Superliga-bejler overstrålede FC Fredericia

0

Der var klasseforskel, da FC Fredericia og Sønderjyske mødtes. Sønderjyderne vandt i sikker stil 2-0.

Sønderjyske har sikker kurs mod Superligaen, mens FC Fredericia kæmper for at blive “best of the rest”. Med det udgangspunkt gik de to hold ind til kampen på et vindblæst Monjasa Park, hvor 746 tilskuere så til fra lægterne.

Tilskuerne kunne se, at FC Fredericia havde blandet kortene i forhold til torsdagens pokalkamp mod Silkeborg. Ud af startopstillingen gled Jesper Juelsgård, Gustav Marcussen og Lundrim Hetemi, som alle skulle have et hvil fra start grundet det tætte kampprogram. Sønderjyske på den anden side kom med hele holdet, med velkendte navne som Kristall Ingasson og Mads Agger.

Kampen startede stille og roligt, men efter et stille første kvarter kunne man se, hvorfor Sønderjyske ligger, hvor de gør i tabellen. Sefer Emini bragede bolden på træværket, og på returbolden fik Sønderjyske en helt fri chance tæt inde under mål, men Mattias Lamhauge fik reddet den store chance.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Sønderjyske fortsatte den store dominans, men FC Fredericia ville også være med. Efter en halv times spil iscenesatte Emilio Simonsen lynhurtige Frederik Carstensen, der holdt Sønderjyske-forsvaret bag sig. I feltet tog Carstensen et træk ud i banen og skød med venstre fod, og var tæt på at sende bolden ind bag Nicolai Flø.

Det blev starten på en periode, hvor FC Fredericia havde bolden mest, men på en omstilling blev FC Fredericia fanget fremme i banen. Mads Agger modtog en dybdebold og brød alene igennem mod Lamhauges mål. Sikkert sparkede Agger bolden i kassen.

I det efterfølgende moment var Christian Gammelgaard tæt på at udligne direkte på frispark, da han bankede bolden mod Nicolai Fløs mål. Flø kunne ikke holde det hårde spark, og blev tvunget til at slå bolden over mål.

Det ændrede ikke på, at stillingen ved pausen var 1-0 til Sønderjyske, hvor FC Fredericia ikke fandt for alvor fodfæste, hæmmet af uprovokerede boldtab i opspillet. Om det var derfor, at FC Fredericia lavede en tredobbelt udskiftning i pausen, skal være usagt. Ikke desto mindre blev Anders Dahl, Simon Bækgård og Frederik Carstensen skiftet ud. Ind i stedet kom Gustav Marcussen, Lundrim Hetemi og Sofus Berger, som under normale omstændigheder ville starte inde.

Derfor var det en kold spand vand i hovedet på FC Fredericia, da Emini fem minutter inde i anden halvleg bragede bolden i mål på et skud, som Lamhauge intet kunne stille op over for. Det blev fra dét tidspunkt for alvor opad bakke for FC Fredericia, der efterfølgende forsøgte at ændre slagets gang med en indskiftning af Ronnie Schwartz, der afløste Eskild Dall, som havde spillet en anonym kamp i front.

Kampen gik ind i dødvande efter Sønderjyskes udbyggelse af føringen. Dommer Mathias Lykke overså et klokkeklart straffe til gæsterne, da Hetemi spændte ben for en Sønderjyske-spiller i FC Fredericias målfelt. Intet blev dømt, og dermed var kampen ikke helt lukket, selvom FC Fredericia hidtil ikke havde skabt de stor åbne chancer.

https://digitaljuice.dk/

Med tre minutter tilbage af den ordinære spilletid kom muligheden. Mikkel Fischer ramte overliggeren efter en dødbold, og på returbolden fik Fischer afsluttet med hælen, men Nicolai Flø fik reddet forsøget. Mere skete der ikke i opgøret, som endte 2-0 til Sønderjyske.

Dermed er FC Fredericia nu á point på tredjepladsen med Kolding. Næste gang fredericianerne skal i kamp er på lørdag på udebane mod Hobro.

