Mærsk omdirigerer skibe fra Rødehavet og Adenbugten på grund af sikkerhedsrisici

0

Som reaktion på de stigende sikkerhedsudfordringer i Rødehavet og Adenbugten har det globale rederi A.P. MØller – Mærsk annonceret en midlertidig indstilling af alle deres skibsfarter til området. Denne beslutning kommer i kølvandet på en nylig hændelse, der involverede et af deres fartøjer, Maersk Hangzhou, og de fortsatte spændinger i regionen.

Ifølge virksomhedens seneste meddelelse bliver alle Mærsk-skibe, der var bestemt til at passere gennem Rødehavet og Adenbugten, nu omdirigeret sydpå om Kap Det Gode Håb. Denne foranstaltning træffes på baggrund af detaljerede efterretningsrapporter, som peger på et “betydeligt forhøjet” sikkerhedsniveau i området.

– Vi forstår fuldt ud den indvirkning, denne ændring vil have på vores kunders logistikplaner, udtaler Mærsk i deres opdatering. – Men vores førsteprioritet er sikkerheden for vores besætninger, skibe og kunders last.

Virksomheden understreger, at denne beslutning er truffet efter nøje overvejelser, og at den vil gælde indtil videre.

Denne ændring i sejlruter forventes at medføre forsinkelser, men Mærsk håber, at den vil bringe mere stabilitet og forudsigelighed for deres kunder. Samtidig anerkender rederiet, at der vil være betydelige forstyrrelser i det globale forsyningsnetværk, og opfordrer deres kunder til at forberede sig på fortsatte komplikationer i området.

Mærsk har også meddelt, at de vil fortsætte med at informere deres kunder om eventuelle skibsforanstaltninger på en individuel basis og opfordrer kunderne til at holde sig opdateret via deres online tracking-system.

Endvidere vil de tidligere annoncerede tillægsgebyrer, såsom Transit Disruption Surcharge (TDS), Peak Season Surcharge (PSS) og Emergency Contingency Surcharge (ECS), forblive gældende for alle laster påvirket af forstyrrelserne i Rødehavet og Adenbugten.

Middelfart Kommune hylder lokale klimahelte: Klimastafetten og årets klimafighter 2023

0

Middelfart Kommune inviterer borgere til at deltage i hyldesten af lokale klimahelte, når Klimastafetten og Årets Klimafighter 2023 skal kåres. Denne anerkendelse finder sted i byrådssalen på Middelfart Rådhus.

Prisuddelingen af Klimastafetten vil ske umiddelbart efter byrådsmødet på tirsdag, og der vil være bobler og livemusik fra Musikskolens talenthold i rådhusfoyeren for at fejre begivenheden.

Middelfart Kommune uddeler hvert år Klimastafetten til en person, gruppe, virksomhed eller et projekt, der har ydet en ekstraordinær indsats for klimaet. De nominerede i år inkluderer:

Repair Café Middelfart:

Bidrager til øget fokus på genbrug og mindre forbrug gennem reparationer.

Brenderup Højskole:

Har skabt et internationalt miljø, der kombinerer dansk højskoletradition med undervisning i klima, grøn omstilling og bæredygtigt byggeri.

Hotel Sixtus:

Arbejder for at reducere sit CO2-aftryk ved bl.a. at anvende lokale madproducenter, servere over 70 % økologisk mad dagligt og genanvende en stor del af sit affald.

Prisen som Årets Klimafighter 2023 vil også blive uddelt. De nominerede er:

Amalie Kallesøe Bergholdt:

Engageret i lokalsamfundet i Baaring med fokus på klimaforbedringer gennem privat initiativ og frivilligt arbejde i Grønne Nabofællesskaber.

Karla Arvad Meier:

Nomineret for sit langvarige engagement for klimaet, inklusiv roller som klimaambassadør, aktiv deltager i miljøudvalg, Ungdomshuset Walker og ved Klimafolkemødet.

Denne prisuddeling er en vigtig begivenhed, der anerkender og fremhæver betydelige bidrag til klimabeskyttelse og bæredygtighed i Middelfart Kommune.

