8.9 C
Copenhagen
fredag 19. december 2025

Husejer i Fredericia sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven efter røgudvikling

0

TrekantBrand rykkede hurtigt ud til en villa på Søskendevej i Fredericia, Erritsø, i går kl. 11.11, efter en melding om mulig brand. Ved ankomsten fandt brandfolkene dog ikke en egentlig brand, men en røgudvikling fra en plastikspand i kælderen.

Røgen stammede angiveligt fra affald eller klude, som var selvantændt. Situationen blev hurtigt bragt under kontrol, og der blev ikke registreret større skader på ejendommen. Ingen personer kom til skade ved hændelsen.

Husejeren er dog blevet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

– Vi fandt, at der var grundlag for at sigte husejeren for ikke at have taget tilstrækkelige forholdsregler, fortæller Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi. fra TrekantBrand.

Frontalt sammenstød i Fredericia: Kvinde kørte i forkert retning

0

Mandag skete der et usædvanligt færdselsuheld på Vesterbrogade i Fredericia. En 35-årig kvinde, identificeret som part 1, kom kørende i den forkerte retning i det vestgående spor og påkørte frontalt en bil ført af en 38-årig kvinde, part 2.

– Bilerne kørte frontalt sammen ved cirka 20 kilometer i timen, fortæller Mikkel Ross, Vicepolitikommissær hos Sydøstjyllands Politi.

– Heldigvis blev begge parter tilset af ambulancepersonalet på stedet, og ingen af dem havde brug for at blive kørt til hospitalet. De slap begge uden større skader.

Årsagen til, at den 35-årige kvinde kom kørende i den forkerte retning, er endnu ikke klarlagt. Begge kvinder er fra Fredericia.

Liberal Alliance Fredericia udnævner politisk ordfører

0
Christian Jørgensen (Foto: Matthias Runge Madsen / Fredericia AVISEN)

Liberal Alliance i Fredericia er glade for at meddele, at Christian Jørgensen er blevet udnævnt som politisk ordfører. Det meddeler partiet i en pressemeddelse.

Denne rolle vil Christian Jørgensen, i tæt samarbejde med formanden, tegne partiet politisk og medvirke til at formalisere Liberal Alliances omfattende politiske program i og for Fredericia.

– Med Christian ved roret ser vi frem til at styrke vores politiske profil og fastlægge en klar retning for Liberal Alliance i Fredericia. Hans erfaring, passion og dedikation til vores kerneværdier gør ham til det oplagte valg til denne position, udtaler lokalformand Poul Rand.

– Jeg er super glad for, at vores bestyrelse har udnævnt mig til politisk ordfører for Liberal Alliance i Fredericia. Jeg er opsat på at arbejde tæt sammen med formanden, bestyrelsen og hele vores stærke bagland, for at finpudse det stærke politiske program og sikre, at vi repræsenterer borgerne i Fredericia på bedst mulig vis, lyder det fra Christian Jørgensen.

– Vi ser frem til ordinær generalforsamling og opstillingsgeneralforsamling i første kvartal 2024, hvor vores politiske program vil blive præsenteret i sin fulde form og en spidskandidat, samt øvrige kandidater til KV 2025 vælges af medlemmerne, slutter pressemeddelelsen.

Christian Jørgensen har senest siddet i byrådet for Venstre.

Nytænkning skal bekæmpe hjemløshed i Kolding Kommune

0

3,5 mio. kroner. Så meget har Foreningen Hjemløsninger netop modtaget fra Oak Foundation Denmark, til et samarbejde med Kolding Kommune. Pengene skal bruges til at skabe en ny virkelighed med hjemløshed øverst på dagsordenen.

I Danmark bliver mennesker i hjemløshed optalt hvert andet år i uge 6 – og selvom tallet kun viser et øjebliksbillede, danner det alligevel hele grundlaget for hjemløsestrategier i offentlige og private organisationer. Det vil Kolding Kommune lave om på. Derfor afprøver kommunen i samarbejde med Hjemløsninger en metode, der har vist gode resultater i bl.a. USA. Metoden optimerer den hjemløseindsats, der er i dag, bl.a. Housing First, og giver samtidigt et kvalificeret datagrundlag for de nye tiltag, der bliver sat i gang.

