsninger

POLITIK. Der er næppe mange steder i Fredericia, der skaber så meget debat som midtbyen. Nye ensretninger, fjernede parkeringspladser og lukkede porte har fået mange borgere til at omtale byens centrum som en labyrint. For byrådsmedlem Anette Hyre Jensen (S) er det en betegnelse, hun godt kan forstå – men hun mener samtidig, at virkeligheden er mere nuanceret.

»Altså, det er den jo også nogle gange, fordi lige nu er der jo lukket porte, og det betyder jo selvfølgelig noget. Dem, der kommer udefra, ved jo ikke nødvendigvis, at porten er lukket. Så det giver nogle udfordringer. Men når man først ved det, så finder man jo en alternativ rute. Sådan vil det altid være,« siger hun.

Afspærringer og tilvænning

Hyre Jensen understreger, at mange af de gener, borgerne oplever, ikke skyldes politiske beslutninger om ensretninger, men midlertidige afspærringer og nødvendigt vedligehold.

»Jeg synes egentlig, at det, vi oplever lige nu, i høj grad handler om afspærringer. Når man ensretter en gade, så er det jo for at prøve ting af og se, hvordan det fungerer. Det giver en tilvænningsperiode, hvor folk skal lære nye ruter. Det kan føles forvirrende i starten, men jeg tror, at vi på sigt får en mere sammenhængende bymidte ud af det,« siger hun.

Danmarksgade som eksempel

For Hyre Jensen er åbningen af Danmarksgade et eksempel på, hvordan et tiltag både kan skabe udfordringer og løsninger.

»Det var jo tænkt som en prøvehandling, men jeg synes, at den er blevet en succes. Nu kan man sive stille og roligt igennem gaden, og samtidig har vi givet mulighed for, at borgere, der bor i gågaden, kan parkere der om aftenen efter klokken 17. Det har givet nogle flere muligheder – også for butikkerne. For eksempel kan man pludselig parkere tæt på vinhandlen i gaden,« siger hun.

Parkeringspladser og borgernes bekymringer

Et af de spørgsmål, der fylder mest i debatten, er parkeringspladserne. Mange frygter, at de ældre, gangbesværede og handicappede mister muligheden for at komme tæt på butikkerne.

»Jeg synes ikke, vi står uden muligheder. Vi har pladserne bag rådhuset, hvor der næsten altid er plads, også til handicapparkering. Ja, de er midlertidigt påvirket af byggeri, men det er ikke permanent. Jeg har selv boet i Riddergade, og der var det heller ikke altid, jeg kunne parkere lige foran døren. Så kører man en runde, indtil man finder en plads. Det er sådan, det er i en by,« siger hun.

Hun anerkender dog, at ændringer som i Købmagergade, hvor alle pladser forsvinder for at give plads til cykelstier, vil kræve nye løsninger. »Der skal vi selvfølgelig finde alternativer, og det er en del af det arbejde, der er i gang,« siger hun.

Erhvervslivet som partner

For erhvervslivet er tilgængelighed afgørende. Hyre Jensen mener, at kommunen skal tage de erhvervsdrivendes ønsker alvorligt.

»Da vi åbnede Danmarksgade, var det netop på baggrund af ønsker fra butikkerne. Det har været vigtigt at lytte til dem, og det skal vi blive ved med. Vi kan ikke lave ændringer i midtbyen uden at have dialog med dem, det berører direkte,« siger hun.

Kritik og investeringer

Kritikken af midtbyplanen har også rettet sig mod de mange millioner, der investeres i trafikale ændringer og omdannelser. Men Hyre Jensen afviser, at pengene er spildt.

»Der vil altid være kritik. Men vi må også se på, hvad vi får ud af det. Jeg synes især, at det er godt, at vi skaber trygge cykelstier. Det handler om sikkerhed, især for børn og unge, og det kan jeg kun bakke op om,« siger hun.

Hun ser det som en investering i en fremtid, hvor flere kan vælge cyklen eller gåturen frem for bilen, og hvor byen stadig kan fungere for bilisterne. »Jeg tager bilen nogle gange, men i dagligdagen cykler jeg eller går, fordi jeg bor inde i byen. Sådan tror jeg også, at mange flere vil kunne gøre, når vi får bedre forhold for de bløde trafikanter,« siger hun.

Plusser og minusser i samme regnestykke

For Hyre Jensen handler midtbyens udvikling ikke om enten eller, men om at finde en balance.

