Danmarks Cykle Union og Sport Event Denmark hilser Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og erhvervsminister, Morten Bødskovs, udmelding om at ville byde på et VM i landevejscykling 2029 velkommen.
– Den massive interesse for cyklingen, som vi oplever, viser, at sporten er inde i en helt utrolig udvikling og på vej mod nationalsportsstatus. Det er vi som forbund sat i verden for at understøtte, og derfor har vi med vores gode samarbejdspartnere arbejdet hårdt og målrettet på at kunne byde på VM igen. Det er afgørende for Danmarks Cykle Union, at alle kan tage del i sportens mest prestigefyldte begivenheder, og at lægge asfalt til kampen om regnbuestriberne er sammen med Tour de France det største, man kan opnå. Det vil være en drøm for os at kunne give hele cykel-Danmark et VM på hjemmebane,” siger Morten Anderson, formand for Danmarks Cykle Union.
– VM landevejscykling har i lang tid været på vores ønskeliste over mega-events i Danmark. Det er også en event, der kun kan komme til Danmark med ekstra finansiering fra Staten. Jeg kan derfor ikke skjule min begejstring over regeringens udmelding og særdeles gode engagement i denne markante event. VM landevej 2029 skal være en event for Danmark. Der skal arbejdes stenhårdt på at skabe optimale rammer for både eliteløb og publikumsoplevelser. Vi vil naturligvis også invitere til folkefest før-under og efter. Der er også oplagte muligheder for at inddrage motionister. Vi er sammen med Danmarks Cykle Union i dialog med flere potentielle værtsbyer forskellige steder i Danmark, men der er endnu ikke indgået nogle aftaler, siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.
Kort om budprocessen
Den internationale cykelunion, UCI, er rettighedshaver
I løbet af efteråret 2023 kommer der en afklaring af værtsbyer
31. januar 2024: Skriftligt budmateriale afleveres til UCI
September 2024: Tildeling ifm. VM landevejscykling i Zürich
Info om VM
Årlig afvikling
8 dage
13 konkurrencer med linjeløb (landevejsløb), enkeltstart og mixed team stafet.
Dommertrioen i 'X Factor' 2024, Oh Land, Simon Kvamm og Thomas Blachman. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Når ‘X Factor’ ruller over skærmen i januar 2024 på TV 2 og TV 2 Play, bliver det med en ny dommertrio ved bordet. Thomas Blachman og Simon Kvamm er begge klar til endnu en sæson, og de får følgeskab af sanger og sangskriver Oh Land, der vender tilbage som ‘X Factor’-dommer på TV 2.
I den kommende sæson af ‘X Factor’ bliver det et velkendt ansigt, der sætter sig ved dommerbordet sammen med Simon Kvamm og Thomas Blachman. Nanna Øland Fabricius, som de fleste kender under kunstnernavnet Oh Land, vender tilbage til ‘X Factor’ efter to års pause. I mellemtiden har Oh Land udgivet ny musik, stået på scenen som opening act ved to udsolgte Coldplay-koncerter i Parken og er inden længe igen albumaktuel.
Det bliver dermed tre erfarne dommere, der i den kommende sæson skal forsøge at hjælpe deres deltagere hele vejen gennem 15 programmer fra auditions, 6 Chair Challenge og Bootcamp til liveshows.
-Det er ingen overdrivelse at sige, at vi i år stiller med en meget stærk dommertrio. De har alle tre vundet ’X Factor’ med hver deres deltager, så det er virkelig tre yderst kompetente, stilsikre og dybt musikalske dommere, der kan talentudvikle og skabe store momenter med deres deltagere, siger underholdningsredaktør på TV 2, Dorte Borregaard.
Maria Fantino indtager værtsrollen
Foruden den nye dommertrio byder ‘X Factor’ også velkommen til Maria Fantino, der er ny vært, når Danmarks største underholdningsprogram vender tilbage på TV 2 og TV 2 Play i 2024. Maria Fantino er kendt som en del af værtsduoen bag podcasten ‘Curlingklubben’. Her har den 28-årige vært siden 2018 været med til at levere public service til særligt den unge målgruppe. Senest har Maria Fantino været en del af lørdagsunderholdningsprogrammet ‘Fantino mod Bonde’ på DR.
Den kommende sæson af ‘X Factor’ er den sjette på TV 2. Thomas Blachman har været dommer i alle seks sæsoner på TV 2, det bliver Oh Lands fjerde sæson som dommer, mens Simon Kwamm står foran sin anden sæson.
Dommertrio i ‘X Factor’ 2024
Oh Land (Nanna Øland Fabricius)
Bor i København
38 år
Sanger og sangskriver, blandt andet til balletterne ‘Askepot’ og ‘Snedronningen’, og udgav senest singlen ‘Bleed’ i april 2023.
Tidligere dommer i ‘Voice Junior’ på TV 2 og dommer i ‘X Factor’ første gang i 2019
Simon Kvamm Bor i København 48 år Sanger, sangskriver, manuskriptforfatter og skuespiller
Medlem af elektro-rockgruppen Hugorm Dommer i ‘X Factor’ første gang i 2023
Thomas Blachman Bor i København 60 år Bachelorgrad i jazzkomposition og arrangement fra Berklee College of Music, Boston Jazzmusiker, komponist, producer og forfatter Dommer i ‘X Factor’ første gang i 2008
Konkurrencerådet har godkendt, at Rema 1000 overtager 114 Aldi-butikker. For at opnå godkendelsen har Rema forpligtet sig til at frasælge et mindre antal butikker. Frasalget sikrer, at fusionen ikke skader konkurrencen i nogen lokalområder.
– Indgrebet betyder, at Rema 1000 også fremover får en væsentlig konkurrent i alle de lokalområder, hvor fusionen har betydning. Dermed vil dagligvarekunderne stadig have reelle alternativer til Rema 1000. Det har vist sig nødvendigt at undersøge Rema-Aldi-fusionens betydning for konkurrencen både nationalt og lokalt i 114 lokalområder. Vi har blandt andet indhentet oplysninger fra Aldi, Rema 1000, deres konkurrenter og kunder, kortlagt forbrugernes valgmuligheder og transporttid til dagligvarebutikker samt gennemført større økonomiske analyser, før vi kunne træffe afgørelsen, siger formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz og fortsætter:
– Konkurrencerådet har godkendt, at Rema 1000 Danmark A/S overtager 114 butikker, syv butiksprojekter, tre distributionscentre, fem ejendomme, medarbejdere og operationelt inventar fra Aldi Danmark ApS. Godkendelsen sker, efter at Rema 1000 har givet tilsagn om at frasælge butikker i nogle lokalområder.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har haft betænkeligheder ved, om fusionen ville skade konkurrencen om dagligvareindkøb i nogle få lokalområder. Rema 1000’s tilsagn om at frasælge butikker fjerner konkurrencemyndighedernes betænkeligheder, og derfor godkender Konkurrencerådet fusionen i dag.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er også i færd med at behandle en fusionssag, hvor Salling Group overtager 13 Aldi-butikker (syv åbne og seks lukkede) samt otte Aldi-butiksprojekter.
Statens og kommunernes budgetter kan ikke sammenlignes med de almindelige husholdningsbudgetter. Den slags som almindelige mennesker anvender, så de ikke kommer til at overtrække deres konto i banken. Hvor man regner på, hvad man har råd til, og indretter sig efter det.
I det offentlige har mange et umætteligt behov for flere penge. Alle områder er vitale, afgørende, uundværlige og så videre. Læg dertil den faglige vinkel.
Men kerneopgaverne er faktisk meget simple. Vi skal tage os af børnene, de gamle og de syge. Så vi sikrer en værdig tilværelse til de svageste, hvor vi med omsorg og omtanke bruger vores menneskelighed som en værdifuld ressource.
Det er trættende at se de kroniske frontalangreb på folkeskolen. Lad os anerkende at folkeskolen er årsagen til, at der i Danmark har været en enorm social mobilitet siden 1960erne. Hvor utallige, før hen fattige, arbejderbørn er kommet i uddannelse og har flyttet sig til andre sociale lag. På grund af den enorme satsning på skolerne, uddannelsessystemet og mulighederne for at finansiere uddannelsen for den enkelte. Dannelse og demokratisk lærdom er folkeskolens store bedrift, der desværre er blevet udhulet med reform efter reform.
Andreas Dyhrberg Andreassen i dialog med lærerformand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, om skolens essentielle betydning for demokratiet.
Sundhedssektoren brænder. Man kan ikke følge med. Folk rejser og rejser for at få behandling. Supersygehuse og ingen lokale læger. Men sundhed er også det nære. Den daglige kontakt. Ikke et nummer i køen. Men et helhedssyn hvor centrale fagfolk kan vurdere, hvordan man bedst hjælper det enkelte menneske.
Ældreplejen har givet et værdigt liv til dem, der har ydet igennem et langt liv. At der nu optræder ord som ”omsorgstræthed” og ”forråelse” er en skændsel. Hvem har ansvaret for, at det er kommet så vidt? Det er så sandelig ikke fordi, at danskerne ikke betaler skat. Så hvor lander de mange milliarder skattekroner henne?
Kommunerne spiller en afgørende rolle i velfærden. Store dele af opgaverne skal håndteres lokalt. Desværre ser vi, at det lokalpolitiske system lider under en absurd problemstilling, hvor valgrutinen lader til at betyde mere end løsningerne.
I de kommende uger vil mange af vores kommuner fremlægge spareforslag under påskud af, at være er hårdt pressede. Dette scenarie er velkendt og følger en trist tradition.
Vi befinder os i det andet år efter kommunalvalget, hvilket traditionelt er lig med stramme budgetter. Men frygt ej; i de år, der følger – inklusiv valgåret – kan vi forvente ‘positive’ budgetter med investeringer i velfærd, uddannelse og ældrepleje. Dette spil har været i gang siden 1970’erne, og det har skabt en kløft mellem politikernes og borgernes forventninger.
Det er på høje tid, at vi ændrer dette og begynder at lave realistiske, holdbare budgetter. Politikerne skal bruge pokaler frem mod valget, det bliver ofte et tema, og så klippes der snore, tages spadestik og jubles over investeringer i bygninger, uddannelser og andet godt, imens ukrudtet får lov at stå frit de steder, hvor man tidligere klippede snore og tog spadestik.
De aktuelle besparelsesforslag fremstår især absurde, når nyeste data viser, at vi vil have færre unge og ældre end tidligere antaget i beregningsmodellerne. Endnu mere tankevækkende er det, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd estimerer, at Danmarks økonomiske råderum ikke bare er på 16 milliarder kroner, men måske så meget som 26 milliarder. Så hvorfor sparer vi på vores mest sårbare borgere?
I stedet for at udvide bureaukratiet med 15.000 flere ledere og konsulenter, kunne vi bruge disse værdifulde menneskelige ressourcer til at tænke nyt. Vi har en gylden mulighed for at revurdere vores samfundsstruktur og arbejde for, at Danmark bliver det land, alle gerne vil bo i. Det kræver selvfølgelig, at vi tager fat om nældens rod og besvarer de svære spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra, og hvordan finansierer vi de tjenester, vi alle har så kært? Det er tid til at tage en ærlig og ambitiøs dialog om vores fremtid. Alt andet er, blødt sagt, sørgeligt.
Ambitioner, nytænkning og investeringer er vejen frem, ikke besparelser og valgpokaler.
Tirsdag den 29. august blev Byggelegepladsen Fr. Hansens Allé i Fredericias 60-års jubilæum markeret. Det skete i kølvandet på, at Fredericia Kommune samme dag havde fremlagt et sparekatalog, der indbefattede lukningen af Byggeren, hvilket prægede stemningen.
Byggeren er blevet en kulturinstitution i Fredericia og kunne nu fejre 60 år på bagen. Samtidig kunne den daglige leder, Claus Hansen, fejre sit 30-års jubilæum på Byggeren, der ses som et fristed for unge i Fredericia Kommune, som bruger det som fritidstilbud.
Mange var derfor mødt op til markeringen. Tidligere brugere af Byggeren, som nu selv har børn, der går der, var også til stede.
– Der er flere generationer, der har gået her, siger Mikkel Maro Schaumann, der er 38 år. Han var på byggeren med konen Josefine og deres barn Kian.
Kian supplerer Mikkel og uddyber, hvad Byggeren tilbyder som fritidstilbud.
– Man lukker børnene ud, så de ikke bare sidder og spiller derhjemme, siger Kian.
Mikkel Maro Schaumann husker tilbage på, at han selv har været med til at bygge huse på Byggeren.
– Der er kommet en masse reformer. Man byggede selv huse her. Dengang var det børnebyggeri. Det er et frit rum, og det er fedt, at man kan komme her uden at være digital, siger han.
Diskussionen om sparekataloget havde også nået Byggeren. I kataloget står der, at fritidstilbud til eleverne fra 4. til 6. klasse ikke er lovpligtigt, og at man ved at fjerne tilbuddet til denne aldersgruppe vil kunne spare 2,081 millioner kroner. Dette vil ramme Byggeren hårdt.
– Det lyder hjernedødt, at lokalpolitikerne vil lukke dette tilbud, især når man siger, at børnene skal komme mere ud. Man sender de unge hjem for at glo på deres skærme, siger Josephine.
En af de andre tilstedeværende var Karen Feder, som er legeforsker og leder af uddannelsen for kandidater i leg og design på Designskolen i Kolding. Hun mener, at et tilbud som Byggeren er vigtigt, fordi legen er i fokus.
– Leg er især vigtig for børn, da det er deres sprog og den måde, de kommunikerer på. Så et sådant børnemiljø kan give mulighed for udtryk, især i en tid med udfordringer. Jeg tror, det er vigtigt at have et sted, hvor legen er i centrum, og hvor de voksne tager ansvar for det, der er bedst for børnene. Dette sted har eksisteret i 60 år, men jeg kan forsikre dig om, at andre kommuner gerne vil have et sted som dette, som de ikke er lykkedes med at etablere, siger Karen Feder.
Daglig leder på Byggeren, Claus Hansen, er blevet synonym med byggelegepladsen på Fr. Hansens Allé. Han har været der i 30 år og kender hvert et hjørne af det populære fritidstilbud.
– Byggeren har altid været et rummeligt sted, hvor man kunne komme uanset udfordringer. Her er højt til loftet, og det er et familiært sted, hvor vi er sammen på en nærværende måde. I forhold til de nye retningslinjer for, hvad børn skal kunne, har vi ingen skærme. Vi skal ud og lege og bygge huse. Vandrutjsebanen og alle de andre ting er noget, børnene er en del af. Mange af de børn, der kommer herfra, kan blive fremtidens håndværkere. De har været med til at bygge det op fra bunden. Det er en kulturinvestering. Byggelegepladser indgik i regeringens kulturkanon; ud over folkehøjskoler er byggelegepladser det eneste, Danmark har bidraget med til verdenspædagogikken. Det ville være rystende, hvis man lukker os, siger Claus Hansen.
Hansen var på forhånd blevet informeret om, at Byggeren for andet år i træk var på tale til besparelser. I budgettet for 2023 klarede Byggeren skærene, men det er endnu for tidligt at sige, om det vil ske igen.
– Personalet blev indkaldt til møde mandag kl. 8, og vi fik at vide, at man forventer, vi skal spares væk. Man vil fjerne de 9-12-årige helt fra tilbuddet. Vi har 130 børn om eftermiddagen og 36 pladser i Frederiksodde-distriktet. Derudover har vi en aftenklub for 4.-6. klasse, hvor der kommer ca. 60 børn hver gang. Vi favner bredt, og der kommer også børn fra privatskoler. Jeg undrer mig over, at man ikke sparer på ledelsen, men derimod på kernevelfærden, fortæller Claus Hansen.