Live: Kan FC Fredericia fortsætte takterne mod tophold?

0

FC Fredericia vandt i torsdags 2-0 mod Silkeborg. Nu venter hverdagen i NordicBet Ligaen, denne gang mod et af rækkens tophold, Sønderjyske. Kan FC Fredericia fortsætte takterne? Følg med og få svaret.

Kom med til Danmarks største totalforsvarsmesse

0

Det tegner til en folkefest i Fredericia i weekenden 19. – 21. april, når den største totalforsvarsmesse i Danmark i 25 år foregår i Messe C og i havnen.

I Messe C vil man på mere end 100 stande fordelt over 30.000 kvadratmeter kunne møde Hær, Søværn og Flyvevåben, Specialoperationskommandoen med Sirus, Jægerkorpset og Frømandskorpset, Beredskabskorpset, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og Politiet – sidstnævnte blandt andet med Politiskolen og Aktionsstyrken – plus et bredt udsnit af udstillere fra dansk forsvarsindustri.

Veteraner og soldaterforeninger står også klar til at møde publikum. Åbningstalen, når messen officielt begynder fredag kl. 10, forestås af veteranen Jakob Panton-Kristiansen, der blev hårdt såret i Afghanistan i 2012.

I havnen lægger fregatten Peter Willemoes til fredag morgen og åbner for publikumsbesøg hele weekenden. Havnen bliver også opvisningsscene for marinehjemmeværnet og Flyvevåbnets redningshelikopter. Et særligt trækplaster bliver den tyske ubåd U-31som ankommer torsdag aften.

Torsdag 18. april bliver også dagen, hvor størsteparten af det tunge materiel ruller ad indfaldsvejene i Fredericia mod Messe C. Der kommer mere end 100 tunge køretøjer fra kampvogne til brandbiler. I hallerne kan man se kampflyene F-16 og F-35, og udenfor vil der være levende demonstrationer af pansret materiel, droner, hunde, Fennec-helikopter, brandslukning mm.

Under udstillingsdagene vil der ske overflyvning af F-16 og F-35 plus EH-101-helikopter, forudsat vejret arter sig.

Fredag vil være præget af besøg af ca. 2.000 folkeskoleelever.

Praktisk information:

  • Af sikkerheds- og servicegrunde skal publikum købe billet online på forhånd. Det kan foregå med en smartphone før indgang, ventetid undgås dog ved køb af billetten hjemmefra. Billetprisen er 50,- kr., og dørene åbnes hver dag kl. 9.
  • Yderligere information om messen kan findes på www.folkogsikkerhed.dk/action24

Mand råbte af politiet

0
(Foto: Aarø)

En 33-årig mand fra Kolding fik i nat en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Han råbte af politiet på Jernbanegade i Kolding ud for beværtningen Mørks Kælder.

Trods gentagne advarsler om at stoppe, skete det ikke, hvorfor den 33-årige fik en sigtelse.

Det gode spil skal tages med videre

0

FC Fredericia røg i torsdags ud af pokalturneringen, men det var efter en opløftende sejr på 2-0 i returkampen mod Silkeborg. Søndag er det tilbage til hverdagen i NordicBet Ligaen.

FC Fredericia tabte den første semifinale med 6-1, og det var derfor utopi at tro, at holdet kunne vende det i returopgøret. I stedet ser Frederik Carstensen, der scorede de to mål i sejren, tilbage på det FC Fredericia har været igennem i pokalturneringen.

– Det har været en fed rejse, hvor vi har mødt store AaB, Lyngby, OB og Silkeborg. Det er hold, der har udfordret os, så jeg er glad for, at vi kan vinde over dem, siger Carstensen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Vejen til semifinalen var hård for FC Fredericia. AaB, der praktisk talt er et Superliga-hold i forklædning, og så OB, inden at Lyngby ventede i et dobbeltopgør i kvartfinalen.

– Det er fedt at vise, at underdogs også kan spille med og vise, at vi er et godt fodboldhold, konstaterer Carstensen.

Særligt til pokalkampene har FC Fredericia løftet sig. De har vist et niveau, som ikke er vist kontinuerligt i NordicBet Ligaen.

