En 26-årig mand fra Tommerup kom en tur på skadestuen efter et uheld på Bilkas parkeringsplads i Vejle lørdag aften.
Ifølge vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup, skete uheldet omkring kl. 20:15, da motorcyklisten mistede kontrollen over sin motorcykel på parkeringspladsen. Det formodes, at han øvede sig på et for at undgå at genere trafikken ude på vejen.
Uheldet skete, da han pludselig mistede herredømmet over sin motorcykel, røg af og motorcyklen fortsatte ind i et buskads. Motorcyklisten blev efterfølgende kørt til skadestuen for tjek, da der var mistanke om en brækket arm.
Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup, rapporterede om to adskilte aquaplaning-uheld, der fandt sted på motorvejen ved Skanderborg natten til søndag. Begge episoder involverede enkelte køretøjer og skete indenfor minutter af hinanden.
Det ene episode skete kl. 00:15, da en 39-årig mand fra Frederikssund mistede kontrollen over sit køretøj på grund af aquaplaning. Aquaplaning opstår, når et lag vand mellem dækkene på et køretøj og vejoverfladen forhindrer føreren i at styre bilen, hvilket resulterer i et uheld.
Kun minutter forinden, kl. 00:09, skete der også et uheld som følge af aquaplaning. Denne gang var det en 30-årig mand fra Højbjerg, der mistede herredømmet over sin bil.
Hvert år under 6. juli-fejringen i Fredericia mindes vi General Bülow, der i folkemunde var kendt som Frederik. Når talen finder sted ved Meldahls Rådhus, på Bülow Plads, er det obersten, der holder talen til minde om General Bülow. I denne uge dykker vi dybere ned i generalens fortid i vores serie “Ugens profil”.
General Frederik Bülow, en af de mest erfarne og respekterede officerer i sin tid, er bedst kendt for sin ledende rolle i befrielsen af Fredericia i 1849 under Treårskrigen. Men der var meget mere til Bülow end blot hans militære bedrifter.
Født i 1791 i Allinge på Bornholm, viste Bülow fra en tidlig alder en dyb interesse for militær strategi og taktik. Efter at have afsluttet sine studier ved Landkadetakademiet i København, påbegyndte Bülow sin militære karriere, der kulminerede i hans rolle som General under Treårskrigen.
Bülow var kendt for sin dedikation og tapperhed, men også for hans dybe omsorg for sine soldater. Han var kendt for at insistere på at dele sine mænds barske forhold, nægtede privilegier, der normalt var forbeholdt officerer af hans rang. Bülow ville være midt i kampens hede, stående side om side med sine soldater, i stedet for at kommandere fra sikker afstand.
Bülows evner som leder kan måske bedst illustreres af hans handlinger under slaget ved Fredericia. Trods overvældende odds, formåede han at organisere og føre sine tropper til en overraskende sejr, hvilket vendte krigens gang til fordel for Danmark. Bülow er citeret for at have sagt, “Mod er at kende frygt og alligevel stå fast,” hvilket afspejler hans ukuelighed og vilje til at kæmpe mod alle odds.
På Fredericias gader blander duften af nyligt skudt krudt sig med det søde af sommerens blomster, når byen hvert år fejrer 5.-6. juli. Det er en fejring, der har sine rødder dybt plantet i byens stolte fortid og er et levende vidnesbyrd om den modstand, sejr og det fællesskab, der gjorde Fredericia til, hvad den er i dag.
Natten mellem 5. og 6. juli 1849 var et vendepunkt i Fredericias historie. På denne skæbnesvangre nat blev byen befriet fra en langvarig belejring under den Første Slesvigske Krig, også kendt som Treårskrigen.
Hver eneste år fejrer Fredericias indbyggere denne historiske begivenhed med fyrværkeri, parader, koncerter, og selvfølgelig, med en storslået genfortælling af det berømte slag. Her bliver General Bülow bragt til live igen, når man bliver mindet om 1849.