Lyngby skal have ny cheftræner

0

Efter 2,5 år med flotte resultater tager Lyngby Boldklub afsked med Freyr Alexandersson, der fremover skal være cheftræner i den belgiske klub KV Kortrijk. Lyngbys sportslige ledelse har forberedt en stærk liste af potentielle trænere, og de første møder er allerede i kalenderen. Også Jonathan Hartmann stopper i Lyngby Boldklub.

Den populære islænding Freyr Alexandersson er fortid i Lyngby Boldklub på cheftrænerposten. Efter 89 kampe i spidsen for De Kongeblå har den belgiske klub KV Kortrijk købt Freyr Alexandersson fri af aftalen med Lyngby Boldklub

Dermed er 2,5 års parløb mellem Lyngby og Alexandersson slut. Et parløb, der har budt på oprykning, en ”great escape” og en historisk god Superliga-start på sæsonen 2023/24. Derfor er det også med skulderklap, at den 41-årige islænding nu sendes videre til belgisk fodbold af fodboldchef Nicas Kjeldsen.

– Vi havde gerne gjort sæsonen færdig og tilføjet endnu en milepæl, men vi har også været beviste om Freyrs personlige ambitioner og den store interesse fra andre klubber i at rekruttere ham. Så det er naturligt nok, at vi en dag skulle sige farvel, og selvom det er vemodigt, så er vi også stolte over at sende en dygtig Lyngby-træner videre til udlandet.

– Freyrs største styrke er evnen til at skabe en stærk vinder- og træningskultur, og den kultur ser vi som forankret i Lyngby Boldklub – også for eftertiden. Freyr har sammen med sin stab og trup gjort et fantastisk stykke arbejde i sin tid hos os, hvor vi har nået stort set alle de mål, vi har sat os. Så der er virkelig noget at bygge videre på for en ny cheftræner, og det ser vi nu frem til. Lige nu siger vi tak og ønsker Freyr alt det bedste fremover, fortæller Nicas Kjeldsen.

Jonathan Hartmann stopper også i kongeblåt

Også Jonathan Hartmann stopper i Lyngby Boldklub efter eget ønske. Lyngby-assistenten har haft flere roller på både førstehold og akademiet, og har i alt tilbragt mere end 8 år i Lyngby Boldklub:

– Hartmann har taget hele turen op gennem akademiet og ind på førsteholdet, og har været en vigtig og stærk person i vores klub. Vi er stolte over at have udviklet en stærk træner med fantastiske taktiske og analytiske evner, som også har været i spil omkring det danske A-landshold. Vi ønsker Jonathan alt det bedste i fremtiden, og takker for både mange års dedikeret arbejde og flotte resultater hos os, fortæller Nicas Kjeldsen.

Rekruttering af ny cheftræner er i fuld gang

Der har i 2023 igennem flere gange været spekulationer om Freyr Alexanderssons fremtid, og selvom samarbejdet mellem træner og klub har været med fuld åbenhed, så er det ikke på helt bar bund, at De Kongeblå starter rekrutteringen af klubbens næste cheftræner.

– Vi har selvfølgelig bemærket interessen udefra og også kendt til andre muligheder, som Freyr eller vi undervejs har takket nej til. Så vi starter ikke helt på bar bund, men har en ikke-prioriteret liste over kandidater, som vi godt kunne se i rollen som cheftræner i Lyngby Boldklub.

– Vi tager os den tid, der skal til, men med seks uger til første kamp i Superligaen, så er vi allerede i fuld gang. Vi skal finde den helt rigtige til jobbet, der kan bygge videre på vores stærke fundament og skrive et nyt kapitel i Lyngbys historie, fortæller Nicas Kjeldsen.

Selvfølgelig er topskatten ødelæggende for konkurrenceevnen

0

Allan Pertti Frandsen (S) påstod her i avisen den 30. december, at topskatten ikke er ødelæggende for konkurrenceevnen. Intet kunne være mere forkert.

Hvis kassedamen, lastbilchaufføren eller den hårdtarbejdende sygeplejerske tager en ekstra vagt, kan det ikke betale sig for dem, da de skal betale topskat. Derfor bliver jeg forarget, når medlemmer af et klassisk arbejderparti kan påstå, at topskatten ikke medvirker til en øget skadevirkning på netop konkurrenceevnen.

