2.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025

Karsten Madsens kamp: Fra PTSD’s mørke til genopstandelsen, midt i lokal psykiatriens manglende støtte og et svigtende system

0

Karsten Madsens liv tog en drastisk drejning den 9. april 2007. Det er en dato, der har brændt sig fast i hans hukommelse, for det var startskuddet til en tiårig kamp for livet, udløst af en dybt traumatiserende oplevelse, der uundgåeligt førte til Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).

Selvom hans traume nu kun udgør en lille del af hans hverdag, er det hans oplevelser med sundhedssystemet, der nu dominerer hans liv. Han føler, at systemet har svigtet ham gentagne gange. Hver gang han har foreslået alternative behandlingsmuligheder, har han følt sig ignoreret og marginaliseret.

– Det, der virkelig driver mig, er ønsket om at forhindre andre i at gennemleve den pine, jeg har måttet udstå i systemet, udtaler Karsten Madsen med en fast beslutsomhed i stemmen.

Han er en mand, der forstår, at det gavner at give, men også at han må passe på sig selv, så han ikke bliver overbelastet.

Hans vej til behandling har ikke været enkel. Faktisk tog det ham tre uger at komme til en krise-psykolog, og i den tid udviklede han en alvorlig psykose, der varede i et helt år. Selv da det var tydeligt, at han udgjorde en fare for sig selv og andre, følte han sig forbigået af systemet.

– Jeg var tydeligvis en trussel, både for mig selv og andre, men ingen hjælp kom. Jeg kontaktede politiet utallige gange, men mine råb om hjælp faldt for døve ører, fortæller en klart berørt Karsten.

Som en konsekvens af sine oplevelser udviklede Karsten et alkoholmisbrug. En af hans venner døde senere af alkoholforgiftning, en tragedie, der virkede som en brat opvågning for ham.

– Jeg har nu været ædru i tre år. Det har tvunget mig til at trække mig fra mit gamle miljø, og det har kostet mig mange venskaber. Men det var nødvendigt for min sundhed, forklarer han.

Karsten har måttet sige farvel til mange mennesker i sit liv, især sine gamle drikkevenner. Han ønsker ikke at sidde i en bar, han ønsker at blive udfordret og have mål at stræbe efter.

– Efter 20 års fravær genfundet min plads i den lokale speedwayklub. Det er et miljø, hvor jeg får mulighed for at træde i karakter, organisere og virkelig demonstrere, at uanset hvor vanskelige odds man står over for, så kan man faktisk skabe noget positivt. Det er her, jeg virkelig får vist, at ting kan lade sig gøre, deler han entusiastisk.

Karsten holder sig aktivt beskæftiget for at navigere igennem de lange dage. Han finder ro i det fri, mens han træder pedalerne på sin mountainbike, eller går lange ture i den friske luft. Han har endda udviklet et personligt mantra, som virker som en stabiliserende kraft, når livets udfordringer synes overvældende.

Retfærdighed har altid været et kraftcenter i hans liv, og det afspejles i, hvordan han vælger at bruge sin tid. Han er en fast gæst i en lokal fredagscafé, hvor han både finder trøst og inspiration i mødet med andre, der bærer på lignende kampe og udfordringer.

På trods af at være på førtidspension, drømmer Karsten om igen at kunne arbejde. Han ser en fremtid for sig, hvor han som bo-støtte kan gøre en forskel for andre. Men hans journal, mærket af fortidens kamp og misforståelser, holder ham tilbage. Han ved, at de udtalelser, der ifølge ham er blevet dokumenteret uden for kontekst, kan ses som negative af andre, og denne bekymring vejer tungt i hans tanker om en eventuel fremtid i arbejde.

– Jeg drømmer om at kunne bidrage med noget, at kunne arbejde lidt ved siden af min pension. Tanken om at være bo-støtte tiltaler mig, for jeg ønsker at gøre en forskel. Men i øjeblikket føler jeg mig bundet af det, der står i min journal – oplysninger, som lokalpsykiatrien har dokumenteret, men som ikke længere er gældende. Det er som om, man befinder sig i et limbo, fanget mellem to verdener – den man er på vej væk fra, og den man kæmper for at nå frem til, forklarer Karsten, mens han kigger ud af vinduet.

Han brænder for at bringe forandring i sundhedssystemet, så andre ikke skal trave den smertefulde sti, han selv har betrådt. Selvom han stadig står over for en række udfordringer, er der en iboende optimisme, der lyser igennem.

– Jeg er i bedring, det svinger selvfølgelig, for med PTSD er der konstant travlhed i mit hoved – tanker, følelser, minder, de flyver ind og ud. Men det vigtige er, at jeg er i stand til at fungere, at jeg stadig er på færde. Livet er en kamp, men det er en kamp, jeg er fuldt ud i stand til at kæmpe, uddyber Karsten.

Han drømmer om at blive trappet ud af sin medicin, men psykiatrien vil ikke lytte til hans ønsker om terapi. Trods det hele, holder Karsten fast i håbet og kæmper for en bedre fremtid.

– Det er ikke nok bare at kaste piller efter folk – vi har brug for reelle løsninger. Psykofarmaka er som en bandage, der blot skjuler såret uden at hele det. Det er som om systemet er mere interesseret i billig, hurtig lindring end i varig bedring. Jeg håber at kunne vække politikernes opmærksomhed, så der bliver gjort op med dette ‘pille-diktatur’. Der burde være en plan for, hvordan man gradvist trapper ned på medicinen og i stedet tager hånd om traumerne med professionel terapi, siger Karsten Madsen.

