Fyns Politi ransagede onsdag den 9. august 2023 to adresser på Fyn. En 32-årig mand og en 37-årig mand – begge fra Litauen – blev onsdag anholdt, efter Fyns Politi fandt to større skunklaboratorier i Verninge og Nørre Aaby.
Politiet fandt samlet skunk svarende til omkring 46 kilo hash.
De to mænd blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Odense torsdag, hvor de begge blev varetægtsfængslet i fire uger.
Fyns Politi har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.
Pr. 1. august er Mads Veje ny kunderådgiver i Fynske Banks filial i Fredericia.
Fynske Bank styrker sin filial i Fredericia med tilgangen af en ny kunderådgiver, Mads Veje.
48-årige Mads Veje kommer til Fynske Bank fra en lignende stilling hos Spar Nord i Fredericia, hvor han har været ansat i de seneste syv år. Mads Veje startede sin bankkarriere hos Nordea i 1998, og siden har han haft ansættelser hos blandt andre Nykredit.
Mads Veje kommer således til jobbet med en bred erfaring i rådgivning af private kunder indenfor bolig, pension og investering. Han er desuden lokalkendt, da han er bosat i Fredericia med sin familie.
I vores stræben efter lighed glemmer vi at forholde os til den diversitet, der præger vores samfund. Det betyder, at en ret stor gruppe børn og unge med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund ikke føler sig set og hørt. I en ny antologi sætter DPU-forskere diversitetsspørgsmål og dilemmaer til debat og bidrager med viden, indblik og handlingsanvisninger til den pædagogiske praksis i dagtilbud og på uddannelsesinstitutioner.
I Danmark har vi da ikke racisme. Vi er jo alle lige. Det sikrer vores velfærdssamfund. Sådan lyder den selvfortælling om ’nordisk exceptionalisme’, som vi har bygget op gennem mange år. Men den fortælling gør os (farve)blinde over for den diversitet, det danske samfund rummer i dag og dermed også for den strukturelle racisme, vi ikke forholder os til i vores stræben efter lighed – oftest helt ubevidst.
Det er i korte træk analysen fra lektor på DPU, Aarhus Universitet, Iram Khawaja, der er aktuel med antologien (Farve)blinde vinkler, som hun har redigeret sammen med Ph.d., selvstændig forsker og konsulent, Laila Lagermann. Antologien er sammensat af centrale bidrag fra førende forskere og praktikere, der arbejder inden for feltet af diversitet og inklusion i pædagogiske og uddannelsesmæssige sammenhænge.
Antologien tager udgangspunkt i antagelsen om, at farveblindheden bliver særlig problematisk, når den finder sted i pædagogiske kontekster. Iram Khawaja uddyber, hvorfor der er behov for bogen:
-Der er brug for en større bevidsthed om, hvordan pædagoger og lærere kan arbejde professionelt med diversitet blandt børn og unge. Det kan hjælpe dem til at møde børn og forældre fra forskellige minoritetskulturer med en nysgerrighed og åbenhed og dermed tage livtag med den andetgørelse, der ofte finder sted.
Det er netop det, antologien, som inddrager forskellige pædagogiske læringssammenhænge i daginstitutioner, skoler, gymnasier og videregående uddannelser, skal bidrage med.
Forfatterne henvender sig bl.a. til studerende, forskere, lærere, pædagoger, PPR- psykologer og ledere, som arbejder inden for feltet. Hvert kapitel afsluttes med refleksionsspørgsmål eller handleanvisninger til praktikere og studerende.
Vi fortier problemet
Antologien præsenterer analyser, der tegner et billede af et samfund, der føler ubehag ved at tale om racialiserede problemer. Iram Khawaja forklarer:
-Ubehaget opstår, når vi bliver konfronteret med, at en ret stor gruppe børn og unge med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund ikke føler sig set eller hørt i det her samfund, som vi ellers anser for at være både lige og inkluderende. Det kolliderer med et dansk ideal om lighed, som vi i praksis kan se, ikke holder.
