Mens det er spilletid i NordicBet Ligaen, med FC Fredericia, der indledte sæsonen mod Hobro i søndags, og nu står overfor en ny udfordring på fredag mod Sønderjyske på udebane, er der stadig aktivitet i transfervinduet. FC Fredericia arbejder stadig på at forstærke holdet og er i særdeleshed på udkig efter en højre back. Træner Michael Hansen forventer, at sådan en spiller er på plads inden ugen er omme.
Michael Hansen, træner for FC Fredericia, udtrykker frustration over det manglende papir på Oliver Olsen, som har trænet med holdet uden en formel lejeaftale. Han er på kontrakt i FC Midtjylland, men har de i de seneste to sæsoner været udlejet til FC Fredericia, og det virker til at være planen, at det skal se igen i denne sæson.
– Jeg forventer ikke, at Oliver Olsen vil være med i morgen. Han er ligeså frustreret som os over, at der ikke er en løsning. Men det er en del af gamet, hvor flere klubber, agenter og spillere skal blive enige. Det fyldte mere op til Hobro-kampen, det har faktisk ikke fyldt op til denne kamp, siger Hansen.
På trods af situationen med Oliver Olsen, ser Hansen en klar mulighed for at styrke holdet, og en højre back er i hans søgelys.
– Generelt set mangler vi lidt, hvis Oliver kommer, og det er noget vi kommer til at adressere. Vi vil hente en højre back ind inden for kort tid, forklarer Hansen og påpeger, at det er yderligere en højre back, foruden Oliver Olsen.
Til gengæld er Michael Hansen på det overordnede plan tilfreds med truppen.
– Jeg er generelt tilfreds med resten af banen. Så det handler mere om, hvor vi skal styrke os, afhængig af hvilke muligheder der byder sig. Vi har arbejdet på dette et stykke tid, siger Hansen.
I foråret havde FC Fredericia forstærket sig med angriberen Nicolai Brock-Madsen på en lejeaftale. Brock-Madsen, der er kendt for sin fysiske styrke og højde, er præcis den type angriber, som FC Fredericia ikke råder over i den nuværende trup.
– Det er korrekt, at vi ikke har en høj angriber som i sidste sæson, selvom vi ikke fik meget gavn af Brock-Madsen, og det kunne godt være sådan en type vi vil have, men det kunne også være en hurtig spiller, det kunne være en mellemrumsspiller, og vi har nogle navne i tankerne, siger Michael Hansen.
Selvom FC Fredericia har klare mål for, hvem de vil have, indrømmer Hansen, at det stadig er et arbejde i gang.
– Nogle af dem vi gerne vil have, og som vi synes ville være gode for vores hold, skal også være enige i det, og det er vi ikke blevet endnu. Sådan er det, slutter Hansen.
Hidtil har FC Fredericia forstærket sig med Gustav Marcussen, Frederik Mehder, Eskild Dall, Tobias Bach, Jakob Jessen, Emilio Simonsen og Mikkel Fischer.
Dyrenes Beskyttelse oplever flere sager med folk, der holder langt flere dyr, end de magter. De er velmenende, men dyrehoarding går ud over dyrene og presser dyreinternaterne.
Sager med dyreejere, der holder langt flere dyr, end de magter – såkaldte hoardersager – er dybt alvorlige og har store konsekvenser for dyrene. Derfor bekymrer det Dyrenes Beskyttelse, at foreningens beredskab allerede er rykket ud til 27 sager om dyrehoarding i år – mod 31 sager i hele 2023.
– Vi begyndte først at registrere hoardingsager sidste år, men vi ser dem oftere, og vi har tit behov for både politiets og private borgeres hjælp for at få fjernet dyrene, så de kan få et godt liv, siger Yvonne Johansen, Dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.
Sagerne kan være svære at løse, da hoarderne typisk holder meget af deres dyr. Faktisk ønsker de ofte at redde så mange dyr som muligt. Og de evner sjældent selv at se, at dyrenes forhold er dårlige.
–Vores beredskab møder rigtig mange mennesker, som af forskellige årsager har samlet mange dyr sammen. Det er ofte mennesker uden store sociale netværk og ofte er dyrene det eneste disse mennesker har, og det enormt sårbart at fjerne dem fra hjemmet, selvom det kan være den bedste løsning for dyrene, siger Yvonne Johansen.
En stor opgave for internaterne
Det kræver meget plads at tage imod mange dyr på en gang, særligt hvis der er tale om større dyr som hunde der har brug for hver deres rum. Derudover er dyrene ofte syge og meget dårligt socialiseret, så mange af dyrene kræver intensiv behandling, hvis de skal ud i et nyt hjem.
– Vi ved at disse sager presser vores internater, ikke kun fordi der kommer mange dyr på en gang, men de er ofte i dårlig stand. Vi gør altid alt hvad vi kan for at hjælpe, men vi oplever engang i mellem at dyrene er så dårlige, at vi ikke kan redde dem, og det tager hårdt på alle. Derudover kan det være en udfordring at finde nye hjem til denne type dyr, siger Yvonne Johansen.
