Fredericia Havn summede af aktivitet i morges, da krydstogtskibet AIDAdiva med 1.850 passagerer anløb byen kl. 9. Skibet var sejlet fra den tyske by Rostock i går og blev budt velkommen med en kanonsalut fra Fredericia Kanonlaug samt musik fra Fredericia Postorkester.
Da AIDAdiva’s passagerer trådte i land, blev det tydeligt, at Fredericia havde forberedt sig godt på deres ankomst. Busser stod klar ved kajen for at køre gæsterne til byens mange attraktioner. For dem, der ønskede det, var der også cykler tilgængelige. Flere passagerer greb chancen og cyklede smilende ud i byen for at udforske på egen hånd.
Fredericia Postorkester fortsatte med at underholde og spillede blandt andet den lokale klassiker “I natten klam og kold – på Fredericia Vold.” Efter hvert nummer var der applaus fra passagerne, der stod spredt på skibets altaner med udsigt til Kanalbyen.
Skulle man ikke på en af de guidede busture, kunne man slentre op ad kajen, forbi hyttenbyen der havde tidligt åbent og ellers rundt i Fredericias smukke gader, som i disse dage er pyntet forud for Hendes Majestæt Dronninges besøg 1. september. AIDAdiva har en stram tidsplan; skibe forlader Fredericia Havn igen kl. 18.00 for at fortsætte sin rejse. Man kan 17.45 opleve afskedskoncert for AIDAdiva ved 7. Regiments Musikkorps, på Esplanaden
AIDAdiva, der blev indviet i 2007, er kendt for sine luksusfaciliteter. Skibet rummer op til 2.050 passagerer og har en besætning på 646. Med en tophastighed på 21,8 knob og en længde på 252 meter, er det en imponerende konstruktion.
Det er en begivenhedsrig dag i Fredericia, og byen kan allerede se frem til næste krydstogtanløb. Silver Dawn ankommer om knap en måned, den 21/09 og bliver årets 3. sidste krydstogtbesøg.
Tirsdag anholdt Sydøstjyllands Politi en formodet gerningsmand, der er sigtet for at have begået to røverier mod en butik i Kolding.
Den 19. og 20. august blev der begået røveri mod en butik i Kolding. Det fik i mandags Sydøstjyllands Politi at efterlyse vidner, der kunne bidrage til at opklare sagerne.
Den efterfølgende efterforskning peger på, at det er samme person, der stod bag begge røverier. Efterforskningen har desuden ført til, at vi i går omkring klokken 12.00 kunne anholde en 29-årig mand på en adresse i Kolding. Han er nu sigtet for at stå bag begge røverier.
Under røverierne truede gerningsperson sig til mindre kontantbeløb. Første gang skete det med en kuglepen, mens der dagen efter blev truet med en kniv.
Manden fremstilles klokken 11.45 i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding.
En 80-årig mand fra Fredericia meldte tirsdag sin bil stjålet kl. 13:40 på Vesterbrogade. Han havde parkeret bilen ved bageren og kunne ikke finde den, da han vendte tilbage.
Kort efter blev det dog opdaget, at bilen ikke var blevet stjålet, men var trillet 250 meter længere ned ad vejen og havde ramt en lygtepæl.
Ingen personer kom til skade i hændelsen, men bilen og lygtepælen fik mindre skader.
Klimaet brænder: Hvordan kan genanvendelse af batterier hjælpe?
Du har ikke behøvet at læse særligt mange overskrifter hen over sommeren for at blive mindet om, hvor skidt det efterhånden står til med klimaet. Forureningen hærger mere end nogensinde, og vi begynder nu for alvor at se dens konsekvenser på temperaturen, verdenshavene og vores alles levevilkår på længere sigt. Men hvad kan vi som forbrugere overhovedet gøre for at hjælpe? Faktisk er der mange små aspekter af din hverdag, du kan justere for at formindske dit klimaaftryk – og at blive bedre til at genanvende dine batterier er et fremragende sted at starte. For selvom de virker uskyldige, kan batterier forurene overraskende meget, hvis de havner et forkert sted, når de skal smides ud. Nedenfor vil vi gennemgå, hvad dette skyldes, hvad vi hver især kan gøre ved det – og hvad vi her i landet og i EU helt generelt har af planer for genanvendelse af batterier og beskyttelse af klimaet i fremtiden.
Hvordan påvirker batterier miljøet?
