8.9 C
Copenhagen
lørdag 13. december 2025

Biblioteket lukket fredag d. 8. september

0
(Foto: AVISEN)

Fredericia Bibliotek i Prinsessegade holder lukket hele dagen fredag d. 8. september, da personalet skal på studietur.

Bogkasse, Taulov og afhentningssteder åbent
Skal du aflevere bøger og andre biblioteksmaterialer, har du mulighed for at aflevere dem i bogkassen i Danmarksgade 30. Biblioteket i Taulov og afhentningsstederne i Erritsø, Bredstrup-Pjedsted, Egeskov er ikke berørt af lukkedagen og kan benyttes på normalvis.

Lørdag d. 9. september holder Fredericia Bibliotek i Prinsessegade åbent igen, som vi plejer, fra kl. 10.00-14.00, og vi glæder os til at se jer.

WWF beder danskerne tælle pindsvin én gang om året

0
Foto: Christian Treulle

Alt tyder på, at der bliver færre og færre pindsvin i Danmark. Situationen er så bekymrende, at WWF Verdensnaturfonden og én af verdens førende pindsvineforskere, Sophie Lund Rasmussen, også kendt som Dr. Pindsvin, nu beder danskerne om hjælp. WWF og Dr. Pindsvin arrangerer i fællesskab en årlig pindsvinetælling, hvor de med danskernes hjælp vil skaffe mere fakta om de danske pindsvin – og forhåbentlig vende udviklingen.

Europas pindsvin er i problemer, og bestandene er i tilbagegang. Det har medført, at pindsvinet har fået status som truet på en række af den internationale naturorganisation IUCN’s nationale rødlister. Men i Danmark er der endnu ikke indsamlet data, der dokumenterer, hvordan den danske pindsvinebestand klarer sig.

WWF Verdensnaturfonden og Danmarks eneste pindsvineforsker, Sophie Lund Rasmussen – også kendt som Dr. Pindsvin – ser flere indikationer på, at Danmarks pindsvin også har det svært i disse år. Ødelæggelse af levesteder, konstant risiko for at blive kørt over af biler og farerne, der lurer i haverne, for eksempel kanttrimmere, visse modeller af robotplæneklippere, gift og havenet, som pindsvinene kan sidde fast i, har kostet mange pindsvin livet de seneste år. Samtidig ser både biologer og almindelige danskere stadig færre pindsvin i den danske natur.

Derfor er der akut behov for at få et overblik over, hvor mange pindsvin, der er tilbage i Danmark – og hvor de bor. Kun på den måde kan vi sætte en målrettet bevaringsindsats i gang de steder, hvor der er brug for det. Derfor beder WWF Verdensnaturfonden og Dr. Pindsvin nu danskerne om hjælp til at tælle den danske bestand af pindsvin én gang om året.

Første optælling er lørdag den 12. august 2023. Alt, danskerne skal gøre, er gå ud i deres haver eller i naturen nær deres bolig, tælle pindsvinene og registrere resultaterne på danmarkspindsvin.dk. Det er vigtigt at registrere både levende og døde pindsvin – og hvis man ikke ser et pindsvin, er det også vigtigt at registrere.

Mange danskere har allerede tilmeldt sig Danmarks første nationale pindsvineoptælling. WWF håber dog, at endnu flere fra hele landet tilmelder sig.

-Vi har virkelig brug for danskernes hjælp, hvis vi skal vende den triste udvikling for de danske pindsvin. Vi danskere har endnu mindre vild natur end vores europæiske naboer. Så når pindsvinet er i tilbagegang i vores nabolande, må vi formode, at situationen er den samme her. Det er dybt bekymrende. Men vi kan redde pindsvinene, hvis danskerne vil hjælpe os med at tælle pindsvin én gang om året, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, og tilføjer:

-Optællingen vil give WWF og myndighederne den nødvendige viden til at sætte ind, hvor der er brug for det. Sammen kan vi vende udviklingen og igen få flere pindsvin i den danske natur.