»Der er plusser og minusser ved det her. Nogle tiltag gør det sværere for bilister, andre gør det lettere. Nogle steder forsvinder pladser, andre steder kommer der nye. Jeg tror, det er vigtigt at se det som et samlet billede og ikke kun på de enkelte ændringer,« siger hun.

En midtby i udvikling

Hun afviser dermed, at Fredericia Midtby er ved at kollapse under vægten af ændringerne. I stedet ser hun en by, der gennem prøvehandlinger og dialog er på vej mod en bedre balance.

»Jeg tror, vi skal væbne os med tålmodighed. Vi prøver ting af for at finde de bedste løsninger, og det tager tid. Men jeg er overbevist om, at vi får en midtby, hvor der er plads til både cyklister, fodgængere og bilister, og hvor erhvervslivet får bedre rammer. Vi skal bare give det tid,« siger hun.

Pernelle Jensen: En sikker skolevej er vigtigere end parkeringspladser

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Pernelle Jensen: En sikker skolevej er vigtigere end parkeringspladser

POLITIK. Mens mange borgere taler om Fredericia Midtby som en labyrint, er Venstres byrådsmedlem Pernelle Jensen mest optaget af én ting – at børnene, der cykler til skole gennem midtbyen, kan komme trygt frem. For hende er det afgørende, at midtbyens udvikling prioriterer de bløde trafikanter, også selv om det betyder, at parkeringspladser forsvinder.

»Jeg har kæmpet for en sikker skolevej i rigtig lang tid. Allerede under sidste valg stod jeg i krydset ved de to skoler i midtbyen, hvor børn cykler ind og ud mellem parkerede biler. Det er farligt, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu i budgettet har afsat penge til at lave to cykelstier på begge sider af vejen fra 2027. Det bliver en kæmpe forbedring,« siger hun.

For Pernelle Jensen handler debatten ikke kun om fremkommelighed og parkering, men om børns sikkerhed i hverdagen.

»Det er jo ikke bare en teknisk detalje. Det handler om, at små børn hver dag skal kunne cykle i skole uden at risikere at blive klemt inde mellem biler. Derfor er det helt afgørende, at vi prioriterer sikre cykelstier,« siger hun.

Hun fremhæver, at der allerede er lavet sikre skoleveje til mange andre skoler i kommunen, og at det nu er på tide, at de to midtbyskoler får den samme tryghed.

Parkeringspladser og erhvervslivet

Kritikere peger på, at når cykelstierne etableres i Købmagergade, forsvinder samtlige parkeringspladser. Det kan gøre det svært for ældre og gangbesværede at komme til butikkerne. Men Pernelle Jensen mener, at der findes løsninger.

»Jeg ved godt, at der bliver fjernet parkeringspladser, men jeg tror også, at vi skal se på de muligheder, der stadig er. Der kører stadig busser gennem midtbyen, og de er gratis. Det betyder, at hvis man ikke selv kan parkere tæt på, så kan man tage bussen. Jeg synes faktisk, det er en rigtig god løsning, som vi allerede har fået på plads,« siger hun.

Hun understreger, at teknisk udvalg i 2026 skal arbejde videre med at finde alternative parkeringspladser, og at Venstres ordfører Kenny Bruun Olsen har særligt ansvar for at følge det arbejde tæt. »Det er delt sådan op i Venstre, at vi har forskellige områder, vi dykker ned i. For mig har skolevejen været den vigtigste kamp, og den er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået på plads,« siger hun.

Et spørgsmål om prioritering

For Jensen er det tydeligt, at der ikke findes løsninger, hvor alle bliver tilfredse. Men hun ser ingen vej uden om at give børnene en tryg skolevej, selv om det betyder, at bilisterne skal ændre vaner.

»Når vi kigger på, hvordan midtbyen udvikler sig, så er det en balance mellem parkering og cyklisme. Men hvis vi skal vælge, så må vi altid vælge sikkerheden for børnene først. Det er den vigtigste prioritet,« siger hun.

Hun påpeger, at parkeringspladser kan findes andre steder, men en tryg skolevej kan ikke udskydes. »Det er derfor, jeg er så glad for, at vi har taget beslutningen nu, selv om det først bliver færdigt i 2027. For det viser, at vi tager børns sikkerhed alvorligt,« siger hun.

En ny måde at tænke midtbyen på

Selv om hun overlader de tekniske detaljer om ensretninger og parkeringsplaner til sine kolleger i Venstre, mener Pernelle Jensen, at midtbyen står over for et vigtigt kursskifte.