Noget han altid bærer med sig, er en sætning fra en gammel drikkekammerat:

– Han sagde altid ‘vær varsom med hvem du omgås’, hvis man omgiver sig med folk, der selv har det dårligt, mens du kæmper din egen kamp, kan det faktisk gøre tingene værre. Man skal tage sig tid til at finde de folk, der løfter en op, i stedet for at trække en ned. Det er en hård læring, men en uundgåelig del af min bedring, fortæller Karsten.

Han nærer et håb om at systemet kan forbedres, og at andre ikke udsættes for det, han er blevet udsat for. Selvom han ved, at det kontinuerligt sker for mange.

De seneste begivenheder i psykiatrien, hvor flere indenfor de sidste år har mistet livet under arbejdet med psykisk syge, overrasker ikke Karsten. Han tager en dyb indånding og retter blikket fremad. Hans ansigt viser tegn på forståelse og solidaritet med de berørte.

– Jeg kender ikke gerningsmandens situation, men jeg ved, at det kunne have været mig, indrømmer han.

– Der har været mange gange i mit liv, hvor jeg, på grund af manglende krisehjælp, kunne have endt med at gøre uoprettelig skade, fortsætter han.

Hans tanker bevæger sig til det nylige knivstikkeri i Glostrup, hvor en sundhedsarbejder mistede livet, og hans kolleger nu får traumehjælp.

– Nu får de hjælp, det skal de også, bemærker han tørt, inden han fortsætter:

– Det virker som om systemet altid er hurtigere til at redde sig selv, end de er til at forebygge situationerne. Men vi er alle mennesker. Vi er ligeværdige. Det virker som om, de ikke altid forstår det.

Nyheden om drabet i Glostrup har berørt ham dybt. Han er meget bevidst om, at det kunne have været ham, der var gerningsmanden. Det er en voldsom erkendelse, der har tvunget ham til at tage et skridt tilbage og revurdere sin egen kamp for at få den hjælp, han har brug for.

– Tingene skal ændre sig. Vi skal gøre det bedre. For de mennesker, der har brug for hjælp, og for dem, der arbejder for at yde den hjælp, fastslår Karsten Madsen.

Hans stemme bærer en klar beslutsomhed og et håb om, at det fremtidige sundhedssystem vil blive bedre og mere retfærdigt. For Karsten, og for alle de andre, der stadig kæmper deres kampe.

52-årige mand kunne ikke betale sushi-regning

0

Onsdag aften omkring kl. 22:19 modtog politiet en anmeldelse fra Atami Sushi restaurant i Vendergade i Fredericia.

En 52-årig mand fra lokalområdet havde spist og drukket, men kunne ikke betale regningen.

Da politiet ankom, vurderede de, at manden ikke kunne tage vare på sig selv. Han blev derfor taget med i detentionen. Han er nu sigtet for forholdet, som omhandler en regning på et mindre beløb.

Gentagende overtrædelser førte til beslaglæggelse af kvindes bil

0
Bilister risikerer at løbe ind i en af politiets målrettede sprit- og narkokontroller i løbet af de kommende uger. Foto: Rådet for Sikker Trafik

Ud for Circle K på Buen i Kolding, blev en bil standset af politiet onsdag. Den kvindelige fører af bilen viste sig at være påvirket af stoffer og havde desuden tidligere fået frakendt sit kørekort.

Da det ikke var første gang, hun overtrådte loven på denne måde, besluttede politiet at beslaglægge hendes køretøj

Et år til OL: Dansk OL-hold med vokseværk

0
(Foto: IOC)

Med præcis et år til OL har Danmark sikret sig 19 OL-nationspladser i fire sportsgrene. DIF og Team Danmark forventer at sende et dansk OL-hold til Paris på cirka 120 atleter i omkring 20 sportsgrene.

Når kalenderen viser 26. juli 2024, tændes den olympiske ild i Paris som symbolet på, at lidt mere end to uger med topsport sættes i gang. I dag er der præcis et år til OL, og det år skal bruges til at sikre en række OL-kvalifikationer til danske atleter.

– Det kommende år bliver vanvittigt spændende. Her skal vi forhåbentlig sikre over 100 OL-kvalifikationer til danske atleter, så vi kan sende et dansk hold på over 120 atleter i omkring 20 sportsgrene til OL i Paris næste sommer, siger Søren Simonsen, der er chef de mission i DIF og dermed ansvarlig for den danske OL-delegation. Han fortsætter:

– Den kommende periode er altid spændende, for hvem lykkes, og hvem lykkes ikke i OL-kvalifikationen. Der kommer altid nogle unge og mere eller mindre ukendte atleter fra baghjul og overrasker positivt, og så er der desværre også risiko for, at etablerede navne ikke præsterer som forventet eller bliver skadet og dermed slukker deres OL-ild. Sådan er elitesport både ubarmhjertigt og glædeligt, og det er med til at gøre topsport fascinerende, fordi vi ikke kender udfaldet på forhånd.