Strafferammen skal udnyttes optimalt
Hvis problemet skal løses, så kræver det en indsats fra myndighederne. Det er næsten umuligt at få frakendt retten til at eje dyr i dag. Hvis det endelig sker, så kan dyrene registreres i en andens navn, men stadig bo ved hoarderen. Det er bedre at forebygge og hjælpe borgerne rettidigt, og her har myndighederne et stort ansvar at løfte.
– Vi så gerne at den fulde strafferamme blev brugt, når der er tale om sager, hvor mange dyr har lidt overlast i menneskers varetægt. Derudover så vil vi rigtig gerne have kontakt til de her folk tidligt i forløbet, da vores erfaring siger at det er nemmere at tale dyreejerne til fornuft tidligt i processen. Vores håb er, at vi kan gøre danskerne opmærksomme på problemet, så de ringet til 1812, hvis de oplever noget, der kunne være hoarding af dyr, siger Yvonne Johansen.
Der er netop afsagt dom i en hoardersag fra 2020, hvor et kærestepar sultede hunde til døde, og smed dem i skraldespanden. De resterende hunde blev overdraget til Dyrenes Beskyttelse. Dommen lød på 60 dages betinget fængsel og frakendelse af retten til at have med dyr at gøre i to år.
Dyrenes Beskyttelse betegner en dyrehoarder som en privatperson, som anskaffer sig flere dyr, end vedkommende kan tage sig af. Tit ender opgaven med at vokse personen over hovedet, og det ender med, at dyrene går under elendige forhold. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med at personen lider af samlemani, også kendt som compulsive hoarding.
TRE TING DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ:
Det kan være rigtig svært at opdage, at en person hoarder. Både for myndigheder, dyreværnsorganisationer og privatpersoner. Ofte vil hoarderen nemlig have lukket dyrene inde i sit hjem uden megen kontakt til omverdenen. Derudover vil personen typisk heller ikke selv opfatte situationen som værende problematisk. Her er dog tre tegn, du kan være særligt opmærksom på.
Mange dyr samlet Hvis en person har ualmindeligt mange dyr samlet under samme tag, kan det være et tegn på, at situationen er ved at løbe løbsk for vedkommende.
Dyrene mistrives En hoarder vil typisk ikke være i stand til at tage sig af sine dyrs mest basale behov. Derfor vil dyrene ofte være meget tynde, beskidte eller sygdomsramte. I værste fald dør dyrene af sult.
Manglende selvindsigt En hoarder vil typisk benægte, at vedkommendes dyr mistrives, eller at situationen er ude af kontrol. Personen vil stå fast på, at alle dyr er sunde og raske. Også selvom der er tydelige tegn på det modsatte.
Den 1. august kan Jens Andersen fejre 25-års jubilæum i den børsnoterede sourcing- og servicevirksomhed Solar A/S. Han har en teoretisk baggrund som civiløkonom, HD(R) og revisor, og hans første arbejdsdag i Solar Danmark A/S var som økonomichef.
Allerede året efter blev Jens Andersen medlem afdirektionen i Solar Danmark A/S. Solar-karrieren har også budt på næsten to år i Tyskland, hvor han var Geschäftsführer i Solar Deutschland GmbH. I dag er dette selskab solgt, men Solar A/S har fortsat datterselskaber i Norge, Sverige, Holland, Polen og på Færøerne.
I 2012 blev Jens Andersen administrerende direktør for Solar Danmark A/S, og fem år efter blev han valgt til posten som CEO for hele koncernen.
En af de første opgaver som CEO var at rydde op i koncernens selskaber og opkøb samt rette fokus tilbage på kerne forretningen. Lanceringen af strategien ’Core’ blev en realitet og senere fulgte strategien ’Core+’. Fælles for begge strategiforløb har været en markant resultatfremgang for Solar-koncernen med indtjeningsvækst i 17 kvartaler i træk og rekordomsætning og – indtjening i 2022.
Fra årsskiftet træder Solar A/S ind i den tredje strategiperiode med Jens Andersen ved roret.
Kunderelationer er stadig altafgørende
Dialogen og den tætte kontakt med kunderne er stadig afgørende her 25 år efter. Men måden at sælge på har ændret sig markant, da mere end 60 procent af den samlede koncernomsætning i dag kommer fra digitalt salg via webshop og app.
– Vores kunderelationer er helt afgørende – det er kunderne, vi lever af, siger Jens Andersen, CEO for Solar A/S.
De 25 år har budt på fire store kriser – senest COVID-19, som har været den mest uforudsigelige og sværeste at håndtere som CEO.
– Det var svært at drive forretning, når kunder og medarbejdere ikke måtte tage på arbejde, og branchen for en tid gik i stå. Selvom jeg også har oplevet finanskrisen, så var COVID-19 en krise, som ikke kan måle sig med andet, jeg har prøvet i min karriere, siger Jens Andersen, CEO for Solar A/S.
Heldigvis kom virksomheden godt igennem, og i 2022 leverede koncernen det bedste finansielle resultat nogensinde.
Kriserne har dog hver gang vist den særlige ånd i Solar, hvor medarbejderne ikke kun arbejder sammen, men holder sammen, forklarer Jens Andersen, CEO for Solar A/S, og fortsætter:
– Og det gør mig særlig stolt. Vores medarbejdere gør forskellen.
