Torsdag kl. 12:44 skete en voldssag foran retten i Kolding. En 44-årig kvinde fra Kolding, der skulle i retten i en sag, hvor hun er tiltalt, valgte at slå en bekendt i venstre side af halsen med en knyttet hånd.
Den forurettede er en 21-årig mand fra Vejle. Politiet har indledt en efterforskning og vil fremlægge sagen for retten.
Seneste opgørelse over antallet af trafikdræbte viser, at Danmark har det 3. laveste antal i EU og de danske veje er derved blevet mere sikre. Selvom udviklingen går den rigtige vej, kan der fortsat gøres mere for sikkerheden på de danske veje.
Danmark har det tredje laveste antal trafikdræbte pr. mio. indbyggere i EU. Det viser en ny opgørelse, som er baseret på data fra Care – EU’s trafikuheldsdatabase. Opgørelsen viser, at der i 2021 var 22 trafikdræbte i Danmark pr. million indbyggere. Til sammenligning var gennemsnittet i EU på 45 trafikdræbte pr. million indbyggere i 2021. Dermed er tallet i Danmark markant lavere, hvilket betyder en topplacering i EU. Sammenligner man med tallet for 2020, hvor der var 28 trafikdræbte per million indbyggere, har Danmark reduceret antallet af trafikdræbte med over 21 procent på et år og med ca. 35 procent, hvis der sammenlignes med 2019. Dette er også en tendens, der ses i hele EU, hvor 22 ud af 27 medlemslande havde færre trafikdræbte i 2021 sammenlignet med 2019. Det er positivt, men der kan fortsat gøres mere.
– Hver person dræbt i trafikken er én for meget, hvorfor vi glæder os over, at vi har markant forbedret trafiksikkerhed, som blandt andet kan forklares ud fra de mange nye biler på vejene med nye teknologier. Fx er udstyr som fartpilot, sensorbremser, alarmer og vognbaneassistent med til at forbedre trafiksikkerheden i Danmark, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
I en undersøgelse af de 28 mest alvorlige frontalkollisioner i perioden september 2020 til november 2021, hvoraf 17 personer mistede livet og 13 var alvorligt tilskadekomne, fastslår Havarikommissionen for Vejtrafikulykker vigtigheden af sikkerhedsudstyr. Her var kommissionens konklusion, at op imod 70 procent af ulykkerne kunne være undgået, hvis bilerne havde haft vognbaneassistent – et såkaldt ‘Emergency Lane Keeping System’. Sikkerhedsudstyret styrer aktivt rattet og dermed bilen tilbage i egen vognbane, såfremt den er ved at overskride midter- eller kantlinjer. Ny EU lovgivning betyder, at et sådant system blev et lovpligtigt krav i alle nye typer af biler d. 6. juli 2022 og bliver det i alle nyregistrerede person- og varebiler fra 7. juli 2024*.
Danske bilister betaler som udgangspunkt registreringsafgift på op til 150 pct. af bilens værdi herunder alt udstyr, som bilen leveres med. Dette gælder, uanset om der er tale om et større lydanlæg, dyre lædersæder eller potentielt livreddende sikkerhedsudstyr. Dermed kan registreringsafgiften medvirke til, at danskerne fravælger sikkerhedsudstyr, som ellers kunne gøre vejene mere sikre.
Den nye EU lovgivning, om at alle person- og varebiler skal udstyres med et ‘Emergency Lane Keeping System’, betyder med den nuværende registreringsafgift, at bilerne bliver væsentligt dyrere for forbrugerne. I dag beskattes sikkerhedsudstyr på nye biler nemlig fuldt ud, som et resultat af den værdibaserede afgift. Et alternativ kunne være en teknisk afgift, der er baseret på bilens energiforbrug og vægt, så forbrugerne dermed undgår at betale en højere pris, hvis de tilvælger ekstra sikkerhedsudstyr i købet.
– Trafiksikkerhed bør være en selvfølge og ikke et dyrt tilkøb når man køber bil. Det er uhyggeligt, hvis den enkeltes sikkerhed i trafikken skal afgøres af meget høje afgifter, når man køber bil, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
*Med undtagelse af biler med hydraulisk servostyring (HPS), hvor kravene for hhv. typegodkendelse og indregistrering træder i kraft to år senere, dvs. hhv. i juli 2024 og 2026.