Vi skal i hendes optik italesætte den strukturelle racisme, vi ser – eller de racialiserede problematikker, som hun kalder det – med blik for, at det ubehag, det er er forbundet med, har historiske rødder og bevirker, at vi ofte associerer racisme med kolonitiden og nazismen:
-Lige nu laver vi det, der i litteraturen kaldes silencing, hvor vi fortier racialiserede problematikker i vores samfund, frem for at tage fat om dem og forholde os til, hvorfor de opstår, og hvad vi kan gøre for at forebygge, at nogle børn og unge ikke føler, de hører til i vores samfund, siger hun og fortsætter:
-Vi er simpelthen nødt til at forholde os til, hvordan vi overhovedet opfatter forskellighed.
Pak fordommene væk
Det er også vores ideal om lighed, der er på spil, når lærere og pædagoger udviser en særlig bekymring for piger med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund. Den bekymring bygger ofte på en forudantagelse om pigerne og bliver dermed en racialiseret bekymring, som analyseres i dybden i et af bogens kapitler.
-Omsorgen er oprigtig, men den bygger ofte på en antagelse om, at piger med minoritetsetnisk baggrund er underlagt social kontrol, og at de fx ikke selv må vælge, hvem de vil giftes med. Selvom der er tale om en oprigtig omsorg og bekymring fra de professionelles side, virker det faktisk kontraproduktivt i forhold til målet om inklusion.
Det er et problem, ikke kun for de unge piger, men også for deres forældre, der kommer på overarbejde i forhold til at synliggøre deres værd som forældre og modbevise racialiserede fordomme. Derfor ender forældre med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund ifølge Iram Khawaja ofte med at overperforme i skole-hjem-samarbejdet, samtidig med at der nemt opstår en mistillid i samarbejdet.
Forfatterne opfordrer i stedet til en større nysgerrighed på, hvem disse unge med minoritetsbaggrund er som personer – ikke som kategori.
Og så skal vi se kritisk på de pædagogiske tilbud, vi tilbyder dem, mener hun:
-Vi skal vi ikke kun have blik for, hvad de kommer fra, men også hvad de kommer til. Derfor skal vi blive klogere på, hvad det er for nogle pædagogiske rammer, vi tilbyder dem, og hvilke pædagogiske rum vi skaber for inklusion. Det er de rum, og ikke alene børnene og de unge, vi skal have fokus på, siger Iram Khawaja.
Professoratet er forskningsmæssigt tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet (SDU).
Tine Engberg Damsgaards fokus er på brystrekonstruktion efter brystkræft, men også på de højt-specialiserede plastikkirurgiske operationer i samarbejde med Odense Universitetshospital. Desuden forsker hun i behandling af senfølger, hvor fx lymfødem og kroniske smerter efter behandling for brystkræft desværre rammer nogle af patienterne. Desuden skal forskningen og det kliniske arbejde være med til at implementere og afdække mulighederne ved nyere scanningsteknikker og robot-assisteret kirurgi i denne patientgruppe.
Et af Tine Engberg Damsgaards andre fokusområder bliver også i et tværregionalt samarbejde at afdække, om fedttransplantation og stamceller tillige skulle have en større plads i plastikkirurgiske og brystrekonstruktive område.
Sammen med forskellige forskningsgrupper har hun opnået forskningsstøtte fra Kræftens Bekæmpelse og fonde på mere end 30 millioner kr. Det sidste nye skud på stammen er det nationale forskningssamarbejde ”ACROBATIC” (www.acrobatic.dk), hvor både Vejle Sygehus, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og forskere tilknyttet Aarhus Universitet og SDU er aktive medspillere, bl.a. om radikale kræftoperationer assisteret af en ny scanningsteknik og kirurgisk lymfødembehandling.