En anden leder end for 25 år siden
Det er ikke kun salg og kunderelationer, der har ændret sig. Solar-karrieren på 25 år har også ændret Jens Andersensom person – og som leder.
– Jeg synes selv, at jeg blevet mere rolig og har lært at trække vejret en ekstra gang, inden jeg handler, siger Jens Andersen, CEO for Solar A/S.
Noget vil dog altid forblive status quo, som Jens Andersen, Solar A/S, sætter ord på:
– Jeg vil altid interessere mig for, hvordan vi skaber nye forretningsmuligheder og udvikler os som virksomhed. Trods 25 år i samme virksomhed, så er jeg stadig nysgerrig, nysgerrigheden forsvinder aldrig.
Blå bog:
1998: Økonomichef i Solar Danmark A/S 1999: Medlem af direktionen i Solar Danmark A/S 2010: Geschäftsfürer i Solar Deutschland GmbH 2012: Administrerende direktør, Solar Danmark A/S 2017: CEO for Solar-koncernen Bestyrelsesposter: DI-byggeri, VELTEK og HF Christiansen A/S
Sent i aftes kunne Grøn melde Esbjerg udsolgt, hvilket betyder, at alle otte koncerter er udsolgte. Derved skriver Muskelsvindfonden og Tuborg historie: Det er aldrig sket før i Grøns 40 år, at der har været udsolgt på hele turnéen. 180.500 gæster har sikret sig en billet på tværs af koncerterne, og overskuddet fra de totalt udsolgte koncerter går til Muskelsvindfonden.
Da Grøn rullede afsted for første gang i 1983, var der seks koncerter, 40 frivillige og to bands.
Gennem fire årtier har Grøn vokset sig til en af de største musikinstitutioner i Danmark, og med sommerens historisk succesfulde turné har koncertkaravanen gjort det klart, at Grøn står stærkere end nogensinde.
Theis Petersen, der er indsamlingschef for Muskelsvindfonden, fortæller:
– Vi vidste, at det ville blive en særlig sommer, fordi vi drog afsted på turné for at fejre 40 år med Grøn, men vi havde aldrig turde drømme om, at vi også ville skrive ny historie og melde alt udsolgt til alle 8 koncerter, og fortsætter:
– Grøn er sat i verden for at skabe unikke sommerminder og oplevelser for danskerne med et godt formål i centrum. Alt overskuddet går til Muskelsvindfondens arbejde for at skabe et bedre liv med muskelsvind. Vi er stolte og overvældede af alle de publikummer, der støtter op om Grøn og fester med et godt formål. Grøn er virkelig en fest der gør en forskel. På vegne af Tuborg og Muskelsvindfonen har jeg kun én ting at sige: TAK!
Arrangørerne bag Grøn er Muskelsvindfonden og Tuborg, og det hele startede i sin tid, fordi Tuborg forærede en gratis koncert til Dyrehavsbakkens i anledning af deres 400 års fødselsdag.
Christopher Bak Billing, sponsordirektør hos Carlsberg Danmark, udtaler:
– Vi er utrolig stolte af og glade for, at Grøn efter 40 år stadig samler hele Danmark i et stort fællesskab omkring musikken. Det er fantastisk at mærke danskernes fortsatte interesse for at støtte et godt formål, imens de, under åben himmel, oplever noget af det bedste danske live-musik og nyder en kold Tuborg. Vores samarbejde med Muskelsvindfonden omkring Grøn betyder noget helt specielt for Tuborg, og vi glæder os allerede til 50-året.
Danskerne bakker op om en fest, der gør en forskel Grøn gør en forskel for mennesker med muskelsvind, og overskuddet fra sommerens koncerter går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe plads til forskelle i samfundet.
Hvor stort et overskud Grøn giver til Muskelsvindfondens arbejde, er endnu for tidligt at sige, men med otte udsolgte koncerter er fundamentet for et godt resultat for 2023 skabt.
Henrik Ib Jørgensen, der er direktør for Muskelsvindfonden, fortæller:
– Vi er utroligt glade og stolte over danskernes opbakning til Grøn. De udsolgte koncerter kan betyde et pænt overskud til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind og forskning i muskelsvind. Grøn er en vigtig indtjeningskilde, men Grøn er meget andet og mere end økonomi. Det er også synlighed omkring Muskelsvindfondens arbejde og vision om Plads til forskelle. Det er en kæmpe, mangfoldig arbejdsplads af frivillige, der hver dag løfter en opgave, der burde være umulig. Det skaber stolthed blandt vores medlemmer, at vi hvert år kan sende Grøn på landevejen og give danskerne en god dag med musik, hygge og plads til forskelle.
Grøn fortsætter turnéen ugen ud og slutter af i Valby den 30. juli.
Karsten Madsens liv tog en drastisk drejning den 9. april 2007. Det er en dato, der har brændt sig fast i hans hukommelse, for det var startskuddet til en tiårig kamp for livet, udløst af en dybt traumatiserende oplevelse, der uundgåeligt førte til Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).
