Diabetesforeningen, Lungeforeningen og KL med fælles ønske

0
(Foto: AVISEN)

Vi skal tage udgangspunkt i hver enkelt borgers behov og ressourcer, sikre tid til dem, der har særligt brug for det, og bruge de knappe ressourcer i sundhedsvæsnet bedst muligt. Det mener Diabetesforeningen, Lungeforeningen og KL, og derfor fremlægger parterne nu et fælles udspil med seks principper for, hvordan fremtidens behandling af kronisk sygdom bør se ud.

Det danske sundhedsvæsen er under pres, og alt for mange borgere med kronisk sygdom oplever, at deres behandling ikke hænger godt nok sammen, at medarbejderne har for travlt, og at ressourcerne ikke rækker.

Den situation kan hverken borgere eller ansatte i sundhedsvæsenet være tjent med. Men skal der ske forbedringer, nytter det ikke at gøre mere af det samme. Der skal grundlæggende forandringer til.

I et nyt udspil tager Diabetesforeningen, Lungeforeningen og KL derfor nu et grundlæggende opgør med én bestemt kongstanke i sundhedsvæsenet: Nemlig at alle pr. automatik skal have det samme tilbud.

I stedet foreslår organisationerne i fællesskab, at behandlingen i sundhedsvæsenet altid skal tilpasses, så den tager udgangspunkt i den enkelte borgers situation og ressourcer.

For nogle borgere vil med den rette teknologiske hjælp selv kunne monitorere deres sydom, så de har brug for færre kontroller i sundhedsvæsenet. Andre kan til gengæld have brug for brug for både teknologi, tilbud om fx sygdomsmestring og træning samt mere støtte, end de får i dag, for at kunne mestre livet med kronisk sygdom.

– Vi skal væk fra et sundhedsvæsen, der skærer alle over en kam, men i stedet møde hvert menneske med kronisk sygdom dér, hvor de er i deres liv. Nogle har brug for, vi hjælper og støtter mere – andre både kan og vil gerne tage mere medansvar for deres kroniske sygdom. Det er den eneste rigtig vej i et sundhedsvæsen, som er under et kolossalt pres, og hvor der er brug for, at vi som samfund tør tænke nyt. For borgerne og medarbejdernes skyld, siger fungerende formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg, Sisse Marie Welling.

– Patienterne er klar til differentiering. Når vi spørger vores medlemmer, så er 42 pct. klar til at afgive tid til andre, der har større behov end dem selv. Men sundhedsvæsenet er ikke klar – over hele linjen. For differentiering forudsætter også, at visionerne om teknologi bliver til virkelighed og teknologien bliver tilgængelig, for at kunne sikre god egenmonitoriering og spare tid for både personale og mennesker med kronisk sygdom. For os er det væsentligt, at kvaliteten i behandlingen generelt løftes, og det kræver et sundhedsvæsen, som arbejder meget mere systematisk med differentiering af behandlingen baseret på teknologi, data, faglige vurderinger og dialog med patienterne. Kort og godt handler det om, at vi – også i en fremtid med mange flere med kronisk sygdom – kan sikre god kvalitet for alle, også dem, som har brug for mere støtte end de får i dag, siger direktør i Diabetesforeningen, Claus Richter.

– På lungeområdet har vi allerede set, hvordan teknologi og tilgængeligt sundhedspersonale kan bidrage til at patienterne klarer mere selv og samtidig har færre indlæggelser på sygehuset og færre kontakter til egen læge. De får mere viden om deres sygdom og bliver mere trygge. Differentieringen sker her løbende ved, at borgeren bliver mere bekendt med teknologien. I starten, hvor teknologien introduceres, har lungepatienten måske flere opkald til den kommunale sygeplejerske, men over tid lærer patienten om sin egen sygdom og tegnene på forværringer og har derfor brug for mindre hjælp og kun i mere akutte situationer, siger direktør i Lungeforeningen, Ann Leistiko.

Seks principper viser vejen

I udspillet har KL, Diabetesforeningen og Lungeforeningen formuleret seks principper, som skal vise vejen til et mere differentieret sundhedsvæsen.

Blandt andet skal teknologiske løsninger, der kan hjælpe borgerne med at holde bedre styr på deres kroniske sygdom, udbredes til hele landet. Det kan f.eks. være videokonsultationer eller egenmonitoriering.

Derudover skal borgere med kronisk sygdom have adgang til sundhedsfaglig rådgivning, når de har brug for det, ligesom de skal tilbydes undervisning i deres sygdom, så de forstår den bedre og ved, hvornår og hvordan de bør reagere på forværringer

Endelig skal kommunerne systematisk understøtte et stærkt samarbejde med civilsamfundet, så borgerne lettere kan blive en del af et fællesskab, hvor man kan motivere hinanden til passe godt på sin sygdom og få hjælp til at fastholde de gode vaner med for eksempel træning efter et forebyggende forløb i kommunen.

