Kolding sælger spiller til Sønderjyske

0

Dalton Wilkins er blevet solgt fra Kolding IF til Sønderjyske Fodbold, med øjeblikkelig virkning, seks måneder før hans kontrakt med Kolding IF skulle udløbe. Dette træk repræsenterer en væsentlig udvikling i Wilkins’ karriere samt en betydelig ændring for begge klubber.

Kolding IF udtrykker en blanding af ærgrelse og stolthed over Wilkins’ afgang.

Klubben havde forsøgt at forlænge kontrakten med den newzealandske spiller, men valgte at acceptere et tilbud fra et af ligaens førende hold, for at undgå at miste ham som fri transfer senere.

Cheftræner Kristoffer Wichmann har spillet en vigtig rolle i Wilkins’ udvikling og har åbent rost spillerens evner.

– Da jeg, i september 2020, for første gang, så Dalton spille for Helsingør på Lyngby Stadion i en træningskamp, blev jeg platonisk forelsket i ham på den fodboldbane. Hans drive, passion og udstråling var måske på det tidspunkt kun indlysende for få, men for mig var det en spiller jeg ville elske at være sammen med hver eneste dag, siger Wichmann.

Wilkins’ transformation fra en spiller uden fast seniorfodbolderfaring til en eftertragtet spiller både nationalt og internationalt er, ifølge Wichmann, både et resultat af Wilkins’ egen indsats og hans dygtige holdkammeraters støtte.

– Det først og fremmest Daltons egen fortjeneste, men så sandelig også hans dygtige holdkammeraters, udtaler Wichmann.

Selvom Wilkins’ afgang efterlader et tomrum, er Wichmann fortrøstningsfuld omkring fremtiden.

– Når man har været tæt på en spiller som Dalton, som vi har, og har set den fantastiske udvikling han har haft sammen med holdet, bliver han savnet af alle. Så vi savner Dalton i dag – i morgen er vi atter på mission. Vi er super godt forberedt på hvordan fremtiden skal se ud. Jeg kan, med helt ro i maven sige, at vi i Kolding IF har et fantastisk sammenhold og enormt potentiale – vi er kun lige begyndt på rejsen, afslutter Wichmann.

Stillestund Kaffebar flytter

0

Stillestund Kaffebar, der i dag har til huse i de historiske rammer omkring Spritgården i Fredericia, flytter til nye rammer, som deles med cocktail- og vinpubben: Doktor Herman i Gothersgade.

De nye samarbejdspartnere ønsker at opretholde en kontinuerlig og alsidig atmosfære i Fredericia. Stillestund Kaffebar åbner nu i dagstimerne i de samme lokaler som Doktor Herman Cocktail- og Vinpub, der fortsat vil åbne fredag og lørdag i aften og nattetimerne.

Mira, ejer af Stillestund Kaffebar, er kaffebarens drivkraft, er også en erfaren barista og specialist i kaffebrygning. Hun glæder sig til de nye omgivelser, og ser en værdi i samarbejdet.

– Jeg synes rammerne nede hos Doktor Herman passer godt til at drive en kaffebar. Jeg synes, det er rigtig hyggelige lokaler, som stadig er intime og jordnære. Og så er placering selvfølgelig også virkelig god. Jeg glæder mig meget til at se, hvad de nye rammer kan bringe til Stillestund Kaffebar, udtaler Mira Nielsen.

Doktor Herman: To koncepter af høj kvalitet – det er win win

Doktor Herman har åbent hver fredag og lørdag fra kl. 17.00, hvilket betyder at deres lokale står tomt de øvrige dage, hvis der ikke er booket selskaber ind. Derfor ser medejer, Brian Løkkegaard, det også som en oplagt mulighed for at give stedet mere liv og en naturlig gang i Gothersgade Syd.

– Vi er rigtig glade for, at Mira kunne se en idé i at flytte ind sammen med os. Vi ser frem til at der kommer en daglig gang hernede – og så synes vi jo det er et kæmpe plus, at vi kunne lægge to stærke koncepter med høj kvalitet under samme tag. Det er forhåbentlig noget som vi begge to kan drage nytte af og måske få nye besøgende ud af det begge to, udtaler Brian Løkkegaard.