OL-holdet et år før ilden tændes

Det danske hold består med et år til OL af 19atleter i fire sportsgrene. De fordeler sig på følgende måde:

– 14 mandlige håndboldspillere

– 3 dressurryttere (m/k)

– En mandlig bokser i -71 kiloklassen

– En kvindelig skytte i 50 meter riffel tre positioner

For næsten et år siden kvalificerede det danske dressurhold sig til OL ved at vinde VM-guld på hjemmebane, og kort efter sikrede skytten Rikke Mæng en OL-kvalifikation til Danmark ved at vinde EM-guld. I januar 2023 fulgte det danske herrelandshold i håndbold trop ved at blive verdensmestre, og senest sikrede Nikolai Terteryan en dansk OL-kvalifikation i boksning i -71 kiloklassen ved at vinde guld ved European Games.

– Allerede nu kan vi se, at det danske OL-hold kommer til at bestå af en blanding af rutinerede OL-medaljevindere og debutanter i både velkendte sportsgrene og i sportsgrene, som danskere kun stifter bekendtskab med på skærmen hvert fjerde år, siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark, og fortsætter:

– Det kommende år er vigtigt, og i Team Danmark forsøger vi sammen med forbundene at skrue og optimere på hver lille detalje, så vi kan få flest mulige danske atleter til Paris i sommeren 2024 og i den skarpeste form. Det kræver mere i dag end tidligere at opnå olympisk succes, for den internationale konkurrence skærpes hele tiden, og det er imponerende, hvor dedikeret og professionelt atleter og trænere knokler hver eneste dag for at repræsentere Danmark på flotteste vis til OLz

Der er endnu ikke sat navne på de 19 danske OL-nationspladser. Det sker i løbet af det kommende år, og det ikke er givet på forhånd, at det er den eller de personer, der har sikret OL-nationspladserne, som ender til OL i Paris.

Til det seneste OL i Tokyo deltog Danmark med 111 atleter, som vandt 11 medaljer.

Dyster klimaberegning: Forskere forudser et kollaps af den atlantiske havstrøm i midten af dette århundrede

0
Den yderste kran til venstre, er havnens ældste med, den er 40 gammel og bygget hernede af Aarhus maskinfabrik. Foto: AVISEN

Vigtige havstrømme, der i dag omfordeler varme, kulde og nedbør mellem troperne og de nordligste egne i Atlanterhavsområdet vil kollapse omkring år 2060, hvis udledningen af klimagasser fortsætter. Sådan lyder konklusionen i nye beregninger fra Københavns Universitet, der modsiger seneste rapport fra IPCC.

Stik imod det vi ellers forestiller os om klimaforandringerne i Europa, går vi måske en koldere fremtid i møde. For i et nyt studie forudsiger forskere fra Niels Bohr Instituttet og Institut for Matematiske Fag, at et system af havstrømme, der i dag fordeler kulde og varme mellem den Nordatlantiske region og troperne, helt vil stoppe, hvis vi fortsætter udledningen af klimagasser, som vi gør det i dag.

Forskerne har med avancerede statistiske værktøjer og data på havtemperaturer fra de sidste 150 år beregnet, at havstrømmen, kaldet Den Termohaline Cirkulation, med 95 procents sikkerhed vil ophøre mellem år 2025 og år 2095. Mest sandsynligt sker det om 34 år i 2057, og det kan skabe store udfordringer med særligt i troperne pga. opvarmning og storme i Nordatlanten.

– Lukker Den Termohaline Cirkulation ned, kan det få meget alvorlige konsekvenser for Jordens klima, for eksempel ved at ændre på, hvordan varme og nedbør fordeles globalt. For selv om en nedkøling af Europa kan forekomme at være mindre alvorlig, når kloden som helhed bliver varmere og hedebølger bliver hyppigere, så vil nedlukningen bidrage til en forøget opvarmning af troperne, hvor stigende temperaturer i forvejen skaber udfordrende levevilkår, siger professor Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet.

– Vores resultat understreger, hvor vigtigt det er, at vi hurtigst muligt reducerer de globale udledninger af klimagas, fortsætter forskeren.

Beregningerne er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Nature Communications, og modsiger budskabet i den seneste IPCC rapport, hvor en brat ændring af Den Termohaline Cirkulation på baggrund af simulationer af klimamodeller anses for at være meget usandsynlig i dette århundrede.

Tidlige advarselssignaler er der

Forskernes forudsigelse er baseret på observationer af tidlige advarselssignaler, som havstrømmene udviser, når de er på vej til at blive ustabile. Sådanne Early Warning Signals for Den Termohaline Cirkulation har været rapporteret tidligere, men udviklingen af avancerede statistiske metoder gør det først nu muligt at forudsige, hvornår kollapset sker.

Forskerne har analyseret overfladetemperaturer fra 1870-2020 i en bestemt del af Nordatlanten. Disse historiske overfladetemperaturer udgør et “fingeraftryk”, der vidner om, hvor styrken af Den Termohaline Cirkulation, der ellers kun har været målt direkte de seneste 15 år.

– Med nye og bedre statistiske værktøjer har vi lavet beregninger, der giver et mere robust estimat for, hvornår et kollaps af Den Termohaline Cirkulation højest sandsynligt vil ske, og det har vi ikke kunnet tidligere, forklarer professor Susanne Ditlevsen fra Institut for Matematiske Fag.

