FHK er ligaens mest formstærke hold

0

Fredericia Håndboldklub er over de seneste fem kampe det bedste hold i ligaen. Lørdag kan de konsolidere denne statistik, når holdet på udebane møder Skjern.

FHK er godt kørende, og det har udmøntet sig i en foreløbig andenplads i ligaen. Med en målsætning om at ende i top-4 i grundspillet, ser det pt. godt ud i forhold til at indfri klubbens ambitioner. Disse ambitioner hænger sammen med, at en top-4 placering i grundspillet vil give en placering, der gør, at klubben skal spille europæisk håndbold næste sæson.

For at ende i top-4 skal man have et højt bundniveau, og sådan et har FHK for tiden. De spillere, der blev hentet ind i sommer, har vist sig som de forstærkninger, de var bebudet som, og det bærer nu frugt. Som sæsonen skrider frem, vil holdet formentlig blive endnu bedre sammenspillet.

Med til historien om andenpladsen hører, at især GOG har underpræsteret. GOG er inde i den sværeste periode siden deres tilbagevenden til den danske liga i 2013. Holdet er inden lørdagens kampe i ligaen på sjettepladsen. Undervejs har der været uventede bump på vejen. Det er blevet til nederlag i egen hule til Ribe-Esbjerg, SønderjyskE og FHK, foruden en gedigen øretæve mod Aalborg. Derudover har fynboerne tabt til Ribe-Esbjerg og Nordsjælland på udebane. Under normale omstændigheder ville det ikke forekomme, da GOG, selvom de har sagt farvel til profiler, på papiret har et hold, som burde være med omkring top-2 i ligaen.

Det, der kendetegner et tophold, har GOG ikke formået at vise, og på den anden side har FHK vist det. Fredericianerne har vundet kampe, hvor man har siddet tilbage med fornemmelsen af, at de ikke ramte deres topniveau, men alligevel har sikret en sejr. Det skete eksempelvis i den seneste hjemmekamp mod Lemvig, som FHK vandt med 28-21 over. Siden den 26. september har FHK spillet ti kampe, og det er kun lykkedes Aalborg at sætte en stopper for Gudmundur Gudmundssons tropper. I den mellemliggende periode har FHK vundet på udebane mod blandt andet BSH og GOG, der er hold, som man må formode, FHK kommer til at kæmpe direkte med i tabellen.

Holder FHK det niveau over hele sæsonen, og måske får lagt lag på i takt med, at de nye spillere bliver endnu mere integreret, bliver Gudmundssons tropper ikke sjove at have med at gøre i slutspillet, hvor det hele skal afgøres. Er det tilfældet, er FHK godt på vej til at indfri deres ambitioner om at spille europæisk håndbold næste sæson, og svaret på den forvandling, som gør det muligt, er især eksemplificeret ved de to tilgange, Evgeni “Effe” Pevnov og Sebastian Frandsen. Pevnov kommer med stor erfaring fra Bundesligaen, og har en indstilling uden lige, der smitter af på alle, og samtidig har han et meget højt niveau i begge ender af banen. I målet har Frandsen vist sig som den forstærkning, som FHK håbede, han ville være. 15 kampe inde i sæsonen er Sebastian Frandsen, rent statistisk, rangeret som den næstbedste keeper i ligaen og overgåes kun af Niklas Landin, der er i en liga for sig.

Pevnov, Frandsen og de øvrige FHK-spilleres præstationer for tiden gør, at de er ligaens mest formstærke hold set over de seneste fem kampe, hvor de som det eneste hold i hele ligaen har gjort rent bord.

Lørdag har FHK chancen for at udbygge statistikken til seks sejre i træk, når de klokken 14:00 møder Skjern på udebane.

Juelsgård: Semifinale vil være stort

0

Jesper Juelsgård er alderspræsident i FC Fredericia, og hans karriere nærmer sig sin afslutning, men en pokalsemifinale kan være i vente, hvis fredericianerne bevarer deres føring fra den første kvartfinale mod Lyngby.

FC Fredericia overraskede i den første kvartfinale og vandt 3-2 over Lyngby efter at have været foran 3-0 undervejs. Selvom det var irriterende for Fredericia, at Lyngby fik reduceret, var det tydeligt, at fredericianerne var stolte af deres indsats.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Nu venter en returkamp på Lyngby Stadion, hvor alt stadig er muligt, og det var målet. Men med en dåbsattest, der siger 34 år, og 35 til januar, er det ved at være sidste chance, hvis Juelsgård skal opleve noget stort i pokalturneringen. Og det ville være stort, hvis FC Fredericia når semifinalen for anden gang i klubbens historie.