Selvom hans traume nu kun udgør en lille del af hans hverdag, er det hans oplevelser med sundhedssystemet, der nu dominerer hans liv. Han føler, at systemet har svigtet ham gentagne gange. Hver gang han har foreslået alternative behandlingsmuligheder, har han følt sig ignoreret og marginaliseret.
– Det, der virkelig driver mig, er ønsket om at forhindre andre i at gennemleve den pine, jeg har måttet udstå i systemet, udtaler Karsten Madsen med en fast beslutsomhed i stemmen.
Han er en mand, der forstår, at det gavner at give, men også at han må passe på sig selv, så han ikke bliver overbelastet.
Hans vej til behandling har ikke været enkel. Faktisk tog det ham tre uger at komme til en krise-psykolog, og i den tid udviklede han en alvorlig psykose, der varede i et helt år. Selv da det var tydeligt, at han udgjorde en fare for sig selv og andre, følte han sig forbigået af systemet.
– Jeg var tydeligvis en trussel, både for mig selv og andre, men ingen hjælp kom. Jeg kontaktede politiet utallige gange, men mine råb om hjælp faldt for døve ører, fortæller en klart berørt Karsten.
Som en konsekvens af sine oplevelser udviklede Karsten et alkoholmisbrug. En af hans venner døde senere af alkoholforgiftning, en tragedie, der virkede som en brat opvågning for ham.
– Jeg har nu været ædru i tre år. Det har tvunget mig til at trække mig fra mit gamle miljø, og det har kostet mig mange venskaber. Men det var nødvendigt for min sundhed, forklarer han.
Karsten har måttet sige farvel til mange mennesker i sit liv, især sine gamle drikkevenner. Han ønsker ikke at sidde i en bar, han ønsker at blive udfordret og have mål at stræbe efter.
– Efter 20 års fravær genfundet min plads i den lokale speedwayklub. Det er et miljø, hvor jeg får mulighed for at træde i karakter, organisere og virkelig demonstrere, at uanset hvor vanskelige odds man står over for, så kan man faktisk skabe noget positivt. Det er her, jeg virkelig får vist, at ting kan lade sig gøre, deler han entusiastisk.
Karsten holder sig aktivt beskæftiget for at navigere igennem de lange dage. Han finder ro i det fri, mens han træder pedalerne på sin mountainbike, eller går lange ture i den friske luft. Han har endda udviklet et personligt mantra, som virker som en stabiliserende kraft, når livets udfordringer synes overvældende.
Retfærdighed har altid været et kraftcenter i hans liv, og det afspejles i, hvordan han vælger at bruge sin tid. Han er en fast gæst i en lokal fredagscafé, hvor han både finder trøst og inspiration i mødet med andre, der bærer på lignende kampe og udfordringer.
På trods af at være på førtidspension, drømmer Karsten om igen at kunne arbejde. Han ser en fremtid for sig, hvor han som bo-støtte kan gøre en forskel for andre. Men hans journal, mærket af fortidens kamp og misforståelser, holder ham tilbage. Han ved, at de udtalelser, der ifølge ham er blevet dokumenteret uden for kontekst, kan ses som negative af andre, og denne bekymring vejer tungt i hans tanker om en eventuel fremtid i arbejde.
– Jeg drømmer om at kunne bidrage med noget, at kunne arbejde lidt ved siden af min pension. Tanken om at være bo-støtte tiltaler mig, for jeg ønsker at gøre en forskel. Men i øjeblikket føler jeg mig bundet af det, der står i min journal – oplysninger, som lokalpsykiatrien har dokumenteret, men som ikke længere er gældende. Det er som om, man befinder sig i et limbo, fanget mellem to verdener – den man er på vej væk fra, og den man kæmper for at nå frem til, forklarer Karsten, mens han kigger ud af vinduet.
Han brænder for at bringe forandring i sundhedssystemet, så andre ikke skal trave den smertefulde sti, han selv har betrådt. Selvom han stadig står over for en række udfordringer, er der en iboende optimisme, der lyser igennem.
– Jeg er i bedring, det svinger selvfølgelig, for med PTSD er der konstant travlhed i mit hoved – tanker, følelser, minder, de flyver ind og ud. Men det vigtige er, at jeg er i stand til at fungere, at jeg stadig er på færde. Livet er en kamp, men det er en kamp, jeg er fuldt ud i stand til at kæmpe, uddyber Karsten.
Han drømmer om at blive trappet ud af sin medicin, men psykiatrien vil ikke lytte til hans ønsker om terapi. Trods det hele, holder Karsten fast i håbet og kæmper for en bedre fremtid.
– Det er ikke nok bare at kaste piller efter folk – vi har brug for reelle løsninger. Psykofarmaka er som en bandage, der blot skjuler såret uden at hele det. Det er som om systemet er mere interesseret i billig, hurtig lindring end i varig bedring. Jeg håber at kunne vække politikernes opmærksomhed, så der bliver gjort op med dette ‘pille-diktatur’. Der burde være en plan for, hvordan man gradvist trapper ned på medicinen og i stedet tager hånd om traumerne med professionel terapi, siger Karsten Madsen.