Bülows militære lederskab var afgørende for Danmark under en kritisk periode i landets historie. Treårskrigen var præget af usikkerhed om Danmarks fremtid og integritet. Den danske sejr ved Fredericia, ledet af Bülow, ikke blot løftede moralen blandt danskere, men bidrog også til at sikre Danmarks selvstændighed og nationale integritet på et tidspunkt, hvor begge dele var under alvorligt pres.
Bülows strategiske evner og taktiske mod gjorde ham til en national helt, og hans handlinger under Treårskrigen har gjort ham til en uundgåelig skikkelse i fortællingen om Danmarks nationale identitet og uafhængighed. Han er et symbol på det danske mod og beslutsomhed i mødet med udfordringer og modgang.
Bülow er også et eksempel på dyderne ved stærkt og medfølende lederskab. Hans evne til at forstå og dele sine soldaters oplevelser, og hans vilje til at sætte fælles interesser over sine egne, har gjort ham til en inspirerende skikkelse for kommende generationer af danske ledere.
Generelt har Bülow haft en betydelig indflydelse på Danmarks historie, både gennem hans direkte bidrag på slagmarken og gennem den varige arv, han har efterladt sig som en skikkelse af betydning, mod og lederskab.
General Frederik Bülow døde den 25. januar 1858 i København, hvilket gjorde han blev 67 år gammel.
Når man besøger højhusene på Lumbyesvej og Rygårdsvej i Fredericia, er det svært at forestille sig, at dette smukt anlagte boligområde engang kunne have været en losseplads. Men det er præcis, hvad der siges i en gammel historie om dette sted. Den unikke blanding af natur, moderne boligkomfort og historisk arkitektur vidner om et område, der har gennemgået en bemærkelsesværdig transformation.
Inspektør Simon Døssing fra Boligkontoret Fredericia, har brugt meget tid i området, og han har efterhånden har fået et helt kærlighedsforhold til blokkene.
– Bygningerne er tegnet af Billund Arkitekterne, der også har designet de første to bygninger på Jernbanegade, og endda skabte en lejlighed for sig selv på øverste etage dernede. Bygningerne blev opført af LAB, inspireret af Bellahøj og bygget cirka på samme tid, dengang i 50’erne, forklarer han.
Arkitekturen er typisk for tiden, om den er indbydende eller ej, så er samligen af blokke på Lumbyesvej og Rygårdsvej blevet et varetegn som de fleste kender.
– De er bygget i beton og ser ud som beton nu engang gør, for et år siden fik vi dem heldgivis renset. Det har hjulpet meget, nu er de flotte og hvide, og ikke kedelige og grå, fortæller Døssing.
Farveskiftet har gjort meget og bidraget til at gøre bygningerne mere indbydende, mens den grundlæggende struktur stadig bevares. Her i 2023 er de måske næsten blevet tidsvarende igen, sammen med alle de andre betonbygninger i storbyerne.
Boligkontoret Fredericia, har taget sig af den omfattende renovering. De har lagt stor vægt på at bevare områdets historiske karakter, samtidig med at de har tilføjet moderne faciliteter og bekvemmeligheder.
– Vi er sat i verden for at lave bedre og billigere boliger, lejligheder her er et af de bedste eksempler på det, siger Døssing med et smil.
Fra det højeste punkt af bygningen udfolder der sig en panoramaudsigt, der er intet mindre end storslået. Udsynet strækker sig over en endeløs serie af hustage, der samler byen i et harmonisk visuelt mønster. Mod syd dominerer den robuste Lillebæltsbro horisonten, et imponerende vidnesbyrd om menneskets tekniske formåen.
På de klareste dage træder Æbelø frem mod vest, en naturlig skønhed der udstråler ro og majestætisk grandeur. Herfra, fra denne høje udsigtspost, får man virkelig en fornemmelse af stedets særlige placering og skønhed.
– Men man skal være klar på højder, heroppe, 11 etager over jorden, er der intet gelænder, og man kan næsten få fornemmelsen af, at huset svajer en smule i vinden, bemærker Døssing.
Og det er ikke kun udsigten, der gør denne bygning så speciel. Døssing fortsætter: – Lysvekslingen er noget særligt. I dag er det meget lyst og varmen gør det næsten lidt diset, men når vejret er klart, er det som at kigge ud på et levende fotografi.