Louis Pio, stifteren af Socialdemokratiet, kæmpede i sin tid imod kapitalismens overskud, som primært gik til eliten i stedet for at sikre bedre arbejdsvilkår for arbejderne i slutningen af 1800-tallet. Her var en af de mest essentielle og nødvendige redskaber for arbejderbevægelsen nemlig højere løn for arbejderne og dens kammerater.

Derfor undrer det mig, hvordan man som klassisk socialdemokrat i dagens moderne samfund forsvarer og beskytter grundlæggeren af Socialdemokratiet, når man kan påstå at en topskat ikke har negative og væksthæmmende effekter for Danmarks konkurrenceevne og velfærdsstat.

Intuitivt giver dette ingen mening. Topskatten gav 20,2 mia. kr. til den offentlige sektor ud af et statsligt budget på 1.337,5 mia. kr. i 2021. Dette svarer til, at topskatten udgør 1,5% af det samlede budget for velfærdsstaten1. Så kan man stille sig selv det spørgsmål, er velfærden blevet bedre? – Nogen vil påstå, at ja det er den, mens andre vil kigge med et tvivlsomt blik. Jeg er overbevist om, at velfærdsstaten skal effektiviseres, prioriteres og allermest udsættes for konkurrence. For vores største udfordring i dagens Danmark er, hvis et plejehjem, et sygehus eller en folkeskole leverer dårlig service, så giver vi dem blot en ekstra pose penge, og de dårlige tilbud går derfor ikke konkurs.

Institutionen modtager blot flere offentlige midler fra statskassen og fortsætter tendensen. Dette vil aldrig kunne gå i den private sektor. Her konkurrer virksomhederne nemlig imod hinanden for at sikre det bedste mulige produkt, der efterspørges på markedet. Dem, som gør det bedst, overlever, mens dem, som gør det værre, drejer nøglen om.

Derfor, når man påstår, at ”de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder” fra et århundrede gammelt arbejderparti, synes jeg det er ufatteligt, hvordan man kan påtage sig denne holdning. Den enlige sygeplejerske, der hver dag går på arbejde, og ofte bliver ekstra timer for at give sine børn mad på bordet, betale sine regninger og løber rundt på hospitalet fra patient til patient skal mødes med en ekstra regning fra SKAT, fordi hun åbenbart ikke bidrager nok til fælleskassen? – Jeg troede Socialdemokratiet nemlig var for bedre arbejds- og lønvilkår for de klassiske arbejdere, som de påstår, at de vil kæmpe for. Er det virkelig ved at tage flere af deres penge?
Jeg mener ikke, at vi skal tage flere penge fra sygeplejerskerne. Heller ikke i en tid, hvor vi har stor arbejdskraftsmangel indenfor denne sektor. Jeg mener i det hele taget, at vi ikke bør tage flere af nogens penge i form af topskat overhovedet. Det er en skat på flid, frihed og fritid.

Desuden underminerer topskatten vores konkurrenceevne yderligere på et højere plan for virksomhederne, da de har sværere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Vi udsætter dansk erhvervsliv for en unødvendig tung byrde. Vi bør derfor afskaffe topskatten helt, både for det offentlige, private og især for det enkelte individ.

Shopping-formand: Julestemningen var magisk

0

Med julen og nytåret overstået, er det blevet tid til at kigge tilbage på julen 2023 for Fredericia Shopping. Temaet var ‘Jul i den gamle Fæstningsby’, og det var magisk at opleve, mener handelsstandsforeningens formand.

I Fredericia fik julehyggen et nøk op. Rådhuspladsen blev omdannet til et område, der mindede om et julemarked, og det er noget, Fredericia Shoppings formand, Ole Mortensen, ser tilbage på som sket i samarbejde mellem Visit Fredericia og Fredericia Kommune.

– Vi sætter stor pris på, at kommunen har bakket så meget op omkring julestemningen ved at skrue op for julebelysningen, det hyggelige julemarked på Rådhuspladsen, og ikke mindst et godt pakket juleunderholdningsprogram. Alt sammen tiltag, der har været med til at skabe en magisk julestemning i byen. På Fredericia Shoppings vegne skal der lyde en stor tak, siger Mortensen.