Det har tordnet flere timer i Lillebæltområdet denne fredag morgen. Nu udsender DMI en varsel. En front ligger over store dele af landet fredag morgen, og det regner mange steder.
– Regnen stedvis kan være så intens, at der er risiko for kraftig regn eller lokale skybrud. Der kan også lokalt forekomme torden, siger meteorolog Mette Zhang fra DMI.
På baggrund af den nuværende vejrsituation har DMI udsendt et varsel om kraftig regn og lokale skybrud. Varslet gælder for dele af Jylland, Fyn, og Sjælland indtil fredag formiddag.
Der vil imidlertid være store regionale og lokale forskelle i mængden af regn, der falder, så ikke alle steder vil nå op over varslingskriterierne, forklarer Mette Zhang.
Hun præciserer, at kraftig regn er defineret som mere end 24 mm regn på 6 timer, mens et skybrud kræver mere end 15 mm regn på 30 minutter. – Vi holder øje med situationen og opdaterer ved behov, afslutter hun.
Så hvis du bor i et af de berørte områder, er det en god idé at være forberedt og holde dig opdateret på vejrsituationen.
Omsorgsarbejde inden for ældreplejen kræver dyb faglig indsigt. Komplekse og krævende udfordringer, møder medarbejdere i det daglige arbejde, det kan lede til omsorgsudmattelse hvis der ikke er fokus nok på hvem der uddannes til hvad.
Liberal Alliance i Fredericia bemærker der er d. 24-08-23 afsættes ansøgningspulje på 22.800.000 kr. til forebyggelse af omsorgstræthed og forråelse i ældreplejen. Målgruppe er medarbejdere og ledere i ældreplejen, som arbejder med mennesker med kognitive svækkelser.Baseret på hvad?
Kognitiv svækkelse er hvor en person oplever markant nedsættelse af funktioner i hukommelse, sprog og tænkning end ved almindelig aldring. Nogle eksperter ser det som et tidligt stadie af demens, andre ser det som en separat lidelse? Det anslås, at 40% af personer over 85 år lider af mild kognitiv svækkelse.
Hændelser i medierne har vist omsorgssvigt i let og svær grad på plejehjem. Hjælper flere midler til hænderne på gulvet og lederne? Liberal Alliance i Fredericia tvivler?
Findes en undersøgelse i Fredericia der viser medarbejder tilfredshed,kompetencer og evt. svigt på de lokale plejehjem?
Uddannelse og videreuddannelse er afgørende for kvalitet i ældreplejen. Der en tendens til at uddanne personer, der ikke har en dyb passion for området. Et stigende behov for arbejdskraft i ældreplejesektoren grundeten aldrende befolkning, presser uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere til at optage og ansætte flere, selv de, der måske ikke har den rette passion eller egnethed for jobbet. Der er en tendens til at “tvinge” bestemte målgrupper ind i denne uddannelse.
Uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere i ældreplejen bør nøje udvælge kandidater for at sikre kvalitetspleje og medarbejdertrivsel. En medarbejder, der er glad for sit arbejde, er mere tilbøjelig til at udføre sine opgaver korrekt og forsvarligt.
Der er kommunale plejehjem, der tilbyder fremragende service og faciliteter, ligesom visse private plejehjem ikke lever op til forventningerne. Med bedre mulighed for kvalitetskontrol og kompetencebaserede interviews i den private plejesektor har denne et forspring. Der er noget galt i organisationen i flere kommunale plejehjem.
Formand for Senior- og Socialudvalget, Søren Larsen (S), udtalte sig nylig at der bør der tænkes over alternative måder at løse problemerne på. Har du tænkt Søren?
Liberal Alliance i Fredericia spørger, er i klar til at håndtere specifikke specialiserede plejehjem, der fokuserer på bestemte grupper, såsom veteraner, etniske grupperinger, LGBTQ+, kunstnere, eller de med bestemte medicinske tilstande. Der er konstant ønsker fra minoriteter.
Det kniber med at passe ”almindelige ældre” hvad sker der så fremover?
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia Kommune.
EUC Lillebælt holdt torsdag rejsegilde. Anledningen var, at taget var hejst til tømrenes kommende nye bygning, som fra januar 2024 skal huse både grundforløbet og hovedforløbet på tømrerudannelsen.