Den termohaline cirkulation har fungeret i sin nuværende tilstand siden sidste istid, hvor kredsløbet faktisk var kollapset. Pludselige klimaspring mellem den nuværende tilstand af havstrømmen og den kollapsede tilstand er blevet observeret at ske 25 gange i forbindelse med istidsklima. Det er de berømte Dansgaard-Oeschger-begivenheder, der først blev observeret i iskerner fra den grønlandske indlandsis. Ved disse begivenheder var klimaændringerne ekstreme med 10-15 graders ændringer over et årti, mens nutidens klimaændringer er 1,5 grader opvarmning over et århundrede.

Fakta:

– Den termohaline cirkulation også kendt som grønlandspumpen eller på engelsk AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation), er en del af det globale system af havstrømme, og står for den langt betydeligste del af omfordelingen af varme fra troperne til de nordligste egne i Atlanterhavsområdet – ikke mindst det vestlige Europa.

– Ved de nordligste breddegrader sikrer cirkulationen at overfladevand omdannes til dybe, sydgående havstrømme. Omdannelsen skaber plads til yderligere overfladevand, der transporteres nordover fra områderne omkring Ækvator. Den termohaline cirkulation er derfor helt afgørende for det relativt milde klima i den Nordatlantiske Region.

– Forskning er støttet af TiPES, et Fælleseuropæisk forskningssamarbejde fokuseret på tipping points i klimasystemet. TiPES-projektet er et EU Horizon 2020 tværfagligt klimaforskningsprojekt fokuseret på tipping points i klimasystemet.

Højtidelig fejring af Danmarks cykelhelt: Jonas Vingegaard

0

København, en by, der altid pulserer med liv og energi, stod stille den 26. juli 2023, da hele Danmark samledes for at fejre sin nybagte dobbelte Tour de France-vinder, Jonas Vingegaard. Denne dag blev Rådhuspladsen og Tivoli i Danmarks hovedstad fyldt med en energi af stolthed og beundring, der sjældent er set før.

Vinderen af Tour de France 2023, Jonas Vingegaard, blev fejret i København, først på Rådhuspladsen og derefter i Tivoli. Seks af de i alt 11 danske Tour de France-deltagere var med ham hele vejen: Anton Charmig, Jonas Gregaard, Mathias Skjelmose, Mads Pedersen, Michael Mørkov, og Kasper Asgreen.

På Rådhuspladsen, som var fyldt med mennesker fra tidlig morgen, styrede den kendte tv-vært, Jimmy Bøjgaard, begivenhederne. Der blev spillet “De skal have baghjul nede i Touren” på trompet, og råb af “Jonas” blev besvaret med et rungende “Vingegaard” fra mængden.

I timerne op til Jonas Vingegaards ankomst på Rådhuspladsen blev atmosfæren mere og mere elektrisk. Overalt på pladsen var der en tydelig følelse af forventning, og alle tilstedeværende kunne fornemme, at dette ville blive et historisk øjeblik.

Selvom ventetiden var lang, blev den aldrig kedelig. Hver eneste person på pladsen delte et fælles mål – at være vidne til denne historiske begivenhed, at være en del af denne unikke fejring, og at vise deres respekt og anerkendelse for den to-gange vinder af Tour de France, Jonas Vingegaard. Og hver eneste minut, der gik, bragte dem tættere på dette øjeblik.

Mens alle ventede spændt på Jonas Vingegaards ankomst, fortsatte gæsterne med at strømme til området lige før indgangen til. Blandt de ankomne var Vingegaards forældre, Claus og Karina, samt de tidligere nævnte ryttere. Disse prominente gæster tiltrak opmærksomheden fra Jimmy Bøjgaard, der fik et par ord med hver enkelt ved indgangen til Rådhuset.

Også fra de politiske rækker ankom der vigtige gæster. Både Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, statsminister Mette Frederiksen og kulturminister Jakob Engel-Schmidt lod sig interviewe på Rådhuspladsen.

Spændingen blev forløst

Spændingen steg og steg. Omkring klokken 13:00 kom hovedpersonen selv, Jonas Vingegaard, i en åben Skoda. Han vinkede til folket, der også fik et par ord med på vejen, inden at turen gik ind på Rådhuset, hvor der en række taler.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen roste alle danske ryttere og fremhævede cyklingens rolle i det danske samfund:

– I dag synes jeg, vi bør tage hatten af for alle danske ryttere. Denne tur har illustreret, hvorfor vi skal arbejde for at få et nyt World Tour-cykelløb til Danmark, med start i Roskilde og mål i København, fortalte Hæstorp Andersen.

Statsminister Mette Frederiksen fokuserede på Jonas Vingegaards bemærkelsesværdige præstation:

– Du har mere end noget andet vundet en plads i alle danskers hjerter, og vi er så stolte af dig. Din præstation har efterladt udenlandske medier så betagede, at de har omtalt dig som en cykelrytter fra en anden planet, ja sågar fra en anden galaks, sagde statsministeren.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt lagde vægt på den store indsats, der kræves for at vinde et cykelløb som Tour de France:

– At vinde et cykelløb en gang er vanvittigt. Men at gøre det en anden gang. Det er en større præstation, vi bare gør. Du har for længst valgt historien, forklarede Engel-Schmidt.

Selv Jonas Vingegaard, hovedpersonen selv, delte nogle af hans tanker og følelser:

– Jeg har vundet. Vi gjorde det og jeg ved ikke, om jeg havde troet på det. Der var tidspunkter, hvor min tro på mig selv blev sat på prøve undervejs. Så tog jeg det ene skridt efter det andet, og jeg måtte ligesom blive ved med at tro på vores plan og på, at det vi gjorde, var det rigtige, sagde hovedpersonen.