Mangler dansk data om pindsvin

Sophie Lund Rasmussen, der til daglig forsker på Wildlife Conservation Research Unit (WildCRU) på Oxford Universitet og er gæsteforsker på Aalborg Universitet, understreger også, at der mangler tal på pindsvinebestanden i Danmark.

-Ifølge den danske rødliste over truede dyr er pindsvinet ikke truet. Men bag kategoriseringen ligger mangel på tal. I Danmark har man nemlig aldrig systematisk holdt øje med pindsvinebestanden, og den smule data, der findes, er udarbejdet på et tyndt grundlag, forklarer Sophie Lund Rasmussen.

Andre europæiske lande har dog holdt øje med pindsvinet. Tyskland, England, Sverige, Holland og Østrig har for eksempel data, der går mange år tilbage. Heraf fremgår det, at pindsvinene er i tilbagegang, og for pindsvineforskeren vil det være trist, hvis pindsvin ikke længere kan leve i Danmark.

-Pindsvinet er et af de få vilde dyr, som vi kan få lov at komme helt tæt på. De er rolige, nuttede, bider ikke, og hvis de føler sig truede, ruller de sig sammen. Derfor er pindsvinet en vigtig formidler og en brobygger mellem os mennesker og den vilde natur. Det vil vi miste, hvis vi vågnede op til et Danmark uden pindsvin. Og hvor ville det være sørgeligt, siger Sophie Lund Rasmussen.

Danskerne kan redde pindsvinet i villahaverne

Udover at hjælpe med at tælle pindsvin kan danskerne også gøre en stor forskel for pindsvinene i Danmark, hvis de indretter deres haver mere pindsvinevenligt.

-Forskningen viser, at pindsvinene i langt højere grad end før bosætter sig i nærheden af mennesker. Det er derfor især i de danske villahaver, at pindsvinene skal reddes. Det er her, vi kan skabe de levesteder, som pindsvinet har brug for, nu hvor deres naturlige levesteder i høj grad er forsvundet. Derfor er en pindsvinesikker og tilgængelig vild have med plads til kvasbunker, adgang til vand og masser af insekter et rigtigt godt sted for pindsvin, fortæller Sophie Lund Rasmussen.

Sammen med pindsvineforskeren har WWF Verdensnaturfonden sammensat otte gode råd til at gøre de danske haver mere pindsvinevenlige. Hent guiden, og tilmeld dig pindsvineoptællingen den 12. august på danmarkspindsvin.dk.

Den viden, som optællingen giver, vil bidrage til Sophie Lund Rasmussens videre forskning, og WWF Verdensnaturfonden planlægger at gentage optællingen anden lørdag i august hvert år fremover.

-Vi ved, at danskerne kerer sig rigtig meget for naturen og de vilde dyr. Derfor håber jeg, at rigtig mange danskere vil være med til at tælle pindsvin og har lyst til at bruge en aften om året på at holde øje med besøgende pindsvin i haven eller gå en tur i naboområdet og registrere deres observationer, siger Bo Øksnebjerg.

Gode råd til pindsvineoptællingen

-Pindsvin er nataktive dyr, så de rykker sandsynligvis først på sig ved skumringstid. Derfor er der størst chance for at se dem om aftenen.
-Man kan med fordel sætte kattemad og vand frem for at tiltrække pindsvin. Start gerne nogle dage i forvejen, så pindsvinene har en chance for at opdage, at der er buffet.
-Pindsvin er som regel ret følsomme over for larm. Man kan derfor godt risikere, at pindsvinene ikke tør komme frem, hvis man sidder og larmer i haven.
-Har man en hund, som gør, bør den nok ikke være med, da den skræmmer pindsvinene væk.
-I stedet for at sidde stille i haven kan man også gå ud hver halve time hele aftenen eller kigge fra gennem et vindue.
-Man kan sagtens være med, selvom man ikke har en have. Gå en tur i kvarteret, og registrér levende/døde pindsvin, du ser på turen.
-Hvis man ikke kan være længe oppe, kan man også registrere trafikdræbte pindsvin i kvarteret i løbet af dagen.

