4.9 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025

Ny kunstnerisk sammenslutning: Galleri er åbnet på ny lokation

0
Annette Balsgaard tv. og Benedikte Marie th. Foto: AVISEN.

Galleri 15b i Danmarksgade 15b i Fredericia er åbnet. Tidligere lå galleriet ved Gammel Havn og hed Galleri Lillebælt.

Lyden af havet ved Lillebælt er skiftet ud af det pulserende liv i gågademiljøet. En ny hverdag er begyndt for Galleri 15b, som Finn Roy, Benedikte Marie og Annette Balsgaard står bag. De to sidstnævnte maler kunst, mens Finn laver keramik, blandt andet i ler. Nu har de tre kunstnere vurderet, at tiden er inde til at samle kræfterne sammen i Galleri 15b.

– Gennem vores tid i Galleri Lillebælt har vi haft et tæt samarbejde, hvor vi løbende har diskuteret potentialet for udvikling. Vores fælles ambition er at nå bredere ud med vores kunstværker. Benedikte foreslog en potentiel flytning til gågaden for at opnå en større eksponering, hvilket naturligvis fangede min interesse. Dette forslag er baseret på det stærke fundament af samarbejde, vi allerede har etableret, og vi planlægger nu at drive dette initiativ sammen. Det ligger i vores intentioner at male direkte i dette rum, som en integreret del af hele oplevelsen, siger Annette Balsgaard.

Galleriet er ikke et typisk galleri. Man vil kunne opleve, at der vil blive arbejdet på kunst i det, og at der ikke kun vil være kunst man kan se og købe.

– Både Annettes og mine kunstværker vil pryde væggene. Vores stil er alsidig, hvilket betyder at udstillingen vil være i konstant forandring. Finn, vores kollega, som arbejder med keramik, vil også have sine værker udstillet – et element han førte med sig fra det tidligere galleri. Vi har et fremadskuende samarbejde med lokale virksomheder som vinbutikken ved siden af, Vinspecialisten. Der er flere arrangementer under planlægning, hvoraf to allerede er sat i kalenderen, afslører Benedikte.

Når kunder er kommet ind i Galleri Lillebælt, kan nogle have svært ved at vurdere, om det passer ind i hjemmet. Derfor er Galleri 15b imødekommende og lader kunden tage værker med hjem.

– Mange kunder er par, der søger et kunstværk til deres hjem. Beslutningen er ofte en fælles beslutning. Vi tilbyder muligheden for at låne et kunstværk med hjem for at hjælpe beslutningsprocessen. Nogle kunder er usikre på, hvad de nøjagtigt søger. Jeg råder altid kunder til at vælge værker, der resonerer personligt med dem. Det er essentielt, at kunden er tilfreds med sit valg, hvilket illustreres af en tidligere kunde, der har erhvervet sig syv af mine malerier, siger Balsgaard.

Forskellige stilarter

Både Benedikte og Annette maler, men det betyder ikke, at kunsten er ens – tværtimod.

– Mit kunstneriske arbejde er ofte drevet af intuition. Selvom jeg kan have en præcis idé i starten, begynder jeg ofte på et abstrakt grundlag. Dette betyder, at værket kan udvikle sig spontant undervejs. Naturen er en konstant inspirationskilde for mig – fra nuancer i mos til farvespil i skoven, forklarer Annette Balsgaard om hendes stil.

Benedikte har andre karakteristika.

– Mine værker er centreret omkring sjæl og kvindefigurer. Jeg bestræber mig på at skabe dybde i mine portrætter. Som en unik tilføjelse inkorporerer jeg ofte landskabselementer i disse kvindefigurer, slutter Benedikte Marie.

Galleriet holder fast åbent onsdag og torsdag fra klokken 10:00 – 17:00, og holder ellers åbent efter aftale. Frem til den 25. august er der dog ferielukket.

Hollænder dømt ni måneders fængsel

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 39-årig hollandsk mand er i dag blevet idømt ni måneders fængsel, hvoraf de tre måneder er ubetinget, for hvidvask samt forsøg på hvidvask af 835.000 kroner i Vejle.

