4.9 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025

Rekordmange studenter er uden uddannelse

0

Særligt mange studenter fra hovedstadsområdet og Sjælland er hverken i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hver 8. student under 30 år i Byen København er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter den afsluttede gymnasiale uddannelse. Til sammenligning gælder det cirka hver 12. student i Nord- og Vestjylland.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Byen København dækker over kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.

Analysen dækker over elever fra STX, HF, HTX og HHX inkl. studenter fra internationale skoler og studenterkurser.

Udover andelene i 11 landsdele afdækker tænketanken også andelen af ufaglærte studenter i de enkelte kommuner.

– Der er en stigende tendens til, at flere og flere studenter ikke er kommet videre i uddannelsessystemet, fem år efter de har fået studenterhuen på. Det er vigtigt, at politikerne er opmærksomme på det. Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede de unge til videregående uddannelse, men hvis de unge ikke kommer videre, er der noget galt i systemet, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Både for den enkelte student og samfundsøkonomien er der et stort potentiale i at sikre bedre overgange fra gymnasierne til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Tallene tyder også på, at der er for mange, der i første omgang vælger studentervejen, siger Lars Andersen.

En tidligere analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der de seneste år på landsplan er blevet cirka 10.000 flere studenter under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse.

I 2022 var der lidt mere end 25.000 ufaglærte studenter i hele landet. Det er rekordmange.

Kommuner i hovedstadsområdet har høje andele af ufaglærte studenter

Ærø Kommune har den klart højeste andel af ufaglærte studenter med 19,4 procent, hvilket dog dækker over en relativt lille gruppe på 60 personer.

Derudover er det særligt kommuner i hovedstadsområdet som København, Frederiksberg og flere vestegnskommuner, der har den højeste andel af ufaglærte studenter. Det samme gælder for andre kommuner på Sjælland. Her er det mellem 11 og 13 procent af studenterne under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen.

Direktør Lars Andersen peger på, at det er vigtigt med god vejledning af de gymnasiale elever, mens de går på de gymnasiale uddannelser og henviser også til et forslag fra Reformkommissionen.

– Vi ser et potentiale i at styrke vejledningen, så de er bedre klædt på til at vælge uddannelse efter studentereksamenen. Det gælder særligt i de kommuner med store andele af ufaglærte studenter, hvor man bør fokusere på at styrke uddannelsesvejledningen både i grundskolen og i gymnasierne, siger Lars Andersen.

– Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen har foreslået at oprette en HPX, Højere Praktisk Eksamen, der kan blive en rigtig god mulighed for de unge, hvor gymnasiet ikke er den helt rette vej at gå. Det forslag støtter vi, siger Lars Andersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner:

  • 12,4 procent af studenterne under 30 år fra Byen København er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter afgang fra gymnasiet.
  • Blandt studenter fra Nord- og Vestjylland er det blot henholdsvis 8,0 og 8,1 procent, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen.

Nordjylland har den laveste andel af ufaglærte studenter

Tabellen viser antallet samt andelen af ufaglærte studenter ud af alle studenter under 30 år, der havde bopæl i landsdelen ved afslutningen af gymnasial uddannelse.

LandsdelAndelAntal
Byen København12,4 pct.2.820
Københavns omegn10,1 pct.2.730
Nordsjælland9,6 pct.2.550
Østsjælland10,1 pct.1.350
Vest- og Sydsjælland10,2 pct.2.650
Bornholm9,5 pct.170
Fyn8,4 pct.1.880
Sydjylland8,8 pct.3.290
Østjylland8,6 pct.3.510
Vestjylland8,1 pct.1.880
Nordjylland8,0 pct.2.240
Hele landet9,3 pct.25.170

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Overblik: Hver ottende student fra København under 30 år er ufaglært

Tabellen viser antallet samt andelen af ufaglærte studenter ud af alle studenter under 30 år, der havde bopæl i kommunen ved afslutningen af gymnasial uddannelse.