»Jeg synes, det bliver rigtig godt med den sikre skolevej. Det er selvfølgelig en forandring, og det betyder, at nogle borgere skal vænne sig til nye måder at komme ind til midtbyen på. Men jeg tror, det er en nødvendig udvikling, hvis vi skal skabe en by, hvor det er trygt at færdes – også for børnene,« siger hun.

Midtbyen i fremtidens Fredericia

For Jensen handler midtbystrategien i bund og grund om at skabe en by, hvor alle kan færdes – men hvor børns sikkerhed er den røde tråd.

»Vi kan altid diskutere parkeringspladser og ensretninger. Men det, der betyder mest for mig, er, at vi skaber en tryg skolevej. Og når vi samtidig har gratis busser, så har vi faktisk et godt fundament for at få det hele til at hænge sammen,« siger hun.

Middelfart ser indad: Vi var ikke gode nok

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Middelfart ser indad: Vi var ikke gode nok

SPORT. Middelfart-keeper Casper Radza lagde ikke skjul på skuffelsen efter 1-2-nederlaget til Hillerød på en våd og tung bane. 

Ifølge ham handlede kampen først og fremmest om dueller og nærkampe – og dér var gæsterne skarpere.

»De var bedre i duellerne. De var en kende bedre,« sagde Radza efter kampen og fortsatte:

»Selvom vi kommer godt fra start, så synes jeg stadigvæk, at de vinder flere dueller end os i første halvleg. Havde vi kunne gå til pause med 1-0, så kunne vi have rettet til. Men de var bare bedre på de par meter, der afgjorde i dag.«

Banen havde i den grad været et tema gennem hele opgøret. Flere steder stod der vand, og bolden stoppede brat i de tunge områder. For Radza blev det en afgørende faktor.

»Jo, vi vidste godt, at vi skulle ind og krige. Det var en svær bane at spille på, nogle steder fin, andre steder stoppede bolden. Men vi var ikke gode nok i duellerne. Det var sådan, man vandt den fodboldkamp i dag – og det var vi ikke gode nok til,« sagde han.

Udefra set lignede det en serie-kamp, og man kunne diskutere, om kampen skulle være afviklet under de forhold, men Radza accepterede dommerens beslutning.

»Dommeren mente ikke, at den var farlig at spille på. Det er jo hans vurdering. Vi ville selvfølgelig gerne have spillet på en billiardgrøn bane, men reglerne er, som de er. Vi var bare ikke gode nok til at tilpasse os,« lød det fra målmanden.

For Middelfart betyder nederlaget, at holdet fortsat er på 12. pladsen, som betyder nedrykning.

»Situationen er jo, som den var i sidste uge. Vi skal jagte point hver eneste gang, hvis vi vil holde fast. Hobro må stadig ligge omkring os, og vi skal bare blive ved med at kæmpe for at holde os inde i det,« sagde Radza.

Forude venter en landskampspause, og derfor skal Middelfart først i kamp igen den 18. oktober. Denne gang møder de AC Horsens på Middelfart Stadion.

Trods sidsteplads: Middelfart-træner skænker ikke stillingen en tanke

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Trods sidsteplads: Middelfart-træner skænker ikke stillingen en tanke

SPORT. Middelfart-træner Kim Engstrøm var ærlig i sin vurdering efter nederlaget på 2-1 til Hillerød. 

På en tung og ujævn bane måtte han konstatere, at gæsterne håndterede forholdene bedre end hjemmeholdet.

»Banen er jo ens for begge hold, så jeg synes, at Hillerød var bedre end os. Ja, gennem alle 94 minutter. De var bedre til at tage de dueller, der kom. Bedre til at være på forkant i situationerne og til at løse spillet på den måde, banen krævede. Så fortjent, at vi ikke vinder,« sagde Engstrøm.

Middelfart kom ellers foran 1-0, men Hillerød udlignede på straffespark inden pausen og afgjorde senere kampen efter et hjørnespark.

»Da vi scorer, er der jo lang tid igen. Det er klart, at deres udligning giver dem tro på tingene. I anden halvleg bliver det lidt som i første – vi er måske en anelse bedre, men vi får aldrig skabt de store chancer. Vi er på bagkant i for mange situationer, og der er for mange spillere, der ikke rammer det niveau, de skal,« sagde han.

Også træneren deler sin målmand, Casper Radzas vurdering af, at holdet ikke var fysisk nok i duellerne.

»Jeg er enig med Casper. Vi er ikke gode nok i duellerne. De vinder for mange. Vi får ikke lagt det tryk fysisk, som vi gerne vil på sådan en svær bane. Der er for mange, der står på bagkant i stedet for at tænke fremad,« forklarede Engstrøm.