Skolestart: Er du en god rollemodel for din teenager i trafikken?

0

Teenagere er særligt udsatte i trafikken. Som forælder spiller du stadig en vigtig rolle, også selvom det måske ikke altid føles sådan. Din egen adfærd har nemlig betydning for dit barns trafiksikkerhed. Derfor kommer Rådet for Sikker Trafik med en opfordring til forældre i ny kampagnefilm.

Risikoen for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade stiger markant, jo ældre teenagerne bliver. Derfor er Rådet for Sikker Trafik på banen med en ny kampagnefilm, men den retter sig ikke mod teenagerne direkte, men henvender sig derimod til forældrene.

For selvom det kan virke, som om der ikke altid er kontakt til en teenagers hjerne, lytter de fleste stadig til deres forældre. Over halvdelen af de cyklende teenagere i alderen 13 til 16 år svarer nemlig, at krav fra forældrene får dem til at tænke over at overholde reglerne i trafikken. Det viser en undersøgelse udført af Wilke for Rådet for Sikker Trafik fra 2022.

Men hvad forældrene selv gør i trafikken, har også betydning for teenagerne. 41 procent af de 13-16-årige cyklister svarer nemlig, at forældrenes handlinger i trafikken får dem til at tænke over at overholde reglerne. Derfor er det afgørende, at forældrene selv overholder de trafikregler, som de stiller op for de unge.

Derfor kommer Rådet for Sikker Trafik i en ny kampagnefilm med en klar opfordring til forældrene: husk, at du også selv skal lade mobilen ligge, tage hjelmen på og køre efter reglerne, hvis du gerne vil have din teenager til at gøre det samme.

-Det er vigtigt, at din teenager kan se, at du som forælder har den samme trafiksikre adfærd, som du forventer, at dit barn har. Som forældre giver vi både vores gode og dårlige vaner videre til vores børn, og derfor er opfordringen helt klart selv at sætte det gode eksempel, siger Sally Elvekjær Urquizu fra Rådet for Sikker Trafik.

Trafik konkurrerer med fester og sociale medier
Mange forældre vil utvivlsomt kunne nikke genkendende til bekymringer om fx alkohol, trivsel og sociale medier, som er vigtige emner at tale med teenagerne om. Samtaler om trafiksikkerhed kan derfor ryge langt ned på listen, men problemet er, at trafikulykker ligger i top, når man ser på unges risiko for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade.

Udfordringen med teenagerne er, at deres adfærd bliver mere og mere risikofyldt, jo ældre de bliver. Fx svarer 36 procent af de 13-årige cyklister, at de en eller flere gange indenfor de sidste to måneder har skrevet eller søgt på mobilen, mens de cyklede i trafikken. Det tal stiger til 60 procent for de 16-årige.

I samme undersøgelse svarer 49 % af de 13-årige cyklister, at de inden for det seneste år har lavet aftaler eller talt med deres forældre om ikke at bruge mobilen under cykling. For de 16-årige er tallet 35 %.

-Forældre kan undervurdere deres indflydelse og rolle i forhold til deres teenagebørn, men det bør man ikke gøre. Det er derimod vigtigt, at man som forælder fastholder sin rolle som den, der ved bedst og holder fast i aftalerne om, hvordan man færdes i trafikken, siger Sally Elvekjær Urquizu fra Rådet for Sikker Trafik.

Betjening af lægevagten om natten sendes i nyt udbud

0
(Foto: AVISEN)

Natbetjeningen af lægevagten i Region Syddanmark skal sendes i et nyt udbud. Det vedtog regionsrådet på et ekstraordinært regionsrådsmøde 9. august 2023, efter regionen ikke modtog bud på opgaven i et udbud tidligere på året.

Som en del af lægevagtsaftalen mellem Region Syddanmark og PLO-Syddanmark overtager regionen betjeningen af lægevagten kl. 23.00-08.00 alle ugens dage fra 1. februar 2024. Derfor sendte regionen i forsommeren natbetjeningen i udbud for at undersøge, hvordan lægevagten fremover kan betjenes om natten. Dog uden held.

