EHF erkender fejl i dramatisk afslutning

0
Håndboldlandskamp danmark - Spanien i Royal Arena københavn onsdag den 12. oktober 2022

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har officielt erkendt en fejl i tidstagningshåndteringen under fredagens højspændte EM-kamp mellem Danmark og Sverige. Kampen, som endte med en smal dansk sejr på 28-27, blev præget af kontroverser i de sidste sekunder.

Ifølge EHF’s hjemmeside blev kampen urigtigt stoppet med blot tre sekunder tilbage. Dette skete efter en omdiskuteret hændelse, hvor Danmarks Magnus Landin tilsyneladende havde sikret en dansk sejr med en scoring til 29-27. Svenske spilleres protester førte til, at dommerne gennemgik situationen via video ved sidelinjen og konkluderede, at Landins mål skulle annulleres på grund af for mange danske afleveringer under opspillet.

I en afgørelse, der siden er blevet kritiseret, valgte dommerne at skrue tiden tilbage til 59 minutter og 43 sekunder. EHF har dog nu meddelt, at denne handling var i strid med håndboldreglerne, der kun tillader ændring af tiden ved urets fejlfunktion eller tidtagerens fejl.

Til trods for denne fejl, har EHF valgt ikke at foretage sig yderligere i sagen, da der ikke er indgivet nogen officiel protest. Resultatet af kampen står derfor ved magt, hvilket betyder, at Danmark med en sejr over Norge på søndag kan sikre sig en plads i semifinalen ved EM-slutrunden i Tyskland.

FC Fredericia sejrede mod Middelfart i kulden

0

Middelfart Boldklubs 2. divisionshold og FC Fredericias NordicBet Liga-hold spillede lørdag formiddag på kunstgræsbanen i Middelfart. Det endte med en sejr til gæsterne på 2-1.

Det meste af sneen var tøet op, men en bidende kulde og tilhørende vind dannede i stedet rammen om kampen. Der var dog enkelte af spillerne på de to hold, der trodsede vejrforholdene og spillede i både korte ærmer og i shorts. FC Fredericias Simon Bækgård var en af de få rå, mens de fleste af de øvrige spillere var pakket mere ind, og de tilskuere, der stod og så på, stod alle og prøvede at holde varmen iført store vinterjakker.

For FC Fredericias vedkommende var kampen uden en del spillere. Blandt andet sad den nytilkomne keeper, Mattias Lamhauge, over sammen med Mikkel Wohlgemuth, Jeppe Brinch, Patrick Egelund og Frederik Carstensen. Det gav til gengæld plads til syv spillere fra FC Fredericias U19-hold, hvor de seks endte med at komme i kamp i løbet af anden halvleg.

I første halvleg var det velkendte spillere som Jesper Juelsgård, Nicklas Røjkjær og Adam Jakobsen, der var på banen, men de var trykket i bund af Middelfart i den første del af opgøret. Middelfarterne havde flere nærgående forsøg, men det lykkedes dem ikke at få bolden ind bag Frederik Mehder i FC Fredericia-målet.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Som kampen skred frem ændrede billedet sig. Eskild Dall havde en stor chance 27 minutter inde i opgøret, men ind kom bolden ikke, og derfor var stillingen ved pausen 0-0.

Middelfart satte fra anden halvlegs start blandt andet William Akpan på banen sammen med Robert Kakeeto, mens FC Fredericia skiftede Jesper Juelsgård og Nicolaj Ritter ud med Jakob Jessen og Gustav Marcussen. Det var dog Røjkjær, der kom i fokus, da han kort tid inde i anden halvleg satte bolden i mål direkte på frispark, og efter knap en times spil tog Eskild Dall revanche for første halvlegs store afbrænder, da han fordoblede FC Fredericias føring.

Det lykkedes Middelfarts indskiftede angriber, Mikkel Blåholm, at score til 2-1, men der blev ikke scoret yderligere i opgøret, hvor FC Fredericias unge spillere fik de omkring sidste 20 minutter og ved flere lejligheder var tæt på at komme frem til store chancer.

2000 mennesker var til traditionsrigt lancier

0

Fredericia Gymnasium blev en almindelig fredag aften forvandlet til et skue af elegance og historisk dansekunst. Gymnastiksalen, blev denne aften rammen om en fortryllende lancieraften, hvor tradition mødte nutidighed, da der blev danset lancier.

Gymnasiet summende af forventning og glæde, da omkring 2000 gæster – elever, deres familier og skolens øvrige elever – indtog stedet. Særligt bemærkelsesværdigt var elevernes påklædning; de flotte kjoler og skarpe jakkesæt var fundet frem, hvilket tilføjede en ekstra dimension af fest og formalitet til aftenen. Farvestrålende stoffer og elegant snit prydede dansesalen, hvilket skabte en atmosfære af en svunden tid.

Rektor Jørgen Lassen indledte aftenen med en velkomsttale, der anerkendte betydningen af skolens traditioner og det fællesskab, de skaber. Herefter overtog Peter Knudsen, aftenens dirigent, styringen fra scenen, hvor han med sikker hånd guidede eleverne gennem lancierens komplekse figurer.