Forskning vil fremme samarbejde mellem plastik- og brystkræftkirurger
En del af forskningen vil blive foretaget i regi af DBCG (Dansk Brystkræft Gruppe), hvor hun er Dansk Selskab for Plastik-og Rekonstruktionskirurgis repræsentant i DBCG’s bestyrelse. I DBCG´s kirurgiske udvalg er hun desuden næstformand og er aktiv med bl.a. at udfærdige retningslinjer, men også fremme samarbejdet mellem plastik- og brystkræftkirurger.
Derudover er hun med-initiativtager til DCCL (Dansk Center for Brystkræftsenfølger), som er støttet af Kræftens Bekæmpelse. DCCL har månedlige nationale multidisciplinære teamkonferencer for patienter med senfølgesymptomer efter brystkræftbehandling og forsker aktivt i både de fysiske men også psyko-onkologiske senfølger.
Tine Engberg Damsgaard er uddannet læge fra Aarhus Universitet, hvor hun også forsvarede sin ph.d.-afhandling, tre år efter endt uddannelse som læge. Herefter fulgte speciallægeuddannelsen i plastikkirurgi, i løbet af hvilken hun var ansat på Odense Universitetshospital og Aarhus Sygehus/Aarhus Universitetshospital.
Første kvindelige professor i plastikkirugi
I 2018 blev hun den første kvindelige professor i plastikkirurgi i Danmark og herefter fulgte fire år som professor ved Københavns Universitet og Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet. Da Region Hovedstaden besluttede, at brystkræftkirurgien med dertilhørende primær rekonstruktion ikke længere hørte til på Rigshospitalet, så var vejen banet for at søge nye muligheder på Odense Universitetshospital og Vejle Sygehus samt Syddansk Universitet.
Tine Engberg Damsgaard har været inviteret foredragsholder på europæiske og skandinaviske kongresser og har publiceret 87 artikler i danske og internationale tidsskrifter.
Tine Engberg Damsgaard bor i Risskov og er gift med elektronikingeniør Holger Damsgaard.
Der har den seneste måned i dagspressen været lidt “debat” om et fremtidigt behov for at øgeantallet af plejehjemspladser i Fredericia. Debatten forløb helt som vanligt og læserne blev rutinemæssigt præsenteret for private tilbuds lyksagligheder!
Læserne måtte forstå at den eneste vej for sikre ældre borgeres valgmuligheder er private plejehjem. Private plejehjem, hvor ældre med økonomien i orden kan tilkøbe ekstra gode forhold. Der springes let hen over det faktum at private tilbud, uanset om de er fondsejet, ejet af pensionskasser eller virksomheder altid efterlader en ekstra udgift i kommunens pengekasse. Det er ingen undtagelse fordi man skriver “fri” foran plejehjem.
I driften af private plejehjem/ private bo og behandlingstilbud vil der naturligt være et indbygget krav om at skabe overskud til ejerne. Erfaringer fra hele landet viser klart at private tilbud, uanset om det er til børn, mennesker med handicap eller ældre borgere ender med at koste kommunen flere penge end kommunens egne tilbud vil gøre. I SF kunne vi ønske os en mere grundlæggende og borgerinddragende debat om fremtidens behov for plejetilbud og boliger til ældre medborgere. Det er ikke en naturlov, at den kommunale ældrepleje, herunder plejehjemmene skal være ensartetdrevet. Vi kan blive meget bedre til at lade borgere og fagpersonale selv prioritere og udvikle. (så sparer vi også konsulent lønninger).
