Mere liv i byen – Til glæde for alle – Gratis busser

0

Nej, det er ikke første gang og heller ikke sidste, at der bliver nedlagt parkeringspladser i Fredericia, denne gang ved den nye Promenade ved volden. Til ærgrelse for mange pensionister der bruger IP Schmidt.

Der bliver ikke færre biler. Og vi skal jo også have plads til alle de mennesker der kommer fra andre kommuner og som har arbejde i Fredericia og det er mange hele 47% af de mennesker der arbejder her kommer fra andre kommuner – tjener deres penge i Fredericia og tager dem til hjemkommunen og bruger dem der. Det er lidt ØV.

Desuden bliver der stadig udbygget i Kanalbyen og forhåbentligt snart har vi et Museum som også indeholder et Fæstnings Center, så forsvinder P pladserne også fra Voss grunden. Engang skal der måske bygges en ny skole? Skal vi også have Base of Energy i Kanalbyen med 1600 ansatte og et Campus med mange arbejdspladser.Ligesom kulturkasernen hvor der kommer mange mennesker og hvor der også skal bruges P-plads. Der bliver flere og flere ældre som i stigende grad skal ind til byen og ikke mindst ind til IP Schmidt gården. Gang i byen med en ny midtbyplan, for den må jo komme engang, man lovede sidste forår, at den ville komme efter sommerferien – men godt nok ikke årstallet.
Så alt i alt vil der i de kommende år blive pres på byen og stadig flere biler og færre parkeringspladser.

Billetpriserne på offentlig trafik stiger nu igen, og det er måske dyrere at tage bussen, frem for bilen.?

Derfor et forslag: Indfør gratis bustransport til alle pensionister.

Det vil give mindre forurening i indre by. Og pensionisterne kunne i ro og mag lægge deres handel, når de nu er inde i byen alligevel. Pensionisterne ville få en bedre økonomi, idet man kunne undvære den ene og måske endda begge biler? De tomme busser ville pludselig begynde at køre med passagerer. Og busserne kører jo alligevel – nu bare med passagerer. Det ville give liv i byen.

Fredericia er en meget lille kommune rent geografisk, så der vil være gode muligheder, og nemt at håndtere.
Og så er det altsammen vejen til grøn omstilling, det er den vej vi skal..
Det vil give god PR og positiv omtale (hurra) af Fredericia og få os på landkortet, med noget positivt.
Man vil spare billet og administration.

Det koster Ja, det er der så meget der gør og har gjort, men fortsætter vi uden at gøre noget bliver problemerne bare større og vi får færre og færre ind i byen og handle, så det er også en fordel for detailhandelen og livet i byen, det tilgodeser pensionisternes økonomi, forurening og belastende trafik. Og kommunens ønske om forskønnelser af byen. Og en mulighed for at vores turister nemmere kan komme til de parkeringspladser der så er.

Næste skridt kunne være gratis transport til børn og unge, for at vende dem til offentlig trafik,
Selvom jeg hellere så de i større grad brugte cyklerne, især når der så ville komme færre biler – altså bedre trafiksikkerhed.
Og måske også for gæsterne på lystbådehavnen, når man ikke kan finde en løsning på, at få den lagt ind som bynær lystbådehavn på den gamle Rahbek Grund – hvilket ville være helt oplagt.
Det kunne også være gratis bustransport til udvalgte ruter. Der er masser af muligheder.

Risiko for nedsat sigtbarhed i store dele af Danmark

0

En tæt tåge har lagt sig over dele af Jylland, Fyn og Sjælland, hvilket har resulteret i en officiel risikoadvarsel fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

  1. Denne eftermiddag har mild og fugtig luft strømmet ind over landet fra sydvest og syd, hvilket har skabt dis og tåge flere steder.

Tågen, som allerede er observeret i flere områder, forventes at blive endnu tættere. I visse områder kan sigtbarheden falde til under 100 meter. Dette fænomen skyldes primært den fugtige luftmasse, som påvirker store dele af landet.

Vagtchef Mette Wagner fra DMI udtaler, at instituttet nøje følger udviklingen og vil opdatere advarslen efter behov. Borgerne opfordres til at være særligt opmærksomme, især hvis de skal ud at køre. – Så skal I ud at køre, så tag afsted i god tid og kør forsigtigt, understreger Wagner.