Lad os starte med, hvorfor det overhovedet er så farligt bare at smide sine batterier ud et tilfældigt sted. Grunden til dette er, at de udover metaller også består af væske eller pulver, der indeholder et lager af elektronisk energi. Hvis et defekt eller skadet batteri havner et forkert sted, kan dette indhold være yderst giftigt for miljøet og forårsage, at tungmetaller f.eks. udledes gennem røg fra affaldsenergianlæg eller slagger. Over tid er dette (som du nok allerede er blevet klar over) selvfølgelig yderst forurenende. Derudover er det også med til at presse temperaturen unaturligt op, hvilket allerede har fået store konsekvenser for dyre- og planteliv verden over.
For at mindske batteriers skadelige indvirkning på naturen, er det vigtigt, at vi hver især gør vores bedste for at få dem sorteret og afleveret de rigtige steder. Hvis vi formår dette, kan bestemte metaller i batterierne sorteres og sendes til fabrikker, hvor de kan genanvendes. Resten deponeres for at skåne naturen. Med elbilers stigende popularitet arbejdes der også på at gøre dette med deres udtjente batterier – især fordi råmaterialer som nikkel, lithium og kobolt, som bruges i disse batterier, er dyre, og genanvendelse af dem vil hjælpe producenterne med at sænke priserne. Dette vil på længere sigt gøre elbiler mere tilgængelige for en bredere skare af forbrugere. Det vil sandsynligvis også resultere i en positiv udvikling for miljøet, da det vil betyde færre biler, der kører på fossile brændstoffer, på vejene. Har du ikke selv en elbil, er der selvfølgelig også meget, du kan gøre for at give dit startbatteri længere levetid – som f.eks. altid at få kvalificeret hjælp til installation af elektrisk udstyr i bilen og montering af selve batteriet samt at undgå overophedning eller overladning med for stor styrke, brug af de forkerte elektrolytter, løbende afladning og forkert ladning, som gør skade på polariteten. Holder dit startbatteri længere, bliver der mindre behov for udskiftning og dermed færre batterier, der skal genanvendes eller deponeres – hvilket alt sammen hjælper i det lange løb, både på miljøets tilstand og din egen økonomi.
Hvad gør vi allerede i Danmark – og hvad er EU’s plan?
Når der er så mange fordele ved at genanvende batterier, hvad bliver der så gjort for at understøtte det og gøre det mere almindeligt? I Danmark har vi ude i kommunerne allerede forskellige systemer, så man lettere kan indsamle og aflevere sine batterier, når de er brugte, i stedet for at skulle opbevare dem længe (hvilket også gør, at mange tyer til at smide dem ud med restskraldet). I EU har Parlamentet også over sommeren godkendt nye regler for batteriers design, produktion og håndtering, som vil gøre erklæring og mærkning af CO2-aftryk obligatorisk for elektriske køretøjer, sørge for, at forbrugere lettere kan fjerne og udskifte batterier selv, m.m. Helt generelt arbejder man i EU-regi på at fastsætte et konkret klimamål, så man ved præcist, hvor mange procent hvert land skal have reduceret deres udledning af drivhusgasser – for at kunne leve op til kravet om klimaneutralitet i 2050.
Den finske handelsvirksomhed Kesko køber 90% af ejerandelene i den danske tømmerhandelskæde Davidsen. Købet sker som led i et generationsskifte og skal gøre Davidsen klar til næste etape af den vækstrejse, som virksomheden har været på det seneste årti.
Danmarks 3. største tømmerhandelskæde med mere end 850 ansatte, 22 trælaster i Danmark og en i Grønland samt en samlet omsætning på 4,2 mia. kr. (2022) får nu en ny majoritetsejer i form af finske Kesko.
Povl Davidsen sælger sit livsværk.
– Det er en glædens dag – både for mig og min familie og for Davidsens medarbejdere og kunder. Det er 60 år siden, at jeg stiftede virksomheden, og min familie og jeg har de seneste år arbejdet på forskellige generationsskifte-løsninger. Nu får vi en dedikeret og dygtig majoritetsejer ind, som er blandt de dygtigste i Nordeuropa til handel, forretningsdrift og logistik, og som har været frontløber inden for ESG i flere årtier. Vi har også samme værdisæt, og det er vel nok det allervigtigste, siger stifter og ejer Povl Davidsen fra kontoret i Vojens.