Denne metode kommer til at betyde utrolig meget for mennesker i hjemløshed, og jeg glæder mig meget til samarbejdet med Kolding Kommune. Sammen skal vi nytænke hjemløseområdet i Danmark og opbygge et kommunalt system, der forebygger og bekæmper hjemløshed. Vi ved grundlæggende ikke, hvor mange der kommer ud af og ind i hjemløshed hver måned, men det arbejde sætter vi i gang nu. For skal vi løse hjemløshedsproblemet, skal vi starte med at vide, hvem vi skal hjælpe, fortæller stifter og direktør i Hjemløsninger, Louise Marie Pedersen.

Metoden er inspireret af det amerikanske initiativ ‘Built for Zero’, som designer systemer, der bekæmper hjemløshed på baggrund af realtidsdata. Ambitionen er at udbrede metoden, så også andre kommuner i fremtiden ved, præcis hvor mange mennesker der lever i hjemløshed, hvem de er, og hvad de har brug for.

– I Kolding Kommune tør vi være ambitiøse og modige på hjemløseområdet. Vi offentliggør senere på året en ny hjemløsestrategi, og derfor er jeg som udvalgsformand glad for, at vi i samarbejde med Hjemløsninger og med penge fra Oak Foundation Denmark kan afprøve helt nye måder at anskue udfordringen på, så vi kan hjælpe endnu flere mennesker, der lever i hjemløshed, siger formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune, Villy Søvndal om samarbejdet.

Industritekniker Asker er klar til at mærke stemningen til EuroSkills i Polen

0

Til september skal Asker fra Kolding kæmpe om europamesterskabet som industritekniker. Og han ser ikke kun frem til at konkurere men også at mærke stemningen i Gdansk i Polen.

Navn: Asker Jaedicke Christiansen Schmidt

Uddannelse: Industritekniker

Skole: Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier

Virksomhed: ECM Industries A/S

Alder: 20 år

Hvad går dit fag ud på?

-Du får en tegning af et emne, som du skal fremstille i metal ved hjælp af en fræser eller en drejebænk.

Hvorfor valgte du at blive industritekniker?

-Jeg var i praktik som industritekniker, da jeg gik på efterskole. Der fandt jeg ud af, at det er et meget spændende fag. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville være industritekniker.

Hvad er det bedste ved dit fag?

-Det bedste ved at være industritekniker er, at man lærer noget nyt hver dag og prøver noget nyt hver dag.

Hvorfor har du sagt ja til at dyste til EuroSkills?

-Fordi det lød som en spændende udfordring. Jeg var med til DM i Skills tidligere på året, og der fandt jeg ud af, at det er rigtigt sjovt at konkurrere. Så det vil jeg gerne prøve igen.

Hvordan forbereder du dig?

-Min træner og jeg har sat os ned og gennemgået de områder, der halter lidt. Ud fra det aftalte vi, hvad jeg skal træne for at blive bedre på de punkter.

Hvad glæder du dig særligt til i konkurrencen?

-Jeg glæder mig til at se, hvordan hele setuppet i Gdansk er og selvfølgelig at opleve stemningen. Der var nemlig en rigtig fed stemning til DM i Skills, så jeg regner med, at stemningen også bliver fed til EuroSkills.

Hvilke erfaringer kan du trække med fra din deltagelse i DM i Skills?

-Det er i bund og grund det samme, man skal gøre til EuroSkills som til DM i Skills. Forskellen er nu, at det et andet emne med en større sværhedsgrad – og så er der lidt flere konkurrencer man skal dyste i.

Hvordan bidrager industriteknikere til den grønne omstilling?

-Det gør vi bl.a. ved at fremstille dele til vindmøller. Det laver vi rigtig meget af i ECM.

NATO bør etablere et Skandinavisk regionalt hovedkvarter i lyset af Skandinaviens strategiske og geopolitiske rolle.

0

NATO er verdens stærkeste, den mest troværdige og mest slagkraftige forsvarsalliance som nogensinde har eksisteret. Siden dannelsen i 1949 har alliancen udviklet sig organisatorisk, militært og politisk.

NATO`s fokus er et politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet. Alliancen består i skrivende stund af 31 medlemslande og snart 32 lande, når Sverige træder ind i alliancen.

Ved Finlands og Sveriges indtræden er der opstået en strategisk penibel situation for Putin, der nu indser, at to ud af tre adgange til verdenshavene er under NATO`s kontrol. Det gælder adgangen til Middelhavet gennem Sortehavet og adgangen til Atlanten gennem Østersøen og de danske stræder.

