-4.1 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025

Den digitale virkelighed, der lige har været fiktion

0

Den kunstige intelligens er blevet en integreret del af vores hverdag, og udviklingen farer frem med lynets hast. På Danish Security Fair får vi igen besøg af Nikolaj Sonne, og i år vil hans foredrag handle om ChatGPT, tænkemaskiner og teknologigalop.

“Hvordan transporterer jeg en kuffert fuld af kontanter sikkert igennem byen?”

Sådan spørger Nikolaj Sonne sin telefon i en video, han har optaget som en lille teaser til sit foredrag, han skal holde på Danish Security Fair sidst i august.

I dag er kunstig intelligens så meget mere end blot søgemaskiner og selvkørende biler. Udviklingen er gået i så højt et tempo, at de fleste ikke har kunnet følge med.

For mange føltes det nok som, at ChatGPT pludselig bare var der fra den ene dag til den anden – den kunstige intelligens, der kan alt fra at skrive digte til at give rigtige svar på komplicerede spørgsmål, de fleste mennesker bruger timevis på at løse.

Eller som den tidligere So ein ding-vært forklarer ChatGPT, imens han prikker sin pegefinger mod tindingen:

– Den her maskine, der er så vanvittig dygtig, at det rent faktisk virker som om, at der er nogen hjemme.

De nye teknologiske tigerspring

Når Nikolaj Sonne skal tale til Danish Security Fair, er det tredje gang den populære tech-ekspert gæster messen.

De to tidligere år, Nikolaj Sonne har været på plakaten, har hans foredrag handlet om teknologi og fremtidens muligheder. I år vil begge emner være fokuspunkter i samme oplæg, men set fra et nyt perspektiv:

– Kunstig intelligens kan konvertere den virkelige verdens analoge rodebunker af information til digital indsigt. Selv om billedvideo- og lyd-genkendelse, syntetisk tale og digitale assistenter er hverdag, er det med teknologiske tigerspring som ChatGPT og andre LLM´er (kunstige intelligensmodeller, red.), at der for alvor er kommet fokus på de lærenemme maskiner, forklarer Nikolaj Sonne.

Projektleder for Danish Security Fair, Charlotte Buus, glæder sig også over, at Nikolaj Sonne endnu engang er på programmet:

– Hans oplæg er topaktuelt, da der er så mange muligheder med ChatGPT. Også muligheder vi ikke kender endnu, siger hun og fortsætter:

– Hans tidligere oplæg på Danish Security Fair har handlet om forskellige emner, og det har være levende og yderst spændende. Derfor ser jeg frem til at høre hans oplæg, og jeg er sikker på, at jeg kan blive klogere på, hvordan denne nye teknologi kan hjælpe mit arbejde i fremtiden.

Nikolaj Sonne siger selv, at efter foredraget vil tilskuerne være klogere på kunstig intelligens, og hvad der driver disse tankeprocesser. I foredraget vil man lære om de mange konkrete muligheder i deres anvendelser og få fascinerende fortæller fra en digital virkelighed, der lige har været science fiction.

Og spørgsmålet om, hvordan du får en kuffert fuld af kontakter sikkert igennem byen?
Det må du møde op til Nikolaj Sonnes foredrag til Danish Security Fair for at få svaret på.
Nikolaj Sonne er på scenen torsdag den 31. august kl. 14.30.

Hent din gratis billet og læs mere om messen på www.DanishSecurityFair.dk.

Pas på hunden – svømmeturen kan være farlig

0

Hunde og blågrønne alger er en farlig kombination. Og når sommervarmen, som nu, er over landet, så kan der følge blågrønne alger med, som kan udgøre en fare for hunden. De kan ikke bare gøre hunden syg, men i værste tilfælde slå den ihjel. Der er set eksempler på at en hund, der har rullet sig i alger for derefter at slikke sig, er blevet syg. Her fortæller vi dig, hvad du skal være opmærksom på.

Varme sommerdage med sol og stille vejr giver gode vækstbetingelser for de særdeles giftige, blågrønne alger. Bliver det for alvor varmt, så øges risikoen for blågrønne alger i søer, vandløb og i havet. Derfor skal du være ekstra opmærksom, når du lader hunden køle af med en tur i vandet. Er der algevarsler, skal man holde hundene fra strande og søer.