– Det er rigtigt. Vi har spillet godt mod de store hold, så jeg håber, vi kan få noget ud af det i 1. division, forklarer Frederik Carstensen.

https://digitaljuice.dk/

Nu håber Carstensen, at det gode spil kan tages med videre.

– Vi kan bruge det til forhåbentligt at få point og se, hvor langt det kan række. Der er langt op til Sønderjyske og AaB, men vi vil have så mange point som muligt, slutter Frederik Carstensen.

Der er kampstart mellem FC Fredericia og Sønderjyske klokken 14:00.

33-årig mand stak af efter at have ramt anden bilist på motorvejen

0

En 33-årig mand ramte i nat mindst en anden bilist på motorvejen på strækningen mellem Horsens og Vejle.

Klokken 01:00 fik politiet en anmeldelse om, at den 33-årige mand havde ramt mindst en bilist på motorvejen. Det var sket omkring Horsens, men efterfølgende var manden kørt videre.

Det lykkedes politiet at finde den pågældende bilist længere nede på motorvejen, hvor han blev bragt til standsning ved Vejle C. Det viste sig, at den 33-årige mand havde en promille over det tilladte.

To mænd ville indlede slagsmål

0

På Dæmningen i Vejle ville to mænd i nat indlede et slagsmål.

Episoden skete klokken 02:59 på Dæmningen, hvor politiet allerede var til stede.

En 18-årig mand, der ikke er fra lokalområdet, og en anden 19-årig mand, som heller ikke er lokal, begyndte at skubbe til hinanden, men inden det udviklede sig yderligere, fik politiet stoppet det.

Kort tid efter, klokken 03:05, begyndte en 20-årig mand at råbe af politiet på Dæmningen. Han blev også sigtet.

Økodag: Køer på græs kan være fortid

0

I dag er det Økodag og de økologiske køer kommer på græs, mens flere tusinde voksne og børn ser på og er med til at fejre dyrevelfærden i det økologiske landbrug. Men det kan være fortid, hvis ikke økologiens fordele bliver medregnet i Svarer-udvalgets CO2-modeller.

I dag kommer køerne på græs. Økodag er en fest, vi fejrer hvert år, hvor tusindvis af voksne og børn kommer ud på landet og oplever, hvad det gode dyreliv i landbruget er. Nemlig når dyr får lov til at være der, hvor de helst vil være: på græs med åben himmel.

”Det er en glædelig dag, men der hviler også lidt tunge skyer over denne dag, når jeg tænker på fremtiden,” siger Michael Kjerkegaard, forperson for Økologisk Landsforening.

Køer på græs kan være fortid, hvis ikke økologiens fordele bliver medregnet i en CO2-afgift på landbruget.

”I Økologisk Landsforening er vi FOR en CO2-afgift, for vi skal handle på fremtidens udfordringer, men vi råber vagt i gevær, fordi Svarer-udvalgets modeller ikke tilgodeser det, vi som vi økologer allerede byder ind med for at passe godt på klimaet, naturen, grundvandet og dyrene,” siger Michael Kjerkegaard, forperson for Økologisk Landsforening.

Økologisk Landsforening ønsker et mere dækkende klimaregnskab, end det som Svarer udvalget har lagt til grund, og at der kommer samtidige krav til natur og dyrevelfærd, så vi ikke bare får et klimaoptimeret landbrug, men et bæredygtigt landbrug.

”Økologi er en multifunktionel løsning på et bæredygtigt landbrug, der leverer på mere end kun klima. Det er afgørende for os, at de klimatiltag, som en afgift skal initiere, ikke bliver på bekostning af, men i samspil med tiltag, der gavner naturen, vores drikkevand og det gode dyreliv. Derfor er det afgørende for os at få en afgiftsmodel, der har fokus på helheden – og ikke alene på klima,” siger Michael Kjerkegaard.

Økodag er fra 10.00-14.00 over hele landet, hvor de økologiske køer bliver lukket ud på græs kl. 12.00.