Pølsevognen var forbi EUC Lillebælt til rejsegildet, hvor mange var dukket op. De obligatoriske taler blev holdt på dagen, som er en traditionel hyldest til håndværkerne, som laver det store arbejde, der udmønter sig i, at den tekniske skole, beliggende på Teknikervej i Erritsø, lever op til alle krav.
– Det her tillader, at når vi skal holde svendeprøver så skal vi ikke ud og leje lokaler. Her skal hver elev nemlig bruge 20 kvadratmeter, og det får vi plads til nu, siger uddannelsesleder på tømreruddannelsen, John Lyng.
I alt kommer der til at være 20 elever i hver klasse, og fem hovedforløb pr. halve år. Med de nye rammer vil EUC Lillebælt kunne huse 3-4 klasser ad gangen.
– Til jul sidste år havde vi så mange ansøgere at vi måtte afvise nogen. Derfor er det utrolig vigtigt med den her bygning, siger John Lyng.
Det at EUC Lillebælt har fået hovedforløbet tilknyttet tømreruddannelsen er vigtigt for skolen. Samtidig gjorde det, at det blev en nødvendighed med en ny bygning.
– Det er en proces, vi har arbejdet på i lang tid, lige siden Undervisningsministeriet gav os lov til at tilbyde den fulde uddannelse. Vi har mange elever, så vi er glade for at nærme os målet og for at få fine faciliteter og lærere, siger direktør på EUC Lillebælt, Lars Middelboe.
Middelboe havde selv svært ved at forestille sig, at den nye bygning skal være så stor, men det er en nødvendighed understreger han.
– Der bliver to store værktøjsrum, et sliberum og et teknikrum. Ellers varierer det afhængigt af hovedforløb og grundforløb. Det kræver plads, så man ikke slår hinanden med det ene eller det andet. Derfor bliver det så stort, siger Lars Middelboe.
Med en fremtid, hvor der kommer til at mangle faglært arbejdskraft i håndværkerfagene, håber Middelboe at imødekomme det med den nye bygning.
– Det gælder ikke kun tømrerne, men også smedene. Der bliver mangel på arbejdskraft – det kan godt være, folk ikke tror på det, men det gør der. Derfor er vi glade for faciliteterne, så vi kan tiltrække flere unge. Nu er der en gymasietrend, men flere burde tage en håndværksuddannelse, da der er fremtid i det, forklarer Lars Middelboe.
Netop rektoren for Gymnasiet HTX Lillebælt, Lars Hansen, var også til stede til rejsegildet. Han ser stor værdi i den nye tømrerbygning.
– Vi har set frem til det, og det har været en lang proces, men fedt at se noget blomstre op. Det giver unge en uddannelse, og der er brug for netop den arbejdskraft, siger Hansen og fortsætter:
– De unge har hidtil kun kunnet tage grundforløbet, men nu har vi godkendelse til hele hovedforløbet. Nogle af eleverne her går allerede på hovedforløbet, men de kan først tage de nye bygninger i brug, når de kommer på senere.
Det er entreprenøreren CJ A/S, der står for den kommende bygning til tømrene på EUC Lillebælt. I alt kommer tømrerafdelingen på EUC Lillebælt, når bygningen står færdigt, til at rumme 1350 kvadratmeter, hvor der er plads til i alt 260 tømrerlærlinge.
Teater Malstrøm er klar med et nyt show – Freakshow – der får urpremiere 7. september i Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Showet udspringer af teatrets showtradition, der startede i 2018 med det første Burlesque-show. Som noget nyt er der i år live sang og band på scenen.
Freakshow er udviklet af instruktørduoen Sidsel Nygaard og Luise Falslund, og den godt to timer lange forestilling byder på en rejse ind i de mange facetter af det menneskelige sind. Musik og sang spiller en stor rolle i showet, og blandt de 11 medvirkende, er der hele ni solister, og dertil kommer et firemands band på scenen.
Sofie Karoline har været en del af Teater Malstrøm siden starten i 2016, og er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Sofie arbejder til dagligt som sanglærer og udøvende musiker, bl.a. i bandet MAD MAGPIE.
Udover sin rolle som sangcoach udfylder Sofie flere funktioner i Freakshow. Sofie uddyber:
– Jeg har stået for korarrangementer og har også om-arrangeret nogle af numrene. Men som noget nyt, er jeg også med som solist på scenen. Når jeg optræder, er jeg vant til selv at bestemme, hvordan jeg agerer på scenen, men nu bestemmer instruktørerne og koreograferne, og det er rigtig spændende at få brudt nogle personlige grænser. Det var også i mine tanker, da jeg meldte mig, at jeg gerne ville udvikle mig og lære nye ting – og så er det også en fysisk hård forestilling. Vi har ikke svært ved at holde varmen til prøverne.
