Dansk Metal, Danmarks Lærerforening og Dansk Industri går nu sammen i fælles opfordring til politikerne: Giv samtlige elever i 6.-9. klasse krav på at komme i erhvervspraktik.
Erhvervspraktikken i folkeskolen er et fremragende redskab til at sikre eleverne viden og personlige erfaringer med uddannelse og job. Samtidig kan det være med til at nuancere elevernes opfattelse af arbejdslivet.
Derfor går Dansk Metal, Danmarks Lærerforening og Dansk Industri nu sammen om at højne ambitionsniveauet, når det kommer til erhvervspraktik i folkeskolen.
– Folkeskolen skal ikke bare være et sted, hvor du lærer at læse og regne. Her skal eleverne også få erfaring med praktiske fag. Erhvervspraktikken kan hjælpe eleverne med at få øjnene op for flere forskellige uddannelsesveje efter 9. klasse, og derfor er det tid til, at alle elever får ret til at komme i erhvervspraktik, siger formand for Dansk Metal, Claus Jensen.
I dag fungerer erhvervspraktikken som et tilbud, men nu er de tre organisationer gået sammen om et fælles mål om, at det i fremtiden skal være en ret for alle elever i 6.-9. klasse at blive præsenteret for en praktikplads. Ønsker eleven eller forældrene ikke det, skal det aktivt fravælges og ledsages af en god begrundelse.
Et kvalitetsløft af erhvervspraktikken betyder, at alle børn uanset social eller familiemæssig baggrund skal tilbydes gode og interessante praktikpladser som led i undervisningen.
– Alle elever skal have mulighed for at komme i erhvervspraktik, der skal give dem et bredere perspektiv på tilværelsen, siger formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen:
– Uanset hvilken kommune eller skole, man kommer fra, skal praktikken have kvalitet, være meningsfuld for eleverne og have sammenhæng med den undervisning, der foregår på skolen.
For at komme i mål skal samarbejdet mellem virksomheder, institutioner og organisationer, som stiller praktikpladser til rådighed, styrkes.
– Det er svært at vide, hvad en industriteknikker laver, hvis man ikke har besøgt en produktionshal eller prøvet kræfter med maskinerne. Derfor skal vi skabe en folkeskole med et tættere samarbejde med lokale virksomheder, så de unge på den ene side får en fed og lærerig oplevelse, der vækker deres nysgerrighed, mens virksomhederne kan møde nye potentielle lærlinge. For vi har brug for at gøre op med vanetænkningen om, at gymnasiet er den eneste vej til et godt liv og samtidig vise alle mulighederne indenfor erhvervsuddannelserne, siger adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.
Efter endt praktikforløb er det også vigtigt, at der i fremtiden sker en bedre kobling mellem erhvervspraktikken, undervisningen og vejledningen, end tilfældet er i dag. Det vil hjælpe eleverne med at reflektere over praktikken og gøre dem i stand til at træffe et godt og meningsfuldt valg af en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.
Ruth Axø er erhvervsplaymaker ved Business Fredericia, en rolle dedikeret til at skabe stærkere forbindelser mellem de lokale unge og virksomheder. Hun vil mere end noget andet, gerne hjælpe til at de ser muligheder og ikke begrænsninger.
Ruth er ingen nybegynder inden for ungeindsatsen. Med to årtier bag sig i forskellige stillinger i Fredericia, har hun opbygget en betydelig erfaring og forståelse for de unges behov og potentiale. Senest som fritidsvejleder ved Fritidspas Fredericia og tidligere som uddannelsesvejleder ved UU-Fredericia i 10 år, er Ruth godt rustet til at gøre en forskel.
Ruths rolle som erhvervsplaymaker er ny, hun startede i Marts, i en rolle der ikke tidligere har eksisteret. Det er en spændende tilføjelse til Business Fredericia og et samarbejde med kommunen, og hun nærer stor entusiasme for rollen.
– Som fredericianer, med stor indsigt i arbejdet med alt fra unge til voksne, er det dejligt at kunne sætte min samlede erfaring i spil til at bygge bro og skabe sammenhæng mellem unge og de lokale virksomheder, siger Ruth og fortsætter:
– Rollen er for mig at være, tillidsskabende, lyttende og undersøgende på de behov og fagligheder, som ligger indenfor alle de spændende mennesker og virksomheder jeg skal i berøring med.