Når vi i dag drøfter fremtidige behov for plejehjem sker det på baggrund af en fremskrivning af antallet ældre borgere. Hvem ved om vi i fremtiden overhovedet skal have så mange plejehjem? Hvad ønsker de borgere som nu er lidt oppe i årene egentlig? Jeg har personligt ikke hørt nogen sige, at de går drømmer om at komme på plejehjem. Der er dog uden tvivl en del ældre borgere som i dag frygter at stå uden tilstrækkelig hjælp og måske derved blive en belastning for sine nærmeste.En del af en god udvikling kunne være at arbejde på at få flere handicapvenlige boliger i byen -f.eks ved at stille andre krav til både almene og private byggerier? Bør vi ikke spørge hvorfor boliger til ældre og handicappede skal være så små, at det nærmest er umuligt, at have besøg af familie og venner i egen bolig? Hvorfor prioriteres der politisk penge til “hjemliggørelse” af plejehjem? Hvis hjem bliver der for øvrigt taget udgangspunkt i, når der nu der af flere omgange er bevilget hjemliggørelse for millioner på plejehjemmene? Burde vi ikke overveje om det kunne give mening at investere i flere let tilgængelige teknologiske hjælpemidler frem for kun mursten? Vi skal selvfølgelig sikre plejehjemspladser med god og professionel omsorg og pleje, til dem der har detbehov, men det gør vel ikke noget om der er gode muligheder for at blive i egen bolig, hvis man ønsker det.
Der er emner nok at tage fat på i en debat om det gode liv som ældre borger i Fredericia, det vil dog være befriende, hvis den ældre del af befolkningen i højere grad selv kom til orde frem for det“kun” er politikkere og avisredaktører som kloger sig.
Connie Maybrith Jørgensen
Byrådsmedlem for SF Fredericia
Sanne Jochumsen:
Jo, det har været den helt store tur. Vi har spartlet, revet ned og givet det en grundrens, det har jo været en burgerbar, så frituren hang ned af vægge og vinduer. Jeg har stadigvæk gjort sådan, at der er lidt patina, som man kan se i væggen, så er der lidt hakker fra en billardkø, der er blevet bakket ind et par gange, når de har stået der. Det sidste der var her, det var jo internetcaféen Trio, hvor der var sorte vægge og store biler, så det har fået den helt store tur nu, hvor det lyst. Jeg kan godt lide at det er lidt lyst og lækkert, det skal være lidt velvære at komme ind, og være et rum, der emmer af hygge.
Jeg blev udlært i 98′, og startede selvstændig frisør i 2000. Jeg har også været i salon, hvor jeg har arbejdet i syv år, hvorefter jeg kom tilbage til at være selvstændig i 2008, hvor jeg har fået to børn i mellemtiden. I 2015 blev jeg opereret i min skulder på grund af slid, nu hvor det jo er, som det nu er hårdt. Derfor tænkte jeg på, om det var nu jeg skulle sadle om, og det forsøgte jeg så at se, om det var det jeg skulle, og jeg fik nogle gode jobs i nogle tøjbutikker også her i byen, hvor jeg stod som sælger. Jeg elsker servicefaget, og jeg elsker at være servicemindet. Folk fortjener en god service, og det synes jeg, at de får hos mig. Mange af mine tidligere frisørkunder kom også, og købte tøj ved mig, fordi jeg stod der, hvilket også var fedt. Men den der inde i mig selv – “hvem er jeg”, jeg er frisør-Sanne. Folk, der kender mig, og hilser på gaden, de kalder mig frisør-Sanne, fordi jeg er frisør helt inde i hjertet, og det skal jeg selvfølgelig være. Jeg har lige haft et halvt år, hvor jeg har gået, og tænkt over – “hvem er jeg, og hvad er det, jeg skal med mit liv?” – jeg skal passe på mig selv, fordi jeg som sagt er blevet opereret i min skulder, men der er ingen, der skal bestemme over, hvornår jeg skal arbejde, og hvornår jeg ikke skal arbejde, jeg er egen herre, og skal være selvstændig, så det valgte jeg. Jeg fik en mega god mulighed, også hos Jens Fasøe, som ejer bygningen, hvor der er et mega lækkert lokale, som jeg synes er blevet lyst og lækkert, lige ud til torvet. Der er så mange muligheder hernede, og bare i den her tid, hvor jeg har gået og sat i stand, der ved jeg ikke hvormange, der allerede har kigget ind for at høre, om jeg havde en tid allerede nu, det er jo mega fedt. Så sent som for en time siden, der kom en fordi døren stod åben, og spurgte – “Kan du lige nå at klippe mig?”, havde jeg nu haft åbent, så havde jeg sagt ja.