Kommune Antal Andele
Albertslund               140 10,1 pct.
Allerød               150 8,2 pct.
Assens               150 8,1 pct.
Ballerup               250 10,2 pct.
Billund               150 10,6 pct.
Bornholm               170 9,3 pct.
Brøndby               190 12,5 pct.
Brønderslev               130 7,6 pct.
Dragør                 80 10,1 pct.
Egedal               230 9,2 pct.
Esbjerg               520 8,7 pct.
Fanø                 10 8,3 pct.
Favrskov               200 8,3 pct.
Faxe               170 10,8 pct.
Fredensborg               210 9,2 pct.
Fredericia               260 10,0 pct.
Frederiksberg               360 11,0 pct.
Frederikshavn               260 8,9 pct.
Frederikssund               220 10,5 pct.
Furesø               220 8,3 pct.
Faaborg-Midtfyn               170 7,8 pct.
Gentofte               490 9,6 pct.
Gladsaxe               340 9,8 pct.
Glostrup               100 11,1 pct.
Greve               310 11,0 pct.
Gribskov               220 11,3 pct.
Guldborgsund               240 9,4 pct.
Haderslev               310 9,9 pct.
Halsnæs               160 12,7 pct.
Hedensted               180 8,6 pct.
Helsingør               370 11,2 pct.
Herlev               120 9,2 pct.
Herning               400 8,9 pct.
Hillerød               260 8,4 pct.
Hjørring               240 7,0 pct.
Holbæk               370 10,7 pct.
Holstebro               240 7,7 pct.
Horsens               320 8,6 pct.
Hvidovre               230 10,2 pct.
Høje-Taastrup               250 11,6 pct.
Hørsholm               170 10,0 pct.
I alt         25.170 9,3 pct.
Ikast-Brande               170 8,0 pct.
Ishøj               130 12,6 pct.
Jammerbugt               150 8,2 pct.
Kalundborg               210 9,7 pct.
Kerteminde                 70 6,9 pct.
Kolding               390 8,6 pct.
København           2.150 12,7 pct.
Køge               310 10,4 pct.
Langeland                 30 9,1 pct.
Lejre               120 8,9 pct.
Lemvig                 80 6,3 pct.
Lolland               160 9,5 pct.
Lyngby-Taarbæk               240 7,9 pct.
Mariagerfjord               140 6,5 pct.
Middelfart               150 8,0 pct.
Morsø                 80 8,2 pct.
Norddjurs               200 9,9 pct.
Nordfyns                 80 7,1 pct.
Nyborg               150 9,4 pct.
Næstved               470 11,7 pct.
Odder                 80 7,3 pct.
Odense               730 8,1 pct.
Odsherred               120 10,6 pct.
Randers               420 9,0 pct.
Rebild               100 7,2 pct.
Ringkøbing-Skjern               250 7,6 pct.
Ringsted               160 10,3 pct.
Roskilde               450 9,1 pct.
Rudersdal               350 8,8 pct.
Rødovre               170 10,6 pct.
Silkeborg               410 8,2 pct.
Skanderborg               240 7,6 pct.
Skive               170 6,7 pct.
Slagelse               320 8,9 pct.
Solrød               160 12,1 pct.
Sorø               110 8,3 pct.
Stevns                 90 10,5 pct.
Struer               120 10,3 pct.
Svendborg               300 9,6 pct.
Syddjurs               160 8,5 pct.
Sønderborg               310 8,0 pct.
Thisted               180 8,1 pct.
Tønder               190 9,2 pct.
Tårnby               230 12,8 pct.
Vallensbæk                 60 7,4 pct.
Varde               200 7,3 pct.
Vejen               180 8,9 pct.
Vejle               530 9,1 pct.
Vesthimmerlands               140 7,9 pct.
Viborg               450 8,5 pct.
Vordingborg               220 11,3 pct.
Ærø                 60 19,4 pct.
Aabenraa               230 8,0 pct.
Aalborg               820 8,4 pct.
Aarhus           1.320 9,0 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Anm.: Der er for få observationer i kommunerne Læsø og Samsø til at indgå i analysen.

Læs analysen her

Alberte Winding sang for Fredericia og de lyse nætter

0

Alberte Winding og Andreas Fuglebæk leverer solid sommerkoncert på Cirkelbroen i Fredericia

Torsdag aften var Cirkelbroen i Fredericia igen vært for en mindeværdig sommerkoncert. Denne gang var det Alberte Winding og Andreas Fuglebæk, der stod for underholdningen, og de skuffede ikke.

Allerede fra starten var det tydeligt, at de to musikere havde en særlig kemi på scenen. Alberte Windings vokal kombineret med Andreas Fuglebæks evner på guitaren resulterede i en række veludførte numre, der blev godt modtaget af publikum.