Det er stort at være havnedirektør

0
Rune D. Rasmussen, CEO, ADP A/S.

ADP A/S skrev i denne uge videre på ordet “historisk”, da årsregnskabet for 2023 blev præsenteret. Flere gange i løbet af året talte eksperter om omstillinger og tilpasninger, men det blev gjort til skamme flere steder, også i Fredericia, hvor man onsdag præsenterede endnu et rekordregnskab.

CEO for ADP A/S, Rune D. Rasmussen er i stormform, og han smiler. Det har han også grund til efter årsregnskabet, der blev præsenteret onsdag i MESSE C. Han er særligt glad for, at hele organisationen har bidraget til denne vækst, når han fremhæver de særligt stærke resultater i firmaet, herunder også likviditetsgivende aktiviteter. Hans ord afspejler en klar tilfredshed med både den strategiske retning og de operationelle resultater i 2023:

– Først og fremmest er 22 procents omsætningsfremgang utrolig flot, også fordi det dækker hele koncernen og ikke enkelte afdelinger, der trækker frem. Det er det første. Vores likviditetsgivende del af forretningen går også 40 procent frem. Det er sindssygt stærkt og vidner om en sund forretning, siger Rasmussen indledningsvist.

I en tid præget af konstant hurtig forandring, har ADP A/S formået at navigere med succes gennem det turbulente økonomiske landskab.

– Vi laver en god bundlinje, fordi vi har været heldige og dygtige til at ramme trends, markedet, og den økonomi, der er i verden lige nu. Logistikforsyningssikkerhed, eksport, import, søfragt og moderne faciliteter har der været en rigtig høj efterspørgsel på i de senere år, også i 2023. Vi har kunnet stille det til rådighed, hvorfor vi har vundet markedsandele, forklarer direktøren.

Usikkerhed i markederne blev italesat, men de blev også gjort til skamme, når man ser på ADPs indre tilstand og markedsposition. Når direktøren selv sætter ord på, så er han meget stolt over sine kolleger. 2023 var et år, hvor forretningen blev tunet alle steder, og alt blev mere præcist.

– I 2022, da vi så frem mod 2023, var vi lidt nervøse for, om vi var for ambitiøse med hensyn til at nå de samme resultater, men det gjorde vi. Godsmængderne har været som i 2022; containervolumen, som har været hårdest ramt, har ligget på et niveau, der er over markedet. Dertil kommer, at vi i første kvartal af 2024 er kommet endnu stærkere ud på det område. Generelt var vi også selv en smule usikre på, hvor vi ville lande, men det er blevet gjort til skamme. Vi har leveret til UG, fortæller Rune D. Rasmussen og uddyber:

– 2023 er nok det år, hvor tingene for alvor er blevet præcise. Vi tog det første spadestik til Mærskbyggeriet, en milepæl der markerede, at vi er gået fra at spille i Superligaen til at spille på europæisk niveau. Samtidig stiftede vi et selskab sammen med Fredericia Shipping for at drive og udvikle vores containerdrift, også i Taulov – et samarbejde uden fortilfælde i Danmark, hvilket vi er stolte af. Derudover har vi brugt de seneste år på at opnå tilladelse til at udvide havnen med en helt ny containerterminal, hvilket vi er kommet godt fra start med i efteråret 2023, og vi ser frem til at følge udviklingen af projektet i 2024.

Den historiske rejse er på ingen måde slut. Den fortsætter, forsikrer havnedirektøren, der ser ind i 2024 med en virksomhed i flor på alle områder.

– Udsigten for 2024 viser, at havneudvidelsen er i fuld gang. Det næste store punkt er, at ADP IE vil blive en succes. Vi har ventet på forudsætningerne for, at CO2 og brint kan blive til levedygtige businesscases, der kan gavne Fredericia, og det begynder vi at se ske nu. Jeg tror faktisk, at julegaven i 2024 vil være realiseringen af ADP IE. Det er stort at være havnedirektør i ADP. Hvert år er mere spændende end det forrige, og at kunne levere konkrete forandringer og have indflydelse på, hvordan tingene vil se ud om 20, 30 og 40 år, er virkelig fantastisk, siger Rasmussen.