Højhusene byder dog ikke kun på bemærkelsesværdige bygninger og en enestående udsigt. Området mellem bygningerne har også gennemgået en betydelig transformation.
– Vi slår kun græsset to gange om året for at give plads til vilde blomster og lade naturen gå sin gang, Dette skaber et unikt udendørs miljø, der er i konstant forandring, siger Døssing.
Også dyrelivet blandt højhusene er et syn for sig. Med 12 robotplæneklippere, eller som Døssing kalder dem, “ulønnede medarbejdere,” der hjælper til med at holde området pænt, er der altid noget at se på.
Selvom bygningerne er opført af store elementer, er der ikke nødvendigvis tager højde for lydisolering dengang da de blev opført, men som vi gør rundt på gangene skaber det mest af alt bare en følelse af fællesskab og naboskab.
Gennem sin unikke blanding af historisk arkitektur, moderne bekvemmeligheder og et vildtvoksende udendørs miljø, tilbyder Lumbyesparken et usædvanligt og attraktivt sted at bo.
Det varslede lyn- og tordenvejr har ramt Fredericia. Kortvarigt var der et skybrud, men de store vandmængder har ifølge AVISENs oplysninger ikke givet større udfordringer. Se her en video af uvejret.
Varslet fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om potentielle tordenbyger og lokale skybrud kom til at holde stik. DMI havde angivet en risiko for, at der kunne falde mellem 15 og 25 mm regn på bare 30 minutter.
Selvom de voldsomme vejrforhold kunne have ført til konsekvenser, synes Fredericia at være kommet gennem stormen uden større problemer. AVISEN har var ved 22-tiden rundt i byen og kunne ikke konstatere oversvømmelser af nævneværdig karakter.
Det er under denne massive omvæltning, at Fredericias Gamle Banegård indleder et nyt kapitel i sin historie. Det er ikke en hvilken som helst omdannelse; bygningen, der en gang summede af rejsende, postkontor og telegrafstation og senest husede kontorer, omformes nu til luksuriøse herskabslejligheder.
Fredericia er en by med en rig historie, og det er især tydeligt i dens jernbanestationer. Den første jernbanestrækning kom til Fredericia den 1. november 1866, der forbinder byen til Vamdrup ved den nye dansk-tyske grænse. Kort efter, den 4. oktober 1868, åbnede også jernbanestrækningen fra Fredericia til Aarhus, hvilket etablerede forbindelsen mellem jernbanestrækningerne i det sydlige og nordlige Jylland.
Den oprindelige banegård ved Oldenborggade blev først opført som et beskedent træhus i 1866, men blev i 1869 erstattet af den nuværende røde murstensbygning. Arkitekten bag denne bygning var ingen ringere end N.P.C. Holsøe, som også designet flere andre stationsbygninger på den jyske bane.
Fredericia blev udvalgt af militæret som knudepunkt for den østjyske togtrafik. Fra 1866 og de følgende år blev strækningerne Århus-Fredericia og Vamdrup-Kolding-Fredericia-Vejle åbnet. Sporene fra Vejle og Kolding mødtes vest for Oldenborgs Bastion og blev ført gennem en snæver gennemskæring af volden, hvilket symboliserer banens og byens tætte forbindelse.
Fredericia Banegård var en sækstation, hvilket betød, at togene kørte samme vej ud og ind af banegården. Lokomotiverne blev frakoblet og vendt på en drejeskive for derefter at blive tilkoblet en togstamme i den modsatte ende. Oprindelig var sporene og perronen overdækket af en stor hal. Bygningen husede også både et postkontor og en telegrafstation, idet Fredericia også blev knudepunkt for et internationalt net af telegraflinjer.
Efter jernbanens ankomst til Fredericia blev der opført tre færgelejer til transport af godsvogne over Lillebælt til Strib. Færgerne begyndte også at transportere biler over bæltet fra 1920’erne og indtil indvielsen af Lillebæltsbroen i 1935.