Orkestret på scenen spillede op til dans, og snart var gulvet fyldt med dansende par. Lancier, en dans med dybe rødder i den europæiske dansehistorie, blev udført med både nervøsitet og begejstring af eleverne. De havde øvet sig i uger op til aftenen, og deres indsats og dedikation lyste ud af hver bevægelse.

Denne lancieraften var ikke blot en aften; det var et levende billede af en skole, der værdsætter og vedligeholder sine traditioner. En aften, hvor tiden for en stund stod stille, og eleverne fik lov til at træde ind i en verden af historie og elegance.

Under halvdelen af de ansatte på Kobbelgården 3 har besvaret trivselsmåling

0

Ved sidste trivselsmåling på bostedet Kobbelgården 3, der har fået et skærpet påbud, viser det sig, at kun 42,9 procent af de ansatte svarede på trivselsundersøgelsen, som Senior- og Socialudvalget blev forelagt af forvaltningen.

I forbindelse med det seneste udvalgsmøde udarbejdede forvaltningen, med Henriette Graversen (fagchef for social og beskæftigelse, red.) i spidsen, en præsentation af de faktuelle forhold på Kobbelgården 3. Herunder var der et punkt, hvor der var trivselsmålinger fra alle kommunens bosteder. I trivselsmålingen giver de ansatte karakterer fra 1-5, hvor 1 er det laveste og 5 er det højeste. Samlet set scorede Kobbelgården 3 karakteren 3,78. Det var bedre end eksempelvis NOVA og VEGA, men til gengæld under Kobbelgården 1 (4,11), Ullerupdalvej 90-96 (4,43) og Proaktiv (4,48).

Ved præsentationen af materialet fremgik det ikke, hvor mange, der havde svaret på de forskellige trivselsmålinger. Det har AVISEN derfor spurgt Henriette Graversen om. Hun oplyser, at det fordeler sig således:

Type af Tilbud Sted Procent
Botilbud Kobbelgaarden 1 63%
Kobbelgaarden 3 42,9%
Ullerupdalvej 92-96 56%
Nova og Vega 57,1%
Aktivitets- og Værestedstilbud
Proaktiv 69%

– Vi vil helst have så høje procenter som muligt, da man så bliver endnu klogere på arbejdsmiljøet, siger udvalgsformand Søren Larsen (A).

Larsen oplyser, at der arbejdes på en øgning i antallet af besvarelser til næste gang. Han ved dog ikke, hvorfor tallet på Kobbelgården 3 ikke er højere.

– Jeg ved ikke, hvorfor medarbejderne på Kobbelgården 3 ikke har haft lyst til det, konstaterer han.

Næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C), var ikke opmærksom på det lave tal.

– Det er noget, vi skal have kigget nærmere på og fulgt op på. Trivselsmålinger er et redskab, som vi kan bruge til at se kvaliteten af bostederne. Det gør det ikke alene, men det giver et billede vi kan bruge i vores arbejde. Derfor er det vigtigt, at flere får det udfyldt. Hvorfor tallet er, som det er, ved jeg ikke, og det er noget vi kan drøfte i udvalget, siger Hassing.

Cecilie Roed Schultz (Ø) vidste heller ikke, at procentsatsen på besvarelser af trivselsmålingen på Kobbelgården 3 var på lige knap 43 procent ved den seneste måling tilbage i 2023.

– Det synes jeg i sig selv er bekymrende. Jeg håber, at vi kommer tættere på 100 procent. Det gør det svært at vurdere, om trivselsmålingen er retvisende. Det er et usikkert datagrundlag, og det er noget vi skal have kigget på, siger hun.

Venstres Louis Lindholm mener godt, at man kan bruge tallene, men han ser gerne, at der sker en stigning i antallet af besvarelser.

– Det er fakta, at der ikke er flere, og det skal der arbejdes på til den kommende trivselsmåling. Det giver et bedre grundlag. Man kan bruge tallene, men man skal have i baghovedet, at under halvdelen af de ansatte har svaret. Det er ikke så validt, da flere skal svare på det. Problemet er, at det er frivilligt at svare, og når man ikke gør det, så får man det billede man får, siger Lindholm.

Antallet af svar på trivselsmålingen er en af flere ting, som Dansk Folkepartis Susanne Eilersen vil kigge på.

– Vi skal have vendt flere ting, og det her er en af dem, som jeg vil spørge ind til. Vi skal dybere i forhold til, hvorfor procenten er så lav. Kigger man på tal og statistikker, er Kobbelgården 3 ikke noget, der stikker ud på det punkt, men det kan også være her og nu billeder med sådan noget. Det fortæller ikke om reelle problemer, synes jeg. Det kan give et billede af forholdene, men det er ikke nok for mig generelt set, siger Eilersen.