Ruslands angreb på Ukraine som desværre, blot er det seneste af mange angreb på lande, som ikke underordner sig Ruslands betonkommunisme er Europa og dele af Asien skudt tilbage til tiden efter 2. verdenskrig hvor Warszawa-pagten som en ondskabens akse i en hellig kommunistisk forståelse, terroriserede pagtens lande og skabte forbitrelse. Den gamle mistro, løgnene og ufattelige lidelser er en kendsgerning, der er genskabt af Putin. Meget har dog ændret sig for Putin. De fleste stødpudestater nord, syd og vest for den europæiske del af Rusland har tilsluttet sig et rigt og frit vesten og mon ikke også Hvide Rusland (Belarus) vender sig mod vesten, når diktatoren og præsident Aleksandr Lukasjenko forlader posten.

Putin er lukket inde og kan let ”proppes” af ved Bosporus og Skagerrak. Tiden er kommet til at NATO overvejer at oprettet en Skandinavisk strategisk kommando/hovedkvarter der dækker Østersøen, Nordsøen og den østlige del af Nordatlanten inklusive Grønland med tilhørende land- og luftrum. Med et strategisk hovedkvarter lægger NATO tyngde i dette enorme område og viser Putin, at vi ikke bøjer nakken.

En lignende tanke har den norske forsvarschef Erik Kristoffersen givet udtryk for (avisen Danmark 16/7 23). Det glæder mig og det er på tide, at vi i rammen af NATO – i Skandinavien – for alvor gør noget koordineret for at sikre vores frihed. NATO`s styrke er sammenhold og afskrækkelse. Det er et klart signal til Rusland, hvor vi ikke skal vakle.

Togtrafikken reduceres på tirsdag på grund af stormvarsler

0
(Foto: AVISEN)

Tirsdag den 8. august vil togtrafikken over hele landet være reduceret. DMI varsler vindstød af stormstyrke, og som en forholdsregel har DSB besluttet at reducere antallet af tog, der kører. Rejseplanen og dsb.dk opdateres løbende, og passagerer opfordres til at tjekke inden afrejse.

InterCity-tog mellem København H og Aalborg, InterCity-togene mellem Østerport og Esbjerg, og InterCityLyn-togene mellem CPH Lufthavn, Aalborg Lufthavn, Struer og Sønderborg vil køre som normalt. Dog vil InterCityLyn+ mellem CPH Lufthavn og Aarhus H samt InterCityLyn mellem Østerport og Odense (“PendlerLyn”) i myldretiden ikke køre.

På Sjælland vil der være regionaltog mellem Helsingør og Næstved over Roskilde hvert 30. minut med stop på alle stationer. Myldretidstog mellem Helsingør og København H vil dog ikke køre. Der vil være et tog i timen mellem København H og Næstved, men ingen tog mellem Nivå og København H.

Regionaltog mellem Østerport, Næstved og Nykøbing Falster vil køre som normalt, men myldretidstog vil ikke køre mellem Næstved og Nykøbing Falster. Regionaltog mellem Østerport, Holbæk og Kalundborg vil køre et tog i timen mellem København H og Kalundborg samt mellem Østerport og Holbæk. Dog vil myldretidstog mellem Østerport og Kalundborg ikke køre. Regionaltog mellem CPH Lufthavn og Slagelse vil ikke køre.

På Fyn vil regionaltog mellem Odense og Fredericia køre som normalt. I Jylland vil regionaltog mellem Fredericia og Aarhus H ikke køre. Andre tog end normalt vil standse i Børkop, Brejning og Hedensted: i retning mod Aarhus H vil InterCity-tog standse, og i retning mod Fredericia vil InterCityLyn-tog standse.

Tog til og fra Tyskland vil køre som normalt.

Hvis du bliver mere end 30 minutter forsinket, træder DSB´s Rejsetidsgaranti i kraft. Du kan søge om kompensation for din billet på DSB´s hjemmeside. Hvis du har en pladsbillet til et tog, som du ikke kan nå på grund af denne forsinkelse, kan du få refunderet pladsbilletten uden gebyr. Hvis du har en Orange/Orange Fri-billet og bliver forsinket, kan du bruge billetten til den afgang, der ligger lige før eller lige efter din planlagte afgang. Hvis du bliver forsinket og rejsen bliver dyrere, kan du kontakte Rejsekort Kundecenter.