Den nuværende Fredericia station blev anlagt samtidig med den gamle Lillebæltsbro, og begge blev indviet den 14. maj 1935. Den Gamle Banegård blev efterfølgende brugt som kontorlokale, indtil det blev købt af Bo-To Ejendomme ApS for nogle år siden.
Denne transition har ikke været uden udfordringer. En stor brand i januar 2022 betød, at mange af bygningens elementer måtte genopbygges. Men trods dette uforudsete tilbageslag, har ejendomsudviklerne Bo-To Ejendomme ApS, bevaret optimismen. Hvis alt går efter planen, forventes de 26 herskabslejligheder at stå klare til indflytning ved juletid i 2023, dermed givende nyt liv til en værdifuld del af Fredericias historie.
Tour de France’s 14. etape blev et sikkert spændingsfyldt opgør mellem to af cykelsportens største navne i øjeblikket: Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar. Men i sidste ende blev det INEOS-rytteren Carlos Rodriguez, der tog etapesejren, mens det samlede klassement blev yderligere presset.
Carlos Rodriguez kunne fejre karrierens første grand tour-etapesejr og blot den tredje professionelle sejr i alt, da han overraskende kørte først over målstregen på Tour de Frances 14. etape. Efter en intens duel mellem Vingegaard og Pogacar på dagens femte og sidste bjerg formåede den unge Ineos-spanier at indhente de to førerhåb inden nedkørslen mod mål. Her kørte Rodriguez væk og sikrede sig etapesejren.
I spurten om andenpladsen slog Pogacar dog Vingegaard, hvilket gav sloveneren to bonussekunder mere end danskeren. Men da Vingegaard tidligere på dagen havde indhentet tre bonussekunder mere end Pogacar på toppen af sidste stigning, endte den danske Jumbo-Visma-rytter med at udbygge sin føring med et enkelt sekund.
Efter etapen ligger situationen i det samlede klassement således, at Vingegaard fortsat har trøjen med et forspring på 10 sekunder ned til Pogacar. Tredjepladsen indtages af etapens vinder, Carlos Rodriguez, der dog er længere efter med en afstand på 4 minutter og 43 sekunder til den gule trøje.
Den sidste prøve før NordicBet Ligaens begyndelse endte i en nervepirrende 1-1-kamp for FC Fredericia mod det tyske hold FC Eintracht Norderstedt. De to hold stødte sammen i en venskabskamp, som blev spillet i forbindelse med Norderstedts træningslejr i Skærbæk.
FC Eintracht Norderstedt, der til dagligt spiller i Regionalliga Nord, kom på banen med en klar plan og stærk disciplin. Tyskerne så ud til at være på vej mod en sejr, da de brød stillingen i det 43. minut. Det var angriberen Noah Awuku, der sendte bolden i nettet og bragte sit hold i front.
Men det skulle vise sig, at FC Fredericia ikke var slået ud. Med blot et kvarter tilbage af kampen, trådte holdets nytilkomne spiller, Tobias Bach, i karakter. Med et præcist skud fandt han vej til målet og sikrede dermed FC Fredericia et uafgjort resultat.
FC Fredericia tager hul på NordicBet Ligaen den 23. juli på hjemmebane mod Hobro.
En bolig på Ellipsen i Skærbæk i Fredericia Kommune, blev udsat for et indbrud i denne uge, mellem torsdag og lørdag, ifølge vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi.
Ukendte gerningspersoner brød et terrassevindue op og gennemrodede systematisk huset. Der blev stjålet flere genstande, herunder møbler, smykker og kontanter.
Politiet blev underrettet om hændelsen lørdag kl. 11.00, men indbruddet menes at have fundet sted mellem torsdag kl. 17.00 og tidspunktet for anmeldelsen.
Fredericia kan opleve et stormvejr, når Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udstedt et varsel om potentielle skybrud og tordenbyger. Varslet vil være gældende fra lørdag kl. 19:00 til søndag kl. 05:00.
DMI har angivet en risiko for, at der kan falde mellem 15 og 25 mm regn på bare 30 minutter. Disse tordenbyger kan forårsage lokale skybrud, hvilket skaber risiko for oversvømmelser og potentielle skader på ejendom og infrastruktur.
Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af...