Tirsdagen byder på mere gråvejr, med udbredt dis og tåge, og i nordvestlige dele vil der være perioder med regn. Tågen forventes at blive liggende i længere tid i visse områder. Dog vil vinden tiltage i løbet af dagen i de sydlige egne, hvilket forventes at forbedre sigtforholdene.

Kvinder skal ikke tvinges til at blive uddannet til frontsoldat

0
Karsten Byrgesen. Foto: AVISEN

I et håbløst forsøg på at indføre ligestilling mellem kvinder og mænd er der stærke holdninger til, at påtvinge alle kvinder værnepligt. I forvejen har alle kvinder ret til at blive uddannet til soldat. Den såkaldte værneret. Blandt adspurgte professionelle kvindelige soldater og kvindelige soldater med værneret ønsker de fleste en reel kvindelig værnepligt – sikkert fordi de selv har valgt militæret til.

Jeg har al mulig grund til at anerkende kvindelige soldater. De har være en fast og anerkendt del af min tjeneste gennem 42 års tjeneste i Hæren.

I debatten savner jeg dog modvægten, altså de mange kvinder der ikke kan se sig selv gennemgå en hård militær uddannelse og efterfølgende indsættelse i en ”skarp” operation, som vi har set på Balkan og i Afghanistan. Værneretten giver kvinden en mulighed for at forlade uddannelse – når som helst- hvis motivationen eller kræfterne svigter.

En værnepligt giver ikke mulighed for et tilbageløb til det civile samfund. Værnepligtige soldater er fraskrevet den mulighed. Det er alene en alvorlig skade eller sygdom, der kan kassere – sådan hedder det – en værnepligtig, der herefter hjemsendes som kasseret. Kvindelige værnerets soldater har i de fleste tilfælde sat sig grundigt ind i de tjenstlige vilkår og krav. Derfor er ”piger i trøjen” stærkt motiverede og godt forberedte. Forsvaret informerer forud for mødet i Forsvaret soldaten om en hensigtsmæssig forberedende træning. Overgangen fra civil til soldat er en voldsom omstilling, hvis den grundlæggende træningstilstand ikke er solidt funderet. Unge i den værnepligtige alder er delt mellem normalvægtige og alment trænede, til overvægtige/svært overvægtige og utrænede. Disse unge mennesker i den sidste gruppe er svære at træne op inden for værnepligtstiden og derfor er risikoen for skader stor.

Militærtjeneste kan gøre utroligt megen skade på kvinder der Ikke drømmer om en militær uddannelse. Kvinder der ikke har fysikken til strabadserne eller er for tunge eller mangler de fysiske anlæg vil fra dag et, blive dem der hundses med, fordi de ikke kan følge tempoet.
Kvindelig værnepligt er ikke ligestilling. Det er tvang. Det er at fratage kvinder en valgmulighed. Militærtjeneste er ingen ”leg” som alle skal prøve og har ”godt af”.

Byråd politianmelder virksomhed

0

Mandag vedtog Randers Byråd enstemmigt at politianmelde virksomheden Nordic Waste for den eskalerende miljøkrise ved Ølst. Mødet, det første siden december, var præget af intense diskussioner, men endte med enighed om at adressere krisen med alvor.

Byrådet besluttede at sende regningen for det omfattende og kostbare oprydningsarbejde til det konkursramte Nordic Waste og dets forsikringsselskab. Dette skridt blev taget i lyset af den truende miljøkatastrofe og som en støtte til de berørte borgere i Ølst.

Et forslag om at iværksætte en uvildig undersøgelse for at afdække omfanget af Nordic Wastes overtrædelser blev afvist med 21 mod 9 stemmer. Borgmester Torben Hansen (S) og andre byrådsmedlemmer understregede, at fokus nu skal være på oprydningsarbejdet og afværgelsen af yderligere miljøskade, mens det overlades til politiet at håndtere juridiske aspekter.

Byrådet meddelte, at en politisk styregruppe vil blive dannet for at følge sagen tæt. Ydermere vil kommunen holde et pressemøde for at redegøre for deres rolle i håndteringen af Nordic Waste-sagen.