Noget han altid bærer med sig, er en sætning fra en gammel drikkekammerat:
– Han sagde altid ‘vær varsom med hvem du omgås’, hvis man omgiver sig med folk, der selv har det dårligt, mens du kæmper din egen kamp, kan det faktisk gøre tingene værre. Man skal tage sig tid til at finde de folk, der løfter en op, i stedet for at trække en ned. Det er en hård læring, men en uundgåelig del af min bedring, fortæller Karsten.
Han nærer et håb om at systemet kan forbedres, og at andre ikke udsættes for det, han er blevet udsat for. Selvom han ved, at det kontinuerligt sker for mange.
De seneste begivenheder i psykiatrien, hvor flere indenfor de sidste år har mistet livet under arbejdet med psykisk syge, overrasker ikke Karsten. Han tager en dyb indånding og retter blikket fremad. Hans ansigt viser tegn på forståelse og solidaritet med de berørte.
– Jeg kender ikke gerningsmandens situation, men jeg ved, at det kunne have været mig, indrømmer han.
– Der har været mange gange i mit liv, hvor jeg, på grund af manglende krisehjælp, kunne have endt med at gøre uoprettelig skade, fortsætter han.
Hans tanker bevæger sig til det nylige knivstikkeri i Glostrup, hvor en sundhedsarbejder mistede livet, og hans kolleger nu får traumehjælp.
– Nu får de hjælp, det skal de også, bemærker han tørt, inden han fortsætter:
– Det virker som om systemet altid er hurtigere til at redde sig selv, end de er til at forebygge situationerne. Men vi er alle mennesker. Vi er ligeværdige. Det virker som om, de ikke altid forstår det.
Nyheden om drabet i Glostrup har berørt ham dybt. Han er meget bevidst om, at det kunne have været ham, der var gerningsmanden. Det er en voldsom erkendelse, der har tvunget ham til at tage et skridt tilbage og revurdere sin egen kamp for at få den hjælp, han har brug for.
– Tingene skal ændre sig. Vi skal gøre det bedre. For de mennesker, der har brug for hjælp, og for dem, der arbejder for at yde den hjælp, fastslår Karsten Madsen.
Hans stemme bærer en klar beslutsomhed og et håb om, at det fremtidige sundhedssystem vil blive bedre og mere retfærdigt. For Karsten, og for alle de andre, der stadig kæmper deres kampe.
Onsdag aften omkring kl. 22:19 modtog politiet en anmeldelse fra Atami Sushi restaurant i Vendergade i Fredericia.
En 52-årig mand fra lokalområdet havde spist og drukket, men kunne ikke betale regningen.
Da politiet ankom, vurderede de, at manden ikke kunne tage vare på sig selv. Han blev derfor taget med i detentionen. Han er nu sigtet for forholdet, som omhandler en regning på et mindre beløb.
Bilister risikerer at løbe ind i en af politiets målrettede sprit- og narkokontroller i løbet af de kommende uger. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Ud for Circle K på Buen i Kolding, blev en bil standset af politiet onsdag. Den kvindelige fører af bilen viste sig at være påvirket af stoffer og havde desuden tidligere fået frakendt sit kørekort.
Da det ikke var første gang, hun overtrådte loven på denne måde, besluttede politiet at beslaglægge hendes køretøj
Med præcis et år til OL har Danmark sikret sig 19 OL-nationspladser i fire sportsgrene. DIF og Team Danmark forventer at sende et dansk OL-hold til Paris på cirka 120 atleter i omkring 20 sportsgrene.
Når kalenderen viser 26. juli 2024, tændes den olympiske ild i Paris som symbolet på, at lidt mere end to uger med topsport sættes i gang. I dag er der præcis et år til OL, og det år skal bruges til at sikre en række OL-kvalifikationer til danske atleter.
– Det kommende år bliver vanvittigt spændende. Her skal vi forhåbentlig sikre over 100 OL-kvalifikationer til danske atleter, så vi kan sende et dansk hold på over 120 atleter i omkring 20 sportsgrene til OL i Paris næste sommer, siger Søren Simonsen, der er chef de mission i DIF og dermed ansvarlig for den danske OL-delegation. Han fortsætter:
– Den kommende periode er altid spændende, for hvem lykkes, og hvem lykkes ikke i OL-kvalifikationen. Der kommer altid nogle unge og mere eller mindre ukendte atleter fra baghjul og overrasker positivt, og så er der desværre også risiko for, at etablerede navne ikke præsterer som forventet eller bliver skadet og dermed slukker deres OL-ild. Sådan er elitesport både ubarmhjertigt og glædeligt, og det er med til at gøre topsport fascinerende, fordi vi ikke kender udfaldet på forhånd.
OL-holdet et år før ilden tændes
Det danske hold består med et år til OL af 19atleter i fire sportsgrene. De fordeler sig på følgende måde:
– 14 mandlige håndboldspillere
– 3 dressurryttere (m/k)
– En mandlig bokser i -71 kiloklassen
– En kvindelig skytte i 50 meter riffel tre positioner
For næsten et år siden kvalificerede det danske dressurhold sig til OL ved at vinde VM-guld på hjemmebane, og kort efter sikrede skytten Rikke Mæng en OL-kvalifikation til Danmark ved at vinde EM-guld. I januar 2023 fulgte det danske herrelandshold i håndbold trop ved at blive verdensmestre, og senest sikrede Nikolai Terteryan en dansk OL-kvalifikation i boksning i -71 kiloklassen ved at vinde guld ved European Games.