Fredericia Shopping hæfter sig ved, at mange har benyttet sig af Fredericias butikker, caféer og restauranter. Det har været med til at hjælpe med den gode julestemning. Alt har dog ikke været fryd og gammen. Nogle butikker nåede ikke i mål med den forventede omsætning for året, og vejret endte også med at spille et puds, da stormen Pia kom og gjorde sit indtog.

Evalueringen af julen er i fuld gang, men der kigges også frem mod 2024, hvor der venter flere store begivenheder i Fredericia, som blandt andet Royal Run, hvor der hurtigt blev udsolgt med 12.500 løbere. I forbindelse med løbet den 20. maj forventes mange gæster i Fredericia, hvor der også venter den traditionelle Sommerrock den 31. maj.

– Vi ser nu ind i et 2024, hvor vi kan håbe på flere positive tendenser fra den store verden, som kan være med til at smitte positivt af på detailhandlen. Samtidig håber vi meget på, at Fredericias borgere vil huske at støtte op om vores lokale butikker, så vi fortsat kan bevare en hyggelig og attraktiv bymidte, siger Detail- & Oplevelseskonsulent i Fredericia Shopping og Business Fredericia, Mette Pyrdol Christensen.

Aldrig før har Fredericia-stævne været så populært

0

Det tager normalt måneder at samle holdene til Madsby Pige Cup, men da tilmeldingen åbnede torsdag aften, meldte de første 85 hold sig til.

De glæder sig i Fredericia forenede Fodboldklubber. Allerede nu har klubbens medlemmer sat et stort kryds i kalenderen ud for weekenden 31. maj-2. juni, og det har rigtig mange pigehold fra Danmark også gjort. Torsdag aften åbnede tilmeldingen til Madsby Pige Cup, og stævnet blev bestormet med tilmeldinger. Fra kl. 20 og tre timer frem meldte 85 hold sig til stævnet. Fredag formiddag er tallet 90.

– Tilmeldingerne kommer som regel dryssende gennem marts og april, men Madsby Pige Cup er blevet utrolig populært og er et stævne, som Danmarks pigehold bare skal med til, siger Anders Stoffer, der er en af stævnets koordinatorer.

Sidste år deltog der lige under 200 hold. I foråret kommer der en fodboldbane mere i Madsby, og FfF regner med, at der er plads til omkring 220 hold til den 27. udgave af Madsby Pige Cup.

– Vi vil gerne blive ved med at have en høj kvalitet på stævnet. Vi bruger 2024-stævnet til at gøre organisationen stærkere. På den måde bliver vi ordentlig klar til at tage flere spillesteder i brug i 2025, siger Anders Stoffer.

Madsby Pige Cup 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Klubben gjorde åbningen af tilmeldingen til en begivenhed, og med de tidlige tilmeldinger kan forberedelser komme i gang førend normalt.

– Vi har bombarderet pigefodbold på de sociale medier, og klubbernes kontaktpersoner sad klar for at sikre sig en plads, da vi åbnede. På den første time meldte over 60 hold sig til. I FfF er loyalitet et nøgleord, og derfor har vi reserveret pladser til de hold, der deltog sidste år. De kan melde sig til indtil 1. februar, og derefter melder vi nok hurtigt udsolgt. Det er helt uvirkeligt, og vi er kede af, at vi kommer til at skuffe mange fodboldpiger, siger Anders Stoffer.

Klubben indledte sidste år et samarbejde med Gjensidige Drømmelegat, og under Madsby Pige Cup har deltagerne mulighed for at søge legater til at opfylde deres fodbolddrømme.

Danmark sætter rekord: Vedvarende energi fra sol og vind dækker over halvdelen af elforbruget

0

I en bemærkelsesværdig udvikling har Danmark nået en ny milepæl inden for vedvarende energi. I 2023 dækkede sol og vind en imponerende 64% af landets samlede elforbrug. Denne stigning markerer en betydelig forbedring sammenlignet med året før, hvor tallet lå på 60%.

Denne positive tendens kan hovedsageligt tilskrives et boom i opførelsen af nye solcelleparker. Disse anlæg er blevet effektivt integreret i det nationale transmissionsnet, hvilket har resulteret i en imponerende stigning på 50% i solenergiproduktionen for andet år i træk.