Doktor Herman bevarer muligheden for at afholde større fester og selskaber i huset. Stillestund Kaffebar vil fra den 1. marts være at finde på Gothersgade 59, i samme lokaler som Doktor Herman Cocktail- og Vinpub.

Vejle får ikke ny ejer

0

Vejle Boldklubs forsøg på ejerskifte har oplevet en uventet stopper. Cagdas Senyürek, den potentielle nye ejer, står over for et afgørende afslag fra Divisionsforeningen, som har nægtet at udstede en licens til ham. Dette er en nødvendig forudsætning for at kunne lede og drive en fodboldklub. Det skriver bold.dk.

I de seneste uger har der været en række op- og nedture i Vejle Boldklub, men nu ser det ud til, at Senyüreks overtagelsesplaner er faldet til jorden. Den tysk-tyrkiske forretningsmand har ikke opfyldt kravene om at levere tilstrækkelige oplysninger til Divisionsforeningen, hvilket har ledt til denne beslutning. Som følge heraf har Senyürek udsendt en pressemeddelelse, hvor han detaljeret forklarer situationen og sin position i denne sag.

Ifølge Senyürek havde han planlagt en betydelig investering i Vejle Boldklub, der inkluderede en overførsel af 102 millioner kroner til klubbens nuværende hovedejere, samt yderligere beløb til nye spillere og fremtidig udvikling. Han havde også forklaret, at de nødvendige midler var tilgængelige på hans bankkonto, og at han havde fremlagt dokumentation for dette.

Desuden var der en planlagt møde med en sportsadvokat for at drøfte hele situationen, men ifølge bold.dk’s Mads Glenn Wehlast var der allerede aftaler om betalinger, som nu ikke vil finde sted.

DF: De unge skal ikke have Krackes Gaard også

0

I budgettet for 2024 blev der afsat 0,5 millioner kroner til etablering og drift af et klubtilbud i Krackes Gaard i Fredericia. Driftsmodellen har Børne- og Skoleudvalget nu besluttet, men med modstand fra Dansk Folkeparti, der stadig opponerer imod projektet. Partiet mener, at de unge allerede har Ungdommenshus, og dermed ikke skal have den historiske Krackes Gaard.

Ifølge Fredericia Kommune er projektet sat i værk for at understøtte børns trivsel og sundhed med et klubtilbud inden for voldene. Tilbuddet er forankret i dagtilbudsloven og har pædagogisk personale tilknyttet samt en defineret åbningstid.

Børne- og Skoleudvalget blev af forvaltningen forelagt tre modeller med åbningstider, der ser ud som følger:

Model 12 eftermiddage pr. uge1 aften pr. mdr.1 tur ud af huset pr. kvartal
Model 22 eftermiddage pr. uge2 aftener pr. mdr.1 tur ud af huset pr. halvår
Model 32 eftermiddage pr. uge1 aften pr. ugeIngen ture ud af huset

Udvalgsformand Ole Steen Hansen (A) oplyser, at man valgte den første model, og den blev vedtaget med et flertal fra Socialdemokratiet, Venstre og Enhedslisten. Imod stemte Dansk Folkeparti, der afgav en mindretalsudtalelse om, at midlerne kunne anvendes bedre et andet sted.

– Vi valgte den første model, da det var den, hvor man kommer mest ud af huset, siger Ole Steen Hansen.

Dansk Folkepartis Palle Dahl, som sidder med i Børne- og Skoleudvalget, begrunder, hvorfor han stemte imod.

– Vi har været imod fra starten, da stedet ikke er belyst godt nok. Vi skal ikke have unge mennesker derned, da de allerede har Ungdommens Hus og det kommende street sport. Flere havde bedt om at flytte ind i Krackes Gaard, men det blev ignoreret. Susanne Eilersen (Dansk Folkepartis gruppeformand, red.) havde talt med flere, der ønskede at flytte derind. Det er en bevaringsværdig bygning, og derfor synes vi ikke, at den er passende for unge. Der vil komme personale derind, men der er kun tale om 1-2 personer, og de kan ikke holde styr på alle de unge, siger Palle Dahl.