– Allerede nu kan vi se, at det danske OL-hold kommer til at bestå af en blanding af rutinerede OL-medaljevindere og debutanter i både velkendte sportsgrene og i sportsgrene, som danskere kun stifter bekendtskab med på skærmen hvert fjerde år, siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark, og fortsætter:
– Det kommende år er vigtigt, og i Team Danmark forsøger vi sammen med forbundene at skrue og optimere på hver lille detalje, så vi kan få flest mulige danske atleter til Paris i sommeren 2024 og i den skarpeste form. Det kræver mere i dag end tidligere at opnå olympisk succes, for den internationale konkurrence skærpes hele tiden, og det er imponerende, hvor dedikeret og professionelt atleter og trænere knokler hver eneste dag for at repræsentere Danmark på flotteste vis til OLz
Der er endnu ikke sat navne på de 19 danske OL-nationspladser. Det sker i løbet af det kommende år, og det ikke er givet på forhånd, at det er den eller de personer, der har sikret OL-nationspladserne, som ender til OL i Paris.
Til det seneste OL i Tokyo deltog Danmark med 111 atleter, som vandt 11 medaljer.
Den yderste kran til venstre, er havnens ældste med, den er 40 gammel og bygget hernede af Aarhus maskinfabrik. Foto: AVISEN
Vigtige havstrømme, der i dag omfordeler varme, kulde og nedbør mellem troperne og de nordligste egne i Atlanterhavsområdet vil kollapse omkring år 2060, hvis udledningen af klimagasser fortsætter. Sådan lyder konklusionen i nye beregninger fra Københavns Universitet, der modsiger seneste rapport fra IPCC.
Stik imod det vi ellers forestiller os om klimaforandringerne i Europa, går vi måske en koldere fremtid i møde. For i et nyt studie forudsiger forskere fra Niels Bohr Instituttet og Institut for Matematiske Fag, at et system af havstrømme, der i dag fordeler kulde og varme mellem den Nordatlantiske region og troperne, helt vil stoppe, hvis vi fortsætter udledningen af klimagasser, som vi gør det i dag.
Forskerne har med avancerede statistiske værktøjer og data på havtemperaturer fra de sidste 150 år beregnet, at havstrømmen, kaldet Den Termohaline Cirkulation, med 95 procents sikkerhed vil ophøre mellem år 2025 og år 2095. Mest sandsynligt sker det om 34 år i 2057, og det kan skabe store udfordringer med særligt i troperne pga. opvarmning og storme i Nordatlanten.
– Lukker Den Termohaline Cirkulation ned, kan det få meget alvorlige konsekvenser for Jordens klima, for eksempel ved at ændre på, hvordan varme og nedbør fordeles globalt. For selv om en nedkøling af Europa kan forekomme at være mindre alvorlig, når kloden som helhed bliver varmere og hedebølger bliver hyppigere, så vil nedlukningen bidrage til en forøget opvarmning af troperne, hvor stigende temperaturer i forvejen skaber udfordrende levevilkår, siger professor Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet.
– Vores resultat understreger, hvor vigtigt det er, at vi hurtigst muligt reducerer de globale udledninger af klimagas, fortsætter forskeren.
Beregningerne er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Nature Communications, og modsiger budskabet i den seneste IPCC rapport, hvor en brat ændring af Den Termohaline Cirkulation på baggrund af simulationer af klimamodeller anses for at være meget usandsynlig i dette århundrede.
Tidlige advarselssignaler er der
Forskernes forudsigelse er baseret på observationer af tidlige advarselssignaler, som havstrømmene udviser, når de er på vej til at blive ustabile. Sådanne Early Warning Signals for Den Termohaline Cirkulation har været rapporteret tidligere, men udviklingen af avancerede statistiske metoder gør det først nu muligt at forudsige, hvornår kollapset sker.
Forskerne har analyseret overfladetemperaturer fra 1870-2020 i en bestemt del af Nordatlanten. Disse historiske overfladetemperaturer udgør et “fingeraftryk”, der vidner om, hvor styrken af Den Termohaline Cirkulation, der ellers kun har været målt direkte de seneste 15 år.
– Med nye og bedre statistiske værktøjer har vi lavet beregninger, der giver et mere robust estimat for, hvornår et kollaps af Den Termohaline Cirkulation højest sandsynligt vil ske, og det har vi ikke kunnet tidligere, forklarer professor Susanne Ditlevsen fra Institut for Matematiske Fag.
Den termohaline cirkulation har fungeret i sin nuværende tilstand siden sidste istid, hvor kredsløbet faktisk var kollapset. Pludselige klimaspring mellem den nuværende tilstand af havstrømmen og den kollapsede tilstand er blevet observeret at ske 25 gange i forbindelse med istidsklima. Det er de berømte Dansgaard-Oeschger-begivenheder, der først blev observeret i iskerner fra den grønlandske indlandsis. Ved disse begivenheder var klimaændringerne ekstreme med 10-15 graders ændringer over et årti, mens nutidens klimaændringer er 1,5 grader opvarmning over et århundrede.