Aarhus Havns bestyrelse vil omdanne Aarhus Havn til et aktieselskab

0

Bestyrelsen hos Danmarks største erhvervshavn har anmodet byrådet i Aarhus om at vedtage en omdannelse af Aarhus Havn fra en kommunal selvstyrehavn til en aktieselskabshavn.

Aarhus Havn har over de seneste mange år oplevet stor fremgang og er i dag Danmarks største og vigtigste erhvervshavn. For at kunne understøtte den fortsatte udvikling og skabe bedre erhvervsmæssige muligheder vil bestyrelsen omdanne Aarhus Havn til et aktieselskab.

– Lige siden 1845 har Aarhus Havn skabt fremgang og udvikling både lokalt og nationalt. I dag er havnen Danmarks største og vigtigste erhvervshavn, der forbinder dansk erhvervsliv med resten af verden. Nu er tiden så kommet til at skrive et nyt kapitel i historien – et kapitel der på mange måder rækker ind i fremtiden. Derfor mener jeg, at det er den helt rigtige anmodning, bestyrelsen har givet byrådet – og jeg håber også, at forslaget møder bred politisk opbakning, lyder det fra Aarhus Havns CEO, Thomas Haber Borch, der mener, at omdannelsen samtidig vil gavne erhvervslivet og samfundet:

– I de kommende år står Aarhus Havn over for en række forandringer og nye muligheder. Det gælder blandt andet en havneudvidelse, etablering af en dryport samt udvikling af en ny terminal på den eksisterende havn. Derudover sker der en omfattende grøn omstilling af samfundet, hvor vi spiller en central rolle. En omdannelse til et aktieselskab vil kunne styrke vores position og bidrage til at sikre fremgang og bæredygtig udvikling både lokalt og nationalt., fortæller Thomas Haber Borch.

Aarhus Havns bestyrelse har over en længere periode arbejdet grundigt med beslutningsgrundlaget for anmodningen om en omdannelse af Aarhus Havn til et aktieselskab. Her er der blandt andet inddraget erfaringer fra andre aktieselskabshavne i Danmark og Europa.

Magistraten i Aarhus Kommune har i dag tiltrådt indstillingen, som forventes behandlet i byrådet inden jul. Hvis byrådet vedtager indstillingen, vil Aarhus Havn forventeligt overgå til at være et aktieselskab fra og med 1. juli 2024.

Mød fremtidens iværksættere

0

Messe C i Fredericia er epicentret for innovation, idéudvikling og enestående oplevelser, når vi onsdag den 29. november afholder Danish Entrepreneurship Festival. Her vil folkeskoleelever, elever på ungdomsuddannelser og studerende fra videregående uddannelser præsentere deres idéer til at løse at fremtidens udfordringer. Grupperne med de bedste idéer vinder 10.000 kroner til klassekassen eller til at videreudvikle deres idé eller produkt. Medier er meget velkomne

Camilla Ottesen er vært og DJ Rasmus Uhre sørger for den gode stemning, når over 2000 elever, studerende, lærere, undervisere, iværksættere, gæster og dommere fra erhvervslivet mødes i Messe C for at pitche ideér eller rådgive og bedømme fremtidens iværksættere.

Elever og studerende medbringer plancher, opfindelser og prototyper og har hver deres stand, hvor de får besøg af dommere, der vil spørge ind til projekterne. Efter første runde vil der være finalepitches på scenerne, hvorefter de endelige vindere af i alt seks konkurrencer bliver kåret.

På dagen vil også otte studenterstartups pitche for mikrolegater på 25.000 kroner, der kan hjælpe deres virksomhed videre.

Konkurrencerne finder sted fra klokken 10.00 – 15.00, hvorefter vinderne bliver udnævnt ved en kort, festlig ceremoni på hovedscenen.

Medier er meget velkomne til at komme og følge grupper fra lokale skoler eller uddannelsesinstitutioner. Der vil også være mulighed for at interviewe direktør Christian Vintergaard eller andre medarbejdere for Fonden for Entreprenørskab.

Konkurrencer

Grundskoleeelever fra 6. og 7. klasse deltager i Projekt Edison, hvor mere end 12.000 elever fra 255 skoler i 36 af landets kommuner oprindeligt var med. Ved lokale finaler er der fundet 106 finalistgrupper, som vil være til stede i Messe C. Årets tema er “Vi skaber energi”, der er udarbejdet sammen med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Til sidst vil de fem bedste fra vest møde de fem bedste fra øst, hvor 85 hold deltog for to uger siden, inden landets bedste idé kan kåres. Der er 10.000 kroner til klassekassen til årets vinder.