– Nu skal vi først nå dertil. Det vil være stort og sjovt på dette tidspunkt i min karriere. Men der venter en hård kamp på søndag, understreger Juelsgård.

Han ser, på trods af udsigten til en hård kamp, muligheder for at avancere.

– Chancerne er endnu bedre end før kampen. Det er ikke dårligt at være foran før en returkamp, så jeg ser gode muligheder, siger Juelsgård.

Da Lyngby reducerede til 3-2 med 20 minutter tilbage, kunne man frygte et stormløb mod FC Fredericias mål, men det skete ikke. Faktisk var FC Fredericia selv tæt på at øge til 4-2 i slutningen af kampen.

– Vi spillede os frem til gode situationer. Vi havde gode chancer i anden halvleg, men kom også lidt under pres, da deres fight intensiveredes. Vi forsøgte at spille vores spil, og vi mistede også bolden i farlige situationer, forklarer Jesper Juelsgård.

På søndag er der ingen tvivl. Lyngby vil angribe, da de skal indhente FC Fredericias føring. Det betyder dog ikke, at FC Fredericia vil gå på kompromis med deres spillestil, som ikke er defensiv.

– Overhovedet ikke, afslutter Jesper Juelsgård uden tøven.

Returkampen mellem FC Fredericia og Lyngby spilles søndag kl. 18:00.

Niels Martin Vind, hop du bare i Lillebælt

0

I Fredericia har vi jo den dejlige Østerstrand hvor alle kan nyde badelivet året rundt, der er yderlig direkte adgang på meget af byens kystlinje til bæltet. Der er masser af steder du kan nyde bæltet, endda mere end de fisk der har forladt området grundet iltsvind og andre forureningstiltag.

Men pop up kommunalt betalte badebroer for de få, er et liberalt ”no go”.

De personbaserede venstre floskler som livskvalitet, bosætning og turisme mv. i konstant fører jer frem med uanset emne, viser i ikke har øje for de virkelige udfordringer der er i kommunen, for borgerne, de næringsdrivende, erhvervslivet, biodiversiteten og øvrige emner der får et samfund til at virke. Helt nøjagtig rodårsagen til emnet ikke efterfølgende lappeløsninger.

Broen er forsvundet grundet manglende kystsikring på strækningen Fredericia til Bøgeskov. Her er skrænterne så nedbrudt at træerne vælter ned ad kystlinjen og derfor igennem årene er blevet til det drivtømmer der ødelagde denne bro og meget andet under den sidste østenvinds storm.

Kommunen har i årevis intet tiltag gjort imod nedbrydningen af denne kyststrækning og forsætter det, kommer der på sigt bygninger i nedstyrtningsfare.

Yderlig er det ultimativt vigtigt der igen skabes liv under havoverfladen ved udplantning af ålegræs, opbygning af stenrev og klapnings forbud. Hvilket vigtigt for Liberal Alliance. Får vi magt som agt, handle vi på på området.

Der er akut behov for en handlingsplan for sikring af Fredericia kyster og den nedbrydning der sker løbende.

Badebroer med offentlig adgang betalt af lokale grundejerforeninger eller fonde kan anlægges, på steder hvor kommunalplanen tillader dette og hvor kommunen har undersøgt om forholdene og bro design findes tilstrækkelig. Yderlig skal et udsnit af disse broer have handicapadgang hvor muligt.

Poul Rand. Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.

Bil stod i flammer

0

På Gadbjergvej i Vejle, opdagede et vidne en bil i flammer i en indkørsel. Ifølge øjenvidnets beretning og Sydøstjyllands Politi var bilens bagrude sprængt.

Vagtchef Jeppe Tranum fra Sydøstjyllands Politi har bekræftet, at politiet endnu ikke har påbegyndt en undersøgelse af hændelsen. Derimod har brandvæsenet, der ankom til stedet for at slukke branden, fremført at en teknisk fejl i bilen kunne være årsagen til branden.

Lastbil påkørte cyklist på Lærkevej

0
Foto: AVISEN

I Kolding blev en cyklist tidligt fredag morgen påkørt af en lastbil på Lærkevej. Ifølge øjenvidner skete uheldet, da cyklisten svingede ud fra Nørremarksvej uden tilstrækkelig orientering, fortæller vagtchef Jeppe Tranum fra Sydøstjyllands Politi.