Stranden var tætpakket med folk, både unge og ældre, der var kommet for at høre duoen live. Mellem numrene delte de to små historier fra deres liv og karriere, hvilket gav en ekstra dimension til koncerten. Det skabte en afslappet stemning, som mange nok vil beskrive som typisk for sommerkoncerterne på Cirkelbroen.

Folk måtte sprede sig godt ud over stranden for at høre plads til alle, og den bløde skyerne og solen bag byen skabte en intim atmosfære. Alberte fortryllede publikum med alt fra “Lyse nætter” til “Tju bang chokolademand”, samt en blanding af andre både ældre og nyere sange.

For mange i publikum var det måske ikke overraskende at mærke den dybe forbindelse mellem Alberte og Andreas. De to er ikke kun musikalske partnere men også livspartnere, noget der skinnede igennem i deres samspil og energi på scenen. Alberte har tidligere delt, hvordan Andreas kom ind i hendes liv og fik alt til at falde på plads, og dette var tydeligt at se denne aften.

Efterhånden som mørket faldt på, og byens lys tændtes i baggrunden, fortsatte koncerten med flere hits. Der var en generel fornemmelse af samhørighed blandt publikum, som klappede og sang med på flere af numrene.

Koncerten sluttede med stort bifald fra det taknemmelige publikum. Alberte og Andreas takkede for den varme modtagelse og forlod scenen, mens folk langsomt begyndte at pakke sammen og drage hjemad.

Med endnu en vellykket koncert på Cirkelbroen kan Fredericias borgere og besøgende se frem til den sidste musikalske oplevelser på cirkelbroen denne sommer, næste torsdag, med Erann DD.

FHK gik ned med flaget i de sidste fem minutter

0

FHK lignede længe en vinder i træningskampen mod Skjern, men en uskarp slutspillet, med en bagkæde, som ikke har spillet meget sammen, endte med at blive dyr. Derfor vandt Skjern kampen 27-25.

FHK spillede torsdag aften sidste træningskamp på dansk grund inden, at det den 25. august går løs på udebane mod TMS i pokalturneringen. Kampen fandt sted i Skjern Bank Arena, som FHK var tilbage i for første gang siden, at holdet vandt DM-bronze i samme hal den 10. juni.

Fredericianerne kom til kampen uden Kasper Young og Einar Olafsson, som stadig er skadet og det betød, at det der ligner den fortrukkende formation, igen startede inde. Bagkæden med Sebastian Henneberg, Reinier Taboada og Anders Kragh Martinusen startede inde og fik lang snor. 

Det kørte dog ikke helt på skinner i den første del af kampen. FHK havde svært ved at få flow i spillet, og det udnyttede Skjern til at komme foran med 7-4. Derefter gik Skjern i stå samtidig med, at FHK spillede sig op og løftede niveauet i forhold til starten af kampen. Evgeni Pevnov viste klassen på stregen og i bagkæden bød Henneberg sig til scoringer.

adp-as.dk

Efter en stillingskrig fik FHK udlignet til 8-8. Derefter bølgede kampen lidt frem og tilbage inden, at det lykkedes FHK at trække fra og gå til pause foran med 13-12 efter, at James Junior Scott scorede første halvlegs sidste mål.

Fra anden halvleg start kom Sebastian Frandsen på kassen. Det har været kotume i de øvrige kampe, at Thorsten Fries og Frandsen har stået en halvleg hver, og det mønster fortsatte. Til gengæld var der ikke udskiftninger for at få hele holdet i kamp, som man ellers kan se det normalt i træningskampe. I første halvleg var Kristian Stoklund, som tidligere torsdag blev offentliggjort som ny spiller i KIF Kolding fra næste sæson, kun benyttet i et enkelt overtal og på straffekast. Jonas Langerhuus måtte også konstatere, at vejen til spilletid var lang.

Gudmundur Gudmundsson havde en plan om at lade det, som han mener er de bedste spillere, få det meste af spilletiden, og på stillingen kunne det også afspejles, at niveauet ikke dalede. I anden halvlegs indledning kom FHK nemlig foran med 16-13. Fremmarchen for FHK fortsatte, da føringen kom op på 21-17.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Det fik Skjerns cheftræner Henrik Kronborg til at forlange timeout. Efter timeouten fik Jonas Langerhuus spilletid på højre back, efter i et par minutter forinden, at have vikarieret som højre fløj, da Fredrik Mossestad fik et kort hvil. Til gengæld var der fortsat ikke spilletid til Stoklund i etableret spil. Med ti minutter tilbage af kampen blev det Kristian Stoklund-tid for alvor. Stillingen var 22-21 til FHK, men straks satte playmakeren sig igennem, og sikkert scorede han til 23-21.