Hvad er blågrønne alger og hvorfor er de farlige for hunde?

Blågrønne alger er egentlig bakterier, der danner flere forskellige sygdomsfremmende giftstoffer, som er giftige for både hunde. De forekommer efter længere tids varme og kan blomstre op alle de steder, hvor vandet ellers indeholder alger, dvs. i størstedelen af det vand vi har herhjemme.

Når hunde svømmer, kan det ikke undgås, at de indtager en del vand og på denne måde risikerer at optage større eller mindre mængder giftstoffer (nodularin) fra de blågrønne alger.

Risikoen for, at hunden bliver forgiftet af blågrønne alger, afhænger naturligvis af, hvor store mængder (alge)giftstoffer der er i vandet, hvor længe hunden bader, og om den drikker af vandet.

Hav respekt for algealarmer

Tjek altid badevandet inden hunden hopper i – det skifter fra dag til dag – og tag algevarsler meget alvorligt.

Hold øje med skiltning ved strande og søer eller gå på kommunens hjemmeside.

Når algevarslerne lyder, skal man holde hundene fra strande og søer. Der er set eksempler på at en hund, der har rullet sig i alger for derefter at slikke sig, er blevet syg.

Sådan kan du genkende de blågrønne alger

Blågrønne alger er ikke altid blågrønne. De kan også være gullige, røde eller brunlige. Algerne vil ligne et grumset “tæppe” nær vandoverfladen, og oftest vil der også være skum på selve overfladen.

Gå evt. ud i vandet til knæene og kig på dine fødder. Hvis du ikke kan se dem, kan vandet være så fyldt med alger, at din hund ikke bør bade.

Du bør altid holde hunden væk fra grumset vand og vand med skum på overfladen – selvom skummet blæser ind til kanten, så kan det stadig indeholde algernes giftstoffer.

Hvis hunden (måske) har været i kontakt med blågrønne alger

Ved du eller er du i tvivl, om hunden har været i kontakt med blågrønne alger, så kig efter følgende symptomer på forgiftning:

-Diarré
-Opkastning
-Fråde om munden
-Hudirritation
-Krampe
-Lammelser
-Derudover kan der være noget i gang i hunden, som ikke er synligt som fx leverskader, nyreskader, nerveskader, lungepåvirkning, indre blødninger, m.m.

Da en forgiftning med blågrønne alger kan være livstruende, så er det vigtigt altid at kontakte din dyrlæge eller en digital dyrlægerådgivningstjeneste, hvis du er i tvivl.

Derudover skal du selv hurtigst muligt bade hunden med shampoo og skylle den grundigt. Det er meget vigtigt, at du sørger for at den ikke slikker sig i pelsen, inden og mens du vasker den, da det kan forværre forgiftningen.

Huskeliste om hunde og blågrønne alger

-Blågrønne algers gift kan være livstruende, så det er vigtigt at holde din hund væk fra dem og vandet omkring.
-Algerne kan forekomme i det meste vand f.eks. vandløb, søer og i havet.
-Ud over at være blågrønne kan de også være gullige, røde og brunlige.
-Algerne ligner et grumset “tæppe” nær vandoverfladen, som der ofte også vil være skum på.
-Symptomer på forgiftning er bl.a. diarré, opkastning, fråde om munden, hudirritation, krampe, lammelser, leverskader, nyreskader, nerveskader, lungepåvirkning og indre blødninger.
-Har din hund været i kontakt med algerne, eller er du i tvivl, så kontakt en dyrlæge eller digital dyrlægerådgivningstjeneste. Bad evt. selv hunden med rent vand og shampoo, og skyl den grundigt.
-Har hunden været i vandet, så sørg for at den ikke slikker sig i pelsen, før eller under den vaskes, da det kan gøre forgiftningen værre.

Vandring og fortælling ved Rands Fjord

0

Tag med på en vandretur hvor vi sammen udforsker det smukke område ved Rands Fjord ad de stier, der starter ved Egeskov Kirke. Vores guider på turen er sognepræst Lise Rind og naturvejleder Bjarne Christensen, der fortæller om området og inviterer til refleksion og nærvær undervejs.