Han tilføjede herefter, at lastbilen ramte cyklisten, men at sammenstødet kun ledte til materiel skade, og at ingen personer kom til skade i ulykken. Politiet modtog anmeldelsen om hændelsen kl. 09.37 fredag morgen.

Sydøstjyllands Politi forlænger nattelivszoner

0

Sydøstjyllands Politi opretholder de fire nattelivszoner i henholdsvis Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens. I nattelivszonerne må personer, der er idømt et forbud mod at deltage i nattelivet ikke færdes eller opholde sig i nattetimerne.

Sydøstjyllands Politi forlænger kredsens fire nattelivszoner i Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens. Nattelivszonerne i de fire byer dækker områder, hvor mange mennesker går i byen. I Kolding udvides nattelivszonen med Låsbygade.

Formålet med nattelivszonerne er at gøre det mere trygt at gå i byen.

Forlængelsen træder i kraft den 23. december 2023 og er gældende i to år med mulighed for forlængelse.

I Vejle er nattelivszonen afgrænset af Vissingsgade, Jernbanegade, Havnegade/Kirkegade og Grønnegade.

I Horsens drejer det sig om området afgrænset af Farvergade, Kildegade, Skolegade, Kippervig, Søndergade, Hestedamsgade og Allégade.

I Kolding er nattelivszonen afgrænset af Akseltorv, Markdannersgade, Fredericiagade, Jernbanegade/Buen, Munkegade, Klostergade, Helligkorsgade, Rendebanen, Bredgade, Raadhusstræde, Nicolaiplads og Låsbygade.

I Fredericia er nattelivszonen afgrænset af Jyllandsgade, Købmagergade, Oldenborggade og Vendersgade.

Nattelivszonerne gælder for ovennævnte gader, samt gaderne inden for afgræsningen – herunder også fortove, pladser, vejarealer og andre offentligt tilgængelige steder.

Nattelivszonerne offentliggøres allerede nu, da der er frist for offentliggørelse på minimum 14 dage før ikrafttrædelsen.

Udvidelse af nattelivszone i Kolding

I Kolding bliver nattelivszonen udvidet med Låsbygade. Udvidelsen sker på baggrund af tilfælde af personfarlig kriminalitet i nattelivet i Låsbygade, der grænser op til den eksisterende nattelivszone.

En betydelig bøde og fængselsstraf

Det er den dømtes eget ansvar at holde sig orienteret om hvor i landet, der er oprettet nattelivszoner, og det har mærkbare konsekvenser, hvis man vælger at bryde sit opholdsforbud.

Hvis man løber ind i politiet i en nattelivszone eller på en beværtning, mens man er idømt et opholdsforbud, kan det i førstegangstilfælde medføre en bøde på 10.000 kr. Og sker det flere gange, vil straffen som udgangspunkt være 30 dages fængsel.

FC Fredericia gafler landsholdskeeper

0

FC Fredericia skriver kontrakt med 24-årige Mattias Lamhauge frem til sommeren 2026, som kommer til fæstningsbyen fra B36 Thorshavn på Færøerne.

. Vi har hentet Mattias på en permanent aftale i 2.5 år frem til sommeren 2026. Mattias er første målmand i B36 Thorshavn og på detf færøerske landshold, og han er fredag aften blevet kåret til årets målmand på Færøerne. Vi har fulgt Mattias i lang tid, og vi glæder os utrolig meget til at få ham ind i truppen, hvor han skal danne målmandspar med Frederik Mehder, siger direktør Stig Pedersen.

Mattias har i 2023 spillet seks kampe for det Færøerske landshold, blandt andet i mod Polen, Tjekkiet og Albanien.

I samme ombæring siger FC Fredericia farvel til Jeppe Højbjerg, hvis aftale udløber ved årsskiftet.

– Der skal lyde stort tak til Jeppe for at træde til og yde et fantastisk stykke arbejde i dagligdagen hen over de sidste par måneder., siger Stig Pedersen.

Forælder: Skole er et epicenter for narko

0

Torsdag meddelte skoleleder på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden, John Jensen, i en besked på Aula, at de er bekendt med, at flere elever på skolen har prøvet at tage stoffer. En forælder kalder skolen et epicenter for narko i Erritsø-området.