Han siger supplerende, at det har været vigtigt for ham og hans familie at beholde 10% af aktierne i virksomheden og en plads i bestyrelsen. Davidsen fortsætter også med samme navn og ledelse, og i det hele taget tiltænker Kesko sin nye investering størst mulig autonomi:
Jorma Rauhala fra finske Kesko.
– Kesko har en landespecifik strategi, hvilket betyder, at beslutninger er baseret på lokal indsigt og lokale kundebehov. Vores mål er at udvide forretningen i Danmark på lang sigt – både organisk og med yderligere opkøb. I den forbindelse er det af stor betydning, at Davidsen-familien fortsætter som ejer, så vi kan udvikle og vækste forretningen sammen, forklarer Jorma Rauhala, direktør for Keskos division for byggeri og teknisk handel.
Henrik Clausen, Davidsen.
Kesko er en af Finlands største virksomheder og opererer inden for dagligvarehandel, handel med biler samt byggematerialer og teknisk handel. Koncernen har 1.800 forretninger fordelt på syv lande og en omsætning på ca. 80 mia. kr. (2022). Hos adm. direktør i Davidsen, Henrik Clausen, er der derfor særligt en ting, der fylder:
– Davidsen er med Kesko som medejer klar til at fortsætte de seneste års udvikling og skabe en endnu stærkere platform med fuldt fokus på vores kunder og udvidelse af virksomheden via opkøb. Jeg ser derfor Kesko som det perfekte match for os, og jeg glæder mig til at kunne trække på deres store knowhow og erfaring med hele værdikæden for at sikre os en position som den foretrukne partner til byggeriet.
Henrik Clausen skal i dag orientere medarbejdere, kunder og leverandører om den nye ejerkreds, og han forventer, at nyheden bliver godt modtaget:
– Dette er en stor og positiv nyhed for vores medarbejdere. Vi har alle været enormt glade for at have Davidsen familien som ejer. Men samtidig kan alle også se de muligheder, der ligger i, at vi får en stærk industriel spiller som vores fremtidige majoritetsaktionær. Det har været vigtigt, at familien fortsætter som ejer, og at navn, brand og ledelse forbliver den samme. Det vidner om den kontinuitet, der ligger i aftalen. Vi skal fortsætte den rejse, vi har igangsat, og nu har vi bare endnu større muskler – både økonomisk og kompetencemæssigt – til at servicere kunderne endnu bedre og tage markedsandele, pointerer han videre.
Handlen afventer nu konkurrencemyndighedernes endelige godkendelse.
Sundhedsstyrelsen opfordrer skolerne til at gå i dialog med både elever og forældre i landets grundskoler og efterskoler om alkohol og nikotin. Opfordringen kommer i et fælles brev fra Sundhedsstyrelsen, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Skole & Forældre og Efterskoleforeningen.
Næsten hver fjerde elev i 9. klasse drikker alkohol hver uge, og flere elever i 9. klasse har prøvet at være fulde. Det viser den seneste Skolebørnsundersøgelse, som blev offentliggjort i sidste uge og er udgivet af Statens Institut for Folkesundhed. Undersøgelsen viser også, at nikotinprodukter som snus og vapes, er blevet en del af hverdagen for flere skolebørn samtidig med, at rygning stadig fylder blandt skolebørn.
Nationale tiltag er vigtige for at vende udviklingen, men der er også meget, som kan gøres lokalt. Derfor sender Sundhedsstyrelsen sammen med Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Skole & Forældre og Efterskoleforeningen i dag et fælles brev til alle landets grundskoler og efterskoler.
– Vi opfordrer i brevet skolerne til at gå i dialog med både elever og forældre om brugen af alkohol, nikotin og cigaretter, og særligt dialogen med forældrene er vigtig. Vi ved, at når forældrene går aktivt ind og tager stilling, så mindsker det de unges brug af rusmidler. Vi opfordrer også skolerne til at arbejde for, at der laves aftaler om alkohol mellem forældrene og til at samarbejde med forældrene om, at der ikke er alkohol til fester for eleverne, siger enhedschef Niels Sandø.
Både alkohol og nikotin er rusmidler, som kan påvirke udviklingen af børnenes hjerner og forstyrre deres indlæring og koncentration. Nikotin er desuden stærkt afhængighedsskabende, og det er svært at stoppe et forbrug, når man først er startet.
Samtidig oplever en større del af børn og unge, som ikke drikker alkohol, at de bliver udelukket fra fælles aktiviteter, og flere unge oplever et drikkepres fra kammeraterne.