Jeg åbner mandag den 7. august, vi holder reception for dem, der har lyst til at komme ned og kigge, til lidt bobler og hygge fredag den 11. august fra klokken 14-17, og der er folk meget velkomne til at kigge ind.
Lige nu har jeg online-booking i gang, hvor hele første uge nærmest er booket. Jeg kunne ikke være mere glad, det er så fedt. Det er jo det, som jeg har drømt om, mine gode gamle kunder, de har jo fundet mig igen. De har stoppet mig på gaden før og spurgt – “Starter du op igen engang? Hvis så ringer du lige, for så kommer vi tilbage til dig.” Det at jeg starter mandag til en fuld kalender, det er sindssygt.
Jeg har kunder fra den lille pige og dreng på tre år til ham, der lige har fået kørekort på 18 år, pensionisterne og min egen alder, der er alle. Jeg har igennem de sidste år stadig vedligeholdt det, og jeg har en rigtig god frisørkollega, som jeg har holdt tendenserne ved lige med, kurser og diverse andre ting, så jeg er ikke den der gamle frisør, som ikke har fulgt med de sidste fem år, så jeg er meget updated på nye farveteknikker og klipninger, og folk skal bare komme ind, jeg er med på en udfordring.
Ingen Smukfest uden Sydøstjyllands Politi, der igen i år kan konstatere, at festivalen ud fra politiets synspunkt forløb forholdsvist stille og roligt.
Når politiet deltager på en stor musikfestival som Smukfest, så er det for at sikre en god og tryg festivaloplevelse for festivalgæsterne omkring og på festivalen. Indsatsen er igen i år sket i samarbejde med Smukfest og en række øvrige samarbejdspartnere som Skanderborg Kommune, Brand og Redning, den præhospitale indsats og Hjemmeværnet med flere.
Politiets opgaver på festivalen har blandt andet været synlig patruljering ved teltområder og parkeringsområder, maritim patruljering på Skanderborg sø, kontrol af busser, målrettede indsatser mod tyverier og narkotika, færdselsindsats og patruljering i Skanderborg midtby.
’Det er vores opfattelse, at festivalen – set med politiets øjne – overordnet er forløbet meget fint i år, og at størsteparten af de omkring 60.000 festivaldeltagere har været i godt humør, festet og behandlet hinanden godt. Det skal de have ros for’ udtaler vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi og fortsætter: ’Særligt antallet af anmeldelser vedrørende sædelighed ligger lavere i år sammenlignet med andre år, mens der ses en stigning af parkeringsafgifter.’
Når så mange mennesker er samlet til musik og fest på et sted, og en by i en uges tid vokser til dobbelt størrelse, så kunne det potentielt skabe langt mere uro. Det var ikke tilfældet ud over det forventelige, og det skyldes blandt andet et godt forarbejde og et solidt samarbejde mellem myndigheder, festival og øvrige samarbejdspartnere, at festivalen også i år blev afviklet på en smidig og god måde.
Sydøstjyllands Politi tjekkede også i år busser, der blev brugt ved Smukfest. Busserne var generelt i fin stand, og resultatet var, at 4 busser blev indkaldt til syn med baggrund i mindre fejl.
Der bliver aktiviteter nok at give sig i kast med, når verdens bedste kvindelige cykelryttere rammer Kolding Kommune i slutningen af august. Og det gælder både før, under og efter arrangementet.
Når verdens bedste kvindelige cykelryttere drøner igennem Kolding Kommune søndag 27. august, bliver det med endnu en cykelfest til alle dem, som hyggede sig sidste år, da Tour de France-rytterne kom igennem kommunen.