Efter den imponerende række af taler var det tid til lidt hyggeligt samvær og rådhuspandekager. Overborgmesteren havde dog, som en særlig gestus, sørget for en ekstra overraskelse. På baggrund af Vingegaards kommentar i Paris, om hvor meget han glædede sig til at komme hjem og spise en dürum, var der nemlig også blevet arrangeret en af slagsen til ham. Dette blev modtaget med stor munterhed fra både Vingegaard og de tilstedeværende gæster.

Dernæst fulgte et øjeblik, som mange havde ventet på. Det var tid til at træde ud på balkonen. Først kom Jonas Vingegaard alene ud, vinkende til den vrimmel af mennesker, der var samlet for at fejre ham. Dernæst fulgte han i følgeskab med Kasper Asgreen og Mads Pedersen, som også havde vundet Tour de France-etaper. Men det mest rørende øjeblik kom, da han stod der sammen med sin datter, Frida, og konen Trine, der strålede af stolthed ved hans side.

Fra solskin til regn

Men selvom tiden i salen var uforglemmelig, skulle Jonas Vingegaard videre. Han havde et sponsorarrangement at deltage i, inden turen gik til Tivoli. Her ventede der endnu en fejring, da dagen i hans ære var langt fra overstået.

Til at styre det storslåede arrangement på scenen i Tivolli var Jimmy Bøjgaard og Stine Bjerre Mortensen, der med deres erfaring og udstråling sørget for at holde begivenhederne i gang. Men inden de trådte i karakter, var det bandet Scarlet Pleasure, der startede med at sætte stemningen. De spillede et nummer, der straks fangede publikums opmærksomhed.

Efter musikken begyndte værterne deres arbejde. Én efter én præsenterede Jimmy og Stine Tour-rytterne, der trådte på scenen til stor jubel. Men da sidste mand, Vingegaard, kom frem, nåede begejstringen nye højder. Det var en øredøvende modtagelse, der viste, hvor stolt nationen var af deres nye sportsikon.

Til trods for det uforudsete vejr, med regn der begyndte at sile ned efter en dag med solskin, viste rytterne deres taknemmelighed over, at folk blev. De så deres fans stå i regnen for at hylde dem, og det gjorde øjeblikket endnu mere særligt.

Under de forskellige interviews på scenen blev det både til dybe indblik og muntre øjeblikke. Et af de mindeværdige var, da Mads Pedersen tog ordet for at udfordre Jonas Vingegaard. Da Vingegaard blev spurgt, om han var overrasket over sin egen præstation på enkeltstarten, svarede han ja. Dette fik Pedersen til at gribe ind, og han forklarede, hvor godt forberedt Vingegaard var, og at hans præstation derfor ikke var nogen overraskelse. Det blev modtaget med latter og klapsalver fra publikum.

Undervejs blev nationalmelodien også sunget. Bathsheba indtog scenen, og sang ‘Der er et yndigt land’. Danmarks nationalmelodi, begyndte at fylde luften. Tusindvis af stemmer løftede sig i en rørende og nærmest ærefrygtindgydende hyldest til deres land og deres cykelhelte. Sangen fandt vej til hvert hjørne af Tivoli, og hvert ord blev genlyd af en samlet nation, der stod stolt bag deres ryttere, især Jonas Vingegaard. Det var ikke kun en individuel præstation, men en triumf for hele Danmark, og dette øjeblik vil uden tvivl blive indgraveret i hukommelsen af alle, der var vidne til det.

Inden det sluttede i Tivoli, fik også en særlig gæst mulighed for at sige et par ord. Den franske ambassadør i Danmark, Christophe Parisot, tog scenen for at udtrykke sin beundring for de danske rytteres præstationer i Tour de France. Han talte varmt om forholdet mellem Frankrig og Danmark, og bemærkede, hvordan denne begivenhed yderligere styrkede båndene mellem de to nationer, ikke mindst med Grand Depart, der var i Danmark sidste år.

Efter den intense hyldest på scenen, fortsatte fejringen med mere musik. Scarlet Pleasure tog atter mikrofonerne og spillede videre, mens publikum nød resten af den mindeværdige dag.

Stoltheden over Vingegaard

At se den danske stolthed og hyldest til Tour de France-rytterne, og i særdeleshed Jonas Vingegaard, var intet mindre end bevægende. De mange mennesker, der trods regnen blev stående i Tivoli, vidnede om en dyb respekt og beundring for de atleter, der havde repræsenteret deres land på den mest imponerende måde.

Blandt dem, var Jonas Vingegaard, den unge rytter fra Glyngøre, en særlig kilde til stolthed. Hans ydmyghed, trods hans exceptionelle præstationer, gjorde ham til et symbol på den danske folkesjæl – en person, der trods sin succes aldrig glemte sine rødder. Dette blev yderligere underbygget ved hans sympatiske udsagn om at glæde sig til en simpel dürum efter Tour’en.

Dagen var mere end en fejring af en cykelsejr, det var en påmindelse om den styrke, udholdenhed og vilje, der bor i hver enkelt dansker. Vingegaards præstationer som Tour de France-stierne og hans modtagelse hjemme i Danmark var et bevis på, at enkeltpersoners bedrifter kan løfte en hel nation.