Derfra begyndte det at gå nedad bakke for FHK. Jonas Langerhuus humpede fra banen, og måtte blive erstattet af Nikolaj Petersen. I den restererende del af kampen havde FHK det svært angrebsmæssigt samtidig med, at Skjerns Noah Gaudin steppede op og var kampafgørende. Det endte med, at Skjern derfor vandt kampen 27-25.

FHK rejser fredag til Tyskland, hvor de lørdag møder Gorenje Velenje og søndag SC Magdeburg.

LIVE: FHK spiller sidste træningskamp på dansk grund

0

Klokken 18:00 spiller FHK den sidste træningskamp på dansk grund inden, at det for alvor gælder fredag i næste uge i pokalturneringen. Modstanderen er Skjern på udebane, og AVISEN er til stede og liveopdatere fra kampen.

Det er blevet nemmere at lade for elbilister i Region Syddanmark

0

Region Syddanmark har fået 1.135 nye ladepunkter siden juli sidste år. Den høje væskt i ladepunkter betyder, at regionen har formået at nedbringe antallet af elbiler, der skal deles om hvert ladepunkt.

Antallet af ladepunkter i Region Syddanmark steg med 1.135 til 2.308 i juli. Sammenlignet med juli sidste år, hvor der var 1.173 ladepunkter, så blev antallet næsten fordoblet, med en stigning på 97 procent. Stigningen i antallet af ladepunkter lå dermed 4 procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 101 procent. I samme periode steg antallet af elbiler i regionen med 68 procent. Der kom dermed procentvist flere ladepunkter end elbiler i perioden fra juli 2022 til juli 2023.

I juli steg Region Syddanmarks antal af offentligt tilgængelige lynladepunkter med 72 procent. Der blev opsat 131 nye lynladepunkter, hvilket betød, at det samlede antal af lynladepunkter i regionen voksede til 313 ved udgangen af juli 2023. Stigningen på 72 procent var 35 procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 107 procent.

– I juli måned var over 50 procent af Regions Syddanmarks nye biler opladelige. Det går dermed rigtig stærkt med udrulningen af opladelige biler i regionen og det forpligter, at ladeinfrastrukturen følger med, siger Mads Rørvig, adm. Direktør i De Danske Bilimportører.

12 elbiler pr. offentligt ladepunkt

Fordi der kom procentvist flere ladestandere end elbiler i juli måned, så var der færre elbiler der skulle deles om hvert ladepunkt i juli, sammenlignet med juli sidste år. Det skyldes, at der gennemsnitligt de foregangene 12 måneder kom flere ladepunkter end elbiler, hvilket bidrog til at nedbringe antallet af biler per ladepunkt. I juli skulle 12 elbiler således deles om hvert ladepunkt, hvilket er 2 biler færre end året forinden, hvor der var 14 elbiler om hvert ladepunkt.

Når det kommer til antallet af elbiler per lynladepunkt, så var Region Syddanmark godt med i forhold til landsgennemsnittet. I juli havde regionen 88 biler per lynladepunkt, hvilket var en forbedring på 2 biler siden sidste år, hvor 90 elbiler måtte deles om hvert lynladepunkt. Niveauet i regionen var dermed et godt stykke under landsgennemsnittet på 120 elbiler per lynladepunkt.

KIF Kolding skriver kontrakt med Kristian Stoklund

0

KIF Kolding har skrevet en 3-årig aftale med den stærke playmaker Kristian Stoklund Larsen, der skifter fra Fredericia Håndboldklub. Aftalen er gældende fra sommeren 2024. Det skriver Kolding-klubben i pressemeddelelse.

Kristian Stoklund har tidligere spillet en enkelt sæson i KIF Kolding tilbage i 13/14 sæsonen, hvor han var med til at vinde det danske mesterskab. Sidenhen har han spillet for TM Tønder og Fredericia Håndboldklub, hvor han blandt andet har været topscorer fire ud af de seneste fem sæsoner.

Sportsdirektør Lars Christiansen ser frem til, at den 29-årige tilslutter sig klubben fra sommeren 2024.