Der er kommer mange reaktioner efter, at avisen torsdag eftermiddag kunne berette om narkobekymring hos skolens ledelse. Flere forælder med børn fortæller, at det er kendt blandt en del, at der er problemer med narkotika på skolerne i Fredericia, og ikke kun på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden. En forælder, der ønsker at være anonym, og som har et barn på skolen, siger, at narkoproblemerne i Erritsø er i en omkreds fra skolen og hen til Møllebo Allé ved ungdomsboligerne.

– Hvis du tager en radius på to-tre kilometer fra skolen, så har du indrammet området med narko i Erritsø. Det er et slags epicenter, siger han bekymret.

Den anonyme forælder har snakket længe med sine børn over tid, og mener ikke at det er et nyt problem, selvom skoleledelsen først har gjort opmærksom på det nu. Samtidig er han dog glad for, at det nu kommer frem:

– Det er foregået i flere år, og det er unge helt ned til 13-14 år, der er involveret. Det foregår i bunden af Møllebo Allé ved ungdomsboligerne, og en enkelt gang har jeg sågar set, at der er blevet handlet på Erritsø Bytorv, hvor det var tydeligt, hvad der foregik, siger forælderen.

I disse måneder er problemerne taget til i Erritsø. Det skyldes, at de unge ikke længere hænger rundt udenfor i det centrale Fredericia, hvor særligt Østerstrand er et af de foretrukne steder at handle i sommermånederne.

– Her om vinteren foregår det på skolerne, og det er over én kam. Om sommeren foregår det på Østerstrand og nærområdet, i parkeringshuset og lignende steder. Det de gør, er at de sender en masse unge til at holde øje, og så snart SSP triller forbi, så er alt væk, fortæller forælderen.

For flere er det kommet som et chok, at der er narkotikaproblemer på en folkeskole, men forælderen mener ikke, at det er en overraskelse:

– Dem, der siger, de ikke ved noget, lyver. Alle på skolerne helt ned til 7. klasse ved det. De handler puffbars på Bygaden, der er hovedsædet for det, siger forælderen, der peger på, at der på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden, ikke er tale om hårde stoffer, men mildere ting som puffbars:

– Men hvis du vil have hårdere ting, kan du nemt finde coke, amfetamin og lignende inde i byen. Det er meget bekymrende. Og man kan finde ud af det, hvis man kan tale åbent med sine børn.

På det overordnede plan mener forælderen, at man kan dele narkotikaproblemerne op i Fredericia. Der er Korskærparken, skolerne med de unge, og så er der midtbyen. Det er kendte problemer, men det får sjældent omtale. Derfor kritiserer den anonyme forælder også, at det bliver præsenteret som noget nyt:

– Dem i byen er i 20’erne og 30’erne og er danskere, og så er der de unge, der om sommeren kommer på Østerstrand og holder technofest til langt ud på natten, og så er der dem i Korskærparken, som ikke et etnisk danskere. Skolen skriver, som om det ikke er sket før, og det passer ikke. Det er sket i flere år – og det ved børnene også godt, slutter forælderen.

Nye WHO-retningslinjer sætter højere standard for behandlingen af rygsmerter

0

Professor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet deltager i WHO’s arbejdsgruppe: ”I Danmark er rygsmerter årsag til 38% af alle førtidspensioner. Vi skal derfor opgradere indsatsen for rygsmerter – specielt for ældre”.

En ekspertgruppe under WHO med deltagelse af Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet har formuleret fire nye grundprincipper for behandling af mennesker med kroniske rygsmerter. Der er i anbefalingerne et særligt fokus på ældre. Foto: Pexels/Kindel Media
I dag løfter Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sløret for en ny og banebrydende vejledning inden for behandlingen af rygsmerter.

Vejledningen bygger på helt opdaterede videnskabelige synteser og retter særlig opmærksomhed mod en voksende global udfordring. Som noget nyt har gruppen under WHO formuleret fire grundprincipper for behandling af mennesker med kroniske rygsmerter.

Professor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet (SDU) har spillet en nøglerolle i arbejdet med de fire nye grundprincipper og tilhørende anbefalinger vedrørende behandlinger. Målet har været at gøre retningslinjerne for behandling mere praktisk anvendelige i hverdagen.

Danmark lever ikke op til WHO’s principper

I rapporten anbefaler eksperterne en markant forandret tilgang til behandling af kroniske rygsmerter. En tilgang, som vi i Danmark ikke automatisk lever op til:

– I Danmark skal vi tage os sammen for at leve op til de principper for behandling, som nu er formuleret af WHO, fortæller professor Jan Hartvigsen fra SDU’s Center for Sundhed i Muskler og Led ved Institut for Idræt og Biomekanik.