Balancerer økonomi og uddannelsesmål: Mød Social- og Sundhedsskolens nye Administrations- og ressourcechef Morten Guldmann Olsen

0

Morten Guldmann Olsen er blevet den nye Administrations- og ressourcechef på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Med en bred erfaring inden for uddannelsessektoren og en passion for at være en del af en meningsfuld institution, er han mere end klar til at påtage sig udfordringerne på sin nye post.

Som Administrations- og ressourcechef, varetager han mange og mangfoldige opgaver. Overordnet har Morten ansvaret for skolens økonomi, men arbejdet strækker sig langt udover det. Han er ansvarlig for skolens bygninger og fysiske rammer – en vigtig del i at skabe det bedst mulige miljø for vores studerende.

– Jeg står også for skolens hardware og IT, samt ansvar for pedellerne og skolens kantine. Mit ansvar går også ud på at sikre optimale forhold på vores forskellige lokationer, der blandt andet inkluderer vores egne bygninger samt faciliteter i Fredericia og Kolding. Det er vigtigt at forstå, at ‘ressource’ dækker over meget mere end blot økonomi. Det omfatter alt, der kan optimere vores studieforhold og styrke skolens kerneopgave – at uddanne vores studerende. Mit job handler om at skabe en helhed og sikre, at vi får mest muligt ud af de ressourcer vi har. Der er mange forskellige aspekter, der hver kræver sit, men samlet set er det denne brede vifte af opgaver, der gør mit job så meningsfuldt og interessant, forklarer Morten Guldmann Olsen.

Efter mere end et årti i uddannelsessektoren, herunder både Social og Sundhedsskolen i Aarhus og Tradium Erhvervsskole i Randers, ser Morten frem til at vende tilbage til uddannelsesverdenen efter en kort periode i det private erhvervsliv. Han er drevet af en overbevisning om, at uddannelse er en afgørende samfundsmæssig opgave.

– Vi skal sikre, at der er nogen, der får en uddannelse og samtidig gøres klar til arbejdsmarkedet. Den tanke er væsentlig, jeg synes at skolerne udfører en vigtig samfundsmæssig opgave, forklarer han.

Morten har en bred erfaring inden for skoleverdenen, som han har opbygget over mange år.

– Jeg har været i skoleverdenen i 12 år, fra 2010 til 2018 havde jeg en funktion på Social- og Sundhedsskolen i Aarhus og har ligeledes haftlederroller på skoler i Silkeborg, Århus, og Skanderborg. Skiftet til Tradium Erhvervsskole i Randers i 2018, hvor jeg blev økonomidirektør, var en naturlig udvikling i min karriere, den samlede erfaring har rustet mig til rolle her, forklarer han.

Men Olsen er også klar over, at tingene kan være anderledes nu.

– Selvfølgelig er der ting, som man gør anderledes på skolerne i 2023 sammenlignet med 2018. Men ansvarsområdet er kendt, og selvom kulturen kan være anderledes, er det ikke et fremmed område for mig. Det er et område, som jeg virkelig brænder for, og jeg glæder mig til at bidrage med min viden og erfaring, siger han.

Med sin tidligere erfaring inden for både økonomi og skoleadministration, bringer Olsen et unikt perspektiv til sin nye rolle.

– Det er et område, som jeg godt kan lide at arbejde med, og som jeg også brænder for. Selvom jeg brænder for uddannelsessektoren, har jeg haft en afstikker til det private erhvervsliv i en periode. Det har givet mig muligheden for at arbejde i forskellige sektorer, for nyligt i et produktionsselskab, hvor vi producerede film og musik. Det var en spændende og anderledes verden, og det gav mig et fantastisk indblik. Men da muligheden dukkede op på Social- og Sundhedsskolen, måtte jeg gribe den chance. Jeg søgte stillingen, og da jeg fik den, var jeg utrolig glad. Jeg har set frem til at vende tilbage til uddannelsessektoren – det er som at komme hjem, men med et fornyet og bredere perspektiv, uddyber han.

Olsen forventer ikke, at hans nye rolle bliver en let opgave. Han er dog ivrig efter at møde udfordringerne og ser frem til at balancere de mange dagsordener i hans nye position.

– Vores store mål er at sikre, at de penge vi får, i størst muligt omfang gør gavn for elevernes uddannelse. Jeg finder det enormt givende at arbejde målrettet med den opgave, og det er spændende at få det hele til at lykkes. Uanset hvad, er det afgørende for mig, at vi opnår vores økonomiske mål, samtidig med at vi opnår alle vores andre opgaver. Det handler om at finde den rette balance i økonomien. Jeg finder det meningsfuldt og inspirerende, at der er flere dagsordener at tage højde for end bare at maksimere bundlinjen, forklarer Morten.

Som administrations- og ressourcechef er det vigtigt for Olsen at være til stede på alle skolens lokationer. Han planlægger at bruge sin tid ligeligt fordelt mellem de forskellige skoler, idet han tror, at det vil være den bedste måde at forstå og administrere ressourcerne effektivt. Han er også opmærksom på, at der venter store udfordringer i hans nye rolle, men han ser dem som en mulighed snarere end et problem. Han er opsat på at finde balance i de økonomiske vilkår, samtidig med at han opfylder skolens andre vigtige opgaver.