Kapelmester Frederik Studsgaard Rindal har ligeledes mange års professionel erfaring med sit fag. Frederik driver derudover en virksomhed med video- og lydproduktion til sociale medier sammen med sin kone, den kendte blogger Kelly Louise Killjoy.
Frederik har dyrket musikken siden barnsben, både som udøvende musiker, som underviser og som kapelmester. I Malstrøm regi har Frederik tidligere arbejdet som musiker og med musikproduktion, men Freakshow er hans første engagement på teatret som kapelmester.
– Publikum vil opleve mig på scenen, hvor jeg spiller guitar og dirigerer orkesteret. De indledende måneder som kapelmester går på at få sammensat et orkester, arrangere nodeblad til den enkelte musiker og vedkommendes instrument. Derudover har jeg sammen med min dygtige kollega, Stefan Rungstrøm, der også er at finde bag trommerne i forestillingen, produceret backing tracks for at imødekommende nogle af de større arrangementer, der indeholder større strygere- og blæserarrangementer, som vi fire mand mangler et par arme til at kunne nå, siger Frederik.
For Sofie Karoline rammer Freakshow en god balance:
– Jeg kan godt kede mig, hvis det bliver for pænt, og Malstrøm tør være absurd og ubehagelig – det synes jeg er fedt. Forestillingen pirrede min interesse, fordi fortællingen er mørk og udforsker sindet. Samtidig er der mange humoristiske, energiske og smukke stunder, og balancen er bare så god. Jeg håber virkelig publikum vil tage godt imod produktet, forklarer hun.
Frederik tilføjer: ”Freakshow udforsker nogle dystre emner, og tør portrættere disse i stærke billeder og formår samtidig at lette stemningen ved at gøre plads til grin i et ellers grusomt univers. Jeg håber publikum går fra forestillingen med højt humør, men også med lidt eftertænksomhed for de skæbner, man nogle gange vælger at være lidt blind overfor. Vi gør i hvert fald vores bedste op mod premieren for at skabe et produkt, der gør stort indtryk på det enkelte publikum.”
Hvis ikke publikum man vente helt til premieren 7. september, åbner Teater Malstrøm dørene for offentligheden til at se lidt af en gennemspilning af Freakshow før forestillingen har premiere. Det foregår som et åbent hus arrangement lørdag d. 2 september fra 10.30-14.00, hvor man uden tilmelding kan kigge forbi Det Bruunske Pakhus på Kirkestræde 3 i Fredericia og se lidt af den tekniske gennemspilning.
’Freakshow’ spiller torsdag-lørdag fra 7. september til 21. oktober på Det Bruunske Pakhus, Kirkestræde 3, Fredericia. Forestilling spiller alle dage kl. 19.30.
Billetter kan købes på billetten.dk ved at søge på ’Freakshow’. På salgssiden kan man også kan læse mere om showet.
Sofie Karoline arbejder på sit andet album med MAD MAGPIE og er derudover næsten klar til at præsentere første single på et nyt samarbejde med Ibens forsanger Carsten Lykke.
Retten i Horsens har i dag afsagt dom i en sag, hvor en 29-årig mand fra Horsens Kommune stod tiltalt for flere gange at have begået grov vold under særdeles skærpende omstændigheder mod sin datter, fra datteren blev født og indtil hun var 3 måneder gammel. Dommen lød på 4 års fængsel.
I retten tilstod den 29-årige mand at have begået vold mod sin datter to gange i perioden fra den 22. juli 2022 til den 22. oktober 2022. Som følge af volden fik datteren alvorlige skader med betydelig risiko for varige men og invaliditet til følge.
Den 29-årige nu dømte mand har siddet varetægtsfængslet siden den 28. oktober 2022. Manden er fortsat varetægtsfængslet efter dommen.
Dommen blev modtaget.
For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Søs Bløcher.
Den 7. juli 2022 er en dag, som Ulla Egeskov aldrig vil glemme. Hun er administrerende direktør i EE Rengøring, som brændte ned. Et år senere er rengøringsfirmaet klar til at fejre, at de er tilbage på Fabriksvej.