Dahl frygter, at stedet vil blive ødelagt af graffiti, og synes, at placeringen tæt på Fredericia Misbrugscenter er forkert.

– I forvejen har de unge Ungdommens Hus i Norgesgade. Jeg kan ikke se, hvorfor de også skal have Krackes Gaard, når man ser på, hvilket miljø der er i nærheden med et misbrugscenter tæt på. Jeg synes, man skal skyde projektet til hjørne og bruge pengene på noget andet, slutter Palle Dahl.

Trods Palle Dahl og Dansk Folkepartis mindretalsudtalelse bliver klubtilbuddet en realitet. Åbningstiderne vil blive tilrettelagt ud fra sluttidspunktet for skoledagen for mellemtrinnet samt allerede eksisterende praksis i tilsvarende kommunale fritidstilbud. På åbningsdagene vil åbningstiderne derfor være:

Eftermiddage: kl. 14.00-17.00
Aftener: kl. 17.00-20.30

Få konkurser og få hænder i installationsbranchen

0

Installationsbranchen står solidt i forhold til den generelle stigning i antallet af konkurser, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Manglen på kvalificerede medarbejdere er fortsat den store udfordring, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Installationsbranchen oplever ganske få konkurser, og tallene er ovenikøbet svagt faldende for el-branchen, mens de kun er let stigende for vvs-branchen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det står i kontrast til den overordnede tendens, hvor sidste år bød på det højeste antal konkurser siden 2010, ifølge Danmarks Statistik. Bygge- og anlægsbranchen tegnede sig for en større andel af konkurserne, men tilsyneladende ikke installationsbranchen.

Samtidig viser dugfriske ledighedstal, at ledigheden forsat er lav, og behovet for kvalificerede medarbejdere vil derfor fortsat være tårnhøjt. Blandt elektrikerne er ledigheden eksempelvis 0,9 procent. Og manglen på kvalificerede medarbejdere bekymrer TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.

– Det er godt at se hvor solid installationsbranchen er, men når man sammenholder det med ledighedstallene, tydeliggør det også en problemstilling, der til stadighed bliver mere og mere alvorlig: Der er en akut mangel på kvalificerede medarbejdere i det tekniske erhvervsliv, siger Maria Elisabeth Kjærsgård-Jensen, økonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Få ledige på landsplan

I installationsbranchen er ledigheden på under to procent, hvilket kun er en lille stigning siden 2022. Det betyder, at der blot er 160 fuldtidsledige inden for vvs-området og 167 inden for el-området. Så der er ikke meget arbejdskraft at finde i en branche, hvor der er nok at lave.

Konkurstallene tyder på, at der er nok at lave for virksomhederne. Færre el-virksomheder er gået konkurs i 2023 end i 2022. Og i vvs-branchen er det kun to ekstra virksomheder, der er gået konkurs i 2023 sammenlignet med 2022.

– Konkurstallene bekræfter vores formodning om, at der er nok at lave for virksomhederne, og at ordrebeholdningen stadig er god. Derfor er det også problematisk, at der både nu og i fremtiden mangler kvalificerede medarbejdere. Vi ved, at vores medlemmer er klar til at ansætte. Men hænderne mangler, siger Maria Elisabeth Kjærsgård-Jensen, økonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Partier forgår, ideologier består

0

Politiske ideologier findes mange variationer og nuancer. Ideologier er ofte komplekse og kan ændre sig over tid i respons til samfundsudviklingen og nye politiske udfordringer. Politiske partier kan udvikle og afvikle sig over tid, der kan være variationer inden for partierne afhængigt af deres ledelse og medlemmer.

Et partis styrke kan vurderes ud fra dets valgresultater. Hvis et parti får en større andel af stemmerne ved valg, betragtes det normalt som et stærkere parti, mens et parti med færre stemmer anses for at være svagere eller “mindre” i politik.

Når man siger, at et parti er “mere eller mindre” i dansk politik, drejer det sig om partiets magt, indflydelse og styrke i den politiske verden. Det kan ændre sig, baseret på valgresultater, politiske beslutninger og om partiet er tungen på vægtskålen.