På ejendomsområdet har stigende renter og usikkerhed været med til at bremse dele af projekterne i Taulov Dry Port op, men i 2024 mærker virksomheden en forsigtig optimisme, derudover er det stort fokuspunkt at lejet de sidste kvadrater meter ud de kommende år.

– Vi mærker en forsigtig optimisme. Vi har helt klart været igennem et halvt års tid med færre forespørgsler og forhandlinger end tidligere år, hvilket naturligt skyldes usikkerheden i markedet. Men nu ser det ud til, at forespørgslerne og forhandlingerne er ved at vende tilbage. Det er derfor også et vigtigt fokuspunkt for os at få lejet de sidste kvadratmeter ud, så Taulov kan få et godt 2025 og 2026, lyder det fra Rasmussen, der er glad for de tilbagemeldinger de nuværende kunder er kommet med:

– Noget af det, der går igen fra vores kunder, er værdsættelsen af vores placering og vores evne til at udvikle og forandre os, at vi er med hele vejen igennem værdikæden og vores mod til at tænke internationalt, selv i lille Danmark. Vi kan være en solid strategisk sparringspartner på et professionelt niveau. Dette har vores kunder nydt godt af og værdsætter højt. Derfor er det afgørende, at vi fortsætter på denne kurs, for det har vist sig at fungere for vores kunder.

ADP A/S har de senere været stærke i markedsføringen af multimodaltransport, hvor Fredericia er den perfekte lokation, og i 2023 kom transporten også på skinner. Han slår samtidig fast, at man er klar til at tage et større ansvar for de grønnere transportløsninger, men det kræver politisk handling.

– I 2023 begyndte vi også at flytte containere mellem havnen og Taulov via bane. Det er dog en politisk kæphest, at økonomien i banetransporten på især de korte strækninger i Danmark er utilstrækkelig. Derfor er vi i dialog med politikerne om, at hvis vi skal påtage os et ansvar for grønnere transportløsninger, såsom elektrificering og produktion af strøm, som vi kan levere tilbage til elnettet til en fair pris, kræver det passende rammer. Vi arbejder derfor også for at fremtidssikre disse rammer, så de bliver mere tidssvarende, fortæller Rune D. Rasmussen.

Politisk handling er central i disse år, hvor afkørsel 59 er realiseret og afkørsel 61 om lidt bliver realiseret.

– Fremtidssikring er essentiel. Vi er heldige at have en fremadskuende kommune. Afkørsel 59 var en vigtig og stor sejr; det var første halvleg. Afkørsel 61 er anden halvleg, som sikrer, at vi har infrastrukturen til at realisere de store ambitioner inden for logistiksektoren. Selvom det kan være vanskeligt at være midt i det hele, når forandringerne sker, vil det efterfølgende vise sig at være til stor gavn

Nat til søndag: Vejromslag bringer køligere luft og byger

0

Efter en behagelig og forårsagtig lørdag står Danmark over for et markant skifte i vejret kommende søndag. DMI rapporterer, at en koldfront vil krydse landet natten til søndag, hvilket medfører regn og byger. Dette vejromslag er indledningen til en periode med mere ustadigt vejr.

Koldfronten vil bringe en mærkbar afkøling med sig. Efter frontens passage kan man forvente en blanding af sol og byger. Derudover vil der blæse en frisk til hård vestenvind, som yderligere vil bidrage til følelsen af lavere temperaturer.

Temperaturen forventes at falde betydeligt sammenlignet med lørdagens mildere forhold. Dagtemperaturerne vil sandsynligvis kun nå op på mellem 7 og 11 grader. Dette skifte til køligere vejr indikerer en påmindelse om, at selvom foråret er begyndt, kan vejret stadig byde på overraskelser.

Nemo Thomsen skriver historie med skifte til FC Fredericia

Nemo Thomsen skriver historie med skifte til FC Fredericia

0
FC Fredericia har hentet den 22-årige angriber Nemo Thomsen i Brabrand IF på en fireårig kontrakt. Den grønlandske landsholdsspiller bliver dermed den første mandlige...