En politipatrulje i Vejle fik natten til lørdag øje på en mistænkelig person på Ågade, og foretog derfor en rutinemæssig undersøgelse. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at den pågældende var en 21-årig mand, som var påvirket og i besiddelse af euforiserende stoffer.
Under en visitation fandt politiet flere poser med hash samt en større klump hash, hvilket i alt udgjorde lidt over 100 gram. Vagtchef Steffen Wolf oplyser, at manden blev sigtet og anholdt kl. 23.13.
I Skærbæk blev der fredag aften anmeldt et indbrud på Bågøvænget.
Klokken 20.40 modtog politiet en anmeldelse om et indbrud i en villa i området. Gerningsmændene fik adgang til villaen ved at bryde et kontorvindue op. Ifølge vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi er det endnu uklart, hvad der præcist er blevet stjålet fra boligen.
Hvis Folketinget erstatter registreringsafgiften med en national kørselsafgift, bliver afgiften flyttet fra bilkøb til bilkørsel, hvilket vil give mindre trængsel, og samfundet vil vinde milliarder på det, viser en ny analyse.
En ny analyse lavet af EY for Dansk Industri (DI) viser, at der er store gevinster at hente, hvis Folketinget flytter beskatningen af biler fra køb til kørsel. Årsagen skal findes i de mange timer, vi i dag spilder i kø på vejene. På et år bliver det til 84 millioner timer og 28 milliarder kroner. Det svarer rundt regnet til 43.600 fuldtidsstillinger.
Prognoserne fortæller samtidig, at det ser ud til at blive værre. Tal fra Danmarks Statistik og Energistyrelsens klimaberegning viser, at der vil være op mod 800.000 flere biler i 2035.
– Vi kan ikke alene bygge os ud af den stigende trængsel på vejene. Det handler også om, at vi skal ændre vores vaner og trafikale valg om, hvordan og hvornår vi kommer fra a til b. Når afgiften primært ligger på bilkøbet som i dag, ændrer vi ikke vores vaner, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport.
– Tværtimod er der god grund til at tage bilen til stort og småt, fordi den er købt og betalt. Det skal ikke være dyrere at eje et køretøj, men afgiften skal flyttes til vores brug af det. Og det rimelige vil være, at det er dyrt at køre i myldretiden, for så vil færre gøre det.
En kørselsafgift skal være omkostningsneutral for trafikanterne samlet set. Reelt betyder det, at det vil blive dyrere for nogle og billigere for andre et eje bil. Samtidig skal en kørselsafgift gælde for alle, hvis den skal have fuld effekt. Undtager man fx grønne køretøjer eller pendlere, har de nemlig ikke noget incitament til at flytte deres vaner, og dermed vil de stadig bidrage til trængsel.
Vaneændringer for dem, der kan, er nøglen til mindre trængsel, siger Karsten Lauritzen.
– Vi ved, at økonomi flytter på vores vaner. Et eksempel er de stigende energipriser, der sidste år fik selv bilisterne på den tyske Autobahn til at sænke hastigheden. Derfor skal vi flytte afgifterne fra køb til kørsel, så vi som trafikanter bliver mere bevidste om hvad turen koster. Det vil blive dyrere at køre i myldretiden de steder, hvor alternativerne er til stede og gode, og billigere på andre steder og tidspunkter. Og hvis det skal virke, skal det gælde alle køretøjer, både tung transport, varebiler, privatbiler osv., lyder det fra DI Transport-direktøren.
DI har lavet et katalog med anbefalinger til, hvordan der kan blive indført kloge kørselsafgifter i Danmark. Desuden opfordrer DI Folketinget til, at der allerede nu nedsættes en kommission, der skal gøre samfundet klogere på, hvordan en samlet løsning skal se ud.
Parasvømmeren Camilla Witt, der er en del af Fredericia Eliteidræt, vandt tidligere på måneden sit første nordiske mesterskab. Det skete efter, at hun ellers ikke havde haft en god halvsæson, men nu drømmer hun om mere og håber at være god nok til at komme med til De Paralympiske Lege i 2028 i Los Angeles.
I alt fik Camilla Witt fire medaljer ved de nordiske mesterskaber, der blev afholdt i byen Tartu i Estland. Det blev til bronze i 50 meter butterfly, sølv i individuel medley, sølv i 400 meter fri og guld i 200 meter fri.