Selvom Hillerød ligger i toppen af Betinia Ligaen, mente Middelfart-træneren ikke, at der var den store forskel i spillet – men marginalerne tippede gæsternes vej.

»Nu skal man heller ikke tage noget fra Hillerød, for de spiller med om oprykningen og er et godt hold. Alligevel er det jo en fuldstændig lige kamp, som lige så godt kunne være endt uafgjort. Det er ikke, fordi de vader i chancer. Jeg er bare træt af, at de scorer på et hjørnespark, for det må de ikke gøre mod os,« sagde han.

I tabellen ligger Middelfart fortsat i bunden, men Engstrøm nægter at kigge på stillingen

»Overhovedet ikke. Jeg kigger først på stillingen efter 22 runder, når vi har mødt alle hold to gange. Lige nu handler det bare om at skrabe så mange point sammen som muligt. Det handler om at have to hold under os efter 32 runder – ikke om, hvordan vi ligger efter 12,« lød det fra Kim Engstrøm.

Drama, vand og vind: Middelfart blev sænket af tophold

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Drama, vand og vind: Middelfart blev sænket af tophold

SPORT. Hillerød Fodbold var effektive foran mål, mens Middelfart Boldklub på den anden side ikke ramte toppen. Det blev udslagsgivende i opgøret, som de nordsjællandske gæster vandt 2-1.

Middelfart Stadion dannede rammen om en dramatisk kamp, hvor både vejr og fodbold satte scenen. Dagens opgør var udnævnt til DIF’s Veteran Match, og inden kickoff blev de danske veteraner hyldet foran de 268 tilskuere. Banen bar tydelige præg af de voldsomme regnskyl tidligere på dagen, hvor personale havde været i fuld gang med koste og river for at gøre den nogenlunde spilbar.

Dommeren fløjtede i gang, og det var Hillerød, der hurtigt markerede sig med en chance, som Casper Radza i hjemme-målet måtte redde. Kort efter fik publikum dog hjemmeholdet at se fra sin bedste side. Malthe Boesen satte med sit intense pres fut i tilskuerne, og Aaron Akalé viste sig som en stærk opspilsstation. Efter 17 minutter gav det pote: Akalé dukkede op i feltet og sparkede sikkert hjemmeholdet foran 1-0.

Middelfart ser indad: Vi var ikke gode nok

Gæsterne svarede igen. Først kom Mads Kalstrup til en stor mulighed, og senere satte Christian Jakobsen Middelfarts forsvar under pres med indlæg. På en drivvåd bane, hvor bolden flere gange stoppede i vandpytterne, fik Hillerød tilkendt straffespark efter en duel i feltet på kanten af feltet. Mikkel Mouritz eksekverede sikkert til 1-1 efter 35 minutter. Resten af halvlegen bød på flere dueller præget af vejret – vand, vind og endda et glimt af lyn i horisonten – men ikke flere mål.

Anden halvleg begyndte i et mere roligt tempo, men Hillerød fik hurtigt grebet om spillet. Saman Jalaei skabte flere situationer, både med driblinger og afslutninger, og tvang Radza til redning. Kampen blev intensiveret af de voldsomme vejrforhold – regnen væltede ned, og tilskuerne søgte læ under træerne omkring stadion.

Efter en times spil slog gæsterne til. Mouritz lagde bolden ind i feltet, hvor Adrian Justinussen kom først og sendte den over stregen til 2-1. Målet blev afgørende for kampens udvikling. Middelfart svarede igen med en række udskiftninger, heriblandt indhop til Søren Eg Pedersen, Lucas Jensen og senere Jeraillly Maikel Wielzen, men det blev aldrig rigtig farligt foran Adrian Kappenberger i Hillerøds mål.

Mod slutningen kastede Middelfart alt frem i jagten på en udligning. I overtiden fik de et hjørnespark, men udførelsen endte direkte i sidenettet. Kort efter fløjtede dommeren af, og Hillerød kunne rejse hjem med en 2-1-sejr efter en kamp, hvor rutinen og kynismen blev afgørende, mens Middelfart stod tilbage med en præstation, der havde fortjent mere.

Dermed er Middelfart fortsat på 12. pladsen i Betina Ligaen, mens Hillerød kravler op på en foreløbig førsteplads.