Oplev en lokal fortæller
Efter en god times vandring runder vi aftenen af i Egeskov Kirke, hvor den lokale fortæller, Ellen Mortensen, fortæller historier, mens vi nyder en kop kaffe og lidt sødt.
Terrænet er kuperet, så husk godt fodtøj og påklædning efter vejret. Det er nødvendigt at have billet.

Tid: 31. aug. kl. 19.00-21.00
Sted: Egeskov Kirke, Vejlby Kirkevej 55
Billetter kan købes via bibliotekets hjemmeside

En del af Trekantområdets Festuge i samarbejde med Egeskov Kirke.

Biblioteket lukket fredag d. 8. september

0
(Foto: AVISEN)

Fredericia Bibliotek i Prinsessegade holder lukket hele dagen fredag d. 8. september, da personalet skal på studietur.

Bogkasse, Taulov og afhentningssteder åbent
Skal du aflevere bøger og andre biblioteksmaterialer, har du mulighed for at aflevere dem i bogkassen i Danmarksgade 30. Biblioteket i Taulov og afhentningsstederne i Erritsø, Bredstrup-Pjedsted, Egeskov er ikke berørt af lukkedagen og kan benyttes på normalvis.

Lørdag d. 9. september holder Fredericia Bibliotek i Prinsessegade åbent igen, som vi plejer, fra kl. 10.00-14.00, og vi glæder os til at se jer.

WWF beder danskerne tælle pindsvin én gang om året

0
Foto: Christian Treulle

Alt tyder på, at der bliver færre og færre pindsvin i Danmark. Situationen er så bekymrende, at WWF Verdensnaturfonden og én af verdens førende pindsvineforskere, Sophie Lund Rasmussen, også kendt som Dr. Pindsvin, nu beder danskerne om hjælp. WWF og Dr. Pindsvin arrangerer i fællesskab en årlig pindsvinetælling, hvor de med danskernes hjælp vil skaffe mere fakta om de danske pindsvin – og forhåbentlig vende udviklingen.

Europas pindsvin er i problemer, og bestandene er i tilbagegang. Det har medført, at pindsvinet har fået status som truet på en række af den internationale naturorganisation IUCN’s nationale rødlister. Men i Danmark er der endnu ikke indsamlet data, der dokumenterer, hvordan den danske pindsvinebestand klarer sig.

WWF Verdensnaturfonden og Danmarks eneste pindsvineforsker, Sophie Lund Rasmussen – også kendt som Dr. Pindsvin – ser flere indikationer på, at Danmarks pindsvin også har det svært i disse år. Ødelæggelse af levesteder, konstant risiko for at blive kørt over af biler og farerne, der lurer i haverne, for eksempel kanttrimmere, visse modeller af robotplæneklippere, gift og havenet, som pindsvinene kan sidde fast i, har kostet mange pindsvin livet de seneste år. Samtidig ser både biologer og almindelige danskere stadig færre pindsvin i den danske natur.

Derfor er der akut behov for at få et overblik over, hvor mange pindsvin, der er tilbage i Danmark – og hvor de bor. Kun på den måde kan vi sætte en målrettet bevaringsindsats i gang de steder, hvor der er brug for det. Derfor beder WWF Verdensnaturfonden og Dr. Pindsvin nu danskerne om hjælp til at tælle den danske bestand af pindsvin én gang om året.

Første optælling er lørdag den 12. august 2023. Alt, danskerne skal gøre, er gå ud i deres haver eller i naturen nær deres bolig, tælle pindsvinene og registrere resultaterne på danmarkspindsvin.dk. Det er vigtigt at registrere både levende og døde pindsvin – og hvis man ikke ser et pindsvin, er det også vigtigt at registrere.

Mange danskere har allerede tilmeldt sig Danmarks første nationale pindsvineoptælling. WWF håber dog, at endnu flere fra hele landet tilmelder sig.

-Vi har virkelig brug for danskernes hjælp, hvis vi skal vende den triste udvikling for de danske pindsvin. Vi danskere har endnu mindre vild natur end vores europæiske naboer. Så når pindsvinet er i tilbagegang i vores nabolande, må vi formode, at situationen er den samme her. Det er dybt bekymrende. Men vi kan redde pindsvinene, hvis danskerne vil hjælpe os med at tælle pindsvin én gang om året, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, og tilføjer:

-Optællingen vil give WWF og myndighederne den nødvendige viden til at sætte ind, hvor der er brug for det. Sammen kan vi vende udviklingen og igen få flere pindsvin i den danske natur.