På trods af at vindenergiens bidrag har været nogenlunde konstant fra 2022 til 2023, er der store forventninger til den kommende periode. Dette skyldes især planerne om tilslutning af de nye vindmølleparker Vesterhav Nord og Syd, som forventes at bidrage med en samlet kapacitet på 350 MW. Dette forventes at give et betydeligt løft til vindenergiens andel i 2024.

Denne rekordhøje udnyttelse af vedvarende energikilder er et klart bevis på Danmarks forpligtelse til bæredygtig energi og dens rolle som en førende nation i den grønne omstilling. Med fortsatte investeringer og innovation inden for vedvarende energi står Danmark stærkt i kampen mod klimaændringer og i bestræbelserne på at sikre en renere og mere bæredygtig fremtid.

Stephanie Lose vil være folketingskandiat i sit eget opland

0
Foto: AVISEN


Stephanie Lose, som for nylig blev udnævnt til økonomiminister, har nu også sat sine sigter på Folketinget. I et interview med DR, har hun offentliggjort sine intentioner om at blive folketingskandidat.

Lose, der repræsenterer Venstre, har udtrykt et ønske om at stille op i Esbjerg Bykredsen, og det er et valg hun beskriver som både naturligt og betydningsfuldt, idet det er her, hun bor og lever sit daglige liv sammen med sin familie.

– Jeg synes, det er naturligt, at jeg opstiller her, hvor jeg bor og har en dagligdag med min familie. Og heldigvis ville de gerne have mig her, siger Lose.

Til trods for hendes nuværende position som økonomiminister, er Lose endnu ikke medlem af Folketinget. Dette unikke forhold mellem ministerpost og manglende folketingsmedlemskab er ikke ualmindeligt i dansk politik, men det understreger den nuværende dynamik i regeringen.

Loses kandidatur for Venstre i Esbjerg Bykredsen er ikke en sikker sejr endnu. Den endelige afgørelse vil blive truffet den 21. februar, hvor medlemmer af Venstre i Esbjerg og på Fanø får muligheden for at stemme hendes kandidatur igennem. Dette øjeblik vil være afgørende for Lose, da det vil bestemme, om hun får muligheden for at repræsentere sit parti og sin region i Folketinget.

Holger Rune vandt igen

0

Den 20-årige danske tennisstjerne, Holger Rune, har fortsat sin stærke form i det nye år. Fredag morgen dansk tid cementerede han sin position som en af de mest lovende unge spillere på ATP-touren ved at vinde sin tredje kamp ud af tre mulige i 2024.

I kvartfinalen ved ATP-turneringen i Brisbane, Australien, stod han over for den australske spiller James Duckworth, som er rangeret som nummer 116 i verden. Rune, der har vist bemærkelsesværdig dygtighed og modenhed på banen, sikrede en overbevisende sejr i to sæt med cifrene 6-2 og 7-6.

Denne sejr fører den unge dansker videre til semifinalen i turneringen, en prestigefyldt ATP 250-event. Rune, hvis karriere har været på en imponerende opadgående kurve, viser ingen tegn på at sænke farten.

Semifinalen, som er skemalagt til lørdag morgen dansk tid, tegner til at blive endnu en spændende kamp i Runes stadigt voksende karriere. Med hans nuværende form og dedikation til spillet er forventningerne høje.

Tyv aktiverede alarmer og efterlod fodspor

0
Foto: AVISEN

Der var en tyv på spil hos en virksomhed på Ryttergrøftvejen i Fredericia torsdag aften.

Tyven havde brudt døren op til en sydvendt garagedør. Ligeledes var en trailerlås blevet brudt op, men traileren var ikke stjålet. Det er endnu ikke opgjort, om der er stjålet noget fra garagen.

Episoden fandt sted torsdag klokken 21:42, hvor flere alarmer blev udløst hos virksomheden. På stedet kunne man også se fodspor og hjulspor i sneen.

Vejle gjorde det igen: Point reddet i overtiden

0
Vejle Boldklub nægtede at give slip på håbet i bunden af 3F Superligaen og sikrede sig mandag eftermiddag endnu et sent point hjemme mod...