Idékonkurrencen for grundskoler er for udskolings- og efterskoleelever og har til formål at tilbyde eleverne sparring og rådgivning fra erhvervsfolk og iværksættere tidligt i entreprenørskabsprocessen. I alt deltager deltager 128 elever fordelt på 41 hold, og der er 10.000 kroner til vindergruppen.

Konkurrencen Business Mind Programme er målrettet elever på HHX. Her deltager 553 elever fordelt på 157 hold, og vinderen får 10.000 kroner

Tech Innovation Programme er den konkurrence målrettet elever på HTX, som 450 elever fordelt på 132 hold deltager i. Vinderen får også 10.000 kroner i præmie.

Idékonkurrencen i Start Up Programme er for studerende på videregående uddannelser. Her skal de studerende pitche deres helt nye idéer, som de har arbejdet på i dette skoleår, for eksterne erhvervsfolk, der vil give dem sparring og brugbar feedback. Vindergruppen får 10.000 kroner sponsoreret af Innovationsfonden.

Grow Up-konkurrencen i Start Up Programme er også for studerende på videregående uddannelser, men her skal de studerende pitche idéer, der er opstået før dette skoleår. Vindergruppen bliver også her præmieret med 10.000 kroner, der er sponsoreret af Chr. Augustinus Fabrikker.

I alt deltager 190 studerende fordelt på 56 hold i konkurrencerne for de videregående uddannelser i Messe C i Fredericia.

Endelig vil otte startups opstået i studietiden pitche for mikrolegater på op til 25.000 kroner.

Løvsuger og hækkeklipper stjålet

0

Mellem lørdag eftermiddag og søndag morgen var et skur på Odderstedvej i Fredericia udsat for et indbrud.

Gerningsmændene brød ind ved at klippe en hængelås op. Fra skuret forsvandt en løgsuger og en hækkeklipper.

SIM-kort og GPS stjålet fra båd

0

En båd beliggende på Skamlingvejen ved lystbådehavnen i Kolding blev udsat for indbrud.

Tyvene kravlede ombord og brød døren op, hvorfra de stjal to SIM-kort og en GPS. Dette indbrud rejser bekymringer om sikkerheden i området, og politiet beder om hjælp til at fange gerningsmændene.

Pizzaria og naboforretning ramt af indbrud

0

Der har været to indbrud på Esbjergvej i Kolding, da både Victorias Pizza og nabobutikken Roll It blev ramt.

Hos Victorias Pizza blev en dør brudt op, og tyvene stjal et mindre kontantbeløb fra en pengekasse. Roll It oplevede også indbrud, men det er endnu uklart, om noget blev stjålet. Politiet undersøger sagen og søger information fra offentligheden.

Biler udsat for indbrud

0
Foto: Pixabay

To biler blev ramt af tyveri i Kolding, det er uvist om de har sammenhæng.

Den første hændelse fandt sted på Fynsvej, hvor tyvene knuste en bagrude og stjal et pas samt andre ejendele fra en computertaske. Tyveriet er sket mellem søndag klokken 15:00 – mandag klokken 07:30.

Den anden hændelse involverede en Tesla på Slotsøvejen, hvor en rude blev knust, og flere genstande blev stjålet. Tyveriet er sket søndag klokken 14:37.

Smykker stjålet fra villa

0

En villa på Toldbodvej i Skærbæk blev udsat for indbrud, hvor gerningsmændene brutalt knuste en terrassedør for at få adgang.

Huset blev gennemsøgt, og tyvene stjal flere værdifulde smykker fra soveværelset.

Egtvedpigens Verden på Finansloven

0

Egtvedpigens Verden får er rygstød på 3 millioner kroner i Finansloven for 2024. Vejlemuseerne er i fuld gang med at realisere det store museumsprojekt, der skal fortælle den spændende historie om Egtvedpigen. Lige der, hvor hun blev stedt til hvile en sommerdag for 3.500 år siden.

Gennem leg og bevægelse inviteres gæsterne til at gå på opdagelse i det selvsamme landskab, som Egtvedpigen levede i tilbage i bronzealderen. Foto:Vejle Kommune

Om et par år åbner det nye oplevelsescenter Egtvedpigens Verden.