Derfor sendes betjeningen af lægevagten om natten nu i et nyt udbud. Det har regionsrådet vedtaget på et ekstraordinært regionrådsmøde 9. august 2023, hvor et flertal i regionsrådet stemte for forslaget. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod forslaget.

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Bo Libergren (V) håber, at et nyt udbud vil resultere i bud på opgaven.

– Vi har i forbindelse med det tidligere udbud været i dialog med flere leverandører, som har vist interesse for udbuddet. Derfor justerer vi udbuddet, så det forhåbentlig giver flere mulighed for at byde på opgaven.

Endelig beslutning træffes senest 1. oktober

Udbuddet omfatter en model, hvor natbetjeningen varetages af en privat leverandør samt en alternativ model, hvor det vil være regionens ansvar at organisere og bemande sygebesøg. Derudover undersøger Region Syddanmark også muligheden for selv at bemande lægevagten om natten.

Bo Libergren (V) er glad for, at regionen undersøger flere modeller for natbetjeningen:

– Det er en stor og vigtig opgave at sikre, at syddanskere har mulighed for lægehjælp, når de får brug for det om natten. Derfor er jeg glad for, at vi går grundig til værks, når vi beslutter, hvordan vi i fremtiden bedst organiserer lægevagten om natten. 

Region Syddanmark træffer beslutning om, hvorvidt en ekstern leverandør eller Region Syddanmark selv skal varetage opgaven senest 1. oktober 2023.

Region Syddanmarks overtagelse af lægevagten om natten er en del af den igangværende modernisering af lægevagten, som blev vedtaget med den nye lægevagtsaftale i januar 2023.

Skunklaboratorier ransaget i Verninge og Nørre Aaby

0
Foto: AVISEN

Fyns Politi ransagede onsdag den 9. august 2023 to adresser på Fyn. En 32-årig mand og en 37-årig mand – begge fra Litauen – blev onsdag anholdt, efter Fyns Politi fandt to større skunklaboratorier i Verninge og Nørre Aaby.

Politiet fandt samlet skunk svarende til omkring 46 kilo hash.

De to mænd blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Odense torsdag, hvor de begge blev varetægtsfængslet i fire uger.

Fyns Politi har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.

Fynske Bank i Fredericia ansætter ny kunderådgiver

0

Pr. 1. august er Mads Veje ny kunderådgiver i Fynske Banks filial i Fredericia.

Fynske Bank styrker sin filial i Fredericia med tilgangen af en ny kunderådgiver, Mads Veje.

48-årige Mads Veje kommer til Fynske Bank fra en lignende stilling hos Spar Nord i Fredericia, hvor han har været ansat i de seneste syv år. Mads Veje startede sin bankkarriere hos Nordea i 1998, og siden har han haft ansættelser hos blandt andre Nykredit.

Mads Veje kommer således til jobbet med en bred erfaring i rådgivning af private kunder indenfor bolig, pension og investering. Han er desuden lokalkendt, da han er bosat i Fredericia med sin familie.

Det danske lighedsideal gør os (farve)blinde

0
Nobelparken

I vores stræben efter lighed glemmer vi at forholde os til den diversitet, der præger vores samfund. Det betyder, at en ret stor gruppe børn og unge med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund ikke føler sig set og hørt. I en ny antologi sætter DPU-forskere diversitetsspørgsmål og dilemmaer til debat og bidrager med viden, indblik og handlingsanvisninger til den pædagogiske praksis i dagtilbud og på uddannelsesinstitutioner.

I Danmark har vi da ikke racisme. Vi er jo alle lige. Det sikrer vores velfærdssamfund. Sådan lyder den selvfortælling om ’nordisk exceptionalisme’, som vi har bygget op gennem mange år. Men den fortælling gør os (farve)blinde over for den diversitet, det danske samfund rummer i dag og dermed også for den strukturelle racisme, vi ikke forholder os til i vores stræben efter lighed – oftest helt ubevidst.