Venstre vil ikke spare millioner på Vej og Park

0
Foto: Frank Cilius

Liberal Alliances Nikolaj Steffenauer har langet ud efter udgifterne i Kolding Kommunes Vej og Park-afdeling. Venstre fejer kritikken af bordet.

Nikolaj Steffenauer mener, at man kan spare over to millioner kroner, hvis man kigger på Kolding Kommunes Vej og Park-afdeling. Det gælder alt fra antallet af ledere til besparelser på beklædning.

– Han har ret i, at man kan spare de penge, hvis man vil, men spørgsmålet er så, hvor fornuftigt det er? Nikolaj sidder ikke i byrådet endnu, og nogle gange forpligter viden, når man sidder med det. Der er et serviceniveau, som vi skal overholde, og så handler det om: Vil man gøre midtbyen ren eller ej? Eller vil man ikke have skovlet sne? Man kan sagtens afskedige, hvis det er det, man vil, men det ønsker jeg ikke, da vi lige nu har et serviceniveau, vi kan være bekendt, og som jeg endda gerne vil gøre bedre. Vi skal bruge skattekronerne fornuftigt, og det mener jeg også, vi gør i dette tilfælde, siger Jakob Ville (V), der er formand for Plan- og Teknikudvalget.

Steffenauer anfægter, at der i 2022 blev brugt 761.250 kroner på arbejdstøj, og ifølge ham er det over beløbet for, hvad man ville bruge i det private erhvervsliv pr. medarbejder.

– Det er ikke sådan, at funktionærerne sidder i dyr Fjällräven, som Nikolaj mener, men de skal have ordentligt tøj på. Det er kun rimeligt, at man får noget arbejdstøj, så man ikke slider sit eget i stykker. Vi har altid fokus på at få det bedste udbud, og kan vi løse en opgave bedre selv internt, så gør vi det. I forhold til det med tøjet, så med den mængde tøj, som vi køber ind, får vi som en stor arbejdsgiver en god pris, når vi køber ind i de mængder, vi gør, så jeg står gerne på mål for indkøbsaftalerne, siger Jakob Ville.

Overordnet set er Ville klar til at sende ting i udbud, hvis der er penge at spare, men samtidig skal kvaliteten også være der.

– Kan man i kommunen ikke selv lave den kvalitet, som der skal til, får vi en udefra til det. Vi har ofte oplevet, at når vi kigger på det udefra, så konkurrerer man på pris, og jeg kan komme med et eksempel på rottebekæmpelsen, der kom i udbud for år tilbage. Den røg til et privat firma, og så væltede det ellers rundt med rotter i Slotssøen. Vi endte med at hjemtage opgaven og fik styr på det igen, så det er ikke altid prisen, man skal se på. Det kan ikke passe, at man skal bekæmpe rotter i private hjem, fordi der ikke var styr på det. Vi sigter altid efter at få mest mulig kvalitet for pengene, og det mener jeg også, at vi gør i Vej og Park, slutter Jakob Ville.

Fredericia-spiller vinder 1 million kroner

0

En heldig spiller af Varelotteriet fik onsdag den 24. januar en glædelig nyhed. Loddet, som han havde købt i Vinspecialisten Fredericia, viste sig at være udtrukket som vinderloddet. Han kan nu kalde sig nyslået millionær. 

Onsdag den 24. januar slog heldet ned i Vinspecialisten Fredericia, da en lodseddel solgt i butikken blev udtrukket som det store vinderlod. Den heldige indehaver af loddet – som ønsker at være anonym – kan nu kalde sig millionær, eftersom topgevinsten i Varelotteriet lyder på 1 million kroner. 

– I 22 år har vi været forhandlere af Varelotteriet, siger indehaver af Vinspecialisten Fredericia, Helle Svaneborg.

– Vi har en meget trofast spillerskare, så det er altid glædeligt, når én af vores spillere vinder.

Helle Svaneborg fortæller, at det langt fra er første gang, at der findes heldige lotterivindere i hendes butik. For nogle år siden var der også endnu en heldig Varelotteri-spiller, der kunne hente topgevinsten hjem. 

– Vi hænger en check i vinduet, så forbipasserende kan se, at vi er en heldig forhandler. Jeg regner med, at nogen kommer forbi og spørger, hvad det lige handler om, fortæller Helle Svaneborg glad. 