– Egtvedpigens historie er hele Danmarks historie. Vi er utrolig glade for det ekstra rygstød Folketinget har givet et allerede stærkt og finansieret projekt. Det åbner for endnu flere muligheder for at fortælle den vigtige historie endnu bedre, udtaler Flemming Hedegaard, chef for Vejlemuseerne, der står bag det store projekt.

Vejlemuseerne har arbejdet i mere end 10 år på at skabe et passende univers, som kan formidle Egtvedpigens og bronzealderens historie. Ambitioner er at give folk mulighed for at udforske og lære i det samme landskab, som Egtvedpigen levede i for 3500 år siden.

Projektet er støttet Nordea-Fonden, Vejle Kommune, og nu også Finansloven for 2024.

Hvem var Egtvedpigen?

Det kommer det nye og bæredygtige museum, Egtvedpigens Verden, til at give svar på. Gennem leg og bevægelse inviteres gæsterne til at gå på opdagelse i det selvsamme landskab, som Egtvedpigen levede i tilbage i bronzealderen. Museet lader nemlig naturen og landskabet være en integreret del af historiefortællingen.

Sidste år vandt AART architects idékonkurrencen, som lægger grundstenene for Egtvedpigens Verden. Med sin forståelse for landskabet og den cirkulære tankegang skaber vinderprojektets elementer en tydelige overgang fra nutidens verden til Egtvedpigens Verden, når gæsterne ankommer til stedet.

Egtvedpigens Verden bliver en interaktiv og engagerende oplevelse, der udforsker og formidler historien om Egtvedpigen, et af Europas mest betydningsfulde bronzealderfund. Her vil publikum blive inviteret til at tage på en rejse tilbage i tiden gennem leg, bevægelse og fortælling i landskabet.

Egtvedpigens Verden skal inspirere både lokale og besøgende fra hele verden til at engagere sig i historien og kulturarven.

Ekstra stormflodspulje på 125 mio. kr. skal hjælpe de hårdest ramte kommuner

0

En ekstraordinær pulje på 125 mio. kr. på næste års finanslov skal hjælpe de hårdest ramte kommuner med at genopbygge infrastruktur og kystbeskyttelse efter stormfloden.”Det er en vigtig håndsrækning til de hårdest ramte kommuner”, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Stormfloden i oktober medførte betydelige skader på veje og bygninger i mange af landets kommuner. Derfor er regeringen og aftalepartierne bag næste års finanslov enige om at afsætte en ekstraordinær pulje på 125 mio. kr., som skal bidrage til at få genoprettet den kommunale infrastruktur og kystbeskyttelsesanlæg i de hårdest ramte kommuner.

– Flere steder så vi vandstande på højde med 100-årshændelser. Diger brød sammen, huse, butikker og veje blev revet væk eller oversvømmet. Situationen var dybt alvorlig. Kommunerne har brug for ekstraordinær økonomisk hjælp til at genoprette kystbeskyttelse, kommunale veje, havne og bygninger, der blev ødelagt. Med finansloven for næste år giver vi en vigtig håndsrækning til de hårdest ramte kommuner, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Kommunerne kan søge om at få dækket op til 25 procent af deres udgifter til konkrete genopretningsprojekter gennem stormflodspuljen. I prioriteringen af ansøgninger vil der blive lagt vægt på kommunernes egne opgørelser af skadesudgifter.

Med udmøntningen af den ekstraordinære stormflodspulje hæves kommunernes samlede anlægsramme med 125 mio. kr. svarende til den statslige pulje.

Lånepulje til kommuner med lavere likviditet

Aftalepartierne opretter desuden en lånepulje for at understøtte, at kommuner med en lavere likviditet også har mulighed for at anvende stormflodspuljen. Der kan gives målrettet dispensation til låntagning for i alt op til 375 mio. kr. i 2024 til kommuner med lavere likviditet, som tildeles midler af stormflodspuljen.

Initiativet giver samlet set de hårdest ramte kommuner mulighed for at gennemføre støttede genopretningsprojekter for i alt op til 500 mio. kr. i 2024.

Den ekstraordinære stormflodpulje kommer oveni den kystbeskyttelsespulje på 150 mio. kr., som regeringen med Klimatilpasningsplan 1 lægger op til at forlænge i 2024. Kystbeskyttelsespuljen giver kommunerne mulighed for at søge tilskud til kommunale fællesprojekter i hele landet og etablering eller forstærkning af diger i Vadehavet.

Nu er ruterne klar: Sådan løber Royal Run gennem Middelfart

Nu er ruterne klar: Sådan løber Royal Run gennem Middelfart

0
EVENTS. Den 25. maj samler Royal Run for første gang Middelfart, når 2. pinsedag byder på motionsfest langs Lillebælt. Ruterne er nu offentliggjort, og...