Ruth Axø har tidligere arbejdet med en bred vifte af områder, herunder virksomhedspraktikker, fritidsjobs, lærepladser, praktikforløb og udvikling af forløb med skoler og uddannelsesinstitutioner.
Udviklingen i Fredericia har ifølge Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør i Business Fredericia været i vækst, ikke kun økonomisk, men også i forhold til skabelsen af bedre muligheder for ungdommen. Et nøgleelement i denne udvikling er ‘Erhvervsplaymaker’-stillingen.
– Erhvervsplaymaker-stillingen er en central komponent i en ny partnerskabsaftale blandt uddannelsesinstitutioner, fagbevægelsen, Fredericia Kommune og Business Fredericia. Inden for en tidsramme på 3 år, har man i Fredericia besluttet at afskaffe dækningsafgiften, som er en særlig skat på erhvervslivet, mens vi parallelt intensiverer vores indsats for erhvervslivet. Fokus er på at udvide unge menneskers muligheder på arbejdsmarkedet og styrke efteruddannelsen for vores nuværende arbejdsstyrke, uddyber han.
Ruth understreger samtidig, at den erhvervsrelaterede ungeindsats med fokus på lokale beskæftigelsesmuligheder er central for Fredericias fremtidige udvikling. Ruths opgave bliver at skabe kvalificerede jobmatches mellem de unge og de lokale virksomheder, noget hun er passioneret omkring.
Ruth Axø født og opvokset i Fredericia, hvor hun stadig bor med sin familie. Hun har en brændende passion for samskabelse og det at understøtte mennesker og systemer. Dette har hun brugt i forskellige former for frivilligt og foreningsarbejde, senest som medlem af Folkeoplysningsrådet.
Ruths dybtgående forståelse for de unges behov, hendes dedikation til at skabe stærkere forbindelser mellem unge og virksomheder, og hendes rige erfaring inden for feltet gør hende til en spændende aktiv for Fredericias erhvervsliv.
– Fokuspunkterne lige nu er at styrke den erhvervsrelaterede ungeindsats, styrke skole/virksomhedssamarbejdet og på sigt komme i dialog om efter- og videreuddannelse af medarbejdere. Dette er et samarbejde, der skal udvikles både på kort og lang sigt. Mit fokus er at få unge ud på arbejdsmarkedet og give mere indsigt i job- og karrieremuligheder. Unge skal mere ud i praksis, hvordan skulle de ellers kunne se hvad der kunne være noget for dem. Som erhvervsplaymaker ønsker jeg at vise muligheder, og give de unge mere indsigt i arbejdsmarkedet, samt få dem ud på arbejdsmarkedet. Jeg ønsker også at skabe åbninger for de unge som pt ikke er på arbejdsmarkedet. Med den nye ungeindsats i kommunerne, er mit ansvar at bygge broer og skabe sammenhænge mellem virksomhederne og de unge. Målet er at gøre det nemt for virksomhederne at komme i kontakt med unge, både med og uden udfordringer, forklarer Ruth.
Hendes fokus er på de 14-29-årige, og hun arbejder med alt fra fritidsjob, lærerpladser, praktikker, og job i almindelighed. Kan en virksomhed ekempelvis tilbyde 1 time til fritidsjob, ‘sabbatårjob’ eller andet er det også noget hun gerne høre om – alle bidrag er værdifulde.
– De åbninger og muligheder jeg har fået i mine første måneder i jobbet, er givet videre ind i samarbejdet til ungeenheden. Jeg tror på det er vigtigt de unge kommer ud og oplever en faglært, kommer ud og får indblik i en virksomheden, ud hvor de kan opdage og opleve nye ting, blive bekræftet i noget eller få viden om hvad der ikke passer til dem, indsigten gælder både om dem selv som person og om arbejdsmarkedet. Det skal være mere synligt for dem hvad erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedet indeholder, understreger Ruth.
Et centralt punkt er, at de unge skal forstå, at de ikke nødvendigvis binder sig for livet, når de vælger uddannelsesvej.