Det lyste op med flammer. Hele området omkring Fabriksvej var afspærret, da der var for stor fare ved at være tæt på branden. Dagen efter, tidligt om morgenen, var området ikke længere afspærret, men Ulla Egeskov kunne se, at bygningen var stærkt medtaget, og at den ikke ville være indflytningsklar før et stort genombygnings- og oprydningsarbejde var færdig. Hun havde ikke forventet, at der skulle gå et helt år. Men forsikringsgodkendelser og andre opgaver forsinkede genopbygningen.
– Det var surrealistisk, da branden opstod, erindrer Ulla Egeskov og fortsætter:
– Den 8.7.2022 tænkte jeg: “Hvad gør vi nu?” Jeg besluttede, at der ikke er nogen grund til at græde over spildt mælk, selvom det er et nonchalant udtryk. 400 kvadratmeter var brændt væk. Vi gik på arbejde med det, vi havde tilbage. Nogle bemærkede, at der lugtede af røg, hvilket var korrekt. Det var en udfordring at forhandle med forsikringsselskabet, og vores arbejde er også påvirket af udendørstemperaturen. I september var vi frustrerede, da man ikke havde påbegyndt det nødvendige arbejde, siger Ulla Egeskov.
Det blev hurtigt klart. Ulla og rengøringsfirmaet måtte finde et midlertidigt domicil, for Fabriksvej 1b var ubrugelig. I den første uge efter branden sad medarbejderne ved et bord-bænkesæt ude foran. Efter en uge ankom en 6×3 meter pavillon.
– Det var umuligt for 25 mennesker at være der, og med manglende toiletforhold måtte vi hente vand i byen. Vi følte os bundet til stedet. Vi anskaffede en salgscontainer, så vi kunne fortsætte salget af rengøringsmidler. Kunderne begyndte at bruge den og vænnede sig til at handle der, siger Ulla Egeskov og fortsætter:
– Vi endte midlertidigt med at flytte til Smedevænget, men vi var vant til flere kvadratmeter på Fabriksvej. At håndtere tømningen og drive virksomheden sideløbende var en udfordring. Men med hjælp fra omgivelserne lykkedes det.
Ulla havde advaret forsikringselskabet om, at bygningen på Fabriksvej skulle afdækkes , men det skete ikke, og det fik fatale konsekvenser, der forsinkede processen endnu mere.
– Den 28. august kom et voldsomt regnskyl, og vi blev oversvømmet. Vi kunne ikke tømme området, da vi ventede på en afklaring fra forsikringen. Den kom først den 28. september. Men på det tidspunkt havde et andet problem meldt sig; frosten.
I mellemtiden så Ulla Egeskov sig om: Hvad skulle hun gøre? Hun endte med at leje sig ind på Smedevænget, hvor firmaet kunne drives videre, selvom antallet af kvadratmeter ikke matchede det på Fabriksvej.
I uge 22 i år kom vendepunktet. Vi skulle have været tilbage tidligere, men på grund af regnen skulle der affugtes i 3,5 uger, før vi kunne fortsætte, siger Ulla Egeskov. Hun havde allerede dagen efter branden påpeget, at taget skulle tildækkes, men det blev ikke gjort.
I slutningen af oktober 2022 åbnede rengøringsfirmaet på Smedevænget. Herefter stod firmaet på to ben: EE Rengøring, som folk kender for rengøring, forblev i samme firma, men butiksdelen, der sælger rengøringsmidler, blev skilt ud som et nyt selskab, Sæbebixen. Den 1. juli 2023 tog de to firmaer et nyt skridt. De begyndte så småt at flytte tilbage på Fabriksvej, hvor det hele igen er begyndt at ligne sig selv.
– Vi begyndte så småt at vende tilbage til vores gamle lokaler. Det er ingen hemmelighed, at vi ikke tjente særligt godt i den første tid efter branden, men vi lukkede aldrig ned. Vi drev virksomheden videre fra to lokationer. Vi har stadig udfordringer, som vi ikke kan løse, fordi vi mangler 150 kvadratmeter overdækning, men nu kan vi se lys for enden af tunnelen, slutter Ulla Egeskov.