– For eksempel har vi danskere ikke lige adgang til de behandlinger, der bliver anbefalet, og vi har i det danske behandlingssystem ikke en ordentlig koordinering af vores indsats over for mennesker med rygsmerter. Det kan vi ikke være bekendt, siger han.

WHO’s retningslinjer lægger vægt på fire grundlæggende principper:

Holistisk tilgang: Behandlingen skal tage højde for den enkeltes personlige og sociale kontekst. WHO fokuserer på at betragte mennesker som helheder, ikke blot som patienter med en dårlig ryg.
Lige adgang uanset økonomisk status og alder: WHO understreger behovet for lige adgang til behandling, især for ældre mennesker, der ofte overses og diskrimineres i sundhedssystemet.
Empatisk kommunikation: Sundhedspersonale skal lytte, udvise empati og undgå stigmatiserende sprogbrug. Mennesker med rygsmerter bør defineres af, hvad de kan i stedet for, hvad de ikke kan.
Integreret og koordineret indsats: WHO opfordrer til en sammenhængende indsats på tværs af sundhedssektorer, så al informationen om patienterne når ud til alle relevante. Dette er især vigtigt hos ældre med flere samtidige sygdomme.
Der skal være større fokus på ældre

Stigningen i antallet af ældre over hele kloden har fået WHO til at rette særlig opmærksomhed mod denne gruppe.

– WHO har specielt fokus på ældre mennesker ganske enkelt fordi, vi bliver flere og flere ældre og gamle over hele kloden. Samtidig har ældre ofte mere komplekse helbredsproblemer end yngre, siger Jan Hartvigsen.

– For alle anbefalinger har vi derfor specifikt vurderet, om en behandling er egnet til ældre. Forskningen tyder på, at ældre med kroniske rygsmerter ikke bliver tilbudt de bedste behandlinger, man kan sige, at de bliver diskrimineret. Det skal vi være opmærksomme på og rette op på, understreger Jan Hartvigsen.

Mangel på forskning i rygsmerter

– Vi evaluerede i alt 37 behandlinger, og vi fandt flere, hvor der ikke var nogen som helst forskning, der kunne hjælpe med at bestemme, om behandlingen hjælper eller er skadelig, fortæller Jan Hartvigsen

– Derfor er der behov for meget mere forskning inden for området, specielt forskning, der siger noget om, hvordan vi bedst behandler mennesker med kroniske rygsmerter, der samtidig har andre sygdomme, siger Jan Hartvigsen.

Om WHO’s arbejdsgruppe

WHO’s rapport hedder “WHO Guideline for the non-surgical management of chronic primary low back pain in adults in community and primary care settings.”

En international ekspertgruppe har i de sidste 3 år samlet og analyseret den nyeste videnskabelige evidens indenfor behandling af rygsmerter. Gruppen bestod af 25 videnskabelige eksperter, klinikere og patienter fra hele verden, der har arbejdet sammen under WHO’s ledelse. Jan Hartvigsen er eneste dansker i gruppen og har skrevet baggrundsdokumentet for retningslinjerne.
Anbefalingerne er de første nogensinde vedrørende rygsmerter fra WHO.

Syddanske klimaambitioner kræver hårdt arbejde

0

Klimaindsatserne i de 22 syddanske kommuner vil medvirke til at løfte Danmark frem mod det nationale klimamål om at skære 70 pct. af CO2-udledningerne. Det viser en ny analyse, som også peger på, at det går langsomt med at høste CO2-besparelser inden for landbrug og transport. Analysen bliver nu delt med den øvrige verden på COP28 i Dubai.

Klimaambitionerne i de 22 syddanske kommuner er helt i top. En ny analyse af kommunernes DK2020-klimaplaner, som Syddansk Universitet (SDU) og Aalborg Universitet (AAU) har udarbejdet for Region Syddanmark, viser, at de syddanske kommuner i 2030 tilsammen forventer at have reduceret deres udledninger med 71 pct. ift. deres udledninger i 1990.

Fart på energisektoren

Og der skal fart på. Opgørelsen over CO2-udledningerne viser, at udledningerne blev reduceret med 9.1 mio. tons CO2 i perioden fra 1990 til 2019, hvilket betyder, at CO2-udledninger skal reduceres med yderligere 6.6 mio. tons CO2 frem mod 2030. Kommunernes CO2-udledningerne forventes i 2030 at være halveret ift. deres udledninger i 2019.