– Det var mit første NM-guld, så det var en forløsning i forhold til, hvad jeg har arbejdet med. Det har været noget, som jeg har kæmpet for længe, og efter en ret dårlig sæson efter sommerferien, så kom det pludseligt. Jeg havde ikke slået nogen personlige rekorder på den her side af sommeren, så det var mega fedt at gøre det så godt, siger Camilla Witt.
Til dagligt konkurrerer Camilla Witt med svømmere uden handicap, men det er hun ikke, når hun stiller op til eksempelvis de nordiske mesterskaber.
– Det er noget helt andet at møde dem, der også har udfordringer, og ikke er så hurtige som almene svømmere. Jeg kan ikke følge med de almindelige tidsmæssigt, og derfor er det fedt at have nogen at pace sig med, når man er afsted, siger hun.
Da Camilla sikrede sig guldmedaljen, var det netop en konkurrence, som man kender det, hvor der var kamp til stregen. Det er noget, Camilla ikke oplever til dagligt.
– Jeg lå meget tæt på to andre tidsmæssigt, hvor jeg normalt ville være 10-15 sekunder efter, hvis det var mod svømmere, der ikke fejler noget. Det var mega fedt at være så tæt og ende med at vinde, siger Camilla, der bruger det som motivation undervejs i løbet:
– Jeg ved godt, at man ikke skal tænke på de andre, når man er i vandet, men det giver noget, når man er ved at “dø”, at man tænker, at man lige skal slå hende på banen ved siden af, forklarer Camilla.
Næste år er der EM, men Camilla forventer ikke at opnå kvalifikationskravet.
– Derfor vil jeg bare forbedre mig så godt som muligt, og fortsætte det, jeg har gang i. Jeg drømte om at komme med til EM, men det ser lidt sort ud, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg skal forbedre mig meget på kort tid, da tiden jeg skal slå, er hårdere end, hvad man havde forventet, siger Camilla.
På sigt er drømmen klar. Camilla Witt vil med til både EM og VM, som hun ikke har deltaget i på seniorplan. Hun har tidligere været til ungdoms-EM.
– Inden for de næste par år håber jeg, at det kan lade sig gøre, siger hun med et smil.
Et andet mål for Camilla Witt er at komme med til de paralympiske lege.
– Jeg kommer ikke med til Paris, men Los Angeles i 2028 går jeg efter. Det vil være rigtig fedt, hvis jeg kan komme med der, og det er helt sikkert min drøm, forklarer hun.
Camilla Witts favoritdisciplin er 200 meter fri, men den disciplin er ikke en, som man kan konkurrere i til eksempelvis EM. I stedet satser hun på 100 meter fri på lang bane, når 200 meter ikke er muligt. Pt. er hendes personlige rekord på 100 meter 1 minut og ti sekunder.
– På lang bane er EM-kravet omkring 1 minut og seks sekunder, så der skal lidt af min tid. I sidste sæson skar jeg 2,5 sekund af, men det er ikke til at sige, hvor meget jeg rykker mig pr. år. En gang imellem kommer der et ryk, men hvis jeg kan holde det omkring 2,5 sekund pr. år, vil det være godt, slutter Camilla Witt.
Det er bare to måneder siden, at Royal Run åbnede for tilmeldingerne, og nu kan det royale motionsevent melde fuldstændig udsolgt. For 30 procent af deltagerne er det første gang, de deltager i et motionsløb.
Der gik ikke lang tid, fra Royal Run begyndte salget af startnumre den 9. november, til, at der kunne meldes udsolgt i den første af de fem værtsbyer.
I Brønderslev meldte man udsolgt allerede første dag, så fulgte Fredericia dagen efter, Kalundborg meldte udsolgt bare fem dage efter salgsstart, og nu har både Aarhus og København/Frederiksberg også solgt alle tilgængelige startnumre til Royal Run ’24.
Fortsat højt antal førstegangsdeltagere
Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik, der med Hans Kongelige Højhed Kronprinsen i spidsen, har en ambition at få flere danskerne til at bevæge sig.