Mangler dansk data om pindsvin

Sophie Lund Rasmussen, der til daglig forsker på Wildlife Conservation Research Unit (WildCRU) på Oxford Universitet og er gæsteforsker på Aalborg Universitet, understreger også, at der mangler tal på pindsvinebestanden i Danmark.

-Ifølge den danske rødliste over truede dyr er pindsvinet ikke truet. Men bag kategoriseringen ligger mangel på tal. I Danmark har man nemlig aldrig systematisk holdt øje med pindsvinebestanden, og den smule data, der findes, er udarbejdet på et tyndt grundlag, forklarer Sophie Lund Rasmussen.

Andre europæiske lande har dog holdt øje med pindsvinet. Tyskland, England, Sverige, Holland og Østrig har for eksempel data, der går mange år tilbage. Heraf fremgår det, at pindsvinene er i tilbagegang, og for pindsvineforskeren vil det være trist, hvis pindsvin ikke længere kan leve i Danmark.

-Pindsvinet er et af de få vilde dyr, som vi kan få lov at komme helt tæt på. De er rolige, nuttede, bider ikke, og hvis de føler sig truede, ruller de sig sammen. Derfor er pindsvinet en vigtig formidler og en brobygger mellem os mennesker og den vilde natur. Det vil vi miste, hvis vi vågnede op til et Danmark uden pindsvin. Og hvor ville det være sørgeligt, siger Sophie Lund Rasmussen.

Danskerne kan redde pindsvinet i villahaverne

Udover at hjælpe med at tælle pindsvin kan danskerne også gøre en stor forskel for pindsvinene i Danmark, hvis de indretter deres haver mere pindsvinevenligt.

-Forskningen viser, at pindsvinene i langt højere grad end før bosætter sig i nærheden af mennesker. Det er derfor især i de danske villahaver, at pindsvinene skal reddes. Det er her, vi kan skabe de levesteder, som pindsvinet har brug for, nu hvor deres naturlige levesteder i høj grad er forsvundet. Derfor er en pindsvinesikker og tilgængelig vild have med plads til kvasbunker, adgang til vand og masser af insekter et rigtigt godt sted for pindsvin, fortæller Sophie Lund Rasmussen.

Sammen med pindsvineforskeren har WWF Verdensnaturfonden sammensat otte gode råd til at gøre de danske haver mere pindsvinevenlige. Hent guiden, og tilmeld dig pindsvineoptællingen den 12. august på danmarkspindsvin.dk.

Den viden, som optællingen giver, vil bidrage til Sophie Lund Rasmussens videre forskning, og WWF Verdensnaturfonden planlægger at gentage optællingen anden lørdag i august hvert år fremover.

-Vi ved, at danskerne kerer sig rigtig meget for naturen og de vilde dyr. Derfor håber jeg, at rigtig mange danskere vil være med til at tælle pindsvin og har lyst til at bruge en aften om året på at holde øje med besøgende pindsvin i haven eller gå en tur i naboområdet og registrere deres observationer, siger Bo Øksnebjerg.

Gode råd til pindsvineoptællingen

-Pindsvin er nataktive dyr, så de rykker sandsynligvis først på sig ved skumringstid. Derfor er der størst chance for at se dem om aftenen.
-Man kan med fordel sætte kattemad og vand frem for at tiltrække pindsvin. Start gerne nogle dage i forvejen, så pindsvinene har en chance for at opdage, at der er buffet.
-Pindsvin er som regel ret følsomme over for larm. Man kan derfor godt risikere, at pindsvinene ikke tør komme frem, hvis man sidder og larmer i haven.
-Har man en hund, som gør, bør den nok ikke være med, da den skræmmer pindsvinene væk.
-I stedet for at sidde stille i haven kan man også gå ud hver halve time hele aftenen eller kigge fra gennem et vindue.
-Man kan sagtens være med, selvom man ikke har en have. Gå en tur i kvarteret, og registrér levende/døde pindsvin, du ser på turen.
-Hvis man ikke kan være længe oppe, kan man også registrere trafikdræbte pindsvin i kvarteret i løbet af dagen.