Han blev desuden udvist med indrejseforbud i seks år. Dommen blev modtaget.

Dansk Metal: Økonomisk indsprøjtning sikrer arbejdsro

0

Det er yderst positivt, at regeringen nu vil investere massivt i erhvervsuddannelserne, så der kan komme ro om en af hjørnestenene, når vi skal sikre den grønne omstilling.

Dansk Metal har i mange år kaldt på investeringer i erhvervsskolerne i stedet for besparelser. Derfor er det meget positivt, at regeringen nu foreslår at investere massivt i erhvervsuddannelserne. Helt konkret drejer det sig om 310 millioner kroner i 2024 stigende til 910 millioner kroner om året i 2030 og frem.

– Vi har nærmest kun oplevet nedskæringer, og derfor er det her fantastisk. Det sikrer arbejdsro til erhvervsskolerne, så de også kan fokusere på langsigtede investeringer i for eksempel trivsel, kvalitet og uddannelsesmiljøer. Nu behøver de ikke kun tænke på, hvordan de skal betale næste regning, siger Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metals uddannelsessekretariat.

Erhvervsuddannelserne spiller en helt central rolle i den grønne omstilling, fordi det er her, der uddannes smede, industriteknikere og mekanikere, som skal sørge for, at de store tanker om alt fra fjernvarme til havvind bliver til virkelighed.

Teknologien udvikler sig hele tiden, og derfor er det utrolig vigtigt med tidssvarende maskiner og kvalificerede undervisere, som kan uddanne fremtidens faglærte.

– Vores faglærte er nogle af de dygtigste i verden, og det skal de blive ved med at være. Det skal blandt andet sikres ved at tiltrække og fastholde de dygtigste undervisere. Samtidig skal maskinerne på erhvervsuddannelserne opdateres, så eleverne kan arbejde med det, de også møder ude på virksomhederne. Det er helt centralt, hvis vi skal fastholde dem på uddannelsen, siger Kasper Palm.

De store investeringer giver grund til at juble, men det er vigtigt, at de ikke bliver en sovepude. Fastholdelse er nemlig kun en del af problemet.

– Vi skal også sørge for, at flere vælger erhvervsuddannelserne. Sker det ikke, lykkes vi ikke med den grønne omstilling, og det er jo et bundet mål. Derfor må investeringerne ikke stå alene. Det er også helt afgørende at se på, hvordan vi sikrer, at flere vælger erhvervsuddannelserne fremfor på gymnasiet. Det kan for eksempel ske via dimensionering, eller ved at indføre et højere adgangskrav på gymnasiet, siger Kasper Palm.

3F: Forslag baner vej for flere faglærte

0
Foto: AVISEN

Socialdemokratiet vil bruge yderligere mellem 300 og 900 millioner kroner på erhvervsskolerne, og det er et stort og godt skridt mod flere faglærte, mener 3F’s formand Henning Overgaard.

– Hvis forslaget bliver en realitet, er det et supergodt og kæmpe skridt i den helt rigtige retning. Og det er afgørende, at der er tale om årlige, permanente bevillinger, noget vi i 3F gennem de sidste mange år har kæmpet for.

Det mener 3F’s formand Henning Overgaard om Socialdemokratiets nye udspil om erhvervsskolerne.

– Dette initiativ er helt nødvendigt for at rette op på mange, mange års forsømmelser af erhvervsuddannelserne. Nu kan vi skabe uddannelser, der bedre lever op til de krav om kvalitet, som især de unge efterspørger. Jeg håber og tror, at dette kan være med til at få flere unge fremover til at vælge en erhvervsuddannelse – der er nemlig hårdt brug for dem ude i erhvervslivet, siger Henning Overgaard.