Eventet har tre forskellige distancer One mile, 5 km og 10 km, der både kan løbes og gås. Og igen i år kan Royal Run tiltrække et højt antal førstegangsløbere: intet mindre end 30 procent af de tilmeldte har aldrig deltaget i et motionsløb før:
”Det er med en vis portion stolthed, at jeg kigger på de tal og ser, at vi stadig har en stor andel af vores tilmeldte, der har tænkt, at der selvfølgelig også er plads til dem til Royal Run. Det er lige præcis det, vi har ønsket- nemlig at give alle – også nybegynderne- plads til at prøve motionsløb af,” siger administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund (DIF) og medlem af Royal Runs styregruppe, Morten Mølholm Hansen.
Mange gengangere
Samtidig med et højt antal førstegangsdeltagere, ser arrangørerne også med stor glæde på de mange gengangere. Hele 40 procent af de tilmeldte har ved tilmelding angivet, at de har deltaget i Royal Run før:
”Vi er meget taknemmelige for den store opbakning, og det er fantastisk at se, hvor mange der nu har gjort Royal Run til deres egen tradition, hvor de sammen med familie, venner eller naboer bevæger sig sammen,” siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe.
Selvom Royal Run for nu melder udsolgt med 87.500 tilmeldte, så undersøger arrangørerne nu muligheden for en udvidelse af kapaciteter, så der måske kommer ekstra startnumre til salg, der hvor det vurderes, at der er plads til flere deltagere.
Om Royal Run
Uligheden i vores samfund fortsætter med at stige. Ud over, at det strider imod den menneskelige værdighed, støder det min retfærdighedssans. Stigende ulighed kan derudover ende med at ødelægge sammenhængskraften i vores land. Samtidig har vi et sundhedsvæsen, som af flere årsager er under stigende pres. Endelig har vi en samlet velfærd, som på en række områder synes mere end almindeligt presset.
Da jeg i et debatindlæg i efteråret 2023 skrev, at jeg ikke betalte topskat, var det at sætte tingene på spidsen. For i 2022 betalte jeg 3.626,55 kroner i topskat. Ifølge forskudsopgørelsen falder min topskat til under 3.000 kroner for 2023, selv om jeg er steget i lønindkomst. Min topskat falder således, vel at mærke længe inden skattereformen træder i kraft. Der er og bliver en skandale.
Byrådsmedlem i Fredericia, Niels Martin Vind fra Venstre, skrev i sin udmærkede replik af 26. september 2023, at han finder det opløftende, at Socialdemokratiets top italesætter skattelettelser som nødvendige for fremtidens velfærd. Modsat Niels Martin og min egen partitop anser jeg dog topskatten som et vigtigt værktøj til fortsat omfordeling i vores samfund. Når jeg således er stærk fortaler for topskat, er det ikke lig med, at de samlede skatteindtægter behøver at stige. Fornuften ved skattelettelser i bunden er jeg fx helt enig med Niels Martin i. Der findes desuden andre måder end skat og topskat til forøgelse af statens indtægter. Fx øgede afgifter på øl, vin og spiritus samt tobak i alle dens former. Min største uenighed med Niels Martin i denne debat bunder dog i, at vores skatteniveau i Danmark skulle være hæmsko for vores konkurrenceevne. Det er ikke korrekt. Dansk erhvervslivs konkurrenceevne ligger i top, hvilket bl.a. Dansk Industri skrev i juni 2023. Det sker i en tid med ulykkelige krige i Ukraine og Mellemøsten og på bagkanten af en inflationskrise, som fortsat gør ondt på mange borgere i vores land. Bedre adgang til risikovillig kapital, klyngesamarbejder og bedre offentligt-privat samspil er derimod tre afgørende områder, der skal sikre Danmarks konkurrenceevne fremadrettet.
3. oktober 2023 skrev John Rasmussen, medlem af Liberal Alliance, ligeledes en udmærket replik, som blev bragt af blandt andre https://danmarkc.tv. John Rasmussen efterlyser flere nuancer og mere fornuft. Det kan jeg ikke være uenig med ham i. Men grundlæggende ser vi meget forskelligt på topskat og dens berettigelse.
Jeg giver dog John Rasmussen ret i, at et af de mest grundlæggende elementer i vores velfærdsstats berettigelse er vores sundhedsvæsen. Lige som John Rasmussen er jeg heller ikke tilhænger af, at der hovedløst kastes flere penge efter velfærdsstaten. Derimod er jeg fortaler for, at pengene bruges med sund fornuft og på et oplyst grundlag.