Det er i korte træk analysen fra lektor på DPU, Aarhus Universitet, Iram Khawaja, der er aktuel med antologien (Farve)blinde vinkler, som hun har redigeret sammen med Ph.d., selvstændig forsker og konsulent, Laila Lagermann. Antologien er sammensat af centrale bidrag fra førende forskere og praktikere, der arbejder inden for feltet af diversitet og inklusion i pædagogiske og uddannelsesmæssige sammenhænge.

Antologien tager udgangspunkt i antagelsen om, at farveblindheden bliver særlig problematisk, når den finder sted i pædagogiske kontekster. Iram Khawaja uddyber, hvorfor der er behov for bogen:

-Der er brug for en større bevidsthed om, hvordan pædagoger og lærere kan arbejde professionelt med diversitet blandt børn og unge. Det kan hjælpe dem til at møde børn og forældre fra forskellige minoritetskulturer med en nysgerrighed og åbenhed og dermed tage livtag med den andetgørelse, der ofte finder sted.

Det er netop det, antologien, som inddrager forskellige pædagogiske læringssammenhænge i daginstitutioner, skoler, gymnasier og videregående uddannelser, skal bidrage med.

Forfatterne henvender sig bl.a. til studerende, forskere, lærere, pædagoger, PPR- psykologer og ledere, som arbejder inden for feltet. Hvert kapitel afsluttes med refleksionsspørgsmål eller handleanvisninger til praktikere og studerende.

Vi fortier problemet

Antologien præsenterer analyser, der tegner et billede af et samfund, der føler ubehag ved at tale om racialiserede problemer. Iram Khawaja forklarer:

-Ubehaget opstår, når vi bliver konfronteret med, at en ret stor gruppe børn og unge med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund ikke føler sig set eller hørt i det her samfund, som vi ellers anser for at være både lige og inkluderende. Det kolliderer med et dansk ideal om lighed, som vi i praksis kan se, ikke holder.

Vi skal i hendes optik italesætte den strukturelle racisme, vi ser – eller de racialiserede problematikker, som hun kalder det – med blik for, at det ubehag, det er er forbundet med, har historiske rødder og bevirker, at vi ofte associerer racisme med kolonitiden og nazismen:

-Lige nu laver vi det, der i litteraturen kaldes silencing, hvor vi fortier racialiserede problematikker i vores samfund, frem for at tage fat om dem og forholde os til, hvorfor de opstår, og hvad vi kan gøre for at forebygge, at nogle børn og unge ikke føler, de hører til i vores samfund, siger hun og fortsætter:

-Vi er simpelthen nødt til at forholde os til, hvordan vi overhovedet opfatter forskellighed.

Pak fordommene væk

Det er også vores ideal om lighed, der er på spil, når lærere og pædagoger udviser en særlig bekymring for piger med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund. Den bekymring bygger ofte på en forudantagelse om pigerne og bliver dermed en racialiseret bekymring, som analyseres i dybden i et af bogens kapitler.

-Omsorgen er oprigtig, men den bygger ofte på en antagelse om, at piger med minoritetsetnisk baggrund er underlagt social kontrol, og at de fx ikke selv må vælge, hvem de vil giftes med. Selvom der er tale om en oprigtig omsorg og bekymring fra de professionelles side, virker det faktisk kontraproduktivt i forhold til målet om inklusion.

Det er et problem, ikke kun for de unge piger, men også for deres forældre, der kommer på overarbejde i forhold til at synliggøre deres værd som forældre og modbevise racialiserede fordomme. Derfor ender forældre med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund ifølge Iram Khawaja ofte med at overperforme i skole-hjem-samarbejdet, samtidig med at der nemt opstår en mistillid i samarbejdet.

Forfatterne opfordrer i stedet til en større nysgerrighed på, hvem disse unge med minoritetsbaggrund er som personer – ikke som kategori.