Fakta:
– Den termohaline cirkulation også kendt som grønlandspumpen eller på engelsk AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation), er en del af det globale system af havstrømme, og står for den langt betydeligste del af omfordelingen af varme fra troperne til de nordligste egne i Atlanterhavsområdet – ikke mindst det vestlige Europa.
– Ved de nordligste breddegrader sikrer cirkulationen at overfladevand omdannes til dybe, sydgående havstrømme. Omdannelsen skaber plads til yderligere overfladevand, der transporteres nordover fra områderne omkring Ækvator. Den termohaline cirkulation er derfor helt afgørende for det relativt milde klima i den Nordatlantiske Region.
– Forskning er støttet af TiPES, et Fælleseuropæisk forskningssamarbejde fokuseret på tipping points i klimasystemet. TiPES-projektet er et EU Horizon 2020 tværfagligt klimaforskningsprojekt fokuseret på tipping points i klimasystemet.
København, en by, der altid pulserer med liv og energi, stod stille den 26. juli 2023, da hele Danmark samledes for at fejre sin nybagte dobbelte Tour de France-vinder, Jonas Vingegaard. Denne dag blev Rådhuspladsen og Tivoli i Danmarks hovedstad fyldt med en energi af stolthed og beundring, der sjældent er set før.
Vinderen af Tour de France 2023, Jonas Vingegaard, blev fejret i København, først på Rådhuspladsen og derefter i Tivoli. Seks af de i alt 11 danske Tour de France-deltagere var med ham hele vejen: Anton Charmig, Jonas Gregaard, Mathias Skjelmose, Mads Pedersen, Michael Mørkov, og Kasper Asgreen.
På Rådhuspladsen, som var fyldt med mennesker fra tidlig morgen, styrede den kendte tv-vært, Jimmy Bøjgaard, begivenhederne. Der blev spillet “De skal have baghjul nede i Touren” på trompet, og råb af “Jonas” blev besvaret med et rungende “Vingegaard” fra mængden.
I timerne op til Jonas Vingegaards ankomst på Rådhuspladsen blev atmosfæren mere og mere elektrisk. Overalt på pladsen var der en tydelig følelse af forventning, og alle tilstedeværende kunne fornemme, at dette ville blive et historisk øjeblik.
Selvom ventetiden var lang, blev den aldrig kedelig. Hver eneste person på pladsen delte et fælles mål – at være vidne til denne historiske begivenhed, at være en del af denne unikke fejring, og at vise deres respekt og anerkendelse for den to-gange vinder af Tour de France, Jonas Vingegaard. Og hver eneste minut, der gik, bragte dem tættere på dette øjeblik.
Mens alle ventede spændt på Jonas Vingegaards ankomst, fortsatte gæsterne med at strømme til området lige før indgangen til. Blandt de ankomne var Vingegaards forældre, Claus og Karina, samt de tidligere nævnte ryttere. Disse prominente gæster tiltrak opmærksomheden fra Jimmy Bøjgaard, der fik et par ord med hver enkelt ved indgangen til Rådhuset.
Også fra de politiske rækker ankom der vigtige gæster. Både Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, statsminister Mette Frederiksen og kulturminister Jakob Engel-Schmidt lod sig interviewe på Rådhuspladsen.
Spændingen blev forløst
Spændingen steg og steg. Omkring klokken 13:00 kom hovedpersonen selv, Jonas Vingegaard, i en åben Skoda. Han vinkede til folket, der også fik et par ord med på vejen, inden at turen gik ind på Rådhuset, hvor der en række taler.
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen roste alle danske ryttere og fremhævede cyklingens rolle i det danske samfund:
– I dag synes jeg, vi bør tage hatten af for alle danske ryttere. Denne tur har illustreret, hvorfor vi skal arbejde for at få et nyt World Tour-cykelløb til Danmark, med start i Roskilde og mål i København, fortalte Hæstorp Andersen.
Statsminister Mette Frederiksen fokuserede på Jonas Vingegaards bemærkelsesværdige præstation:
– Du har mere end noget andet vundet en plads i alle danskers hjerter, og vi er så stolte af dig. Din præstation har efterladt udenlandske medier så betagede, at de har omtalt dig som en cykelrytter fra en anden planet, ja sågar fra en anden galaks, sagde statsministeren.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt lagde vægt på den store indsats, der kræves for at vinde et cykelløb som Tour de France:
– At vinde et cykelløb en gang er vanvittigt. Men at gøre det en anden gang. Det er en større præstation, vi bare gør. Du har for længst valgt historien, forklarede Engel-Schmidt.
Selv Jonas Vingegaard, hovedpersonen selv, delte nogle af hans tanker og følelser:
– Jeg har vundet. Vi gjorde det og jeg ved ikke, om jeg havde troet på det. Der var tidspunkter, hvor min tro på mig selv blev sat på prøve undervejs. Så tog jeg det ene skridt efter det andet, og jeg måtte ligesom blive ved med at tro på vores plan og på, at det vi gjorde, var det rigtige, sagde hovedpersonen.