Som civiløkonom giver jeg John Rasmussen ret i, at der ikke er entydig sammenhæng imellem skattetryk og velfærd. Vores fælles velfærd kan kun fungere, hvis pengene bruges fornuftigt. Personligt betaler jeg min skat og topskat med glæde, og med en vis portion stolthed. For selv om jeg er uenig i en række af de prioriteringer, som EU, Folketing, Regionsråd og Byråd foretager sig, er jeg i bund og grund glad for at leve i et velfærdssamfund som det danske. Vores udskældte sundhedsvæsen har desuden været der for mine gamle forældre, når de har haft brug for det. Det gælder fx operative indgreb, medicin, lægehjælp og lignende. Ting, som mange af os tager for givet, men som vi kun har, fordi vi har en velfærdsstat, der fordrer, at vi betaler vores skat og kun bruger af velfærdsgoderne, når vi har brug for det. Yde efter evne, nyde efter behov. Ligesom mine forældre.
John Rasmussen giver i sin replik en række gode råd som alternativ til topskat. Her nævnes bl.a. velgørende formål. For mig personligt er det ikke et valg om enten-eller men om både-og. Topskat er for mig ikke en misundelsesskat. De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Det må ikke være anderledes. I et velfærdssamfund som vores.
Allan Pertti Frandsen, Herslev Bygade 26, 7000 Fredericia. Medlem af Socialdemokratiet.
Erna Nielsen, Fredericia, 1926-2023
Chris Enrico Thomsen, Fredericia, 1973-2023
Vejrudsigten lover regn og blæst nytårsaften, men det er en yderst farlig kombination med fyrværkeri. Vær derfor ekstra opmærksom på sikkerhedsafstanden.
Sikkerhedsstyrelsen advarer om, at vådt fyrværkeri og blæsevejr kan få blandt andet raketter på en anden kurs end den planlagte. Så hvis man vil ud og skyde det nye år ind med fyrværkeri, skal man være ekstra opmærksom på regnen, blæsten og fyrværkeriets sikkerhedsafstand.
– Der står på fyrværkeriet, hvor stor en sikkerhedsafstand man skal holde til det. Men når det blæser, skal den afstand øges, så man mindsker risikoen for skader. Hvis det blæser mere end fem meter i sekundet, skal man faktisk fordoble sikkerhedsafstanden. Og så er det altså ekstra vigtigt, at man husker beskyttelsesbrillerne, da regnen og blæsten kan få fyrværkeriet til at opføre sig mere uforudsigeligt, siger Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.
Da det ser ud til, at der kommer regn i hele landet i løbet af nytårsaften, skal man også være særligt opmærksom på opbevaringen af fyrværkeriet. Fyrværkeri skal opbevares tørt og ikke for varmt, indtil det skal fyres af. Bliver fyrværkeri vådt, kan fyrværkeriets egenskaber blive ændret, så det springer på en uhensigtsmæssig måde eller med forsinkelse.
– Når der regner, er det mest sikkert at tage ét stykke fyrværkeri med ud ad gangen og lade resten stå i tørvejr. På den måde mindsker man risikoen for, at fyrværkeriet ikke opfører sig, som det skal på grund af regnvejret, pointerer Nicoline Zederkof Jensen.
Sikkerhedsstyrelsen gør desuden opmærksom på, at afstanden til bygninger og beplantning, der kan antændes, skal være dobbelt så stor i vindretningen, når det blæser. Det betyder, at der skal være mindst 20 meter til åbninger i bygninger, og man skal holde sig mindst 400 meter fra bygninger med stråtag, bevoksning og brændbart materiale, når der skydes raketter af i blæsevejr.
Særlige omgivelser, eksempelvis stråtag, høstakke, skovområder, landbrugsejendomme med dyrehold.
Næstformand i Kultur- og Idrætsudvalget, David Gulløv (A), fortæller, at det ikke var nogen nem beslutning at vedtage lukningen af bowling i Fredericia Idrætscenter.
I forbindelse med budget 2024 blev det besluttet at lukke bowlingcentret, der var en del af sparekataloget, som forvaltningen fremlagde for politikerne. I budgettet, som 19 ud af 21 byrådsmedlemmer stod bag, stod det sort på hvidt, at bowlingcentret lukker pr. 31. december 2023.
Nu nærmer dagen sig, og efter AVISEN offentliggjorde en artikel, hvor Kultur- og idrætschef i Fredericia Kommune, Kasper Findahl, udtalte sig om lukningen, har kommentarerne været mange. En af dem, der går igen, er, at en del ældre ser det som et fællesskab at spille bowling, og på den måde ikke være ensomme.