– Skolerne skal i gang med at skabe et bedre studiemiljø, som tiltrækker unge. Samtidig skal både bygninger, materialer og lærerkræfter forbedres, så kvaliteten af uddannelserne hæves. Regeringens tanke om at lade en faglært uddannelse være adgangsbillet til en videregående uddannelse er en god ide, som ligger fint i tråd med vores egne tanker. Men det vigtigste er, at vi nu får skabt et reelt alternativ til gymnasiet – også set med de unges øjne, siger Henning Overgaard.

– Vi skal bruge flere kræfter på at fortælle de unge og deres forældre, at der er hårdt brug for de unges arbejdskraft til at skabe den grønne omstilling. Grøn omstilling skabes ikke bag polerede hæve-sænkeborde i København men af dygtige, faglærte med kloge hænder, der brænder for en bæredygtig fremtid. Klima, miljø og grøn omstilling er nøgleord for de unge. Nu kan de selv være med til at påvirke udviklingen gennem en kvalitets-uddannelse på en erhvervsskole. Det er jeg meget glad for,” siger Henning Overgaard.

En af de problemerne på erhvervsskolerne er ifølge forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, det store frafald.

– Det skal vi selvfølgelig finde løsninger på i de kommende forhandlinger. En væsentlig forudsætning for gode løsninger er, at erhvervslivet opretter lærepladser nok, så de unge ikke kommer til at stå med skægget i postkassen midt i deres uddannelse. Vi er på rette vej på dette område, men vi er slet ikke i mål endnu, og i 3F ser vi meget frem til kommende konstruktive forhandlinger om, hvordan vi bruger ressourcerne på den bedste måde til gavn for de unge, erhvervslivet og samfundet. Vi er mere end klar i 3F til disse drøftelser, siger Søren Heisel.

Middelfart Kommune sætter kursen mod en ressourcebevidst byudvikling

0

Et af Middelfarts ældste erhvervsområder, Falstersvejskvarteret, skal omdannes til et nyt, attraktivt og bæredygtigt bykvarter – tæt på både vandet og handelsbyen.

Middelfart er inde i en rivende byudvikling, som er med til at sætte handling bag Middelfart Kommunes vision, at kommunen skal være et af Danmarks mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og opleve. Og nu er næste skridt i udviklingen kommet til Falstersvejskvarteret, hvor den indledende dialog med områdets aktører allerede er i gang, og forventningen er, at en kommende udviklingsplan er færdig inden årets udgang. Det skriver Middelfart Kommune i en pressemeddelelse. Borgmesteren er enig.

– Falstersvejkvarteret er en unik mulighed for at skabe et bæredygtigt og innovativt bykvarter, der afspejler vores værdier som en moderne, klimabevidst kommune. Området har et kæmpe potentiale, og vi ønsker at udnytte dets unikke beliggenhed mellem by og natur for at skabe et attraktivt, tæt og bæredygtigt byområde. Med fællesskab og mangfoldighed i centrum vil vi skabe et nyt bykvarter, der binder Middelfart sammen og styrker bylivet og bykvaliteten, siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen og fortsætter:

– Falstersvejkvarteret er og skal vedblive at være en særlig del af Middelfart. I fremtiden et kvarter, der gentænker byudvikling i et cirkulært og ressourcebevidst vækstmiljø. Et funktionsblandet kvarter, hvor der inviteres indenfor med plads til mangfoldighed, og hvor der er frihed til, at nye bolig og produktionsformer udvikles og afprøves.

Kvarterets udvikling skal ske i tæt samspil

Falstersvejkvarteret, der er et af Middelfarts ældste erhvervsområder, har en beliggenhed med udsigt over byen, bæltet og broerne, hvilket, ifølge Regitze Tilma, formand for Teknisk Udvalg, skaber et unikt potentiale for den kommende byudvikling:

– Falstersvejkvarteret bliver endnu et eksempelprojekt for Middelfart som Klimalaboratorium. Vi ønsker at skabe et kvarter, hvor klimahåndtering integreres i byomdannelsen. Vi vil inddrage civilsamfundet, private aktører og kommunen i en samskabende proces for at skabe et tæt og blandet kvarter med forskellige boligtyper, ejerformer og funktioner.

– Vi ønsker at tiltrække både unge studerende, børnefamilier og seniorer og skabe et område, hvor iværksætteri og nære naboskaber trives. Kvarterets udvikling skal ske i tæt samspil med og i respekt for de eksisterende rammer og de deri bundne ressourcer. Med udviklingen af Falstersvejkvarteret vil vi genfortolke den producerende bydel og bringe den videre ind i fremtiden, siger Regitze Tilma.

Også de unge er i fokus i området, som i dag blandt andet huser Ungdomshuset Walker.

– Vi vil gerne bevare muligheden for et godt ungdomsmiljø, hvor der er rum til at larme. Den gamle bydel og dens kvaliteter må ikke forsvinde, men skal bringes med over i den nye, attraktive og bæredygtige bydel, siger Anna Poulsen Broen, næstforperson for Klima, Natur og Genbrugsudvalget.

Projektet for Falstersvejkvarteret vil være tæt forbundet med projektet for fremtidens havn, Trafikhavnen, som ligger i umiddelbar nærhed. Disse to projekter vil sammen tilføre Middelfart en større mængde attraktive boliger og supplerer hinanden med forskellige identiteter og målgrupper.

Falstersvejkvarteret strækker sig over cirka 32 hektar og ligger som en isoleret erhvervsenklave i den vestlige del af byen på en nordvestvendt skråning. Dialogen med grundejere og virksomheder i området er allerede indledt i forhold til deres fremtidsplaner og eventuelle nye lokationer i kommunen.

Der er i forbindelse med projektet nedsat en følgegruppe med navnet “Falstersvej Forum”, hvori politikere, grundejere, særlige interessenter, faglige fyrtårne, forvaltningsrepræsentanter og konsulenter er repræsenteret.

Lars Christiansen afviser at kommentere på rygte

0

Vedvarende rygter sender Fredericia Håndboldklubs Kristian Stoklund til KIF Kolding. FHK har offentliggjort, at Stoklund forlader klubben, men KIF vil hverken be- eller afkræfte rygtet.

Kristian Stoklund kom til FHK i sommeren 2018. Forinden havde han som ungdomsspiller spillet i FHK, og i en alder af 24 år vendte han retur til klubben med det formål at få klubben op i ligaen og tilbage til toppen af dansk håndbold.

Missionen er lykkedes. I sidste sæson blev Kristian Stoklunds rolle i FHK mindre, da Gudmundur Gudmundsson kom til klubben. Det har Stoklund nu taget konsekvensen af, da han ønsker nye udfordringer, når hans kontrakt udløber i sommeren 2024.

Allerede inden offentliggørelsen af FHK’s afgang af Stoklund sendte rygter playmakeren sydpå til Kolding. Efter offentliggørelsen er rygterne taget til. I forbindelse med offentliggørelsen skrev AVISEN, at kilder oplyste, at Stoklund fortsætter karrieren i KIF Kolding. Siden har andre medier fulgt i de fodspor og erfaret det samme.

AVISEN har nu forholdt KIF Koldings sportschef, Lars Christiansen, til oplysningerne.

– Jeg vil hverken be- eller afkræfte det. Jeg blev spurgt ind til det i går også, siger Lars Christiansen og oplyser, at KIF Kolding melder noget ud om fremtidige spillere, når de har noget på plads.

Kristian Stoklund. KIF Kolding – Fredericia Håndboldklub. 5. oktober 2019. Primotours Ligaen. Foto: Magnus Runge Madsen, Fredericia AVISEN.

Til gengæld vil Lars Christiansen gerne oplyse, at KIF er i gang med at få næste sæsons hold på plads.

– Hvis vi ikke var i gang med det, var vi uambitiøse, og de spillere vi kigger på, ville vælge andre klubber. Så selvfølgelig kigger vi på, hvem vi har af afgange i sommeren 2024 og ser på, hvem vi skal have ind i stedet, forklarer Lars Christiansen.

Stoklund har i årerne i FHK været en stor profil. Med undtagelse af sæsonen 2020/21, hvor han blev skadet i foråret, blev han klubbens topscorer. Siden sommeren 2018 står Kristian Stoklund noteret for 138 turneringskampe, hvor det er blevet til 657 mål.

Hvis rygterne om Kristian Stoklund til KIF Kolding viser sig at holde stik, vil det ikke være første gang i historien, at en spiller er skiftet direkte fra FHK til lokalrivalerne fra KIF Kolding. Det skete også i 2010, da en ung Rasmus Jensen forlod FHK til fordel for KIF.

Nu kan det igen komme til at ske. KIF har i sommeren 2024 flere kontraktudløb, hvor det er offentliggjort, at spillerne ikke fortsætter i klubben. Playmakeren Sander Øverjordet, der er norsk landsholdsspiller, stopper i klubben, og Bjarke Christensen følger i hans fodspor. Også flere profiler som Vetle Rønningen og Magnus Brandbyge er angiveligt på vej væk, men det er endnu ikke offentliggjort. Derfor er rygtemøllen om nye spillere til KIF Kolding i gang, og en del af den mølle, er Stoklund, som holdet angiveligt skal bygges op om.

15 kilo kokain beslaglagt

0

Toldstyrelsen og Syd- og Sønderjyllands Politi beslaglagde mandag stor mængde narkotika ved grænsen. 32-årige mand varetægtsfængslet

Mandag aften beslaglagde Syd- og Sønderjyllands Politis udlændingekontrolafdeling UKA Vest og Toldstyrelsen en stor mængde narkotika ved grænsen.

I forbindelse med en toldundersøgelse blev der fundet 15 kilo kokain og 1000 ecstasy-piller i et køretøj. Bilens fører – en 32-årig polsk statsborger – blev anholdt og sigtet.

Manden blev klokken 11 tirsdag formiddag fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, hvor dommeren varetægtsfængslede den 32-årige mand i fire uger.

Af hensyn til efterforskningen har politiet ikke yderligere kommentarer til sagen.

Topchefer skal rådgive om konsekvenser af globale spændinger for erhvervslivet

0
Foto: AVISEN

I en tid med geopolitiske spændinger har regeringen bedt en række topchefer og eksperter om input til at ruste dansk erhvervsliv. Det kommer til at foregå i et nyt Virksomhedsforum for globale risici.

Krig på europæisk jord, pres på forsyningskæder og geopolitiske spændinger er den nye virkelighed, som danske virksomheder opererer i. Det betyder, at markederne bliver mindre frie og mere usikre, og det skaber udfordringer for erhvervslivet.

Derfor har regeringen nedsat et nyt Virksomhedsforum for globale risici, hvor topchefer fra erhvervslivet og eksperter skal rådgive regeringen om rammevilkår og afhængigheder, der er særligt kritiske for dansk erhvervsliv og danske styrkepositioner.

– Verden er forandret, og med det kommer nye udfordringer, som danske virksomheder skal navigere i. Usikre markeder og forsyningskæder, der er gået i stå, er bare nogle er de udfordringer, som vores erhvervslivet skal tackle i hverdagen. Her har vi et ansvar for at sikre så meget stabilitet som muligt. Derfor er jeg glad for, at toppen af dansk erhvervsliv og førende eksperter vil komme med anbefalinger, så vi får fokus på sårbarhederne. Det handler kort og godt om sikre danske styrkepositioner og vækst, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Forummet skal levere konkrete anbefalinger til at nedbringe virksomhedernes sårbarhed over for globale risici, som kan give input til regeringens kommende globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv.

– Dansk erhvervsliv står i en tid med mange komplekse udfordringer. Derfor er det et vigtigt arbejde, vi nu tager fat på i Virksomhedsforum for globale risici. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for arbejdet med at identificere sårbarheder og muligheder, samt give de danske virksomheder og regeringen nogle konkrete anbefalinger, så vi sammen har et stærkere værn mod globale kriser, siger formand for Virksomhedsforum for globale risici, Niels Smedegaard.

Virksomhedsforum for globale risici består af:

Niels Smedegaard (formand), bestyrelsesformand og medlem af bestyrelsen i ISS, DSV m. fl., samt tidligere CEO i DFDS
Asger S. B. Lauritsen, COO i FLSmidth
Carsten Egeriis, CEO i Danske Bank
Henrik Andersen, CEO i Vestas
Lisbeth Barnbæk Nielsen, CEO i BM Silo
Nader Mousavizadeh, CEO i Macro Advisory Partners
Stine Haakonsson, Lektor ved Copenhagen Business School
Tina Sejersgaard Fanø, Koncerndirektør i Novozymes
Forummet mødes efter planen første gang den 22. august 2023 og afleverer sine anbefalinger til regeringen inden sommeren 2024.

Middelfart er kommet godt fra start: Vi har skabt en vinderkultur

0

Middelfart Boldklub er tilbage i 2. division, hvor de har spillet to kampe. Den første endte uafgjort mod Aarhus Fremad, mens det i lørdags blev til en sejr mod Thisted på udebane. Holdets sportschef, Søren Godskesen, mener, at holdet har bygget videre på den vinderkultur, som blev skabt i oprykningssæsonen fra 3. division.

Aarhus Fremad, Thisted, Esbjerg, Fremad Amager og Nykøbing.

Det er Middelfarts første fem kampe i 2. division. Med to af dem overstået har de hentet fire point, hvilket er mere end godkendt for oprykkerne.

– Det har ikke været nemme hold, vi er blevet matchet imod. Men når jeg tænker over vores lodtrækning og de første runder, ser det ud til at være en stor udfordring på papiret. Især når vi står over for formodede favoritter som Esbjerg og spiller ude mod hold som Nykøbing. Men jeg mener, at vi har skabt en vinderkultur over det sidste halvandet år, og vi bringer den ind i denne nye division. Kontinuitet har været afgørende for os, siger Godskesen.

Efter halvandet år med Anders Jensen som træner, tog Middelfart efter sidste sæson afsked med ham. I stedet blev Kristoffer Johansen ansat.

– Skiftet har været glidende. Der var et solidt fundament, som den nye træner kunne bygge videre på. Værdierne, som vi har baseret vores hold på, er stadig intakte. Han er i færd med at bygge videre på det, forklarer Søren Godskesen.

Op til denne sæson har Middelfart sagt farvel til blandt andre Denis Fazlagic, Peter Hansen, Mathias Høgsholt og Lester Hayes III. Men til gengæld har de fået tilgang af Rasmus Jepsen-Jacob, Søren Møller, Mikkel Blåholm og sikret sig Robert Kakeeto på en permanent aftale.

– Vi ser på muligheden for at tilføje flere spillere. Det er vigtigt for at sikre konkurrence og ansvar i holdet. Vores trup er lidt for smal lige nu, siger Søren Godskesen.

På podcastmediet Mediano, hvor de tidligere på sommeren havde en podcast om 2. division, blev det sagt, at Middelfart ikke ville melde en målsætning ud endnu. Det uddyber Godskesen.

– Vi skal have vores hold på plads først. Vi ved ikke, hvad vi har endnu, og det er derfor. Vi har en nogenlunde idé om niveauet hos de andre hold, men det handler om os selv, forklarer han.

Har I p.t. niveau til at overleve i 2. division?

– Ja, lyder det prompte fra Søren Godskesen.

Sportschefen understreger, at fokus er på Middelfart Boldklub og ikke så meget på modstanderne.

– Vores mål er selvfølgelig at præstere godt, og vi arbejder med 100 procent dedikation. Selvom vi ser på vores modstandere, har vi hovedsageligt fokus på os selv og vores egen udvikling, slutter Søren Godskesen.

Med vinderkulturen taget med fra sidste sæson, er Middelfart godt i gang med den nye sæson i 2. division, som holdet rykkede ud fra i sæsonen 2021/22 efter en skidt efterårssæson. Siden har klubben sat en ny retning med en yngre grundstamme på holdet og en ny stil implementeret. Nu venter en genetablering i 2. division, som er godt i gang med fire point i de første to kampe.

Ustabile forår presser dyr og planter i Arktis

0
Timingen af redebyggeri for trækfugle - som denne sandløber - i Zackenbergdalen i Nordøstgrønland - svinger kraftigt på grund af de varierende sneforhold i foråret. (Foto: Jeroen Reneerkens).

Store udsving i forårets begyndelse i højarktis udfordrer en lang række organismer, viser ny forskning.

Arktiske organismer er veltilpassede til livet under de ekstreme klimatiske forhold, der findes i Arktis, og tidspunktet for eksempel blomstring, frøsætning og parring – også kaldet fænologi – for de fleste arter følger de lokale klimatiske forhold tæt.

Men hvis timingen af forskellige arter ikke reagerer på samme måde på klimaændringer, kan komme ud af synk. Dette vil være til skade for eksempelvis plantebestøvning, som er en nøglefunktion i ethvert økosystem.

– Der er enorme forskelle i de klimatiske forhold fra det ene år til det andet – faktisk så store at fænologien hos planter, insekter og fugle i modsætning til tidligere, hvor vi havde et økosystem som bevægede sig mod tidligere og tidligere forår til nu hvor økosystemet styres helt af et klima der varierer enormt fra år til år, siger professor Niels Martin Schmidt fra institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

– Og selv i de år hvor de klimatiske forhold synes at være gunstige, kan nogle arter ikke udnytte dem – de har simpelthen nået grænsen for deres fænologiske plasticitet.

Han er hovedforfatter på en ny videnskabelig artikel om emnet og ansvarlig for indsamlingen af biologiske data på forskningsstationen Zackenberg under overvågningsprogrammet Greenland Ecosystem Monitoring.

Fra tidlige til uberegnelige forårsfornemmelser

Forårets komme bliver således ikke længere konsekvent tidligere og tidligere på året, men ét forår kan være drastisk anderledes end det forrige.

– Vores undersøgelse viser, at klimaændringer er mere end “bare” fortsat opvarmning – i mange økosystemer, såsom højarktis, er det den klimatiske variation, der bestemmer dynamikken i økosystemet over tid, og i sidste ende hvordan hele det højarktiske økosystem trives, forklarer Niels Martin Schmidt.

Blomstersætningen varierer dramatisk fra år til år i Arktis. Foto: Niels Martin Schmidt

For 15 år siden rapporterede forskere at foråret i højarktis rykkede sig fremekstremt hurtigt og at planter, insekter og fugle fulgte dette med samme hast. Kort sagt, foråret blev meget tidligere for de fleste arter i regionen. I dag er det store udsving i, hvornår foråret kommer, der udfordrer det vilde liv i Arktis.

– Det at fænologien i økosystemet ikke længere går i en bestemt retning men derimod er karakteriseret af enorm variation, betyder ikke at systemet er stabilt. Tværtimod betyder det at systemet er mere og mere uforudsigeligt, især når nogle arter ikke længere kan følge med de klimatiske forhold – og dette kan igen påvirke interaktioner mellem arter, siger Niels Martin Schmidt.

– Det delikate samspil mellem for eksempel blomstrende planter og bestøverne er helt afhængig af timingen, og hvis arter der normalt interagerer ikke længere rammer hinanden rent tidsmæssigt, kan det få store konsekvenser for eksempelvis planternes frøsætning. I sidste ende har det betydning for planternes evne til at tilpasse de nye klimaforhold, fastslår  Niels Martin Schmidt.

17-årig sigtet for ulovligt fyrværkeri i Kolding

17-årig sigtet for ulovligt fyrværkeri i Kolding

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi greb natten til fredag ind over for ulovligt fyrværkeri i Kolding. Klokken 02.50 blev en 17-årig dreng standset ved Vejlevej, hvor...