Tour of Scandinavia er et World Tour løb, hvilket er ensbetydende med, at alle 15 World Tour hold med verdens bedste ryttere deltager. Desuden deltager en række Continental hold.
BørneTour, E-cykling og snak
Det skal selvfølgelig fejres, og det kommer blandt andet til at ske ved Kolding Bibliotek og på Banegårdspladsen.
På Banegårdspladsen bliver der nemlig også afholdt Škoda BørneTour, som viceborgmester Birgitte Munk Grunnet sætter i gang kl. 10. Det er et begyndercykelløb for børn og unge i alderen 3-15 år. BørneTouren handler ikke kun om at cykle hurtigt eller komme først – alle kan være med uanset fart, cykeltype og ambitionsniveau. Desuden modtager alle deltagere startnummer, guldmedalje og diplom.
Kolding Bicycle Klub vil også være til stede på Banegårdspladsen. De kommer med et telt, hvor det er muligt at møde en række af klubbens kvindelige cykelryttere til en snak om cykling i en klub, hvor der er plads til alle aldre og niveauer.
Klubben vil også være på biblioteket med et tilbud om at afprøve E-cykling, som er en af de aktiviteter, de bruger til at fastholde rytterne om vinteren, når vejret ikke lige er til udendørs cykling.
Prøv cykling før og efter
Som opfølgning på det spændende cykelløb og den hyggelige dag med sjove aktiviteter, vil Kolding Bicycle Klub være klar med en introdag for kvindelige cykelryttere søndagen efter, den 3. september. Og ikke nok med det, de har også arrangeret intro til unge cykelryttere i alderen 3-15 år tirsdag og torsdag både ugen før og ugen efter Tour of Scandinavia.
-Det havde vi stor succes med sidste år i forbindelse med Tour de France-starten, hvor vi fik 20 nye unge cykelryttere. Og mange af dem hænger stadig ved. Vi tilbyder dem, at de kan leje en cykel det første stykke tid, så forældrene ikke skal ud at købe dyrt udstyr, hvis junior nu ikke bliver ved. Og så har vi stor fokus på sikkerhed, så vi deler vores børnehold op, så der er trænere og forældre, som bakker op om hvert hold og kører med, når de træner på landevejen. Vi oplever heldigvis en enorm opbakning fra forældrene, og de betyder virkelig meget, fortæller formand i Kolding Bicycle Klub, Johnny Poulsen.
Den 38-årige mand nægter sig skyldig, men kærede ikke varetægtsfængslingen.
En 38-årig syrisk mand blev onsdag ved et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for overtrædelse af udlændingelovens bestemmelser om menneskesmugling.
Den 38-årige mand sad bag rattet i en svensk indregistreret personbil med en 25-årig syrisk mand som passager, da køretøjet tirsdag eftermiddag blev taget ud til stikprøvevis indrejsekontrol ved Padborg Grænse.
Ved kontrollen stod det klart, at den 25-årige mand ikke havde gyldige indrejsedokumenter, hvorefter begge personer blev anholdt.
Den 38-årige mand nægter sig skyldig, men kærede ikke varetægtsfængslingen.
Den 25-årige mand blev efterfølgende udleveret til tysk politi.
Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi, der er placeret i Padborg. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseområdet, ligesom afdelingen analyserer, efterforsker og moniterer grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen – eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.
Tirsdag aften eller natten til onsdag blev Tyrstrup Kirke i Christiansfeld mål for meningsløst hærværk. Ukendte gerningsmænd har sprayet kirken og de omkringliggende områder med grøn og hvid spraymaling.
Hærværket omfatter blandt andet ulæselige kruseduller på kirkebygningens granittrappesten, og der er ligeledes blevet skrevet ordet “arrig” med hvid spraymaling på kirkens granitfundament.
Politiet efterforsker sagen og søger vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Haderslevvej mellem tirsdag klokken 16 og onsdag klokken 11.