Efter den imponerende række af taler var det tid til lidt hyggeligt samvær og rådhuspandekager. Overborgmesteren havde dog, som en særlig gestus, sørget for en ekstra overraskelse. På baggrund af Vingegaards kommentar i Paris, om hvor meget han glædede sig til at komme hjem og spise en dürum, var der nemlig også blevet arrangeret en af slagsen til ham. Dette blev modtaget med stor munterhed fra både Vingegaard og de tilstedeværende gæster.
Dernæst fulgte et øjeblik, som mange havde ventet på. Det var tid til at træde ud på balkonen. Først kom Jonas Vingegaard alene ud, vinkende til den vrimmel af mennesker, der var samlet for at fejre ham. Dernæst fulgte han i følgeskab med Kasper Asgreen og Mads Pedersen, som også havde vundet Tour de France-etaper. Men det mest rørende øjeblik kom, da han stod der sammen med sin datter, Frida, og konen Trine, der strålede af stolthed ved hans side.
Fra solskin til regn
Men selvom tiden i salen var uforglemmelig, skulle Jonas Vingegaard videre. Han havde et sponsorarrangement at deltage i, inden turen gik til Tivoli. Her ventede der endnu en fejring, da dagen i hans ære var langt fra overstået.
Til at styre det storslåede arrangement på scenen i Tivolli var Jimmy Bøjgaard og Stine Bjerre Mortensen, der med deres erfaring og udstråling sørget for at holde begivenhederne i gang. Men inden de trådte i karakter, var det bandet Scarlet Pleasure, der startede med at sætte stemningen. De spillede et nummer, der straks fangede publikums opmærksomhed.
Efter musikken begyndte værterne deres arbejde. Én efter én præsenterede Jimmy og Stine Tour-rytterne, der trådte på scenen til stor jubel. Men da sidste mand, Vingegaard, kom frem, nåede begejstringen nye højder. Det var en øredøvende modtagelse, der viste, hvor stolt nationen var af deres nye sportsikon.
Til trods for det uforudsete vejr, med regn der begyndte at sile ned efter en dag med solskin, viste rytterne deres taknemmelighed over, at folk blev. De så deres fans stå i regnen for at hylde dem, og det gjorde øjeblikket endnu mere særligt.
Under de forskellige interviews på scenen blev det både til dybe indblik og muntre øjeblikke. Et af de mindeværdige var, da Mads Pedersen tog ordet for at udfordre Jonas Vingegaard. Da Vingegaard blev spurgt, om han var overrasket over sin egen præstation på enkeltstarten, svarede han ja. Dette fik Pedersen til at gribe ind, og han forklarede, hvor godt forberedt Vingegaard var, og at hans præstation derfor ikke var nogen overraskelse. Det blev modtaget med latter og klapsalver fra publikum.
Undervejs blev nationalmelodien også sunget. Bathsheba indtog scenen, og sang ‘Der er et yndigt land’. Danmarks nationalmelodi, begyndte at fylde luften. Tusindvis af stemmer løftede sig i en rørende og nærmest ærefrygtindgydende hyldest til deres land og deres cykelhelte. Sangen fandt vej til hvert hjørne af Tivoli, og hvert ord blev genlyd af en samlet nation, der stod stolt bag deres ryttere, især Jonas Vingegaard. Det var ikke kun en individuel præstation, men en triumf for hele Danmark, og dette øjeblik vil uden tvivl blive indgraveret i hukommelsen af alle, der var vidne til det.
Inden det sluttede i Tivoli, fik også en særlig gæst mulighed for at sige et par ord. Den franske ambassadør i Danmark, Christophe Parisot, tog scenen for at udtrykke sin beundring for de danske rytteres præstationer i Tour de France. Han talte varmt om forholdet mellem Frankrig og Danmark, og bemærkede, hvordan denne begivenhed yderligere styrkede båndene mellem de to nationer, ikke mindst med Grand Depart, der var i Danmark sidste år.
Efter den intense hyldest på scenen, fortsatte fejringen med mere musik. Scarlet Pleasure tog atter mikrofonerne og spillede videre, mens publikum nød resten af den mindeværdige dag.
Stoltheden over Vingegaard
At se den danske stolthed og hyldest til Tour de France-rytterne, og i særdeleshed Jonas Vingegaard, var intet mindre end bevægende. De mange mennesker, der trods regnen blev stående i Tivoli, vidnede om en dyb respekt og beundring for de atleter, der havde repræsenteret deres land på den mest imponerende måde.
Blandt dem, var Jonas Vingegaard, den unge rytter fra Glyngøre, en særlig kilde til stolthed. Hans ydmyghed, trods hans exceptionelle præstationer, gjorde ham til et symbol på den danske folkesjæl – en person, der trods sin succes aldrig glemte sine rødder. Dette blev yderligere underbygget ved hans sympatiske udsagn om at glæde sig til en simpel dürum efter Tour’en.
Dagen var mere end en fejring af en cykelsejr, det var en påmindelse om den styrke, udholdenhed og vilje, der bor i hver enkelt dansker. Vingegaards præstationer som Tour de France-stierne og hans modtagelse hjemme i Danmark var et bevis på, at enkeltpersoners bedrifter kan løfte en hel nation.