– Vi er opmærksomme på det, og af samme årsag undgik vi at spare på demensområdet. Uanset hvad vi gik igennem, så ville det ramme nogen, hvor det gør ondt. Der har vi så kigget på, hvad der gør mindst og mest ondt. Det gør ondt på nogen at lukke bowlingcentret, og jeg klapper heller ikke over det, men det var et kompromis, vi blev nødt til at indgå, siger David Gulløv.
I det store hele spares der omkring 125.000 kroner ved at lukke bowlingcentret. Penge, som er få, når man kigger på et helt budget.
– Men så ville andre aktiviteter skulle lukke ned, og hvis vi skulle have bowling til at blive ved med at køre, ville det kræve en investering på flere millioner kroner i renovering af både maskinerne, keglerne bagved og scoreboardet, påpeger David Gulløv.
Bowlingcentret har i flere omgange været oppe at vende som en sparemulighed i forbindelse med budgetforhandlingerne. Det gik fri, lige indtil budget 2024 blev vedtaget.
– Man har forsøgt at lave tiltag for år tilbage, og man har forsøgt at reklamere for bowling på forskellige måder. Men vi har det problem, at mange af dem, der bowler, kører udenbys til Vejle og Kolding, hvor man kan få flere tilbud med, som eksempelvis lasergames, og man kan spise på restauranten i forbindelse med bowlingbanerne. Der har også ligget et privatdrevet bowlingcenter i midtbyen, som man lukkede, og selv med eksisterende baner, var der ingen, som ville overtage det, siger David Gulløv.
Gulløv fastslår, at der endnu ikke er planer om, hvad der skal ske med lokalet, der har huset bowling i Fredericia Idrætscenter.
– Der er ikke besluttet noget, men vi skal se ind i en forretningsmodel, som kan tilgodese måske 1.000 borgere på en uge, fremfor 150, som det er tilfældet med bowling. Vi skal aktivere flere aldersgrupper, og så må vi se, hvad der byder sig af muligheder, slutter David Gulløv.
Venstres Louis Lindholm er klar i mælet omkring påbud med bostedet Kobbelgården 3. Han mener selv, at ledelsen burde have opdaget det, inden der kom et tilsyn på baggrund af henvendelser.
Påbuddet skyldes blandt andet mistrivsel, og det blev opdaget via anonyme henvendelser, hvorefter der kom et tilsyn.
“På baggrund af bekymring for tilbuddets kvalitet vedrørende temaerne sundhed og trivsel samt organisation og ledelse, træffer Socialtilsyn Syd hermed afgørelse om, at tilbuddet underlægges skærpet tilsyn i 3 måneder fra afgørelsesdatoen, jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 1.”, skriver tilsynet i en nu offentliggjort konklusion.
Det har fået Louis Lindholm til at reagere.
– Vi skal have styr på, hvad der er sket, men den dybere del tager vi internt først, siger Louis Lindholm.
Venstre-politikeren sidder selv i Senior- og Socialudvalget, der har med netop eksempelvis Kobbelgården 3 at gøre.
– Jeg er meget utilfreds med, at det er sket. Vi skal derfor også straks efter nytår i gang med at kigge på årsagen og, hvad der ligger bag. Det kræver, at der skal ses på det, men vi har heldigvis afsat penge i budgettet til at undersøge området i forvejen, siger Lindholm.
Lindholm er heller ikke tilfreds med, at der skulle et eftersyn til, før forholdene på Kobbelgården 3 blev opdaget.
– Det finder jeg også urimeligt. Jeg skal lige finde ud af, hvad der ligger i det. Jeg skal kende årsagen, men sådan noget skal ledelsen selv fange, fortæller Louis Lindholm.
Personligt kender Louis Lindholm ikke ledelsen godt nok til at vurdere, om deres arbejde har været godt nok.
– Derfor kan jeg ikke udtale mig om det, men der er i hvert fald behov for, at der strammes op, siger han.
Venstre vil ifølge Louis Lindholm have trygge rammer på et botilbud som Kobbelgården 3, både for medarbejdere og beboere.
– Vores politik er klar. Vi skal have så gode rammer som muligt. Der skal kigges på, hvad der er sket, og så skal der laves en plan for det, slutter Lindholm.