EE Rengøring er et traditionelt rengøringsfirma. Firmaet tilbyder flytterengøring, trapperengøring, vinduespolering, privatrengøring og erhvervsrengøring, og har gjort det siden 2001, hvor firmaet slog dørene op for første gang. I Sæbebixen kan man købe rengøringsprodukter, og for at skille det ad fra selve rengøringsfirmaet, er det to separate selskaber.
At EE Rengøring og Sæbebixen nu er tilbage på Fabriksvej bliver fejret på fredag, hvor der fra klokken 12:30 – 17:00 afholdes åbent hus på Fabriksvej, hvor der vil være mad, drikke og aktiviteter for både børn og voksne.
Starten på det nye skoleår indikerer, at der er gået 10 år med den nuværende skolestruktur i Fredericia. Distriktmodellen blev indført i 2013, og har siden skabt debat, om det var rigtigt eller ej. Nogen egentlig evaluering har ikke fundet sted, men nu kan sådan en være på vej.
Fra at have enkeltskoler skiftede Fredericia til en distriktskolemodel. Købmagergade Skole og Herslev Skole blev lukket i den forbindelse. Skjoldborgvejens Skole havde eleverne fra 0. – 9 klasse, men med ændringen fra 0. – 6. klasse, mens den daværende Alléskolen, som også gik fra 0. – 9. klasse, nu har fra 7. – 9. klasse. Det samme skete de øvrige steder i byen. Nye distrikter så dagens lys; Kirstinebjergskole, Ullerup Bæk Skolen, Erritsø Fællesskolen og Fjordbakke Skolen. Samtidig ændrede man de historiske navne, som generationer havde vænnet sig til, til nye navne med distriktsskolenavnet i front og så placeringen med afdelingsnavn.
Allerede dengang var der debat om navneændringerne, men også om organiseringensformen. Var det den rigtig beslutning, var det den rigtige struktur som det daværende byråd lavede. Medarbejdere og elever blev kastet ud på nye matrikler, i forhold til hvor de ellers var, og følelsen af trygheden fra at gå på samme skole fra 0. – 9. klasse, blev fjernet. Alt fra infrastruktur til boligområder spillede en rolle. Den nye model skulle være mere effektiv, og man ville i sidste ende også spare nødvendige millioner. En af dem, der har været med i alle årene, er Fredericia Lærerkreds’ formand, Per Breckling. Han husker perioden som turbulent.
– Vi kalder det skolestrukturændringer, fordi de blev indført samtidig med den nye skolereform, der fulgte efter lockouten i 2013. Det var en turbulent periode med mange ændringer, usikkerhed og betydelig frustration over så omfattende ændringer. I stedet for det grundlæggende 0.-9. klassesystem blev der indført et 0.-6. og 7.-9. klassesystem, hvilket var en ny tilgang. Vi befandt os alle i samme situation, hvilket jeg ser som en fordel, siger formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling.
Breckling husker tydeligt debatten. Ændringen betød flere elever i klasserne. Det var samtidig en spareøvelse.
– Dette var ikke kun en strukturel omlægning, men også et forsøg på at spare penge. Otte millioner kroner blev skåret fra skolebudgettet. Den mest markante ændring, mener jeg, var, at den gennemsnitlige klassestørrelse steg. Dette kan kaldes effektivisering, rationalisering eller andre DJØF-terminologier. Fra et undervisningssynspunkt rejser det spørgsmålet om, hvorvidt man kan give tilstrækkelig opmærksomhed til 28 elever i stedet for 20. Dette har været den mest tydelige konsekvens fra starten og har påvirket os lige siden, fortæller Per Breckling.
Da skolestrukturen blev vedtaget var det efter en undersøgelse foretaget af et eksternt firma. Breckling mener ikke at lærerne blev hørt.
– Dem, der var involveret i processen dengang, følte, at lærernes inddragelse manglede. Der var utilfredshed med byrådet for ikke at anvende de sparede midler til en to-lærerordning. Det betød, at starten var hård. I den efterfølgende tid har ikke alle været enige om beslutningen om at gruppere 0.-6. og 7.-9. klasserne sammen. Hvis vi vurderer det nu, er dem, der har fulgt forløbet fra starten, nok ikke 100% tilfredse. Men de, der er kommet til senere, ser på det med friske øjne og er mere positive, siger lærerformanden.
Nu er der gået ti år med den nuværende nye skolestruktur. Per Breckling har i den forbindelse et, hvad han kalder et gratis ønske: Et evaluering af strukturen.