Og så skal vi se kritisk på de pædagogiske tilbud, vi tilbyder dem, mener hun:

-Vi skal vi ikke kun have blik for, hvad de kommer fra, men også hvad de kommer til. Derfor skal vi blive klogere på, hvad det er for nogle pædagogiske rammer, vi tilbyder dem, og hvilke pædagogiske rum vi skaber for inklusion. Det er de rum, og ikke alene børnene og de unge, vi skal have fokus på, siger Iram Khawaja.

Tine Engberg Damsgaard udnævnt til professor i plastikkirurgi ved Vejle Sygehus og SDU

0

Professoratet er forskningsmæssigt tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet (SDU).

Tine Engberg Damsgaards fokus er på brystrekonstruktion efter brystkræft, men også på de højt-specialiserede plastikkirurgiske operationer i samarbejde med Odense Universitetshospital. Desuden forsker hun i behandling af senfølger, hvor fx lymfødem og kroniske smerter efter behandling for brystkræft desværre rammer nogle af patienterne. Desuden skal forskningen og det kliniske arbejde være med til at implementere og afdække mulighederne ved nyere scanningsteknikker og robot-assisteret kirurgi i denne patientgruppe.

Et af Tine Engberg Damsgaards andre fokusområder bliver også i et tværregionalt samarbejde at afdække, om fedttransplantation og stamceller tillige skulle have en større plads i plastikkirurgiske og brystrekonstruktive område.

Sammen med forskellige forskningsgrupper har hun opnået forskningsstøtte fra Kræftens Bekæmpelse og fonde på mere end 30 millioner kr. Det sidste nye skud på stammen er det nationale forskningssamarbejde ”ACROBATIC” (www.acrobatic.dk), hvor både Vejle Sygehus, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og forskere tilknyttet Aarhus Universitet og SDU er aktive medspillere, bl.a. om radikale kræftoperationer assisteret af en ny scanningsteknik og kirurgisk lymfødembehandling.

Forskning vil fremme samarbejde mellem plastik- og brystkræftkirurger

En del af forskningen vil blive foretaget i regi af DBCG (Dansk Brystkræft Gruppe), hvor hun er Dansk Selskab for Plastik-og Rekonstruktionskirurgis repræsentant i DBCG’s bestyrelse. I DBCG´s kirurgiske udvalg er hun desuden næstformand og er aktiv med bl.a. at udfærdige retningslinjer, men også fremme samarbejdet mellem plastik- og brystkræftkirurger.

Derudover er hun med-initiativtager til DCCL (Dansk Center for Brystkræftsenfølger), som er støttet af Kræftens Bekæmpelse. DCCL har månedlige nationale multidisciplinære teamkonferencer for patienter med senfølgesymptomer efter brystkræftbehandling og forsker aktivt i både de fysiske men også psyko-onkologiske senfølger.

Tine Engberg Damsgaard er uddannet læge fra Aarhus Universitet, hvor hun også forsvarede sin ph.d.-afhandling, tre år efter endt uddannelse som læge. Herefter fulgte speciallægeuddannelsen i plastikkirurgi, i løbet af hvilken hun var ansat på Odense Universitetshospital og Aarhus Sygehus/Aarhus Universitetshospital.

Første kvindelige professor i plastikkirugi

I 2018 blev hun den første kvindelige professor i plastikkirurgi i Danmark og herefter fulgte fire år som professor ved Københavns Universitet og Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet. Da Region Hovedstaden besluttede, at brystkræftkirurgien med dertilhørende primær rekonstruktion ikke længere hørte til på Rigshospitalet, så var vejen banet for at søge nye muligheder på Odense Universitetshospital og Vejle Sygehus samt Syddansk Universitet.

Tine Engberg Damsgaard har været inviteret foredragsholder på europæiske og skandinaviske kongresser og har publiceret 87 artikler i danske og internationale tidsskrifter.

Tine Engberg Damsgaard bor i Risskov og er gift med elektronikingeniør Holger Damsgaard.