Det er anstrengende, opslidende og økonomisk tungt at begå sig i dansk politik, lokalt som nationalt. At Nye Borgerliges folketingsgruppe kastede håndklædet i ringen, er nok forståeligt, hvad undre er at folketingsgruppen ikke fulgte egne vedtægter, de kan udmelde sig af partier ikke nedlukke det, det kan kun medlemmerne på en generalforsamling. Peter Seier Christensen er forsat medlem af folketinget og registreret som Nye Borgerlige, desværre er PSC meget syg.

Pressen går efter udtagelser fra siddende lokalpolitikere fra Nye Borgerlige, de er i store træk kun ude efter ussel mammon og profilering, hvorfor spørger ingen den organisatoriske del, som jo er rygraden og de der laver det politiske fundament.

At partier forgår ses tydeligt på Wikipedia, der optæller 63 tidligere danske politiske partier, Færøerne og Grønland ikke medregnet. Politiske partier kan komme og gå af flere årsager, politiske ideologier har ofte vedvarende karakter.

Skiftende vælgerpræferencer, lederskifte og interne konflikter og det generelle politiske miljø kan gøre det vanskeligt for nye partier at overleve eller for mindre partier at opretholde deres indflydelse.

Ideologier bygger ofte på filosofiske, økonomiske og sociale teorier, samt en dybtgående overbevisninger om, hvordan samfundet skal organiseres. Ideologier kan forblive relevante over tid, selv når politiske partier ændrer sig eller forsvinder. Ideologier kan være en vejledning for politiske partier og befolkningen som helhed, de kan fortsætte med at forme politiske beslutninger og debatter uanset partiers skæbne. Derfor er det spændende hvor Nye Borgerliges vælgere søger hen, ikke deres politiker.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance, Fredericia.

Indbrud i Asperup

0
Foto: AVISEN

Fyns Politi rapporterer om et indbrud, der fandt sted på Strandgyden i Asperup mellem den 9. og 11. januar 2024.

Tyvene opnåede adgang til ejendommen gennem et opbrudt vindue. Det er endnu ikke fastslået, hvilke genstande der er blevet stjålet fra stedet, og politiet efterlyser vidner, der kan have set mistænkelige aktiviteter i området.

Kødannelse skyld i uheld på motorvejen

0
(Foto: Fredericia AVISEN)

Et trafikuheld indtraf den 11. januar 2024 på Fynske Motorvej nær Nørre Aaby.

Uheldet skete i østgående retning på E20 klokken 09:09, hvor en personbil i anden vognbane påkørte en anden forankørende personbil. Årsagen til sammenstødet skyldes, at den forankørende bil bremsede op på grund af kødannelse på motorvejen. Der er meldt om materielle skader på begge køretøjer, men ingen personer kom til skade.

Elværktøj stjålet fra bil

0

Onsdag aften mellem kl. 19:30 og torsdag morgen kl. 09:00 blev en personbil udsat for tyveri på Købmagergade i Fredericia. 

Gerningspersonen eller -personerne knuste bilens bagerste venstre side rude for at få adgang til køretøjet.

Ifølge politiets  blev der stjålet en mængde elværktøj fra bilen. Den nøjagtige værdi af de stjålne genstande er endnu ikke fastslået.

DMI varsler tæt tåge

0

DMI har udsendt et varsel om tæt tåge og rimtåge i både Nordjylland og Vestsjælland. Denne advarsel er udsendt på baggrund af observationer af tæt tåge og rimtåge, der allerede er registreret flere steder i de nævnte områder.

Kriteriet for denne advarsel er en sigtbarhed på under 100 meter. Denne begrænsede sigtbarhed kan potentielt skabe farlige situationer, særligt for bilister og andre trafikanter.

Varslet er gældende indtil klokken 12 i dag. Efter dette tidspunkt forventes der fortsat rimtåge eller tåge i området, men med en sigtbarhed, der overstiger 100 meter.

Ny specialskole på vej i Kolding: »Børnene får mere ro og familierne får klarhed«

Ny specialskole på vej i Kolding: »Børnene får mere ro og...

0
UDDANNELSE. Specialcenter Vonsild er i dag en del af Vonsild Skole. Børnene med behov for specialiseret undervisning har delt rammer, ledelse og bestyrelse med...