Som spiller i Varelotteriet støtter man lokalmiljøet gennem køb af lodsedler. I Fredericia og omegn modtager lokale foreninger to gange årligt et beløb baseret på antal solgte lodsedler i området. Derudover donerer Varelotteriet penge til landsdækkende sociale-og humanitære organisationer – blandt andre Rådet for Sikker Trafik, Det Kriminalpræventive Råd og Mødrehjælpen. 

Varelotteriets næste trækning er den 14. februar.

Bølge af indbrud i Middelfart

0
Foto: AVISEN

En række indbrud har ramt Middelfart og omegn i løbet af de sidste par dage, hvilket har skabt bekymring blandt beboerne. Fyns Politi rapporterer om flere tilfælde, hvor tyve har brudt ind i hjem og stjålet værdigenstande, herunder kontanter og smykker.

Det første indbrud fandt sted på Fyllestedvej i Brenderup Fyn den 27. januar omkring middagstid. Gerningsmændene opnåede adgang til huset ved at knuse en rude i døren. En række kontanter og smykker blev rapporteret stjålet.

Senere samme dag, omkring kl. 14:00, blev der rapporteret endnu et indbrud, denne gang i Agertoften i Middelfart. Her havde tyvene udnyttet et vindue, som var efterladt “i hak”, hvilket gjorde det muligt for dem at bryde ind og stjæle flere kontanter og smykker.

Den sidste hændelse fandt sted senere samme aften, også i Agertoften, hvor beboerne vendte hjem kl. 20:38 og opdagede, at der havde været indbrud. Gerningsmændene havde brudt et vindue op og stjålet smykker.

Sten kastet gennem rude

0
Foto: AVISEN

En beboer i Østergade, Nørre Aaby, blev i fredags udsat for hærværk, da en gerningsmand kastede en sten gennem ruden til beboeren.

Ifølge en rapport fra Fyns Politi, blev der anmeldt et tilfælde af hærværk omkring kl. 21:59 den 26. januar. En uidentificeret gerningsmand kastede en sten gennem en rude i området, hvilket skabte utryghed blandt beboerne.

Der er dog endnu ingen oplysninger om mulige mistænkte eller motivet bag denne destruktive handling.

Alkoholpåvirket bilist forårsager ulykke

0

En alvorlig trafikulykke fandt sted i går eftermiddag på Fynske Motorvej, hvilket involverede to personbiler og resulterede i skader og en person, der måtte tilses på skadestuen.

Ifølge Fyns Politi skete ulykken omkring kl. 15:55, da en 34-årig mandlig bilist fra Middelfart kommune, der kørte i anden vognbane på E20 Fynske Motorvej mod vest, påkørte en anden personbil bagfra. Dette resulterede i, at det ramte køretøj snurrede rundt og endte med fronten imod kørselsretningen i tredje vognbane. Den påvirkede bilist fortsatte yderligere ca. 150 meter før hans bil stoppede i samme vognbane.

Undersøgelser på stedet afslørede, at føreren af den første bil var påvirket af alkohol over det tilladte niveau. Denne opdagelse førte til, at manden blev sigtet for spirituskørsel.

Begge involverede køretøjer led betydelige skader. En passager i det andet køretøj blev tilset for skader på skadestuen i Kolding, men der er endnu ingen oplysninger om personens tilstand.

Fuld mand smidt ud af møntvaskeri

0

En 59-årig mand fra Middelfart blev søndag aften sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen i Fredericia. 

Hændelsen fandt sted i møntvaskeriet i Gothersgade. 

Manden blev pågrebet klokken 21:07, efter han havde taget ophold og indtaget alkohol på stedet, trods to tidligere påbud samme dag om ikke at komme der. 

Han blev bortvist fra stedet og modtog en bøde for overtrædelsen. 

Vold efter trafikkonflikt og påvirket bilist stoppet på motorvejen

Vold efter trafikkonflikt og påvirket bilist stoppet på motorvejen

0
KRIMI. Flere hændelser rundt på Fyn har i det seneste døgn fået politiet på arbejde, hvor både vold, hasarderet kørsel og indbrud fylder i...