Skjern trak det længste strå i dramatisk bundopgør

Af
Andreas Andreassen
-
0
Skjern trak det længste strå i dramatisk bundopgør

SPORT. Det blev en dramatisk lørdag eftermiddag i Skjern Bank Arena, hvor hjemmeholdet til sidst kunne trække sig sejrrigt ud af bundopgøret i Herreligaen. Skjern slog Fredericia Håndboldklub 30-28 i en kamp, hvor gæsterne både havde muligheden for at køre opgøret hjem, men endnu engang faldt sammen på de afgørende tidspunkter.

Fredericia kom skidt fra land og var hurtigt bagud 5-1. Angrebsspillet hang ikke sammen, og de mange tekniske fejl blev straffet kontant. Men som vi har set før, formåede Jesper Houmarks tropper at rejse sig. Med et skifte til 7 mod 6 fik man åbnet Skjerns forsvar, og mål af blandt andre Martin Bisgaard og Mads Kjeldgaard bragte FHK tilbage i opgøret. Pludselig stod der 5-5, og momentum skiftede.

FHK fortsatte trykket, og med Sander Heieren på mål kom også de afgørende redninger. Det gav selvtillid til bagkæden, der på trods af skader viste bredde og variation. Fredericia gik til pause foran 15-13 og kunne med rette være tilfredse efter at have vendt et truende kollaps til en solid første halvleg.

Efter pausen fortsatte gæsterne det gode spil. Jonas Kruse Kristensen og Anders Kragh Martinusen fandt vej til nettet, og pludselig stod Fredericia foran med tre mål. På det tidspunkt lignede det en sejr til udeholdet, men så kom de samme gamle problemer.

En kæmpe afbrænder fra stregen, flere fejlafleveringer og et 7 mod 6-spil, der ikke fungerede, lukkede Skjern ind i kampen igen. Samtidig stod Christoffer Bonde stærkt i Skjern-målet og reddede afgørende forsøg, mens hjemmeholdets offensiv tog fat. Marcus Midtgaard viste vejen med mål fra både playmaker- og backpositionen, Jon Lindenchrone var sikker på straffekast, og Jakob Rasmussen brød igennem, da det brændte på.

Fredericia havde chancen for selv at komme foran med tre tidligere i halvlegen, men den blev forspildt. I stedet tog Skjern over, og i de sidste ti minutter virkede det, som om kræfterne slap op hos FHK. Da Jon Lindenchrone og Jakob Rasmussen scorede i de afgørende minutter, og Mads Kjeldgaard i den anden ende misbrugte en vigtig mulighed, var kampen reelt afgjort.

Slutresultatet blev 30-28 til Skjern, og for Fredericia er det endnu et dumt nederlag. Holdet viste potentiale, men igen blev manglende kynisme, skader og fejl i de afgørende øjeblikke udslagsgivende. Man vinder ikke håndboldkampe, når man taber med fire mål i en anden halvleg, hvor Skjern ikke engang var gode.

Skjern kunne dermed notere sig en vigtig sejr i en sæson, der ellers har været præget af uro og trænerfyring. For Fredericia står man tilbage med endnu et bevis på, at niveauet er der, men stabiliteten og skarpheden mangler.

Målscorere, Skjern Håndbold: Marcus Midtgaard 8, Jon Lindenchrone 7, Jakob Rasmussen 4, Bjarke Christensen 3, Morten Vium 3, Emil Bergholt 2, Jonathan Würtz 2, Joaquim Nazaré 1.

Målscorere, Fredericia Håndboldklub: Mads Kjeldgaard 5, Anders Kragh Martinusen 5, Martin Bisgaard 5, Jonas Kruse Kristensen 3, Evgeni Pevnov 3, Fredrik Mossestad 3, Kasper Palmar 2, Kasper Young 1, William Andersson Moberg 1.

1...148149150...1.791Side 149 af 1.791
Fredericia sætter gang i jagten på ny direktør

Fredericia sætter gang i jagten på ny direktør

Andreas Andreassen - 0
Voksen- og Seniorområdet har i årevis været blandt Fredericia Kommunens mest udfordrede – med sager om plejehjem, Kobbelgården og ledelsesmæssige problemer. Nu skal en...
30 år med snakke, relationer og tøj – nu giver Thomas stafetten videre

30 år med snakke, relationer og tøj – nu giver Thomas...

Et sted med plads til alle: Selma vil gøre Kirppu endnu mere lokalt forankret

Et sted med plads til alle: Selma vil gøre Kirppu endnu...

Låge 22: Geist//Gnist: Når julegaver vælges med nærvær

Låge 22: Geist//Gnist: Når julegaver vælges med nærvær

Låge 22: Imerco Middelfart: Jul for alle aldre

Låge 22: Imerco Middelfart: Jul for alle aldre

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER