6.9 C
Copenhagen
lørdag 20. december 2025

Et skridt nærmere Final4 med svingende præstation

0

FHK vandt fredag aften 27-23 på udebane mod TMS Ringsted. Sejren kom ikke for alvor i fare, og nu er holdet et skridt tættere på Final4. Det hæftede både Gudmundur Gudmundsson og Martin Bisgaard sig ved efter kampen.

Måltavlen viste efter de 2×30 minutter 27-23 til FHK. Hvad man ikke kan se ud af det, er, at FHK var som nat og dag. I første halvleg lignede fredericianerne nogen, der kunne gå på vandet, men i anden halvleg kom der grus i maskineriet.

Bagkæden kørte som smurt med Reinier Taboada, Sebastian Henneberg og Anders Kragh Martinusen, der lignede nogen, der har spillet sammen længe. Pludselig begyndte de at lave uprovokerede fejl. Da Gudmundur Gudmundsson reagerede ved at sætte James Junior Scott ind, hjalp det heller ikke. Kristian Stoklund blev bragt i spil i syv mod sseks, men det var heller ikke så skarpt, som man kender det.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Derfor endte det med at blive lidt tæt, selvom FHK var i kontrol og endte med at køre en sejr hjem på 27-23, hvilket betyder, at holdet nu er klar til kvartfinale.

– Jeg er glad for at vinde – det var en svær kamp. Vi førte med otte mål, men så blev det lidt spændende. Jeg er glad for, hvordan holdet præsterede generelt, siger Gudmundsson.

TMS Ringsted har status som ligahold. Derfor tog den islandske træner ikke let på opgaven, selvom det på papiret virkede som en overkommelig modstander. Da FHK begyndte at lave fejl, kom TMS tilbage i kampen og fik reduceret til 25-23, selvom FHK havde været foran med 20-12.

Modstanderne er dygtige, og vi lavede tekniske fejl, de scorede mange mål og lavede hurtige opgiverkast. Vi lavede alt for mange tekniske fejl og begyndte at brænde, siger Gudmundsson.

– Vi spillede mod et ligahold, og det var svært, som forventet. Vi gjorde det fantastisk i 1. halvleg, synes jeg, og målmændene var gode i hele kampen. Jeg er glad, men vi var presset på mandskabet, forklarer Gudmundur Gudmundsson.

Træneren henviser til, at Fredrik Mossestad og Jonas Langerhuus ikke er på toppen, og at Kasper Young og Einar Olafsson er ude med skader. Til gengæld er målmændene Sebastian Frandsen og Thorsten Fries i fuldt vigør, hvilket giver Gudmundsson en opgave med at skulle vælge mellem to dygtige keepere.

– Det kan faktisk være lidt svært. Vi kigger på modstanderne og snakker om det meget, da begge to er gode nok til at starte inde. Vi kigger på modstanderne og, hvor vi selv vil have skudene fra, og så vurderer vi, hvem der skal stå, ud fra det, siger Gudmundur Gudmundsson.
Det var meget den samme kæde, der spillede kampen for FHK, og der var en grund til det. Gudmundsson synes ikke, at de indskiftede spillere præsterede.

– Når vi skifter ud, falder niveauet, og vi laver for mange fejl. Vi skal fokusere bedre. Det er med vilje i den her kamp, at vi spiller smalt. Da jeg prøvede at skifte, gik det ikke så godt, så jeg blev nødt til at skifte tilbage til det, der virkede, fortæller Gudmundsson.

adp-as.dk

Fløjspilleren Martin Bisgaard var med på det FHK-hold, der i sidste sæson skuffede fælt ved at ryge ud af pokalturneringen til Skive. Han nåede dog ikke at få bange anelser i opgøret mod TMS, selvom det blev en anelse mere tæt end forventet.

– Den kamp i Skive har vi glemt. Vi vidste godt, at TMS er god, men vi vandt sikkert til sidst alligevel, siger Bisgaard og fortsætter:

– Vi kom for at gå videre, og det lykkedes, siger han.

Selvom TMS Ringsted kom tæt på, føler Bisgaard, at FHK bevarede roen, selvom hjemmeholdet pludselig fik et lille momentum i anden halvleg.

– Vi mistede flowet i angrebet, og så kom de pludselig med. Vi gik ikke i panik, men de kom tæt på. Der er lidt rust, som skulle bankes af, men vi er på vej, forklarer Martin Bisgaard.

Han mener, at FHK har basis på plads før ligaen starter den 2. september på hjemmebane mod Bjerringbro-Silkeborg.

– Vi har meget af konceptet og har spillet både gode forsvars- og angrebskampe. Nu skal vi sætte det sammen i én kamp, siger Bisgaard.

Med sejren mod TMS Ringsted er FHK nu i pokalkvartfinalen, som der trækkes lod til søndag.

Efter succesfuld opsendelse: Andreas Mogensen har kurs mod ISS og nye videnskabelige opdagelser

0
Foto: Astronaut

Klokken 03.27 lokal tid lykkedes det at lave en succesfuld opsendelse fra Kennedy Space Center i Florida med astronaut Andreas Mogensen ombord. Nu venter et halvt års arbejde med at gøre os alle sammen klogere på rummet og planeten, vi bor på.

Den danske astronaut Andreas Mogensen er på vej 400 kilometer ud i rummet mod den internationale rumstation ISS. Han forlod jordens overflade i Space X’s fartøj Crew Dragon Endurance fra Kennedy Space Center klokken 03.27 lokal tid.

Det er Andreas Mogensens anden tur i rummet, og flere elementer i missionen er ganske enestående. Det er første gang, at en ikke-amerikaner er pilot på en Space X-mission. Det er også første gang, at en dansker bliver sendt i rummet fra det ikoniske Kennedy Space Center, hvor også Apollo-raketterne til månen blev affyret fra.

Andreas Mogensen er både den første og hidtil eneste dansker, der har været i rummet. Hans forrige besøg på ISS varede 10 dage. På denne mission skal han opholde sig på rumstationen i et halvt år. Her skal han udføre over 30 europæiske eksperimenter under missionen, herunder 10 danske.

Skal gøre os klogere på livet på jorden

Missionen har fået navnet ’Huginn’. I den nordiske mytologi er Hugin og Munin Odins to ravne, som symboliserer menneskets sind. Hugin betyder ’tanken’, mens Munin betyder ’erindringen’. Hver morgen sender Odin sine to ravne ud, så de kan fortælle ham, hvad der foregår i Midgård – menneskenes verden.

Nu er det Andreas Mogensens tur til at fortælle om, hvad der foregår på jorden. Med et særligt kamera skal han blandt andet tage billeder af kæmpelyn i atmosfæren. Det skal hjælpe os med at forstå, hvordan lyn påvirker atmosfærens koncentration af drivhusgasser og dermed jordens klima. 

Og med dagens succesfulde opsendelse er missionen nu for alvor i gang. På sikker afstand blev opsendelsen overværet af uddannelses- og forskningsministeren og en mindre dansk delegation, som er inviteret til USA for at overvære opsendelsen og markere missionens store betydning for Danmark og naturvidenskaben.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
 

– Det er en fuldstændig enestående oplevelse at være så tæt på en begivenhed, hvor tusindvis af menneskers evne til at samarbejde og trodse universets kræfter kulminerer i et fælles mål, der er så grundlæggende for vores art: At rejse udover kanten af vores verden og opklare det ukendte. Det er en utrolig teknologisk bedrift, vi er vidne til i dag, men missionen slutter heldigvis ikke ved ankomsten til ISS. 400 kilometer over jordens overflade skal Andreas Mogensen nu på jagt efter svar på nogle af de vigtigste spørgsmål, vi stiller her på jorden. Og i dag håber jeg, at flere ligesom mig mærker en boblende begejstring for naturvidenskab, forskning og det ydre rum.

Fakta

  • Under Huginn-missionen vil Andreas Mogensen blandt andet overvåge 3D-printende metalgenstande på rumstationen og styre en gruppe robotter på Jorden fra det europæiske Columbus-modul.
  • Forsøgene varierer fra vandfiltrering til forståelse af tordenfænomener, hvor Andreas Mogensen vil tage billeder af tordenskyer fra Cupola-modulet på rumstationen.
  • På sin første mission ’Iriss’ i 2015 opholdt Andreas sig på rumstationen i 10 dage. Han sov inde i Columbus-modulet og arbejdede tæt på 10 timer hver dag for at maksimere sin tid i kredsløb.

Oprykkerholdet Middelfart fortsætter med at imponere

0

Middelfart Boldklub er tilbage i 2. division i denne sæson. Lørdag var de i aktion igen, hvor det blev til en sejr på 1-0 mod Fremad Amager. Med sejren kravler middelfarterne op på en delt tredjeplads i tabellen.

Middelfart Boldklub spillede lørdag eftermiddag sæsonens fjerde kamp. Modstanderen var Fremad Amager hjemme i “gryden”, som Middelfart Stadion kaldes. Fremad Amager er i denne sæson rykket ned i 2. division, mens Middelfart er en oprykker. Dermed burde favoritværdigheden være klar, men Middelfart har vist sig som et hold, der kan bide fra sig.

Inden dagens opgør i denne sæson havde de spillet uafgjort mod Aarhus Fremad, vundet mod Thisted og tabt til Esbjerg. Strengt taget kunne Middelfart ikke have forventet point i nogen af opgørene, men med klassiske dyder som hård fight og individuelle præstationer er det lykkedes for Middelfart at komme godt fra start i denne sæson.

Amager har i de seneste par sæsoner haft en turbulent tilværelse. Der har været økonomisk usikkerhed på grund af en udenlandsk ejerkreds, og det er klubben nu ved at rette op på. Det betyder, at de op til denne sæson har sagt farvel til en del profiler, men deres hold er ikke ueffent. De har til denne sæson tilknyttet den tidligere Superliga-målmand Mikkel Andersen og har også Markus Bay, Lucas Haren, Cornelius Allen og Mads Aaquist på holdet, som var en fast del af Amagers hold i 1. division.

https://www.marsvinet.dk/

Det var dog ikke til at se fra starten. Amager kunne ikke skabe de store chancer, men det kunne Middelfart til gengæld. Allerede i det første minut var hjemmeholdet pågående, men på trods af forsøg i to omgange kom bolden ikke ind bag Mikkel Andersen.

Efter 12 minutter var Middelfart på banen igen. Mikkel Andersen gav en returbold, og det lykkedes faktisk for hjemmeholdet at få bolden i kassen, men målet blev annulleret på grund af offside. Det ændrede dog ikke på, at Middelfart fortsatte med at presse på. Igen efter 21 minutter var Middelfart farlige, da de denne gang ramte træværket efter nogle smarte kombinationer.

I det 30. minut fik Fremad Amager deres største chance i opgøret. Kasper Andersen headede mod mål efter et indlæg og burde have scoret, men i regnen på Middelfart Stadion lykkedes det ikke for ham at bringe gæsterne i front.

Middelfart burde være kommet foran efter 37 minutter. Hjemmeholdet fik en friløber til Peter Kristensen, men han blev den lille i duellen mod Mikkel Andersen, der reddede den store chance. Mere skete der ikke i første halvleg, som sluttede, som den startede: 0-0.

Fra anden halvlegs start kom der gang i den. Peter Kristensen gik i jorden i Fremad Amagers felt og skreg, som om han var blevet skudt ned. Fløjten forblev ikke tavs fra dommer Stefan Fyhn, men det var ikke for at dømme straffespark. Kristensen fik gult kort for film, hvilket fik Middelfart-træner Kristoffer Johansen så meget op at køre, at han fik raget et gult kort til sig.

I det 52. minut fik Middelfart belønning for deres overtag i kampen. Et frispark fra Kristensen blev mødt af Lasse Thomsen, der med et hovedstød sendte det blåklædte hjemmehold i front til stor glæde for hovedparten af de 348 tilskuere.

Middelfart fortsatte med at dominere spillet. Særligt Robert Kakeeto på midtbanen overlod intet til tilfældighederne. Han var for det meste sikker på bolden og agerede især som en stærk bølgebryder mellem forsvaret og midtbanen, hvilket gjorde, at Fremad Amager ikke kom frem til nogen chancer.

Med ti minutter tilbage af kampen fik Middelfart mulighed for at lukke kampen. Jacob Linnet spillede bolden ind i feltet til Malthe Boesen, men angriberens afslutning blev blokeret. Mere skete der ikke i kampen, som dermed endte 1-0 til Middelfart. Med sejren kravler de nu op på en delt tredjeplads i 2. division.

Næste gang Middelfart skal i aktion er på lørdag på udebane mod Nykøbing FC.

Fakta Middelfart Boldklub – Fremad Amager:

Middelfart Boldklubs startopstilling:
Casper Radza
Thomas Viggers – Lasse Thomsen – Marcus Mlyikowski
Jacob Linnet – Robert Kakeeto – Jonas Villemoes – Jonathan Kjær
Peter Kristensen – Malthe Boesen – William Akpan

Fremad Amagers startopstilling:
Mikkel Andersen
Oliver Dupont – Hans Chrisian Bonnesen – Jacob Haahr – Cornelius Allen
Lucas Harren – Kasper Andersen – Mads Aaquist – Marc Winkel
Alexander Johansen

Mål:
52. minut: 1-0, Lasse Thomsen

Køkørsel fører til færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej

0

Lørdag middag skete der et færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej lige før Hylkedal Rasteplads ved Kolding.

Hændelsen skete som følge af en kraftig opbremsning i køkørsel, der involverede to tyske biler. Uheldet blev anmeldt til politiet klokken 11.24.

Selvom der kun skete materielle skader på bilerne, måtte en 24-årig mand køres til sygehuset for at få tjekket nakkesmerter. Den anden part i uheldet var en 26-årig mand, der slap uskadt fra episoden.

28-årig mand fik ildebefindende og ramte to biler

0

Et færdselsuheld udspillede sig tidligere i dag, lørdag, på Østjyske Motorvej nær Fredericia. En 28-årig mand fik et ildebefindende, mens han kørte, hvilket førte til en ulykke.

Manden kørte først ind i autoværnet flere gange og drejede derefter 360 grader rundt, inden han ramte to andre biler. Han endte til sidst med at køre ind i det modsatte autoværn. Uheldet blev anmeldt til Sydøstjyllands Politi klokken 10.49, fortæller vagtchef Jørn Bystrup.

Mand overført til sygehus

Den 28-årige mand blev slemt beskadiget i ulykken og er blevet overført til sygehuset. Hans tilstand er endnu ukendt.

De andre parter, der var involveret i færdselsuheldet, kom ikke til skade. Dog var der materielle skader på bilen, tilføjede vagtchefen.

Live: Middelfart møder nedrykker

0

Middelfart Boldklub møder lørdag klokken 14:00 Fremad Amager hjemme i “gryden”. Fremad Amager rykkede i sidste sæson ud af 1. division, og formodes derfor at blive et tophold i 2. division. Der venter derfor på papiret en svær kamp for Middelfart. Lykkes det holdet fra Vestfyn at vinde? Følg med og få svaret.

Dansk folkestyre, teokrati eller EU diktatur?

0

Når EU vedtager et direktiv, gælder det i Danmark, når Folketinget har implementeret det i den danske lovgivning. Når Al-Qaeda ogvennerne udsender en fatwā gælder det med det samme?

Fald på halen politik der tilsidesætter det Danske folkestyre?

Omkring 60 % af de love, der er blevet vedtaget i Folketinget erratificeringer af EU-traktater. Nu kommer en ny lov inspireret af koran afbrændinger. 

Hvad bestemmer vi danskere egentlig selv mere? Hvad er folkestyret egentlig for en størrelse, når udefrakommende lov dikterer det meste af dansk lov?

Der er plads til national indflydelse. EU’s beslutningsprocesser er komplekse, men de giver mulighed for input fra medlemslandene, nogle love er inspireret af teokrati, men det er op til Danmark at beslutte, hvordan de skal implementeres.

I juni 2021 blev der vedtaget en lov om tørklædeforbud i Danmark. Loven blev vedtaget med et flertal på 75 stemmer mod 30 stemmer iFolketinget. Det er vigtigt at bemærke, at loven ikke nævner Koranen eller Islam specifikt.

Folkestyret er ikke kun hvor lovene kommer fra, men også om, hvordan de bliver implementeret og hvordan borgerne inddrages i processen. EU-lovgivning har en betydelig indflydelse på dansk lovgivning. Er Danske embedsmænd og politiker stærke nok til at simplificere tingene og sortere?

Det er folket, der vælger de personer, der skal repræsentere dem i Folketinget og kommunalbestyrelserne, men er folkestyret forsat er en styreform, hvor magten udgår fra folket? Uanset er folkestyret stadig er en vigtig størrelse i Danmark hvis de rigtige Liberalepolitikker vælges.

En lov om Koran afbrænding og andre religiøse hændelser er unødvendig. Provokatørerne søger om tilladelse til deres gerninger,politiet giver dem det? Sågar hvor det kan provokere?

Det er i lovgivningen forbudt at forstyrre den offentlige ro og orden, ingen særlovgivning er nødvendig, Ordensbekendtgørelse og straffelovens kap. 15 hvor politiet har beføjelse til at meddele de påbud, der er nødvendige for at forebygge forstyrrelser af den offentlige orden, burde være rigeligt.

Politiker med mod og et politi med kendskab til lovgivningen efterlyses.

Poul Rand, Lokalformand, Liberal Alliance i Fredericia.

20-årig mand standset for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer

0

En 20-årig mand i Vejle fik sin aften brat afbrudt, da han blev standset af Sydøstjyllands Politi på Strandgaden. Klokken var 22.17, da det blev konstateret, at manden var påvirket af euforiserende stoffer, fortæller vagtchef Jørn Bystrup.

Manden blev taget med til udtagning af blodprøver, der skal bruges til at fastslå, hvilke og hvor mange euforiserende stoffer han var påvirket af.

30-årig kvinde i Kolding standset for spirituskørsel i uforsikret bil

0

Sydøstjyllands Politi standsede i Kongebrogade i Kolding i går, fredag klokken 17.40, en 30-årig kvinde i en lånt bil, der ikke var forsikret. Men det skulle vise sig, at forsikringen ikke var det eneste problem. Kvinden var også spirituspåvirket med en promille, der lå langt over det lovmæssigt tilladte.

– Vores patrulje fik først øje på bilen, fordi den ikke var forsikret. Men da vi fik stoppet bilen og snakket med føreren, blev det hurtigt klart, at der også var tale om spirituskørsel, udtaler vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi.

Kvinden blev udtaget til blodprøver, og sigtet for spirituskørsel.

ShoppingBazar vender tilbage

0

ShoppingBazar var tidligere en tilbagevendende begivenhed i MesseC, men det lukkede ned som følge af covid-19. Nu er konceptet tilbage, og det er igen med Dorthe Kildal bag roret. Hun har lavet det i et lidt mindre format, som denne gang kommer til at være i Erritsø Idrætscenter i weekenden den 9. – 10. september.

ShoppingBazar-messen trak tusindevis af gæster til MesseC, når den blev afholdt, men messen lukkede ned som følge af corona. Det fik Dorthe Kildahl til at tænke i andre baner, og hun åbnede i stedet Forkælelse by Dorthe Kildal i Kolding.

– Det at samle gode oplevelser blev sat på pause. Så måtte man se, hvad den nye forretning kunne være. Jeg har altid villet forkæle venner, familie og kunder. Jeg lavede forkælelseskasser under corona og hentede dem i min lille butik. Jeg fik skaffet penge og tilbagebetalte de penge, jeg havde lånt af staten. Jeg kunne lukke min virksomhed og starte et ApS, som er en butik i Kolding. Jeg arrangerer events på Koldinghus. Forkælelse har aldrig været vigtigere. Alt, hvad jeg havde i ShoppingBazar, er nu et nyt univers. Verden er åben igen, og jeg mangler faktisk min egen messe for at komme ud og møde nye kunder i nye sammenhænge i en anden by, siger Dorthe Kildal.

Dorthe Kildal i Erritsø Idrætscenter. Foto: AVISEN

Derfor har hun nu taget skeen i den anden hånd. Den 9. og 10. september omdannes Erritsø Idrætscenter til ShoppingBazar i tidsrummet 11:00 – 16:00 begge dage, og med en entré på 30 kroner. Kildal håber at give folk en unik oplevelse med varer, som man ikke ser så ofte.

– Jeg har mange varer, man ikke kan få andre steder. Det, man kommer til at opleve, er i mindre målestok. Der vil være pæne varer. Nu prøver vi det i en mindre målestok, og jeg har 12.000 kunder i min nyhedsmail fra dengang, som jeg ikke har kommunikeret så meget med. Nu vender vi tilbage, og så må vi se, om det er interessant. Jeg har haft udsolgt af stande i lang tid, så på den måde er det holdt ved. Nu må vi se med kunderne. Det er spændende at se, om konceptet stadig har potentiale, og det tror jeg på. Der har været 103 messer igennem 15 år. Man tog afsted fire gange om året med veninderne til messerne. Jeg har haft et familiært forhold til mange af kunderne, forklarer Dorthe Kildal.

By Kjærgaard smykker, Forkælelse by Dorthe Kildal, Thomsons Design, Cat & Co., PR Chokolade, Vinspecialisten, Mezclado romblanderi og Janne K er blevet dem man kan møde til ShoppingBazar. Fælles for dem alle er, at det er inden for tøj, sko, tasker, boliginteriør, skønhed og specialiteter. Målet er at skabe en bazarstemning i Erritsø Idrætscenter.

– Det er nemt. Jeg har ikke messevægge mellem standene, så det flyder ud i det hele. Den åbne plads er nem at arrangere, og så får jeg en bazar-stemning, siger Kildal.

Shoppingbazar
Sådan så ShoppingBazar ud i MesseC. Foto: AVISEN

I første omgang har hun valgt, at ShoppingBazar skal holdes i mindre omgivelser, end hvad hun har gjort tidligere i MesseC. Årsagen er simpel.

– Det er mindre. Messecenteret er svært at gøre hyggeligt, men jeg havde 6.000 kvadratmeter fyldt der, så det kunne noget. Jeg har elsket samarbejdet med messecentret, men jeg ville ikke binde mig til en stor messe, og jeg havde ikke tid til det. Jeg fik stress for syv år siden, så jeg passer lidt på mig selv. Hvis det er en succes, kunne jeg finde på at lave en i foråret og i efteråret, forklarer Dorthe Kildal.

Kildal føler selv, at hun er et godt sted nu. Derfor kan hun overskue at lave en messe som ShoppingBazar, selvom hun tidligere er gået ned med flaget og passer på. Eksempelvis holder hendes butik kun åben fire dage i ugen af samme grund.

– Jeg havde kørt mig selv ind i en situation, hvor jeg lavede for meget, så jeg skruede ned for tempoet og kiggede på, hvad jeg holder af at lave. I år vil jeg gerne igen kunne lave det, jeg elsker, med oplevelser og samle en masse mennesker. Jeg har mærket efter, og nu er tidspunktet det rette, slutter Dorthe Kildal.

Minister udpeger Fredericia blandt 16 historiske bymidter: »Et stort skulderklap«

Minister udpeger Fredericia blandt 16 historiske bymidter: »Et stort skulderklap«

0
Når Kulturministeriet udpeger historiske bymidter, handler det ikke om enkelte bygninger, men om hele bymiljøer, hvor historie, struktur og nutid stadig hænger sammen. Den...