– Når det kommer til medarbejdernes bidrag og skolernes ultimative formål, er der mange udfordringer, vi skal navigere igennem, herunder blandt andet de forskellige kulturer på vores fire skoler. De politiske rammevilkår, vi arbejder under, er også en faktor, der skal tages i betragtning. Det bliver en fascinerende opgave at finde den rette balance i det komplekse økonomiske landskab. Det er en verden med mange dagsordener: politiske, økonomiske og humane hensyn, plus kvalitetsagendaer. Alt dette sammen danner et komplekst problem, jeg finder meget engagerende. Vi er ikke her blot for at forbedre bundlinjen. Vores sande formål er at sikre, at de penge vi får, bliver brugt til at gavne vores elevers uddannelse så meget som muligt. Det er en opgave, jeg finder utrolig spændende, siger Morten Guldmann Olsen.

Med sit engagement og erfaring er Morten Guldmann Olsen en værdifuld tilføjelse til Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Han er klar til at påtage sig udfordringerne og ser frem til at bidrage til skolens fremtidige succes.

– Jeg ser det som min opgave at håndtere de udfordringer, vi står over for i skoleverdenen. Der er mange variabler, der skal falde på plads – logistik, holdninger og kultur er blot nogle af dem. Mit mål er at skabe en harmonisk, levende og attraktiv atmosfære på skolerne. Jeg tror på, at de fysiske rammer har stor indflydelse på, hvordan eleverne opfatter vores institutioner. Det handler ikke kun om at løse udfordringerne, men også om at skabe et miljø, hvor eleverne trives og kan udvikle sig. Dette ses tydeligt i Horsens, hvor vi har oplevet vækst efter at have flyttet ind i nye, moderne faciliteter. Det er en bekræftelse på, at vores fysiske omgivelser er vigtige, og at de har en stor betydning for vores elevers oplevelse og indstilling til læring, slutter Morten.

Henrik har genvundet kontrollen over sit liv og bruger nu sin erfaring til at hjælpe andre i lignende situationer

0

Henrik blev i 2009 udsat for grov vold og fik stor hjælp af offerrådgiverne. Nu er han selv rådgiver og hjælper andre.

Kan en telefonsamtale gøre en forskel i et menneskes liv?

To samtaler med 14 års mellemrum har gjort netop dette for den nu 33-årige Henrik, der bor i Sydjylland.

Tilbage i 2009 bliver han en lørdag nat udsat for grov vold af nogle gerningsmænd, som han hverken kender eller har noget udestående med.
Denne type overfald sker heldigvis yderst sjældent. Men hændelsen kan sætte alvorlige spor hos den person, det går ud over. Og det gør det hos Henrik.

Han kommer umiddelbart efter overfaldet på skadestuen, som anmelder sagen til politiet.

Et afgørende opkald
Ved det første møde med politiet på skadestuen om natten får han et telefonnummer til Offerrådgivningen i Danmark (OID).
Det benytter han sig af dagen efter. Og kontakten kommer til at spille en stor rolle i det videre forløb – helt frem til at gerningsmændene bliver dømt i retten.

Rådgiveren får kyndigt spurgt ind til, hvordan Henrik har det, og får fremhævet, hvad der er vigtigt at forholde sig til, både på det praktiske og på det personlige plan.

– Offerrådgiveren understreger, at det er vigtigt, at jeg allerede om mandagen tager op på politistationen og bliver afhørt. Han fremhæver, at hvis jeg ikke gør det, kan gerningsmændene begå vold uden konsekvenser. Man kan sige, at han stiller sit mod til rådighed for mig i en fase, hvor jeg ellers har mest lyst til blot at lægge det hele bag mig, fordi jeg er bange. Han viser, at jeg ikke er alene, hvor jeg ellers føler mig meget sårbar, husker Henrik.

Uden skyld
En anden vigtig ting er, at offerrådgiveren får Henrik til at erkende, at han var uden skyld i overfaldet.

– Jeg kan huske, at jeg skammer mig over, at jeg er blevet overfaldet. Jeg tænker, at jeg burde have gjort noget anderledes den nat, selvom jeg slet ikke kan sætte ord på, hvad det skulle være. Her er rådgiveren god til at få mig til at se tingene udefra. At jeg er uden skyld. Jeg valgte ikke selv at blive overfaldet. Det var gerningsmændene, der havde udsat mig for volden. Det betyder meget for mig, pointerer Henrik.

Får overblik
En vigtig faktor i hele forløbet er, at rådgiveren kan give Henrik overblikket i forhold til, hvad der er vigtigt at tage stilling til her og nu: At han får en bistandsadvokat, der netop skal varetage hans interesser, mens retssagen står på, i forhold til erstatning m.m., og at han er opmærksom på reglerne i forhold til sygemelding, fremadrettet behandling i forhold til eventuelle varige men m.m.

Selv mange år efter husker Henrik detaljerne om forløbet.

– Rådgivningen har haft en stor, positiv effekt på mig. Og den inspirerede mig, fremhæver han.

Og den inspiration fører frem til den næste telefonsamtale.

Ny samtale
For nyligt gennemførte han den første samtale – nu som nyuddannet rådgiver.

– Det var jo på mange måder en ilddåb, selvom vi har fået et grundigt uddannelsesforløb, hvor vi bliver klædt på til at rådgive mennesker i krise, pointerer Henrik.

Opkaldet kom fra en ung mand, der – ligesom Henrik – var blevet udsat for vold. I dette tilfælde nogle måneder tidligere.