– Politikerne har et ansvar her. Da ændringen blev indført, blev det lovet, at der ville komme en evaluering, men en sådan fuldstændig evaluering har aldrig fundet sted. Nu, ti år senere, er det tid til at foretage denne evaluering. Alt ændrer sig, og der bliver tale om et stramt budget i år. Vi må spørge os selv, om den nuværende struktur stadig kan opretholdet, fortæller Per Breckling.
I de ti år, som er gået, har Breckling kunnet se ind i, at flere og flere har tilvalgt privatskolerne i Fredericia. Det er dog ikke kun et minus for ham, selvom han repræsenterer en fagforening for folkeskolelærerne.
– Til sidst vil jeg sige, at det danske uddannelsessystem, der inkluderer både offentlige og private tilbud, er en styrke. Som formand for en fagforening mener jeg naturligvis, at vi skal kæmpe for folkeskolen. Det er dog værd at bemærke, at flere og flere elever har valgt privatskoler i de seneste ti år. Om dette skyldes ændringer i skolestrukturen, er jeg usikker på, siger han.
Lea Nydahl Lyberth er formand for skolebestyrelsen i Ullerup Bæk-distriktet. Hun har også en fortid som ansat på 10. klassescentret, hvor hun var ansat, da strukturen blev lavet om.
– Dengang processen startede i årene 2011-2012 og en analyse af skolevæsenet blev igangsat, var jeg ansat på 10. klasse. Analysefirmaet fremlagde forskellige strukturforslag og deres potentielle konsekvenser, hvorefter der blev afholdt offentlige høringer. Efter min opfattelse havde politikerne svært ved at træffe en endelig beslutning. Købmagergade Skole og Herslev Skole blev lukket, og der blev indført nye distrikter, husker Lyberth.
Hun husker, at man lovede en evaluering. Den har Lea Nydahl Lyberth ikke set noget til. Hun mener ikke, at den nuværende struktur gavner eleverne, og ser gerne en helt ny struktur.
– Det politiske rationale bag beslutningen om at etablere distriktsskoler forekom at være et ønske om at undgå fyringer i ledelseslaget. Der blev annonceret en kommende evaluering af den nye struktur, som jeg personligt har savnet. Det virker som om, at der ikke har været en egentlig evaluering for at vurdere, om målsætningerne med ændringerne blev opnået. På trods af dette etablerede Fredericia Kommune et ekstra ledelseslag i skolestrukturen. Det får mig til at spørge, hvad eleverne egentlig får ud af disse ændringer. Jeg er usikker på, hvor skolen har forbedret sig på grund af disse ændringer, siger Lea Nydahl Lyberth og fortsætter:
– Selvom der har været fora, hvor man kunne stille spørgsmål, har jeg ikke følt, at de nødvendigvis var til fordel for almindelige borgere. Det virker snarere som om, de var til gavn for forvaltningen, så de kunne undgå at skulle besvare spørgsmål fra et bredere udsnit af befolkningen.
I det kommende budget står skolerne igen til en besparelse. Det kan blandt andet gå udover hendes distrikt.
– Senest har der været en justering af skolebudgetterne, og det rejser spørgsmålet om, hvorfor der har været fejlberegninger. Man må antage, at nye budgetter altid er på vej. Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer, men der bør foretages en drøftelse om, hvad der specifikt skal ske inden for skoleområdet – og dette gælder ikke kun for Ullerup Bæk-skolerne. Der skal arbejdes på at sikre, at de fremtidige budgetter er realistiske og tilpasset skolernes behov, forklarer hun.
Formand for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen (A), sad ikke i byrådet, da skolestrukturen blev vedtaget. Han har indblik i processen bag. Ole Steen Hansen er åben for den efterspurgte evaluering.
– Ændringen blev iværksat, fordi den tidligere tilgang ikke var tilstrækkelig effektiv. Jeg udtaler mig ikke om, hvorvidt den nye politik er bedre eller dårligere. Efter vedtagelsen af den nye politik skal vi evaluere, om vi har de rette uddannelsesinstitutioner, herunder skoler og daginstitutioner. Det vil være fornuftigt at foretage denne type evaluering i dag, siger han.
I løbet af efteråret skal der udformes en ny politik indenfor børne- og skoleområdet, der falder i tråd med visionen, som blev vedtaget tidligere på året. Det giver anledning til evalueringen.