– I 9. og 10. klasse føler mange unge, at de skal tage en endegyldig beslutning om deres fremtid. Men det er vigtigt at forstå, at denne beslutning kan ændres. Mange unge har brug for at opleve arbejdsmarkedet og lære sig selv at kende, gennem det at have et arbejde, fortæller hun.
Ruth er også i gang med at opbygge en ny platform til at styrke denne forbindelse mellem unge og virksomheder.
– Jeg arbejder på en ny platform, hvor al information er samlet. Her kan virksomheder tilmelde sig, og skoler vil komme til at se, hvilke muligheder der er. Virksomhederne bestemmer hvad de byder ind med, hvor tit mm. og jeg kommer meget gerne ud til virksomhederne og fortæller mere og sparre på hvordan netop deres virksomhed kunne byde ind. Platformen holder jeg ajour så det skulle blive så nemt for alle parter som muligt, fortæller hun.
Ruth opfordrer også virksomhederne til at byde ind med ideer.
– At træffe en beslutning om sin fremtid kan være svært uden indsigt. Derfor er det så vigtigt at give de unge muligheden for at opleve forskellige karrieremuligheder. Hvis virksomhederne har idéer til, hvordan vi kan gøre det, hører jeg meget gerne fra dem, siger Ruth Axø.
For at hjælpe med at skabe disse forbindelser mellem unge og virksomheder, arbejder Ruth på en ny platform.
– Jeg arbejder på en ny platform, hvor al information er samlet. Her kan virksomheder tilmelde sig, og skoler og unge kan se, hvilke muligheder der er. Igen, kan jeg kun opfordrer alle virksomheder til at deltage i projektet, som forhåbentligt er færdigt til efteråret, siger Ruth.
Der er en rød tråd i Ruths liv, hun har brugt mere end 20 år i hverv hvor hun bidrager til at udvikle mennesker, i forsøg på at lære dem hvad de virkelig kan opnå.
– Det, der driver mig lige nu, er muligheden for at skabe og udvikle. At kunne skabe noget med fagfolk, der giver værdi for andre, er en kæmpe motivator. Det skal give værdi for de unge, men det skal også give værdi for virksomheden, uddyber hun.
Arbejdet med mennesker er Ruths passion – Det er mange aspekter ved at arbejde med mennesker. Det er et arbejde, jeg elsker, og det er hvad der driver mig,” fortæller hun og fortsætter:
– Business Fredericia har en indgang til erhvervslivet. Jeg tror, at stillingen her er kommet ud af et fælles ønske om at støtte og hjælpe med at åbne op for ting, udnytte muligheder som tidligere har været for besværlige eller for bøvlede. Vi kan åbne for noget potentiale hos virksomhederne, åbne op for noget anderledes og nyt, siger Ruth.
For hende er det vigtigt at vise de unge forskellige job- og karrieremuligheder.
– Det er virksomhedernes mulighed for at vise sig selv frem, og de unges mulighed for at opleve noget nyt. Står man som virksomhed og er klar over, at der kommer mangel på arbejdskraft, så er det her en måde at invitere unge indenfor døren og vække en mulig interesse. Man er altid velkommen til at kontakte mig, eller til at komme med forslag, opfordrer Ruth.
Hun er overbevist om, at en mangfoldighed af indgangsvinkler vil hjælpe med at bygge stærke og værdifulde broer mellem de unge i Fredericia og erhvervslivet.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fortæller til DR, at regeringen vil arbejde på at finde juridiske redskaber, til at forhindre koranafbrændinger foran udenlandske ambassader.
– Vi har på det seneste set nogle hændelser udført af nogle ganske få personer, som kun tjener det formål at skabe splittelse i en verden, der faktisk har brug for samling, fortæller Lars Løkke Rasmussen til DR, og tilføjer slutteligt:
– Vi skal finde et juridisk værktøj, der gør, at vi kan forhindre koranafbrændinger foran udenlandske ambassader i Danmark.
Lars Løkke Rasmussen er ikke ene om at være irriteret over de koranafbrændinger, der foretages af et enkelte personer. Den tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft har også fordømt koranafbrændingerne.