Skolestart: Er du en god rollemodel for din teenager i trafikken?

0

Teenagere er særligt udsatte i trafikken. Som forælder spiller du stadig en vigtig rolle, også selvom det måske ikke altid føles sådan. Din egen adfærd har nemlig betydning for dit barns trafiksikkerhed. Derfor kommer Rådet for Sikker Trafik med en opfordring til forældre i ny kampagnefilm.

Risikoen for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade stiger markant, jo ældre teenagerne bliver. Derfor er Rådet for Sikker Trafik på banen med en ny kampagnefilm, men den retter sig ikke mod teenagerne direkte, men henvender sig derimod til forældrene.

For selvom det kan virke, som om der ikke altid er kontakt til en teenagers hjerne, lytter de fleste stadig til deres forældre. Over halvdelen af de cyklende teenagere i alderen 13 til 16 år svarer nemlig, at krav fra forældrene får dem til at tænke over at overholde reglerne i trafikken. Det viser en undersøgelse udført af Wilke for Rådet for Sikker Trafik fra 2022.

Men hvad forældrene selv gør i trafikken, har også betydning for teenagerne. 41 procent af de 13-16-årige cyklister svarer nemlig, at forældrenes handlinger i trafikken får dem til at tænke over at overholde reglerne. Derfor er det afgørende, at forældrene selv overholder de trafikregler, som de stiller op for de unge.

Derfor kommer Rådet for Sikker Trafik i en ny kampagnefilm med en klar opfordring til forældrene: husk, at du også selv skal lade mobilen ligge, tage hjelmen på og køre efter reglerne, hvis du gerne vil have din teenager til at gøre det samme.

-Det er vigtigt, at din teenager kan se, at du som forælder har den samme trafiksikre adfærd, som du forventer, at dit barn har. Som forældre giver vi både vores gode og dårlige vaner videre til vores børn, og derfor er opfordringen helt klart selv at sætte det gode eksempel, siger Sally Elvekjær Urquizu fra Rådet for Sikker Trafik.

Trafik konkurrerer med fester og sociale medier
Mange forældre vil utvivlsomt kunne nikke genkendende til bekymringer om fx alkohol, trivsel og sociale medier, som er vigtige emner at tale med teenagerne om. Samtaler om trafiksikkerhed kan derfor ryge langt ned på listen, men problemet er, at trafikulykker ligger i top, når man ser på unges risiko for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade.

Udfordringen med teenagerne er, at deres adfærd bliver mere og mere risikofyldt, jo ældre de bliver. Fx svarer 36 procent af de 13-årige cyklister, at de en eller flere gange indenfor de sidste to måneder har skrevet eller søgt på mobilen, mens de cyklede i trafikken. Det tal stiger til 60 procent for de 16-årige.

I samme undersøgelse svarer 49 % af de 13-årige cyklister, at de inden for det seneste år har lavet aftaler eller talt med deres forældre om ikke at bruge mobilen under cykling. For de 16-årige er tallet 35 %.

-Forældre kan undervurdere deres indflydelse og rolle i forhold til deres teenagebørn, men det bør man ikke gøre. Det er derimod vigtigt, at man som forælder fastholder sin rolle som den, der ved bedst og holder fast i aftalerne om, hvordan man færdes i trafikken, siger Sally Elvekjær Urquizu fra Rådet for Sikker Trafik.

Betjening af lægevagten om natten sendes i nyt udbud

0
(Foto: AVISEN)

Natbetjeningen af lægevagten i Region Syddanmark skal sendes i et nyt udbud. Det vedtog regionsrådet på et ekstraordinært regionsrådsmøde 9. august 2023, efter regionen ikke modtog bud på opgaven i et udbud tidligere på året.

Som en del af lægevagtsaftalen mellem Region Syddanmark og PLO-Syddanmark overtager regionen betjeningen af lægevagten kl. 23.00-08.00 alle ugens dage fra 1. februar 2024. Derfor sendte regionen i forsommeren natbetjeningen i udbud for at undersøge, hvordan lægevagten fremover kan betjenes om natten. Dog uden held.