Det er især inden for energisektoren, at kommunerne realiserer udledningsreduktioner. Her forventer kommunerne, at de i 2030 tilsammen har mindsket deres CO2-udledningen med to tredjedele, og at de frem mod 2050 er så godt som klimaneutrale.

Analyseresultater præsenteres på COP28 i Dubai

Resultaterne bliver præsenteret ved et officielt arrangement i forbindelse med COP28 i Dubai af Nicola Tollin, der er professor i Urban Resilience ved SDU. Arrangementet med titlen “Raising the ambition of climate actions at urban level: recommendations for policymakers” finder sted 8. december kl. 15.00 (Dubai-tid).

Michael Nielsen (K), der er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, glæder sig over, at det høje ambitionsniveau i Syddanmark kan være med til at inspirere andre lande til klimahandling:

– Klimaforandringer er vor tids største udfordring og skal mødes med handlekraft og viljestyrke. Det er jeg glad for afspejler sig i kommunernes klimahandleplaner. Det høje ambitionsniveau viser et Syddanmark, der tager ansvar for at skabe en bæredygtig fremtid, og det er fantastisk, at de syddanske klimaplaner kan være med til at inspirere på globalt plan. Det er vigtigt, at vi deler vores viden om de udfordringer og barrierer, vi støder på, og at vi anderkender, at det kræver hårdt arbejde at komme i mål.

Udfordringer inden for landbrugs- og transportsektoren

Det er ikke alle kommuner, der forventer at kunne realisere en 70 pct. reduktion i 2030. Derudover er der stadig sektorer, hvor CO2-besparelserne går lidt trægt. Det er især inden for landbrugs- og transportsektoren, hvor der bl.a. er brug for nye løsninger, hvis kommunernes initiativer skal lykkes.

– Analysen peger på, at kommunerne baserer en del af deres målopfyldelse på teknologiske udviklinger og landvindinger. Det er nødvendigt, men også sårbart. Derfor vil vi sammen med kommunerne drøfte, hvordan den eksisterende teknologi kan bruges frem mod 2030, og hvordan vi i fællesskab og med klimapartnerskaber med det private erhvervsliv og interesseorganisationer får skabt den nødvendige viden og de rette kompetencer til at løfte opgaverne inden for både klimatilpasning og klimaforebyggelse. Vi skal have alle syddanske kommuner i mål, og vi skal have handlinger i alle sektorer, siger Michael Nielsen.

Region Syddanmark har delt resultaterne af analysen med alle de syddanske kommuner og med regionens partnere i Klimaalliancen. Sammen med dem vil regionen løfte de branchespecifikke udfordringer til den nationale dagsorden.

Find analysen, der er på engelsk, på SDU’s hjemmeside via undermenuen “Evaluation of Climate Action Plans”.

Direkte link til PDF-version af rapporten: Empowering Local Climate Action. Preliminary Analysis of Municipal Action Plans in the Region of Southern Denmark

Klimaalliancen hjælper klimahandlinger på vej
Region Syddanmark og SDU fortsætter samarbejdet. Det vil ske i dialog med parterne i Klimaalliance Syd, så det bedst mulig sikres, at samarbejdet med SDU bidrager til, at alle får indblik i styrker og barrierer, og at der kan udpeges områder, hvor Klimaalliance Syd har en særlig interesse i at samarbejde.

De syddanske kommuners DK2020-klimahandleplaner sætter i de kommende år rammer og retning for klimaindsatser i kommunerne, der medvirker til, at Danmark kan komme i mål med 2030-målsætninger om 70 pct. reduktion af CO2-udledningerne i forhold til 1990.

Klimahandleplanerne indeholder også planer for, hvordan man skal imødegå og tilpasse sig de klimaforandringer, som allerede ses, og som vil blive en del af fremtiden. Det er f.eks. kyst-erosion, ekstrem vind og naturbrande samt oversvømmelser efterfulgt af øvrige ekstreme vejrforhold som f.eks. tørke og hedebølger.

Danske Regioner, KL og Realdania har under navnet Klimaalliancen forpligtet til et stærkt klimapartnerskab, så klimaplanerne kan omsættes til handling frem mod 2030.

DTU opretter hub i Fredericia: Byen bliver centrum for fremtidens energiforskning

DTU opretter hub i Fredericia: Byen bliver centrum for fremtidens energiforskning

0
UDDANNELSE. DTU opretter en hub i Fredericia. Det sker efter, at universitetet og Fredericia Kommune netop har underskrevet en samarbejdsaftale, der skal styrke arbejdet...