Vi kan og skal ikke indrette os efter et fortidigt syn på ældre borgere!

0
Connie Maybrith Jørgensen SF, Socialistisk Folkeparti

Der har den seneste måned i dagspressen været lidt “debat” om et fremtidigt behov for at øgeantallet af plejehjemspladser i Fredericia. Debatten forløb helt som vanligt og læserne blev rutinemæssigt præsenteret for private tilbuds lyksagligheder!

Læserne måtte forstå at den eneste vej for sikre ældre borgeres valgmuligheder er private plejehjem. Private plejehjem, hvor ældre med økonomien i orden kan tilkøbe ekstra gode forhold. Der springes let hen over det faktum at private tilbud, uanset om de er fondsejet, ejet af pensionskasser eller virksomheder altid efterlader en ekstra udgift i kommunens pengekasse. Det er ingen undtagelse fordi man skriver “fri” foran plejehjem. 

I driften af private plejehjem/ private bo og behandlingstilbud vil der naturligt være et indbygget krav om at skabe overskud til ejerne. Erfaringer fra hele landet viser klart at private tilbud, uanset om det er til børn, mennesker med handicap eller ældre borgere ender med at koste kommunen flere penge end kommunens egne tilbud vil gøre. I SF kunne vi ønske os en mere grundlæggende og borgerinddragende debat om fremtidens behov for plejetilbud og boliger til ældre medborgere. Det er ikke en naturlov, at den kommunale ældrepleje, herunder plejehjemmene skal være ensartetdrevet. Vi kan blive meget bedre til at lade borgere og fagpersonale selv prioritere og udvikle. (så sparer vi også konsulent lønninger).

Når vi i dag drøfter fremtidige behov for plejehjem sker det på baggrund af en fremskrivning af antallet ældre borgere. Hvem ved om vi i fremtiden overhovedet skal have så mange plejehjem? Hvad ønsker de borgere som nu er lidt oppe i årene egentlig? Jeg har personligt ikke hørt nogen sige, at de går drømmer om at komme på plejehjem. Der er dog uden tvivl en del ældre borgere som i dag frygter at stå uden tilstrækkelig hjælp og måske derved blive en belastning for sine nærmeste.En del af en god udvikling kunne være at arbejde på at få flere handicapvenlige boliger i byen -f.eks ved at stille andre krav til både almene og private byggerier? Bør vi ikke spørge hvorfor boliger til ældre og handicappede skal være så små, at det nærmest er umuligt, at have besøg af familie og venner i egen bolig? Hvorfor prioriteres der politisk penge til “hjemliggørelse” af plejehjem? Hvis hjem bliver der for øvrigt taget udgangspunkt i, når der nu der af flere omgange er bevilget hjemliggørelse for millioner på plejehjemmene? Burde vi ikke overveje om det kunne give mening at investere i flere let tilgængelige teknologiske hjælpemidler frem for kun mursten? Vi skal selvfølgelig sikre plejehjemspladser med god og professionel omsorg og pleje, til dem der har detbehov, men det gør vel ikke noget om der er gode muligheder for at blive i egen bolig, hvis man ønsker det.

Der er emner nok at tage fat på i en debat om det gode liv som ældre borger i Fredericia, det vil dog være befriende, hvis den ældre del af befolkningen i højere grad selv kom til orde frem for det“kun” er politikkere og avisredaktører som kloger sig.

Connie Maybrith Jørgensen

Byrådsmedlem for SF Fredericia

Ny frisør er glad for Fredericia

0

Sanne Jochumsen:

Jo, det har været den helt store tur. Vi har spartlet, revet ned og givet det en grundrens, det har jo været en burgerbar, så frituren hang ned af vægge og vinduer. Jeg har stadigvæk gjort sådan, at der er lidt patina, som man kan se i væggen, så er der lidt hakker fra en billardkø, der er blevet bakket ind et par gange, når de har stået der. Det sidste der var her, det var jo internetcaféen Trio, hvor der var sorte vægge og store biler, så det har fået den helt store tur nu, hvor det lyst. Jeg kan godt lide at det er lidt lyst og lækkert, det skal være lidt velvære at komme ind, og være et rum, der emmer af hygge.