Derfor sendes betjeningen af lægevagten om natten nu i et nyt udbud. Det har regionsrådet vedtaget på et ekstraordinært regionrådsmøde 9. august 2023, hvor et flertal i regionsrådet stemte for forslaget. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod forslaget.

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Bo Libergren (V) håber, at et nyt udbud vil resultere i bud på opgaven.

– Vi har i forbindelse med det tidligere udbud været i dialog med flere leverandører, som har vist interesse for udbuddet. Derfor justerer vi udbuddet, så det forhåbentlig giver flere mulighed for at byde på opgaven.

Endelig beslutning træffes senest 1. oktober

Udbuddet omfatter en model, hvor natbetjeningen varetages af en privat leverandør samt en alternativ model, hvor det vil være regionens ansvar at organisere og bemande sygebesøg. Derudover undersøger Region Syddanmark også muligheden for selv at bemande lægevagten om natten.

Bo Libergren (V) er glad for, at regionen undersøger flere modeller for natbetjeningen:

– Det er en stor og vigtig opgave at sikre, at syddanskere har mulighed for lægehjælp, når de får brug for det om natten. Derfor er jeg glad for, at vi går grundig til værks, når vi beslutter, hvordan vi i fremtiden bedst organiserer lægevagten om natten. 

Region Syddanmark træffer beslutning om, hvorvidt en ekstern leverandør eller Region Syddanmark selv skal varetage opgaven senest 1. oktober 2023.

Region Syddanmarks overtagelse af lægevagten om natten er en del af den igangværende modernisering af lægevagten, som blev vedtaget med den nye lægevagtsaftale i januar 2023.

Skunklaboratorier ransaget i Verninge og Nørre Aaby

0
Foto: AVISEN

Fyns Politi ransagede onsdag den 9. august 2023 to adresser på Fyn. En 32-årig mand og en 37-årig mand – begge fra Litauen – blev onsdag anholdt, efter Fyns Politi fandt to større skunklaboratorier i Verninge og Nørre Aaby.

Politiet fandt samlet skunk svarende til omkring 46 kilo hash.

De to mænd blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Odense torsdag, hvor de begge blev varetægtsfængslet i fire uger.

Fyns Politi har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.

Fynske Bank i Fredericia ansætter ny kunderådgiver

0

Pr. 1. august er Mads Veje ny kunderådgiver i Fynske Banks filial i Fredericia.

Fynske Bank styrker sin filial i Fredericia med tilgangen af en ny kunderådgiver, Mads Veje.

48-årige Mads Veje kommer til Fynske Bank fra en lignende stilling hos Spar Nord i Fredericia, hvor han har været ansat i de seneste syv år. Mads Veje startede sin bankkarriere hos Nordea i 1998, og siden har han haft ansættelser hos blandt andre Nykredit.

Mads Veje kommer således til jobbet med en bred erfaring i rådgivning af private kunder indenfor bolig, pension og investering. Han er desuden lokalkendt, da han er bosat i Fredericia med sin familie.

Det danske lighedsideal gør os (farve)blinde

0
Nobelparken

I vores stræben efter lighed glemmer vi at forholde os til den diversitet, der præger vores samfund. Det betyder, at en ret stor gruppe børn og unge med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund ikke føler sig set og hørt. I en ny antologi sætter DPU-forskere diversitetsspørgsmål og dilemmaer til debat og bidrager med viden, indblik og handlingsanvisninger til den pædagogiske praksis i dagtilbud og på uddannelsesinstitutioner.

I Danmark har vi da ikke racisme. Vi er jo alle lige. Det sikrer vores velfærdssamfund. Sådan lyder den selvfortælling om ’nordisk exceptionalisme’, som vi har bygget op gennem mange år. Men den fortælling gør os (farve)blinde over for den diversitet, det danske samfund rummer i dag og dermed også for den strukturelle racisme, vi ikke forholder os til i vores stræben efter lighed – oftest helt ubevidst.

Det er i korte træk analysen fra lektor på DPU, Aarhus Universitet, Iram Khawaja, der er aktuel med antologien (Farve)blinde vinkler, som hun har redigeret sammen med Ph.d., selvstændig forsker og konsulent, Laila Lagermann. Antologien er sammensat af centrale bidrag fra førende forskere og praktikere, der arbejder inden for feltet af diversitet og inklusion i pædagogiske og uddannelsesmæssige sammenhænge.