Søndag eftermiddag, det er sådan en dag, hvor himlens sluser åbnes over Nytorv i Middelfart. Regnen trommer taktfast på paraplyerne, som skyder op i landskabet. Det er umiddelbart ikke lige det vejr, man forbinder med udendørskoncert og sommersol. Men her står mange af Middelfarts børn, parate til at opleve Mek Pek og hans Åh Abe Show.
I ly af regntøj og under paraplyerne er en skare på et par hundrede forældre og børn samlet. De står her, de danser, de synger – trods regnen. Sommerferien lakker mod enden, men de er ikke klar til at give slip på ferieglæden endnu.
Mek Pek træder frem på scenen, en skikkelse i skarpt kontrast til det gråvejr, som har indhyllet Nytorv. Musikken starter, og tonerne af de velkendte sange som ‘Åh Abe’ og ‘Habba Habba Zoot Zoot’ gør det umuligt at stå stille. Det er magisk, hvordan musikken og stemningen er i stand til at opløfte og forene os, selvom vi bliver mere og mere gennemblødte.
Mek Pek kender til børneunderholdning bedre end de fleste. Han ler og råber fra scenen:
– Jeg tror regnen er kommet i trodsalderen, så, MERE REGN!
Og tilsyneladende er naturen i humør til at lege med, for straks bagefter intensiveres regnen. Publikum griner, nogle små klapper i deres hænder og danser videre, uanfægtet af vejret.
Man kan ikke undgå at beundre den energi og entusiasme, som Mek Pek formår at fremkalde, uanset omstændighederne. Hans evne til at skabe en festlig atmosfære, der får både børn og voksne til at glemme alt om regnen, er intet mindre end betagende.
Undervejs i koncerten får Mek Pek en idé og henvender sig til publikum.
– Hvem har mon fødselsdag i dag? spørger han med et drillende smil. Der kommer flere rækker op i vejret, og han fortsætter:
– Så det er altså jer, der er skyld i, at det regner sådan her!
En bølge af latter breder sig gennem tilskuerne, mens de regnvåde fødselarer får et smil fra Mek og en forsikring om, at det bare er for sjov.
– Da jeg var barn, og det regnede på min fødselsdag, sagde mine forældre altid, at det var min skyld. Så jeg kender alt til det, venner, griner Mek Pek, mens han løber rundt mellem de drivvåde tilskuere.
Disse Sommer Søndagskoncerter er resultatet af et samarbejde mellem forskellige lokale aktører i Middelfart, og der er ingen tvivl om, at de er værdifulde begivenheder, der samler og glæder lokalsamfundet.
Så her står vi, våde, men glade, og nyder den sidste del af sommerferien med Mek Peks glade toner i ørene. Solen må have taget fejl af datoen, men det har ikke stoppet festen. I Middelfart danser de videre, regn eller ej.
Årets sidste koncert på Grøn er netop nu i fuld gang i Valbyparken og fuldender dermed en Grøn-karavane, der har været en historisk succes. Tuborg og Muskelsvindfonden har for første gang nogensinde meldt udsolgt til alle otte koncerter, og den overvældende opbakning fra publikum betyder blandt andet flere midler til forskning i muskelsvind.
I alt 180.500 gæster har taget del i folkefesten på Grøn, der i år kunne fejre 40 år som en del af dansk kulturliv, og samtidig for første gang nogensinde melde alt udsolgt.
Med det rekordhøje antal udsolgte koncerter kan Muskelsvindfonden med stor sandsynlighed se frem til et flot indsamlingsresultat, der kan give et betydeligt økonomisk skub til foreningens indsats på forskningsområdet.
Det vækker glæde hos Henrik Ib Jørgensen, direktør i Muskelsvindfonden:
– Med årets succes kan vi sætte det lange lys på og styrke vores arbejde for forskning i muskelsvind. Vi står midt i en behandlingsrevolution med nye og banebrydende medicinske behandlinger til mennesker med muskelsvind. Det vil på afgørende vis ændre livet med muskelsvind i fremtiden. En del af overskuddet kommer til at gå til vores nye forskningsprogram, der blandt andet støtter talent- og kompetenceudvikling af det faglige miljø i Danmark, så vi på alle parametre kommer på omgangshøjde med udlandet.