– I mange sammenhænge er alkoholen adgangsbilletten til fællesskabet. Der er ganske enkelt en forventning om at drikke fra en tidlig alder. Hvis man ikke drikker, kan det have sociale konsekvenser. Derfor er det helt afgørende, at vi som voksne tager ansvaret på vores skuldre og får skabt aktiviteter uden alkohol, som kan inkludere flere børn og unge. Det ansvar gælder også udenfor skoletiden, når børnene går i grundskole eller på efterskole siger Niels Sandø.
Selvom byggesagsbehandlingstiden i Fredericia Kommune for enfamiliehuse er fordoblet, mener Fredericia Kommune og Fredericia Håndværkerforening, at det går den rigtige vej.
Alt for lang sagsbehandlingstid på nye boliger: Kommuner overholder ikke aftale. Der er stor forskel på kommunerne i Region Syddanmark, når det kommer til sagsbehandlingstider for enfamiliehuse. Det skrev AVISEN i går. I Fredericia er tallet steget fra 40 dage i 2021 til 79 dage i 2022.
Derved overskrider Fredericia Kommune den aftale, som regeringen indgik med KL om, at behandlingstiden maksimalt må være 40 dage.
– Det er ikke i orden, at det tager så lang tid, og det er vi i dialog med kommunen om, for at se om der sker udvikling. De har iværksat tiltag, men det giver ikke resultater endnu, og det vil det sandsynligvis heller ikke gøre næste år. Byggesagsbehandlingstiden er dog bedre end angivet, siger formanden for Fredericia Håndværkerforening, Jesper Bjerrisgaard.
I Fredericia Kommune har man iværksat tiltag for at reducere sagsbehandlingstiden, oplyser Bjerrisgaard.
– Vi er blevet præsenteret for tiltag med omstrukturering, og de har dannet teams for at forbedre processen. De har også indført overarbejde for at håndtere den arbejdsmængde, der har hobet sig op tidligere, forklarer han.
Jesper Bjerrigsgaard, formand for Fredericia Håndværkerforening. Foto: AVISEN
Om hvad man ellers konkret kan gøre, ved Jesper Bjerrisgaard ikke. Det overlader han til Fredericia Kommune.
– Vi sidder ikke med løsningen. Vi kan blot konstatere, at det ikke er godt nok og lægge pres på. De er også opmærksomme på problemet. Når jeg siger, at tallene ikke ser godt ud i år eller næste år, så er det fordi de ældre sager tager lang tid. Men det er positivt, at vi i det mindste behandler sagerne, siger Jesper Bjerrisgaard.
Dansk Ejendomsmæglerforening anbefaler, at politikerne introducerer et “fast track” system. Hvis en byggesag indeholder klimatiltag ud over, hvad der kræves i byggeloven, bør sagsbehandlingstiden holdes under 30 dage. Den idé støtter Bjerrisgaard dog ikke.
– Alle ønsker at komme først i køen, så med et sådant system ville man skubbe andre tilbage. Det vigtigste er, at hvis man har et gennemarbejdet projekt, tror jeg på, at man kan overholde den lovgivningsmæssige behandlingstid. Vi skal sikre, at man opfylder kravene til det materiale, der sendes ind. Jeg er ikke fan af et “fast track”-system – jeg er mere interesseret i at finde løsninger for alle, der har udarbejdet et fuldstændigt materiale, siger han.
Privatsager tager tid
Formand for Teknisk Udvalg, Christian Bro (A), fortæller, at man fra Fredericia Kommunes side arbejder på at få sagsbehandlingstiden ned. Han forventer, at det ser bedre ud fra 2024, da tiltagene vil begynde at vise sig der.
Selvom den gennemsnitlige behandlingstid nu er oppe på 79 dage, er det dog ikke tilfældet i alle sager, understreger Bro. Han peger på, at når ansøgningerne er fyldestgørende, er behandlingstiden markant lavere.
– Kigger man på, hvis vi har sager fra eksempelvis Huskompagniet, er vi nede på 14 dage. Er det ombygningssager, som borgerne selv tager sig af, er sagsbehandlingstiden typisk længere, da der kan være mangler i ansøgningerne, siger Christian Bro og slår fast:
– Plug-and-play sager spilder vi ikke tid på, da de ikke skal frem og tilbage for at få de rigtige mål. Ofte er udfordringen, at ansøgningerne mangler det sidste for at blive godkendt, og det påvirker sagsbehandlingstiden.