Antologien tager udgangspunkt i antagelsen om, at farveblindheden bliver særlig problematisk, når den finder sted i pædagogiske kontekster. Iram Khawaja uddyber, hvorfor der er behov for bogen:

-Der er brug for en større bevidsthed om, hvordan pædagoger og lærere kan arbejde professionelt med diversitet blandt børn og unge. Det kan hjælpe dem til at møde børn og forældre fra forskellige minoritetskulturer med en nysgerrighed og åbenhed og dermed tage livtag med den andetgørelse, der ofte finder sted.

Det er netop det, antologien, som inddrager forskellige pædagogiske læringssammenhænge i daginstitutioner, skoler, gymnasier og videregående uddannelser, skal bidrage med.

Forfatterne henvender sig bl.a. til studerende, forskere, lærere, pædagoger, PPR- psykologer og ledere, som arbejder inden for feltet. Hvert kapitel afsluttes med refleksionsspørgsmål eller handleanvisninger til praktikere og studerende.

Vi fortier problemet

Antologien præsenterer analyser, der tegner et billede af et samfund, der føler ubehag ved at tale om racialiserede problemer. Iram Khawaja forklarer:

-Ubehaget opstår, når vi bliver konfronteret med, at en ret stor gruppe børn og unge med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund ikke føler sig set eller hørt i det her samfund, som vi ellers anser for at være både lige og inkluderende. Det kolliderer med et dansk ideal om lighed, som vi i praksis kan se, ikke holder.

Vi skal i hendes optik italesætte den strukturelle racisme, vi ser – eller de racialiserede problematikker, som hun kalder det – med blik for, at det ubehag, det er er forbundet med, har historiske rødder og bevirker, at vi ofte associerer racisme med kolonitiden og nazismen:

-Lige nu laver vi det, der i litteraturen kaldes silencing, hvor vi fortier racialiserede problematikker i vores samfund, frem for at tage fat om dem og forholde os til, hvorfor de opstår, og hvad vi kan gøre for at forebygge, at nogle børn og unge ikke føler, de hører til i vores samfund, siger hun og fortsætter:

-Vi er simpelthen nødt til at forholde os til, hvordan vi overhovedet opfatter forskellighed.

Pak fordommene væk

Det er også vores ideal om lighed, der er på spil, når lærere og pædagoger udviser en særlig bekymring for piger med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund. Den bekymring bygger ofte på en forudantagelse om pigerne og bliver dermed en racialiseret bekymring, som analyseres i dybden i et af bogens kapitler.

-Omsorgen er oprigtig, men den bygger ofte på en antagelse om, at piger med minoritetsetnisk baggrund er underlagt social kontrol, og at de fx ikke selv må vælge, hvem de vil giftes med. Selvom der er tale om en oprigtig omsorg og bekymring fra de professionelles side, virker det faktisk kontraproduktivt i forhold til målet om inklusion.

Det er et problem, ikke kun for de unge piger, men også for deres forældre, der kommer på overarbejde i forhold til at synliggøre deres værd som forældre og modbevise racialiserede fordomme. Derfor ender forældre med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund ifølge Iram Khawaja ofte med at overperforme i skole-hjem-samarbejdet, samtidig med at der nemt opstår en mistillid i samarbejdet.

Forfatterne opfordrer i stedet til en større nysgerrighed på, hvem disse unge med minoritetsbaggrund er som personer – ikke som kategori.

Og så skal vi se kritisk på de pædagogiske tilbud, vi tilbyder dem, mener hun:

-Vi skal vi ikke kun have blik for, hvad de kommer fra, men også hvad de kommer til. Derfor skal vi blive klogere på, hvad det er for nogle pædagogiske rammer, vi tilbyder dem, og hvilke pædagogiske rum vi skaber for inklusion. Det er de rum, og ikke alene børnene og de unge, vi skal have fokus på, siger Iram Khawaja.

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag middag ud efter en anmeldelse om mistænkelig adfærd ved Vejlevej i Kolding. Klokken 12.33 modtog politiet en henvendelse om,...