Jeg blev udlært i 98′, og startede selvstændig frisør i 2000. Jeg har også været i salon, hvor jeg har arbejdet i syv år, hvorefter jeg kom tilbage til at være selvstændig i 2008, hvor jeg har fået to børn i mellemtiden. I 2015 blev jeg opereret i min skulder på grund af slid, nu hvor det jo er, som det nu er hårdt. Derfor tænkte jeg på, om det var nu jeg skulle sadle om, og det forsøgte jeg så at se, om det var det jeg skulle, og jeg fik nogle gode jobs i nogle tøjbutikker også her i byen, hvor jeg stod som sælger. Jeg elsker servicefaget, og jeg elsker at være servicemindet. Folk fortjener en god service, og det synes jeg, at de får hos mig. Mange af mine tidligere frisørkunder kom også, og købte tøj ved mig, fordi jeg stod der, hvilket også var fedt. Men den der inde i mig selv – “hvem er jeg”, jeg er frisør-Sanne. Folk, der kender mig, og hilser på gaden, de kalder mig frisør-Sanne, fordi jeg er frisør helt inde i hjertet, og det skal jeg selvfølgelig være. Jeg har lige haft et halvt år, hvor jeg har gået, og tænkt over – “hvem er jeg, og hvad er det, jeg skal med mit liv?” – jeg skal passe på mig selv, fordi jeg som sagt er blevet opereret i min skulder, men der er ingen, der skal bestemme over, hvornår jeg skal arbejde, og hvornår jeg ikke skal arbejde, jeg er egen herre, og skal være selvstændig, så det valgte jeg. Jeg fik en mega god mulighed, også hos Jens Fasøe, som ejer bygningen, hvor der er et mega lækkert lokale, som jeg synes er blevet lyst og lækkert, lige ud til torvet. Der er så mange muligheder hernede, og bare i den her tid, hvor jeg har gået og sat i stand, der ved jeg ikke hvormange, der allerede har kigget ind for at høre, om jeg havde en tid allerede nu, det er jo mega fedt. Så sent som for en time siden, der kom en fordi døren stod åben, og spurgte – “Kan du lige nå at klippe mig?”, havde jeg nu haft åbent, så havde jeg sagt ja.

Jeg åbner mandag den 7. august, vi holder reception for dem, der har lyst til at komme ned og kigge, til lidt bobler og hygge fredag den 11. august fra klokken 14-17, og der er folk meget velkomne til at kigge ind.

Lige nu har jeg online-booking i gang, hvor hele første uge nærmest er booket. Jeg kunne ikke være mere glad, det er så fedt. Det er jo det, som jeg har drømt om, mine gode gamle kunder, de har jo fundet mig igen. De har stoppet mig på gaden før og spurgt – “Starter du op igen engang? Hvis så ringer du lige, for så kommer vi tilbage til dig.” Det at jeg starter mandag til en fuld kalender, det er sindssygt.

Jeg har kunder fra den lille pige og dreng på tre år til ham, der lige har fået kørekort på 18 år, pensionisterne og min egen alder, der er alle. Jeg har igennem de sidste år stadig vedligeholdt det, og jeg har en rigtig god frisørkollega, som jeg har holdt tendenserne ved lige med, kurser og diverse andre ting, så jeg er ikke den der gamle frisør, som ikke har fulgt med de sidste fem år, så jeg er meget updated på nye farveteknikker og klipninger, og folk skal bare komme ind, jeg er med på en udfordring.

Ungdommens Hus åbnes for 13-årige: Venstre vil sikre bedre overgang for unge

Ungdommens Hus åbnes for 13-årige: Venstre vil sikre bedre overgang for...

0
Aldersgrænsen i Ungdommens Hus sænkes fra 18 til 13 år. Beslutningen er truffet i Unge- og Uddannelsesudvalget og skal sikre en bedre overgang mellem...