Grøns succes er afgørende for Muskelsvindfondens arbejde
I alle otte byer har både publikum, frivillige og artister festet med et formål – og ønsket om at mødes i fællesskabet omkring musik, sommer og kolde drikkevarer har ikke været til at tage fejl af.
Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden, fortæller:
– Det er fuldstændig fantastisk at mærke, at Grøn efter 40 år stadig er et brand, der taler stærkt til den danske befolkning. Det er jeg vildt stolt over, og endnu engang skal der lyde kæmpe tak til alle frivillige for deres enorme indsats. Overskuddet fra Grøn betyder også, at vi kan styrke vores indsatser i forhold til de mange udfordringer, mennesker med handicap står over for. Det er desværre blevet en kamp at få den nødvendige hjælp, og derfor er der hårdt brug for Muskelsvindfondens arbejde. Over en million mennesker er berørt af handicap, og alt for mange kæmper for at få den nødvendige hjælp i hverdagen. Mange har ikke længere mulighed for at leve bare i nærheden af det liv, de ønsker. Den kamp er vi nødt til at kæmpe.
Tidligt udsolgte koncerter giver tryghed
Grøn kunne melde udsolgt til de første koncerter allerede i juni, hvilket er historisk tidligt – og dét har stor betydning for trygheden hos Muskelsvindfonden:
– Det har været en kæmpe lettelse for os, at vi i år ikke har skullet bide negle over ustadige vejrudsigter, der kan få katastrofal indflydelse på vores indtjening. At koncerterne har været udsolgt på forhånd, skaber en enorm tryghed hos alle de mennesker med muskelsvind og deres pårørende, som er meget afhængige af vores medlemsaktiviteter for børn, unge og voksne, fortæller Henrik Ib Jørgensen.
Byrådet går ind i nogle budgetforhandlinger hvor der venter nogle besparelser af dimensioner.
Mange områder i vores kommune, kommer i spil og skal stå på mål for disse besparelser, besparelser der på rigtigt mange områder vi få store konsekvenser for borgerne i Fredericia.
Desværre ser vi der står uden for og ser ind på byrådet, den ældgamle politiske tilgang til forhandlingerne, blokpolitik – symbol politik uden nogen form for nytænkning, alt i mens borgere og ansatte løber spidsrod i hverdagen for at holde styr på livet og på deres arbejde.
Man kan til tider tænke, mon byrådets partier ser eller ved hvad der sker i kommunen, ved byrådets medlemmer noget om hvad det er man byder kommunens udsatte borgere, ved byrådet hvad deres manglende målsætning har af indflydelse på de mange borgere der må kæmpe for at holde sammen på et liv der kan være fyldt med nederlag og en evig kamp for at holde næsen over vandet.
Tillad mig at sige, det virker som værende mangel på indsigt når man hellere vil tale krydstogt skibe, turisme, teater og mere i samme boldgade, frem for at tale om det der er vigtigst, nemlig at få systemet til at fungerer.
Vi ser et system hvor man i panik forsøger med nogle populistiske tiltag for at få enderne til at hænge sammen, man opfinder overskrifter for at dysse utilfredsheden hos borgerne ned og for at tiltrække sig opmærksomhed i medierne, ja man står ikke tilbage for hinanden for at love til højre og venstre.
Paragrafferne bliver mikset sammen i en og samme gryde så borgerne ikke kan følge med og ikke får den hjælp og støtte de har krav på, den manglende hjælp er med til at gøre borgerne mere syge og med til at flere og flere mister modet.
Foreninger som vores Retssikkerhed For Alle og andre lignende foreninger, der støtter og hjælper borgere med store som små udfordringer ser et billede hvor borgerne kastes rundt mellem afdelingerne, mellem flere sagsbehandlere på ganske kort tid, uden der tages hensyn til den enkelte borgers ståsted i livet.
Vi kan i vores forening Retssikkerhed For Alle godt forstå nogle borgere mister fodfæste og agere uhensigtsmæssigt, for de må se på at et byråd hellere vil tale salg af byggegrunde, tilflytning til byen, teater, krydstogts skibe, frem for at styrke jobcentrene, behandlingsstederne, styrke de ansattes vilkår og borgernes muligheder for at få den rette hjælp.