Lisa Ravns vision bliver til et levende fællesskab i Body Club

0

Det var en ganske særlig dag på Sanddal Bakke 21, da Lisa Ravn i sidste uge slog dørene op. Det var dagen, hvor Lisa Ravn, med et stort smil og et endnu større hjerte, åbnede dørene til sit nye fitnesscenter, Body Club. Dette center er ikke bare et motionscenter; det er et rum for fællesskab, passion, og drømme, der er blevet til virkelighed.

Lisa har arbejdet hårdt for at gøre klar til åbningen. Hun har malet væggene selv og sat udstyret op. Hun har tilført sin personlige touch og sjæl i hver eneste kvadratmeter af de 800, der rummer alt fra cardiotræning og frivægte til en ti meter lang slædebane (prowler) og traktordæk.

– Det er fantastisk, siger Lisa med et lys i øjnene.

– Lige fra de nye har de kun trænet, har siden de bliver meldt ind i mandags. At se folk komme herude og gå i gang er en drøm, der er gået i opfyldelse.

Men Lisas vision går ud over det fysiske rum. Hun ønsker at skabe en oplevelse, en følelse af fællesskab og støtte.

– Det er ikke fordi, man skal være socialt før og efter træning, forklarer hun.

– Men det der med, man er social, når man er, og man hepper på hinanden, når man støtter, og man er med til at gøre, og at de kommer af sted til træningen, det er faktisk det, der er vigtigst, siger Lisa.

Body Club er ikke bare et sted, hvor man kommer for at løfte vægte. Det er et sted, hvor folk kan komme tættere på hinanden og lære af hinanden. Lisa og hendes gode veninde, Lotte Kirstine Hansen, har planer om at introducere reformertræning, en innovativ tilgang til pilates.

– Reformerdelen er en spændende træningsform, hvor man kører dynamisk, siger Lisa, mens Lotte tilføjer:

– Det er faktisk pilates på slæde, hvor du kan bruge din krop mere omsorgsfuldt. Så du får styrken med ind, så du kan sætte noget vægt på, faktisk.

Lisa ser optimistisk på fremtiden for Body Club. Med kun fire dage i drift, er hun allerede halvvejs mod fuldt medlemskab, men det er ikke hendes primære fokus.

– Jeg tror ikke, der går længe, før der er fyldt op med medlemmer, siger hun.

– Men, og gør det så ikke, det er også okay. Det vigtigste, det er, at folk kommer ned og melder sig ind, at de får en kvalitet i deres træninger, og at de føler sig rigtig godt hjemme.

Med dens unikke kombination af udstyr og Lisas personlige touch, inviterer det nye sted folk ind i et miljø, hvor træning er en glæde, og hvor fællesskab trives. For Lisa er det ikke bare en forretning; det er en livsstil, en passion, og et symbol på, hvad der er muligt, når man følger sin drøm.

Barbie-filmen hitter stort i biografer verden over og slår rekorder i filmhistorien

0

“Barbie” Sætter Rekord som årets største film med stor publikumsinteresse. Midt i den tredje weekend efter biografpremieren har Greta Gerwigs kritikerroste komedie “Barbie” slået alle rekorder og er nu årets største film med hele 378.625 solgte billetter i danske biografer. Publikum har vist ekstrem interesse for filmen, der havde premiere for blot tre uger siden, og mange biografer har rapporteret om udsolgte forestillinger i ugerne efter premieren.

VP Theatrical Nordics Tore Fredrik Dreyer og Jessie Ross er overvældede af filmens succes og takker publikum og partnere for den magi, filmen har skabt i biografer over hele Danmark. “Barbie” spiller fortsat i over 100 danske biografer og er også et kæmpe hit i resten af verden, hvor den har rundet 1 milliard dollars på verdensplan. Den imponerende milepæl placerer “Barbie” blandt de under 50 film i filmhistorien, der har solgt så rekord meget, sammen med titler som “Titanic”, “Avatar”, “Avengers: Endgame” og “The Lion King”.

Greta Gerwig er nu den første kvinde nogensinde, der som solo-instruktør har skabt en film, der har omsat for over en milliard dollars. Barbie-dukken, der er kendt verden over, har fået sin helt egen film, og den har skabt bølger i biografindustrien.