– På et tidspunkt siger manden, at det går jo meget godt, bare jeg ikke taler om det, som er sket. Da kunne jeg virkelig genkende mig selv. Det kan give min rådgivning en ekstra tyngde, at jeg ud over at være professionel også ved, hvordan man kan opleve at være offer, og hvilken forskel værdifuld rådgivning kan gøre, fortæller den nyuddannede rådgiver.

Rådgivning i 25 år
I år fejrer Offerrådgiverne 25 års jubilæum. Rådgivningen er blandt en række tiltag fra Christiansborg, hvor målet er at styrke retsstillingen for ofre for forbrydelser.

I årene efter er det blevet til tusinder af rådgivninger, hvor borgere som Henrik og andre ofre, vidner og pårørende til voldsomme hændelser har fået konkret og kvalificeret rådgivning.

Ros fra politiet
Mange ledere i politiet har fulgt rådgiverne i Syd- og Sønderjylland igennem årene.
Blandt dem er vicepolitiinspektør Jacob Rindom, der siden 2022 har været leder af politikredsens forebyggelsessektion. Han uddeler stor ros til rådgiverne.

– Rådgivernes indsats har været uvurderlig. De har påtaget sig en stor opgave, som de har løftet med bravur. De har håndteret vanskelige samtaler yderst professionelt, været bisiddere for ofre, når de skulle i retten, og hele vejen igennem været en stor støtte for borgere, der både havde brug for akut og mere langsigtet rådgivning til at lægge en voldsom hændelse bag sig, fremhæver han.

Gennem sit arbejde hos Offerrådgiverne hjælper han nu andre med at finde denne styrke. I sin ny rolle som rådgiver viser Henrik, at man ikke kun kan overleve, men også blomstre efter en traumatisk oplevelse. Dette er et kraftfuldt budskab om håb og genoprettelse, der inspirerer os alle.

Narkopåvirket flugtbilist rammer ind i autocamper og flygter – tre sigtelser og stor skade som resultat

0

Mandag formiddag blev Sydøstjyllands Politi alarmeret af en bekymret bilist, der kørte på Esbjerg Motorvejen ved Kolding. Bilisten havde lagt mærke til en anden bil, der slingrede faretruende på vejen.

Inden politiet kunne reagere, skete det uundgåelige. Den slingrende bil, som var nået tæt på motorvejens Q8-tankstation, kørte op bag i en autocamper. Begge køretøjer trak ind i nødsporet for at vurdere skaderne og udveksle informationer.

Føreren af autocamperen, en 59-årig mand, identificerede sig uden problemer, men den 36-årige fører af den slingrende bil havde vanskeligheder med dette.

Føreren af autocamperen tilkaldte politiet, måske fordi han mistænkte den anden part for at lyve, eller fordi han mente, at bilisten var påvirket af euforiserende stoffer. Da nyheden om politiets ankomst nåede den 36-årige mand, flygtede han.

Politiet fandt dog hurtigt den undvigende mand, gemt i et nærliggende buskads, og tog ham med til stationen til afhøring.

– Den 36-årige mand står nu med tre sigtelser. For det første har han kørt under påvirkning af euforiserende stoffer. For det andet har han kørt bil på trods af en frakendelse af sin førerret. Og for det tredje overtrådte han sin oplysningspligt ved et trafikuheld, ved at lyve over for føreren af autocamperen, forklarer politikommissær Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Efter afhøringen blev den 36-årige mand løsladt.

– Der var ‘betydelige materielle skader’ som følge af ulykken, men heldigvis, kom ingen personer til skade, slutter politikommissær Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Dobbelt-op på færdselsforseelser: 19-årig taget for spritkørsel og 35-årig får beslaglagt bilen

0
Bilister risikerer at løbe ind i en af politiets målrettede sprit- og narkokontroller i løbet af de kommende uger. Foto: Rådet for Sikker Trafik

Færdselspolitiet i Fredericia havde travlt i det seneste døgn, da de fik stoppet to bilister under forskellige omstændigheder – den ene for spritkørsel og den anden for kørsel uden førerret. Sidstnævnte kostede en beslaglagt bil.

– Vi har haft et par tilfælde af bilister, der ikke overholder færdselslovens regler i det seneste døgn, fortæller politikommissær Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Først på Strandvejen blev en 19-årig mand fra Fredericia stoppet.

– En rutinemæssig test afslørede, at hans promille var over det tilladte, udtaler Emil Jensen.

Manden blev herefter anholdt og taget med til blodprøveudtagning. Han blev sigtet for overtrædelse af færdselslovens §53.

– Efter blodprøveudtagningen blev han løsladt, og han kan nu afvente resultatet, tilføjer politikommissæren.

Bil beslaglagt
Den anden episode fandt sted på Vejlevej. Her blev en 35-årig mand standset, og det skulle vise sig, at han kørte bil uden førerret.

– Det er ikke første gang, vi har fanget denne bilist uden gyldig kørekort, siger Emil Jensen.

På grund af mandens gentagne overtrædelser kunne politiet beslaglægge hans bil. Bilisten, som nu er uden køretøj, er ikke fra Fredericia.

Mand og kvinde varetægtsfængslet for indbrud i Middelfart

Mand og kvinde varetægtsfængslet for indbrud i Middelfart

0
KRIMI. En 31-årig mand fra Esbjerg og en 49-årig kvinde fra Odense blev anholdt den 21. december 2025 sigtet for to indbrud begået den...