Kære byråd, hvis I forsætter med blokpolitikken, symbolpolitikken, så bliver regningen i årene frem væsentligt større og jeres arbejde væsentligt svære.
Det er tid til nytænkning, til at nedbryde de ældgamle politiske tilgange.
Hannerupløbet, det traditionsrige løb i Fredericia, har mistet en af sine mest trofaste deltagere og støtter. Flemming Wollenberg, der var kendt og elsket som Hannerupløbets “Grand Old Man”, er desværre afgået ved døden.
Hans smittende entusiasme, utrættelige arbejdsiver og evige godt humør har været en integreret del af Hannerupløbet siden dets begyndelse i 1976.
Flemming Wollenberg var ikke kun kendt for at være en af blot to løbere, der havde deltaget i alle udgaver af Hannerupløbet. Han var også kendt som en særdeles aktiv herre, der trods sine 86 år aldrig lod alderen bremse ham. Han var lige så meget en del af løbet som de stier, der blev løbet på, og de skove, der dannede baggrund.
Som æresmedlem i Fredericia Løbeklub blev Flemmings engagement og passion for løbesporten anerkendt. Men hans betydning strakte sig ud over selve løbene. Han var også en uvurderlig hjælp, når det kom til at bygge pladsen op til Hannerupløbet – altid med et smil på læben og et godt humør, uanset hvor hårdt arbejdet blev.
Flemmings bortgang efterlader et stort tomrum ved Hannerupløbet. Han vil blive dybt savnet, ikke kun for hans bidrag til løbet, men også for hans livsglæde, hans optimisme og den energi, han bragte med sig. Hannerupløbet vil ikke være det samme uden ham.
– Derfor kommer vi naturligvis til at savne Flemming utrolig meget ved dette års udgave af Hannerupløbet. Æret være Flemmings minde, skriver Hannerupløbet på deres Facebook.
Fredag aften, lige omkring klokken 19.20, fandt et usædvanligt tyveri sted på Cafe Razz i Middelfart. En båd, med fire midaldrende mænd ombord, nærmede sig caféen fra vandet. Uden at tøve, greb mændene et af cafeens borde, hev det med sig ned i båden og sejlede straks væk.
En container på Fabriksvej i Fredericia har udsat for indbrud. Gerningsmændene skar låsen over med en ukendt genstand og stjal en større mængde aluminium samt to ATV’er.
Ud for Circle K på Buen i Kolding, blev en bil standset af politiet onsdag. Den kvindelige fører af bilen viste sig at være påvirket af stoffer og havde desuden tidligere fået frakendt sit kørekort.
Mandag formiddag blev Sydøstjyllands Politi alarmeret af en bekymret bilist, der kørte på Esbjerg Motorvejen ved Kolding. Bilisten havde lagt mærke til en anden bil, der slingrede faretruende på vejen.
Af: Martin Lund Andersen, virksomhedskonsulent ved Fredericia Kommune.
Martin inviterer os ind i en fortælling om barndommen i Fredericia, en provinsby med dybe historiske rødder, kendetegnet ved industri, fodbold, foreningsliv og hverdagens eventyr.
Lille provins du ser mig i øjnene, når jeg ser tilbage. Sælsomme tråde fra min livsverden væver sig ind i byens dna. Egentlig aldrig rigtig været forelsket, men et arrangeret ægteskab mellem byen og mig blev båret frem af mine forældre, så min skæbne tilsagde mig, at jeg måtte spise hvad der kom på bordet. Jeg måtte lære at holde af byen startende der, hvor voldanlægget måske var min første erindring om et paradis. Skabt med håndskovl, knofedt og en trods mod Preussen, og lange år efter en lille drengs længsler efter oplevelser, der kunne sprænge kedsomheden i luften.