En af dem, der benytter Byggeren, er Troels Kobæk Petersen Ting, der går i 6. klasse. Han fremhæver, at man ikke kan sidde med en skærm af den ene eller den anden art, men i stedet er nærværende med hinanden på andre måder.
– Jeg synes, det er sjovt at være her, fordi der er så mange aktiviteter, og fordi voksne også deltager. For eksempel er de med til rollespil, og det synes jeg er fedt, siger Troels.
For Troels’ vedkommende går kun én fra hans klasse på Byggeren, men det hindrer ham ikke i at have det sjovt på byggelegepladsen.
– Jeg synes, det er sjovt, fordi der er aktiviteter, hvor man ikke bare sidder ved en computer. Det er hyggeligt på grund af aktiviteterne, og hvis det regner, kan vi bare gå ind i et af husene, siger Troels.
Om der kommer flere jubilæer på Byggeren i fremtiden, må tiden vise. Det er dog sikkert, at byggelegepladsen på Fr. Hansens Allé har sat sit præg på flere generationer i Fredericia.
Tasja Lehmann og Amalie Leonhard er skiftet til Fredericia KF fra Koldings 2. divisionshold. Et skridt ned at spille i Kvindeserien, men de har en ambition, der matcher klubbens målsætning: Oprykning.
Træningsanlægget bag Monjasa Park er fyldt med liv. På den ene bane spiller et ungdomshold kamp, mens Fredericia KF’s Kvindeserie-hold træner på banen ved siden af. Det er en af fordelene, som Fredericia KF har fået efter at have fået fast base. Tidligere har klubben trænet i forskellige klubber rundt omkring i Fredericia, men med etableringen af kunstgræsbanen bag Monjasa Park og et klublokale dedikeret til Fredericia KF i Fredericia Idrætscenter, har de nu fået faste omgivelser.
Fredericia KF er deres egen klub og har deres egne faste rødder, hvor kvindefodbolden er i fokus, da det er en ren kvindeklub. Det skal være med til at give klubben de optimale betingelser i forhold til kvindefodbolden i Fredericia, som nu er samlet under én paraply. På seniorplan håber klubben, at det kan være med til at rykke det bedste hold op i 2. division.
Tasja Lehmann er primært keeper, men hun kan også spille i marken, hvilket hun har gjort for Fredericia KF’s andethold. Hun er dog skiftet til KF med henblik på at stå på mål. Foto: AVISEN
Til det formål har Fredericia KF tilknyttet Jesper Adsersen som træner. Han har tidligere trænet Koldings 2. divisionshold, og netop fra det hold har KF fået tilgang i form af målmanden Tasja Lehmann og den defensivt orienterede spiller Amalie Leonhard.
De understreger begge, at det er et plus for dem, at Fredericia KF fokuserer udelukkende på kvindefodbold.
– Det er en stor force, der betyder noget for spillere og omgivelserne, siger Amalie.
En anden ting, der har trukket Tasja og Amalie til Fredericia KF, er at de nu er på et førstehold. Her kan de få mere spilletid og dermed udvikle sig mere.
– I Kolding er 2. divisionsholdet et reservehold, og for mit vedkommende havde Kolding ni målmænd til tre hold. Her var der en “halv” målmand til to hold, inden jeg kom, så jeg blev også tiltrukket af muligheden for spilletid, siger Tasja.
En fordel for både Tasja og Amalie er, at de har et indgående kendskab til træneren Jesper Adsersen og derfor ved, hvad han står for som træner.
– Jeg ved, at træningen bliver på et niveau, jeg kender til, og som er godt. Jeg har kun gode ting at sige om Jesper som træner, siger Tasja.
Kvindeserien er i gang, og målet er klart for de to nye spillere. De er ikke kommet til Fredericia KF for at spille en længere periode på et lavere niveau end de gjorde i Kolding.
– Jeg vil rykke op, lyder det uden tøven fra Amalie.
Amalie Leonhard sætter høje krav til holdkammeraterne. Det skal være med til at rykke Fredericia KF mod 2. division. Foto: AVISEN
Tasja stemmer i. Begge spillere kalder muligheden for oprykning realistisk. De har set et godt niveau til træning, men de har også oplevet et kollektiv, som har det godt sammen.
– Da vi kom her, var humøret helt i top fra alles side, og der er også to nye med i dag, som er blevet taget godt imod. Jeg føler, at alle taler godt sammen og ønsker hinanden det bedste. Socialt fungerer det fint, siger Tasja.
Træner Jesper Adsersen er enig med Tasja og Amalie. Han ser, at Fredericia KF’s trup har potentiale til at rykke op i 2. division.
– Individuelt har flere af spillerne allerede nu kvaliteter til at spille i 2. division, men som hold mangler der lidt, og det er det, vi skal arbejde med, siger Adsersen.
Tasja og Amalie er enige. Selvom de nu træner og spille med et Kvindeserie-hold, kan de godt se, at evnerne potentielt kan række til mere.
– Vi har været her i kort tid, men jeg synes, at niveauet er godt. Lige nu er vi som hold ikke på 2. divisionsniveau, men det kan komme på sigt, siger Tasja.
Kigger man på Tasja og Amalies ambitioner, er de forskellige. Mens Tasja vil spille på det højest mulige niveau, har Amalie en anden tilgang til det.
– Jeg vil bare have det sjovt. Jeg synes, det er fedt på et højt niveau, men jeg vil ikke finde mig i at være på et lavere niveau. Det er ikke fordi jeg vil højt op, men det handler om, at jeg har krav til mig selv og mine medspillere. Jeg håber, alle lever op til de krav, siger Amalie.
Amalie peger på krav som at man giver sig 100 procent og går helhjertet ind i det. Når man er til træning, giver man den en skalle, og med simple krav som det vil Tasja Lehmann og Amalie Leonhard være med til at rykke Fredericia KF op i 2. division.
Jess Petersen. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Sportschef: Vi går efter oprykningen i 2024
Fredericia KF’s sportchef, Jess Petersen, stemmer i. Han vil have Fredericia KF op i 2. division, og det er et træk klubben begynder på allerede nu.
– Vi har fået Jesper som træner, og er begyndt at lave et endnu mere elitepræget setup. Det skulle gerne give os gode muligheder for at rykke op, siger Petersen.
Kvindeserien er skruet således sammen, at man i efteråret spiller om at undgå nedrykning, og samtidig få maksimalt set tre point med over til forårets pulje, hvor oprykningen afgøres.
Vi har fået en masse nye spillere nu, og de skal bruge efteråret på at vænne sig til vores spilkoncept. Vi synes selv, at vi har et godt hold nu, og vi satser på, at de er spillet så godt sammen, at vi går efter oprykningen i 2024, forklarer Jess Petersen.
Fredericia KFs Kvindeserie-hold er I efteråret i pulje med B1913, Odense Q, rRnders Q, VSK Aarhus, ASA Aarhus og Kildemosens BK.
At spare på uddannelser og rådgivning til unge og andre er direktetåbelig.
På https://studiebyfredericia.dk/om-studiebyfredericia Citat ”Uddannelse er et afgørende fundament for samfundsudviklingen, ogFredericia er i dag en uddannelsesby med en lang række uddannelserog ambitiøse uddannelsesinstitutioner, som gør en stor indsats for at uddanne og kompetenceudvikle Fredericias borgere.”
Citat ”Forvaltningen foreslår at opsige samarbejdet med læreruddannelsen på UCL, Jelling, om trainees. Da en del afbesparelsen hidrører fra almenskolernes opbremsning i 2023, medtages denne del under Børne- og Skoleudvalget. Siden 2018 harFredericia Kommune samarbejdet med UCL Jelling om at ansættelærerstuderende på folkeskolerne i Fredericia i deltidsstillinger på 25 % af en fuldtidsstilling.”
Citat ”At lærerstuderende får mulighed for en stærk praksiserfaring under studiet og dermed bliver rustet til hverdagen på en skole allerede som nyuddannede. • At læreruddannelsen bliver attraktiv for nye målgrupper, så antallet af nyuddannede lærere forøges. • At trainee-ansatte på skolerne giver muligheder for to-lærer-ordningerog dermed fleksibel pædagogisk holddannelse, hvilket kan medvirketil, at alle børn lærer mere. • At nogle af de nyuddannede trainees ønsker ansættelse i Fredericia Kommune efter endt studie.”
Vi mangler dygtige mennesker til at uddanne de næste generationer, hvorfor lukke en uddannelse der har rette format og virker. I gamle dage kunne en studerende gå på uddannelsen i flere år bare for at finde ud af de ikke brød sig om at står foran børn. Den nuværende form uddannes de med både praktik og teori, så de er rustet til den verden de skal står over for. Stupid forslag fra forvaltningen, intetmindre.
Byrådet har i byrådsperioder flakket rundt med hvor uddannelses institutioner og campus burde ligge, endda på byens dyreste grunde. Liberal Alliance har sagt det før, vi skal have et lokalt Silicon Valley hvor teoretiker og praktikker uddannes tæt på hinanden, så ideer ogprototyper kan udvikles sammen. Det skal ikke ligge inde i byen, men hvor der er plads til at udvikle og afprøve.
Teoretiker og praktiker der arbejder og uddannes sammen giver erfaring med hvad der virker. Som bevist i den virkelige verden.
Kære forvaltning. Uddannelser er ikke et socialt eksperiment, rørikke ved noget der virker.
Fredericia, en historisk by med begrænset industri og er geografisk lille. Byen har potentiale som uddannelsesby. Liberal Alliance i Fredericia vil arbejde hårdt for dette. Vi sætter gerne forvaltningenog øvrige byrådspolitikker skak mat, med solide fremtidssikretudspil op til næste kommune valg.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.
Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia
I sportens univers betyder tre nedrivninger diskvalifikation og banen forlades omgående – UD. Det kræver ingen dommerkendelse, for sådan er reglerne. Minister Jacob Ellemann-Jensen (V) – forsøgte bravt, men skaden havde sat sig. Der kan gisnes om, hvornår nedturen og den uundgåelige deroute startede. Var det tilløbet under valgkampen sidste år, var det afsættet med lange natlige forhandlinger med statsministeren og det stille glid ind i hendes favn, eller var det teknikken, hvor Ellemann-Jensen sagde et og gjorde noget andet. Der gives ikke point for udvist mod, for det var der ikke noget af. Stilkarakteren derimod er udenfor karakterskalaen. Venstres stil kan kort beskrives som uskøn. Ellemann-Jensen ville ikke ”hjem til Blå blok men videre”. Det står nu lysende klart, at vejen videre er mod udgangen. Hvorfor har jeg egentligt som Nye Borgerlige en interesse i Ellemanns diskvalifikation?
Det har jeg fordi Danmark står med gigantiske beslutninger om genskabelse af et falleret dansk militær, kampen for igen at vise at vi vil investere i Forsvaret og betale de 2% af vores bruttonationalprodukt som aftalt og ikke mindst genanskaffelser og nyindkøb af våbensystemer og andet materiel. Fokus har vendt sig fra de egentlige nationale opgaver og den tillid som vi trods alt må have til ministerierne, til alene at dreje sig om en skadet Jacob Ellemann-Jensen der ikke mere kan magte opgaven. Sagen skal dreje sig om nationen og ikke om hvor synd det er for Venstres formand. Det er nemlig synd og jeg har ondt af manden. Det er heri problemet ligger. En minister skal kunne tage imod og præstere – nærmest umenneskeligt. Ellemann er stået på bussen der kører mod den politiske endestation – i det han kalder at ”sende Venstre videre”.
