Fredericianske Kristian Stoklund skifter i sommeren 2024 til ærkerivalerne fra KIF Kolding. Det har tændt et bål blandt de mest inkarnerede FHK-fans.
Fansene i Fredericia forstår godt, at den populære playmaker Kristian Stoklund søger væk fra FHK på grund af manglende spilletid, men mange forstår ikke hans klubvalg på grund af rivaliseringen. På den anden side står dem, som anerkender Stoklunds valg, for at spille håndbold er hans arbejde, og sådan er det professionelle spil. Det er i sidste ende lønkroner og spilletid, vi taler om.
Det kom ikke som nogen overraskelse, at Kristian Stoklund skifter til KIF Kolding. Snakken havde gået i flere uger, så rygterne havde allerede spredt sig i Fredericia – både i diverse kommentarspor og ude i byen. To ting går igen og igen: Alle forstår, at Kristian Stoklund vil væk fra FHK, da hans rolle i sidste sæson ikke var stor, og han i denne sæson har udsigt til minimal spilletid. Alle har også stor respekt for, at Stoklund vendte ”hjem” til FHK i 2018 og siden var med til at rykke FHK op i ligaen, etablere holdet i toppen og hente DM-bronzen sidste sæson.
Der, hvor holdningerne er splittede, er ved valget af KIF Kolding som ny klub. Er der én klub, som FHK’s fans ikke bryder sig om, er det netop KIF. Det stammer lang tid tilbage, og særligt blandt medlemmerne af HK Ultras, der har været med siden 00’erne, har mange et horn i siden over for KIF. Da FHK var i økonomisk uvejr i 00’erne, blev der holdt en auktion, hvor pengene skulle gå til at redde FHK. Spillere fra nær og fjern donerede spillertrøjer. Eksempelvis Mikkel Aagaard, daværende landsholdsspiller, og en spiller som HK Ultras altid havde et “spil” kørende med under kampene. En anden, der meldte sig med en trøje, var KIF-spilleren Bo Spellerberg. Der var bare ét problem: Trøjen, som han havde lovet, blev solgt for 10.000 kroner, men den kom aldrig frem. Trods adskillige henvendelser til KIF Kolding og Spellerberg kom trøjen aldrig, hvilket skabte et endnu mere anstrengt forhold til KIF, har Ultras fortalt gentagende gange. Det var i øvrigt en virksomhed fra Kolding, der havde støttet HK Ultras indsamling med det pæne beløb, og her forstod man heller ikke, at trøjen aldrig nåede frem.
Derfor er det bestemt ikke sød musik i HK Ultras’ øre, at Kristian Stoklund, som betragtes som en klubmand, skifter til rivalerne. Som fanklubben selv udtrykker det i et Facebook-opslag:
– Det er meget muligt, at man som spiller kan agere professionelt og give den alt, hvad man har for sin nuværende klub – også mod den kommende klub osv. Men for en fanklub forholder det sig bare lidt anderledes. For hvis der er ÉN ting, en fanklub er drevet af, så er det følelser.
Fanklubben fortsætter:
– Dermed står vi nu i en svær situation med en spiller, der skal spille en hel sæson i den RØDE trøje, velvidende at han derefter skifter til ærkerivalen.
I håndbold er fanmiljøet, i de fleste tilfælde, ikke så betændt som i fodbold. Et nyligt eksempel fra den danske fodboldscene er, da den tidligere Brøndby-topscorer, Kamil Wilczek, skiftede til F.C. København. Skiftet var ikke direkte, da FCK hentede polakken fra den tyrkiske klub Göztepe. Hos Brøndby-fans var reaktionen stærk, og fansene begik hærværk på en væg, hvor Brøndbys landsholdsspillere igennem tiden er blevet nævnt. Wilczeks navn blev fjernet af fansene. Blandt FCKs fans var skiftet også kontroversielt. De mest indkarnerede fans ville ikke råbe Kamil Wilczeks efternavn under de klassiske navneopråb. Et andet markant skifte i dansk fodbold var, da Jens Stage skiftede fra AGF til FCK, hvilket ledte til en kraftig reaktion i Aarhus, hvor fans satte ild til Stages lejlighed.
“Det forbudte skifte” blev især kendt, da den portugisiske Luis Figo skiftede fra Barcelona til Real Madrid. Ved Figos første besøg som Madrid-spiller i Barcelona blev han mødt med en massiv piftekoncert, og et grisehoved blev kastet på banen som en protest mod skiftet.
Nu har vi så et “forbudt skifte” i dansk håndbold. Et grisehoved vil sandsynligvis ikke blive kastet på banen, men Kristian Stoklund får nok ikke en varm velkomst, når han som KIF-spiller besøger thansen Arena. Indtil da vil debatten rase om, hvorvidt det er acceptabelt, at en klubmand som Stoklund skifter til ærkerivalen.
I den henseende, for at nuancere billedet, skal man dog huske på, hvad Kristian Stoklund rent faktisk har gjort for FHK. Han kom til klubben i en situation, hvor han formentlig kunne være skiftet til en klub på en højere hylde, men han valgte barndomsklubben og projektet med at føre den tilbage til toppen af dansk håndbold. Stoklund har i alle sæsoner i klubben spillet en stor rolle, og i de fleste af dem, været en af de største profiler. Da Gudmundsson kom til FHK, blev rollen mindre, men da det spidsede til i slutspillet, var det igen med Kristian Stoklund i en hovedrolle, da der i hovedparten af kampene blev spillet syv mod seks som han mestrer at spille. Man må lette på hatten over det, som Stoklund har leveret i FHK, hvor han i fire ud af fem sæsoner er blevet klubbens topscorer. Læg dertil, at Stoklund har taget en tjans og hjulpet til på klubbens håndboldskole og til camps med ungdomsspillerne. Han kunne nemt have sagt nej, men for at give noget videre, har han valgt at gøre det.
Nu skal Stoklund og FHK’s veje skilles i sommeren 2024. Det har alle forståelse for. I forhold til valget af klub, skal man huske, at for Kristian Stoklund er håndbold hans arbejde. Han skal fremme sin egen karriere på den bedste måde. I samråd med sin agent har han besluttet, at den bedste vej frem for hans fremtid er i KIF Kolding. Han har dog næppe manglet tilbud. Før han skiftede til KIF, blev der lagt et godt tilbud på bordet fra hans tidligere klub, TM Tønder, og der har også været rygter om tilbud fra udlandet. Ikke desto mindre skifter han nu til KIF Kolding, og skriver sig dermed ind i historiebøgerne med “det forbudte skifte”.