(Foto: Matthias Runge Madsen / Fredericia AVISEN)

– Det er glædeligt, at det er lykkes at tilknytte Kristian Stoklund til KIF-truppen. Kristian har tidligere spillet i KIF og besidder flere af de kompetencer, vi har efterspurgt, herunder en høj taktisk forståelse. Vi glæder os til samarbejdet og ønsker Kristian velkommen i klubben, udtaler sportsdirektør Lars Christiansen.

Hovedpersonen selv ser da også frem til at få Sydbank Arena, som hjemmebane:

– Jeg glæder mig til at blive en del af projektet i Kolding. De har fået sat et godt hold sammen og jeg glæder mig til at spille i Sydbank Arena, udtaler Kristian Stoklund.

Dødsfald Fredericia den 17. august 2023

0

Preben Nielsen, 1947 – 2023

https://gardeniablomster.dk/

Læserbrev: Rengøring hver 3. uge er uværdigt

0
Søren ARsmus

Jeg har altid fasthold, at i Kolding Kommune har vi ingen ældrebyrde. Men jeg skal da love for, at de ældre har fået en plage. Da Socialdemokratiet og SF fik flertal i Seniorudvalget, efter sidste Byrådsvalg, så er det virkelig gået hårdt ud over de ældre mennesker, der har brug for hjælp.

Senest er vedtaget, at de ældre der få gjort rent af en hjemmehjælp, kun skal have gjort rent hver 3. uge. Det er både ulækkert og uværdigt. Forestil dig, at du har det dårligt, ryster på hånde, spilder lidt, krummer lidt hist og her – og så kan du først få gjort rent efter tre uge. Forhold som de mennesker, der vedtager den slags, aldrig ville byde sig selv.

Desværre er det blot seneste påfund fra ”ældreplagerne” i Socialdemokratiet og SF. Selv om de kun har været ved magten i 1½ år, så har de bl.a. allerede forringet rengøring på plejehjemmene, indført robotstøvsugere i stedet for menneskelig kontakt med hjemmehjælper, sparet puljen til aktiviteter på plejehjemmene væk, sparet rengøringsmidler væk fra hjemmehjælpsmodtagerne, nedlagt daghjem for demente, afskaffet muligheden for at hjemmehjælperen handler ind for mennesker der ikke slev kan, og rigtig meget andet. Hver gang man tænker, at nu kan det ikke blive ringere og mere nederdrægtigt, så finder de på noget nyt, at forringe og ødelægge.

Alt dette sker uden at der er behov for besparelserne. Det sker for, at skabe ”råderum” til nye initiativer på andre områder.    

Søren Rasmussen

Formand for Seniorudvalget

Dansk Folkeparti

Primulavej 7

6000 Kolding

Lastbiluheld ved forårsaget af overset bil under vognbaneskifte

0
Foto: AVISEN

Ved Kolding skete der onsdag morgen kl. 09:05 et uheld på motorvejen. En lastbil, ført af en 56-årig mand fra Christiansfeld, ville lave et vognbaneskifte.

Han overså imidlertid bilen ført af en 66-årig mand fra Kolding og kolliderede med denne. Heldigvis meldes der ikke om alvorlige personskader.

Viceværts arbejde med ukrudtsbrænder skyld i stor brand

0

Sydøstjyllands Politi oplyser torsdag, at den store brand i Dronningensgade skyldes, at viceværten, der er tilknyttet ejendommen, havde benyttet sig af en ukrudtsbrænder.

Onsdag opstod der en omfattende brand på Dronningensgade i Fredericia. Branden startede omkring kl. 11:55 i et garageanlæg. Ved brandvæsnets ankomst var bygningen allerede overtændt.

Ilden i garagen bredte sig til foreningslivet, og røgudviklingen var så omfattende, at politiet valgte at evakuere beboerne fra adresserne 45, 47 og 49 på Dronningensgade.

Brandårsagen blev hurtigt identificeret. Viceværten, en 72-årig mand fra Fredericia, havde benyttet en ukrudtsbrænder, som utilsigtet antændte garageanlægget. Selvom der ikke var tale om en forsætlig handling, bliver han nu sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Solouheld på motorvejen ved Kolding – bilist slap uden skader

Solouheld på motorvejen ved Kolding – bilist slap uden skader

0
KRIMI. En 25-årig kvinde var fredag formiddag involveret i et solouheld på motorvejen ved Kolding, men slap uden personskade. Uheldet skete klokken 11.12, hvor kvinden...