Jeg blev fortalt, at under det bronzefarvede vand, som var iklædt sine smukke åkander og siv, levede det vildeste rovdyr gedden. Eller “rugbrødsgedden” som folket døbte den. Jeg så billeder af gedden i bøger på børnebiblioteket på Egumvejen skole. Bibliotekar Hinkler – en flink mand som også var vikar engang imellem, ville gerne gøre en indsats på forespørgsler. Man kunne finde “gaver” i træerne hvor andre havde mistet fiskegrej, liner, flåd og kroge man kunne få ned og gøre til ens ejendom. Liner blev bundet sammen i tiltro til, at den store “rugbrødsgedde” gik langt ude i Voldens bronzevand. Sådan lå Volden bare med sin historie, og var en magnet for en drengs længsler efter action. Der skulle arbejdes for et klimaks dengang. Oceaner af tid mellem øjeblikke hvor der skete noget, som ikke var skemalagt. Livet i børnehøjde føltes uendelig langsomt. Havde vi kendt ordet, havde vi råbt op, at vi var blevet krænket af kedsomheden.
En ny æra startede efter lang tids plagen efter at få fisk hjemme på værelset – et akvarium!. Jeg havde nogle gange været inde i Klovnefisken i Danmarksgade hos Hans Jørgen med det store overskæg. En spændende butik, hvor en dæmpet belysning udgjorde en fin kontrast til de farvestrålende fisk i alle de mange akvarier. Jeg fandt også ud af, at der var noget privatsalg i en kælder ude på Georginvej. Jeg var længe om at kunne kunsten at holde akvarier, men formåede da at have stunder, hvor jeg lå på værelset og studerede fiskene længe.
Provinsopdraget på den matrikel, jeg skulle dannes fra, var ret simpel. Man skulle kunne klare sig selv i videst mulig omfang. Dertil var frisk luft og bevægelse en god ting. Derfor var foreningslivet ret beset noget der lå naturligt i kortene. Mine brødre havde gjort deres entré i Fredericia FF, så omkring dette Herrens år 1982 blev det også min tur til at trække i den blå trøje. Jeg tror min første træner var Bjarne og Esben Larsen hjalp lidt til med trøjer og den slags. Siden fulgte Gordon som var ret passioneret og fik os samlet som et hold. For mit vedkommende var der målmandstræning hos Finn Bager og Svend. Sådan gik ugerne med skolegang, Byggeren og fodboldtræning 3-4 gange i ugen. Når der var ledige stunder, så var det ned på Volden for at fiske.
Verden var ikke så stor. Der kom en flydedok til fra Kiel i 1989, vist nok indkøbt af Knud Andersen der havde Fredericia Skibværft. Vi vidste, vi var byen med den tunge industri, postvæsenet og DSB. Ja os der voksede op med den tunge industri fik af og til informationer oppefra voksenhøjden som gav nogle uhyggelige billeder i et barnesind. Min stolte Falck-far kunne fx meddele at hvis raffi en dag sagde puh, så røg hele Egeskovvej nok med plus det løse. Min bror lagde en føler ud, og spurgte ind til om Taunus’en kunne hives lidt op over de 60 km/t, hvis det blev aktuelt at de voksne legede med ild ude på det der Raffi? Det måtte vi jo se på.
Sirenen hver torsdag kl 18 er blevet en lokal rutine, ligesom når en ambulance sætter i gang og min far tilføjer; “ Nå nu fik de da en blæser”. Ja såmænd gjorde de det. Cellulosen, Superfos, rørindustrien og ja Raffi var den industri, der holdt gang i hjulene og sammen med værftet og Rahbek gav mange arbejdspladser, som også afstedkom gode ressourcer indenfor sygehusvæsen og politi.
Byggeren
Substansen i voksenlivet er udover en cyklus af årstider, også en kontakt med ophavet. Det vi blev formet af dengang vores højde og drøjde var det halve af de voksnes. Jeg er så privilegeret, at have haft “ Byggeren” som mit trygge reservat. Byggeren havde sin egen sang: “Fætter Mikkel”, som er sådan en skrammelplads-sang. Men stedet var 1200m2 skrammelplads med gamle bygninger, langhårede pædagoger, der røg smøger, drak kaffe og lavede alt muligt sammen med os. Vi sang protestsange og også de frække omkring bålet. Vi brugte naturen og blev “oplært” gennem leg derude ved skov og strand. Vi var en stor familie med over 100 medlemmer. Jeg husker alle kram, jeg som barn sagde, jeg ikke ville have, men som jeg elskede at få. Jeg er blevet trøstet, spurgt til, skældt ud, og jeg har hørt om de voksnes privatliv, været hjemme hos dem osv. Vi var på to lejrer om året, hvor vi kom rigtig tæt på hinanden. Det var selvsagt aldrig gået idag.