– Der er ingen tvivl om, at der er behov for at formulere en ny politik for aldersgruppen 0-25 år, en politik der stemmer overens med vores overordnede vision. Vi må evaluere, om den eksisterende politik er i tråd med vores målsætninger, forklarer Ole Steen Hansen.
Udvalgsformanden vil ikke skele mod, hvad andre kommuner gør, da det skal passe til Fredericias behov.
– Vi må se situationen i lyset af vores egne behov og omstændigheder, snarere end at sammenligne os med andre. Det fundamentale problem er efter min mening manglen på tilstrækkelige ressourcer i skolesektoren. Det er ikke nødvendigvis de anvendte modeller, der er fejlagtige, selvom jeg personligt er fortaler for færre tests i skolen, siger Ole Steen Hansen.
Uanset skolestrukturmodellen slår Ole Steen Hansen dog fast, at han ikke mener, der bruges nok penge på området.
– Uafhængigt af den valgte model mener jeg, at der allokeres for få ressourcer til folkeskolen. Dog ser jeg også fordele ved en distriktsmodel, der fremmer videndeling; der vil naturligvis altid være argumenter både for og imod forskellige tilgange. Min primære udfordring ligger i at skaffe flere økonomiske ressourcer, som kan gå til ansættelse af flere lærere og pædagoger. Dette kan revideres yderligere efter vedtagelsen af den nye politik, slutter Ole Steen Hansen.
AVISEN fortsætter serien om distriktsskolestrukturen de kommende uger.
Over halvdelen af 18-24-årige siger selv, at de har oplevet at gå glip af noget, de gerne ville have været med til, fordi de havde drukket for meget alkohol. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.
Alkohol er for mange unge forbundet med fest og sjove oplevelser. Alligevel har mange prøvet at gå kold, blive dårlige eller få black out, så de er gået glip af f.eks. en fødselsdagsfest, koncerten med yndlingsbandet eller introfesten på universitet.
I en ny spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har gennemført for Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, er 630 unge i alderen 18-24 blevet spurgt til forskellige oplevelser med alkohol. Her kunne hele 54 pct. nikke genkendende til at gå glip af oplevelser, de gerne ville have været med til, fordi de havde drukket for meget alkohol.
-Vi ved, at mange unge drikker alkohol for at have det sjovt, og derfor er det ærgerligt, når alkohol står i vejen for de gode oplevelser. Vi vil gerne sætte fokus på, at man kan få mere ud af aftenen, hvis man skruer lidt ned for alkoholindtaget. Det gavner både sundheden og festen, siger Søren Stokholm Thomsen, der er projektchef i TrygFonden.
Alkohol kan ødelægge festen på flere måder
Unge oplever ikke kun at gå glip af gode oplevelser, når de drikker for meget. Når druk tager overhånd, går det også ud over vennegruppen. Mere end 7 ud af 10 unge har oplevet, at en fest blev dårligere, fordi deres ven var for fuld.
Dagen derpå kan både moralske og fysiske tømmermænd også plage, og ca. 4 ud af 5 af de 18-24-årige har oplevet, at de har drukket så meget, at de næste dag ville ønske, at de havde drukket mindre.
Helbredskonsekvenser på både kort og lang sigt
Et højt alkoholforbrug er også forbundet med mange negative konsekvenser for helbredet – både på kort og lang sigt. Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed, har 4 pct. af 18-24-årige været på skadestuen inden for det seneste år på grund af alkohol. Det svarer
til ca. 30.000 årlige skadestuebesøg. Når det ender allermest tragisk, er alkohol skyld i mindst ét dødsfald blandt 15-25-årige om måneden. På længere sigt øger alkohol risikoen for mere end 200 tilstande og sygdomme, herunder kræft.
-Danske unge har en trist europarekord i druk, og det er selvfølgelig bekymrende, når vi ved, hvor mange negative konsekvenser et højt alkoholforbrug kan have. Efter en årrække med et faldende alkoholforbrug blandt unge, viser nyere undersøgelser desværre en tendens til, at forbruget igen er stigende, og det kalder på handling fra både politikere, forældre og unge selv, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholindsats ’Fuld af liv’.
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden går i dag ud med en ny kampagne, som har til formål at få unge til at reflektere over deres alkoholforbrug og få dem til at holde igen med deres alkoholindtag. Kampagnen fokuserer på, at man kan gå glip af fantastiske oplevelser, hvis man drikker for meget alkohol.