Bro fortæller samtidig, at kommunen faktisk har taget skridt for at kompensere for den længere sagsbehandlingstid.
– Vi har fjernet byggesagsgebyret for nogle år tilbage, da vi var bagud, så vi gjorde det gratis, da det var god stil med de lange sagsbehandlingstider, fortæller Christian Bro.
Udvalgsformanden mener, at man allerede i Fredericia Kommune har forsøgt at gøre det, som Dansk Ejendomsmæglerforening lægger op til med at nedsætte sagsbehandlingstiden for specifikke sager.
– Jeg synes, vi har prøvet at gøre det, og så er vi sommetider nødt til at bruge tid på andre. Men det er svært, når Hr. og Fru Jensen skal have lavet en tilbygning, hvor der er mangler, slutter Christian Bro.
Udvalgsmedlem har kæmpet sagen i mange år
Medlem af Teknisk Udvalg, Kenny Bruun Olsen (V), har igennem en årrække været opmærksom på de høje behandlingstider.
– Selvom situationen tidligere har været udfordrende, arbejder vi på at rette op på de tidligere fejl for at skabe en mere strømlinet proces. Jeg ser positivt på fremtiden, hvor byggesagsbehandlingstiden reduceres, siger han og kommer ind på, hvordan han tror, at problemetikken opstod i Fredericia:
– Udfordringen opstod, fordi visse sager blev forsinkede i systemet. Jeg har konstant søgt at forstå baggrunden for dette, og jeg forventer, at når vi først har fået ryddet op, vil processen blive hurtigere. I øjeblikket er der ikke den samme travlhed, hvilket mindsker presset.
Kenny Bruun Olsen mener, at sagernes behandlingstid varierer. Nogen er lige til, mens andre kræver mere behandlingstid.
– Nogle sager kan være komplekse og dermed tage længere tid. Desuden behandles nye sager ikke nødvendigvis straks, især hvis der er ældre sager, der skal afsluttes. Jeg har arbejdet med disse udfordringer i mange år, men jeg er fortrøstningsfuld og tror på, at hvis vi giver den maksimal indsats, kan vi få afsluttet disse sager, siger Bruun Olsen og fortsætter:
– Selvom vi ikke vil se forbedringer i år, forventer jeg en forbedring fra 2024. Jeg følger situationen tæt og gør mit yderste for at bringe det frem i lyset, så vi kan drøfte det på hvert møde i Teknisk Udvalg.
Foruden tiltaget med at optimere processen med at arbejde i teams i Fredericia Kommune, peger Kenny Bruun Olsen på et andet tiltag, som har hjulpet.
– Vores strategi er at tage ved lære af andre kommuner, hvor byggesagsbehandlingstiden er kortere. Målet er at gøre processen mere overskuelig, hvilket vi bestræber os på, særligt inden for privatområdet. Fra hvad jeg har hørt, synes folk, det er blevet nemmere, forklarer Kenny Bruun Olsen.
Tilbygningssager presser Fredericia Kommune
René Olesen, Direktør for Vækst, Teknik og Klima. Foto: AVISEN
Direktør for vækst, teknik og klima i Fredericia Kommune, rene Olesen, peger på en specifik ting, der har fået hobet sagsbehandlingstiden op.
– Helt overordnet set har vi siden start 2022 været ramt af opsigelser og sygdom på området, og det har gjort, at vores bunker af sager er blevet stor, og det gør sagsbehandlingstiden er stegen. I 2024 har jeg en forventning om jeg har en forventning om, at vi kommer under de 40 dage, som er aftalen, siger René Olesen.
Han fortæller også, at det ikke er sager med nye huse, som trækker ud.
– Kategori enfamiliehuse dækker over både nye huse og tilbygninger. Med et nyt familiehus får man svar inden for 14 dage, og det er derfor tilbygningssager, som presser os, forklarer koncernchefen.
René Olesen mener dog ikke kun, at man kan pege på mangelfulde ansøgninger som grunden til, at Fredericia Kommune er presset.
– Der er mange af den slags sager, og derfor er tallet højt. Vi har valgt at prioritere, at man får hurtigt svar, hvis det er en byggegrund til et nyt hus så man kan komme i gang med at bygge det, siger Rene Olesen.
Sagsbehandlingstid i 2021 samt 2022 i kommunerne i regionen