Og man skal jo altid varer sig for en romantisering af de gode gamle dage, men jeg kan nu ofte ikke lade være med at dagdrømme om den gang tiden virkelig var fri efter skole. Idag er Byggeren vist organiseret under skolerne, og på et tidspunkt hed den noget i retning af “Afdeling Høgevejs fritidstilbud for børn og unge”. Så råber gadedrengen gloser mod systemet inde i hjertet.
Jeg blev selv uddannet pædagog på et tidligere socialpædagogisk seminarium i Jelling, og var interesseret i området med udsatte unge, kriminelle, misbrugere osv. Jeg arbejdede stort set også med de fleste målgrupper. For ca 12 år siden bød muligheden sig til at prøve sig af under LAB loven og beskæftigelsesindsatsen og mødet med både sygedagpengemodtagere og lidt senere unge kontanthjælpsmodtagere blev en helt anden måde, at være i relation på, for under LAB loven, er tiden ikke på samme måde fri, idet vi skal skabe progression på tid. Relationer, tilknytning, opvækstmiljø er sådan nogle underlige sekundære størrelser i den verden.
Der er ikke så mange pædagoger ansat i det regi, men nogen er vi dog. Det forunderlige er, at når vi spørger vores borgere om de vil fortælle deres historie, og giver dem plads til at blive hørt, så ser vi det blik, der oplever situationen som uvirkelig, fordi det er en invitation til en relation.
Da jeg var ung fremadstormende og ville revolutionere verdenen fra det bureaukratiske tungsind, kiggede jeg på de visnede pædagoger, der kun gad at snakke om gamle dage, og hver gang man fik en ide eller en drøm, så var standard svaret: “Det prøvede vi dengang, der var penge til den slags”.
Nu er jeg selv en af dem, der har mere end 20 års faglige og personlig bagage at slæbe rundt på, og jeg prøver stædigt at holde fast i, at være en “byggerdreng” der rejser sig trodsigt i vrimlen..
I dag markerede badmintonspilleren Viktor Axelsen endnu et kapitel i sin strålende karriere, da han besejrede Jonatan Christie fra Indonesien i finalen ved Super 750-turneringen, Japan Open.
Med en forestilling af ubarmhjertig dominans og uforlignelig udholdenhed, triumferede Axelsen over Christie i to sæt, og cementerede sin position som den ubestridte konge af badminton på verdensplan.
Succesen kom i kølvandet på en række overbevisende sejre, hvor Axelsen demonstrerede sin overlegne kunnen på banen.
Fra starten af første sæt satte Axelsen sit præg på kampen. Han bevægede sig hurtigt, ramte præcist og dominerede banen. Resultatet ved pausen i første sæt var et ret tydeligt bevis på det – 11-0 til Axelsen. Selvom Christie kom på tavlen, var Axelsen ikke til at stoppe. Han sejrede med cifrene 21-7 i det første sæt.
Andet sæt blev en større udfordring for Axelsen. Christie, verdensranglistens nummer ni, kom ud fra pausen og tog føringen med seks point i træk. Det gav en stilling på 8-5 til Christie. Axelsen skulle nu kæmpe hårdt for at få sit storspil tilbage.
Christie fortsatte sin føring efter pausen, og alt tydede på, at et tredje sæt var uundgåeligt. Men så skete det. Axelsen, i sand mesterstil, vendte kampens gang. Han justerede sit spil, minimerede fejlene og fandt sit fodfæste igen. Med en stilfærdig beslutsomhed bragte han kampen tilbage til balance ved 15-15.
Han fik styr på sit spil, minimerede fejlene og bragte sig tilbage i kampen. Fra en stillingen på 15-15 delte de to spillere pointene, men det var Axelsen der i sidste ende viste sit sande niveau. Han vandt det andet sæt med 21-18 og dermed hele turneringen.
“Hvor er det fedt, hvor er det fedt!” kunne man høre Axelsen råbe til sin træner efter sejren. Og fedt, det var det. Det var hans tredje turneringssejr i træk, og et bevis på, at Axelsen fortsat er badmintonsports verdensleder.