Filmen åbnede allerede den 21. juli med en imponerende indtjening på 155 millioner dollars i USA alene, hvilket gjorde det til den højeste indenlandske åbningsweekend nogensinde for en film instrueret af en kvinde, og det slog tidligere rekorder. “Barbie” har været den hurtigste Warner Bros Pictures-udgivelse, der har nået milliard dollar-milepælen, og det tog kun 17 dage.

Jeff Goldstein, Warner Bros Pictures’ præsident for indenlandske distribution, roste filmen og erklærede, at den overvældende respons viser, at “Barbie”-filmen er sommerens teaterbegivenhed. Udover den økonomiske succes markerer filmen også et vigtigt skridt for kvinder i filmindustrien. Greta Gerwigs unikke tilgang til historiefortælling og tidligere succeser har spillet en afgørende rolle i filmens triumf. Desuden har skuespilpræstationerne fra Margot Robbie og Ryan Gosling, der spiller de ikoniske karakterer Barbie og Ken, været afgørende for filmens appel.

Legetøjsproducenten Mattel, som står bag Barbie, ser nu fremtidige muligheder for at udnytte filmens succes med potentielle filmprojekter i fremtiden. “Barbie” har uden tvivl taget biografpublikummet med storm og sat nye standarder for film med kvindelige instruktører ved roret.

Danmark er ude af VM

0
Foto: DBU Foto

I en spændingsfyldt ottendedelsfinale ved VM i fodbold måtte Danmarks kvindelandshold bukke under for et effektivt australsk hold. På trods af en stærk præstation i 1. halvleg, tabte det danske hold kampen 0-2.

Den atmosfære, der mødte de danske kvinder i Sydney, var elektrisk. Over 75.000 tilskuere fyldte stadion og skabte en uforglemmelig kulisse til et opgør, hvor Danmark skulle bevise, at de kunne matche en af favoritterne til at vinde VM.

I indledningen var det tydeligt, at Danmark var klar til kampen. Pernille Harder og holdkammeraterne stormede frem og testede den australske defensiv, men den sidste skarphed manglede, og chancerne løb ud i sandet.

En chance var nok for Australien

Efter 29 minutter viste Australien, hvorfor de er så frygtede. I en lynhurtig omstilling kom Caitlin Foord alene igennem og sendte bolden i mål. En kølig afslutning, der illustrerede australsk effektivitet, mens Danmark måtte undre sig over, hvordan en så lovende start kunne ende med at være bagud 0-1 ved halvlegen.

Dansk nedtur Down Under

I anden halvleg fortsatte Danmark med at dominere spillet, men de australske kvinder stod fast. Australien lurede på omstillinger og udnyttede igen danskernes manglende skarphed.

Med 20 minutter tilbage slog Australien endnu et søm i den danske kiste. Et flot australsk angreb endte hos Hayley Raso, som sikkert scorede til 2-0. Dette mål cementerede sejren og sendte de danske kvinder ud af turneringen.

Et farvel til en æra

Ottendedelsfinalen markerede også et farvel til Lars Søndergaard som landstræner. Han havde meldt ud, at han ville stoppe efter VM, og denne kamp var hans sidste ved roret. Hans tid med kvindelandsholdet har været præget af succes, men denne gang var VM-værterne for stærke.

Danmarks spil gennem turneringen har været lovende. De har vist styrke, sammenhold og vilje, men denne gang var det ikke nok. Australien viste sig som et mere modent og effektivt hold og går nu videre til kvartfinalen.

Danmarks VM-eventyr er slut, men landsholdets indsats vil blive husket. De kæmpede bravt og gav et af turneringens stærkeste hold kamp til stregen. Dog blev manglende skarphed og australsk effektivitet afgørende.

Australiens sejr var fortjent, men Danmarks kvinder forlader VM med hovedet højt. De har vist, at de kan spille med de bedste, og fremtiden ser lys ud for dansk kvindefodbold. Kvartfinalen mellem Australien og enten Marokko eller Frankrig spilles lørdag. For Danmark venter en tid med refleksion, opbygning og måske et nyt kapitel i dansk kvindefodbolds historie.

Leder: Fredericia er ikke bare en by. Det er en fortælling – og nu også en forpligtelse

Leder: Fredericia er ikke bare en by. Det er en fortælling...

0
Når kulturministeren i dag udpeger Fredericia som én af landets 16 nationale historiske bymidter, er det ikke en gave. Det er en anerkendelse. Og...