Ifølge Fredericia Kommune, da de fremlagde status på Kobbelgården 3 til Senior- og Socialudvalget, var der i alt 54 ansatte. Ifølge dokumentet, som AVISEN også er i besiddelse af, fordeler de ansatte sig således:

Kategori Stilling Antal
Faglærte Leder 1
Pædagoger 16
Ergo/fys 2
Pædagogiske assistenter 3
SOSU 14
Subtotal 36
Ufaglærte Husassistenter 4
Rengøring 2
Omsorgsmedhjælper 10
Studerende 2
Subtotal 18
Total 54

Danmark sejrede efter videodrama

0
Håndboldlandskamp danmark - Spanien i Royal Arena københavn onsdag den 12. oktober 2022

Danmark vandt 28-27 mod Sverige efter en dramatisk afslutning med et annulleret mål til begge hold.

Der var lagt op til et brag af de helt store, da Danmark og Sverige mødtes, og det blev der levet op til. I første halvleg spillede begge hold i et forrygende tempo, og det slap Danmark bedst fra.

Fra stillingen 12-12 trak Danmark fra og endte med at gå til pause foran 17-15 efter, at bagkæden med Simon Pytlick, Mikkel Hansen og Mathias Gidsel.

I anden halvleg var Danmark længe i kontrol, men det endte med at blive tæt og dramatisk. Det startede i Danmarks sidste angreb, hvor Sverige kom i undertal grundet en udvisning. Danmark kørte bolden rundt, men gik ikke efter mål, og armen blev derfor løftet af det tjekkiske dommerpar.

Bolden havnede hos Magnus Landin, som scorede, men så brød fanden løs. Svenskerne ville have gennemset målet, og udefra set var det uforståeligt. Dommerne gik med til det, da de må tjekke kampafgørende hændelser i de sidste 30 sekunder.

Efter lang tid fandt de frem til, at Danmark brugte for mange afleveringer. Dermed blev Danmarks mål til 29-27 annulleret, men dramaet sluttede ikke der. I sidste sekund fik Sverige annulleret et mål for overtrådt, og dermed vandt Danmark kampen 28-27 og er nu to point foran Sverige.

Sons of Sasha’s nye CD, “Bus Stop,” en blandet oplevelse

0

Albummet med 15 solide numre, der er lidt svært stilmæssigt at placere. Bandet dækker et bredt spektrum af stilarter, herunder letmetal, tung pop, indie og blød pop, hvilket er en ambitiøs tilgang, men desværre er resultatet en smule ensformigt.

Numrene på albummet viser en rimelig kompleksitet i arrangementerne, det er tydeligt at bandet har solide musikalske færdigheder. Men der mangler en reel hitfaktor. Der er ingen sange, der skiller sig ud som ørehængere eller potentielle hits. Dette er en udfordring.

En hovedbekymringer er, at vokalen på albummet kører utroligt meget i samme stil. Det mangler variation og dynamik, hvilket kan gøre det lidt monotont at lytte til i længden, en lille smule rumklang hist og pist ville gøre underværker. Det ville også have hjulpet, hvis der var eksperimenteret mere med vokalstil og dynamikken for at tilføje nuancer og klangfarve til sangene. Bas og trommer står også for langt fra hinanden i det samlede lydbillede, hvilke en rytmegruppe normalt ikke bør gøre.

Der er flotte detaljer i arrangementerne og produktionen, der viser, at der er potentiale i bandet. Der skal arbejdes med lyden og downmixet for at skabe mere variation i lydbilledet, herunder især compressor der ved fornuftig brug kan skabe underværker for et lydbilled.

Nogle af sangene føles lidt for ens, og det kan blive kedeligt i længden.

“Bus Stop” er et album med muligheder og et godt tiltag, men det mangler det afgørende element for at gøre det til en virkelig mindeværdig udgivelse. Der er plads til forbedring i indspilningsteknikken og arrangementerne for at skabe mere variation og fange lytternes opmærksomhed.

Jeg håber, Sons of Sasha tager dette som konstruktiv kritik og fortsætter med at arbejde på deres musik.

CD’en har 15 numre, der absolut ikke er ukomplicerede at spille. Jeg vælger her ikke at gå i detaljer med hver nummer.

Sons of Sasha (SOS) er: Andreas Sabat, Guitar og vocal. Daniel Blum, Guitar. Poul Knudsen, Bas. Martin Saastamoinen, trommer.

Musikverdenen har brug for mangfoldighed, og jeg er sikker på, at de har potentiale til at levere noget spændende i fremtiden.

Medaljevindere blev hyldet

0

Sidste års medaljevindere i danske eller internationale mesterskaber i regi af Danmarks Idrætsforbund blev fredag eftermiddag hyldet af Fredericia Kommune. Alle atleterne, der kunne og som er over 13 år, blev hyldet i forhallen på Fredericia Rådhus ved en seance, hvor de blev overrakt en “pin” fra Fæstningsbyen Fredericias Venner af borgmester Steen Wrist, og løbende kunne atleterne forsyne sig med drikkevarer og rådhuspandekager.

Det var en særlig fredag i Fredericia. Flaget på Rådhuspladsen havde hele dagen været hejst, og det var med god grund. De succesrige atleter fra Fredericia i kalenderåret 2023 skulle hyldes. Alle vindere af en medalje var inviteret til at deltage, og det benyttede omkring 80 atleter sig af. Der var alt fra udøvere på højt niveau til paraatleter, som havde vundet medaljer, og det blev fejret.

– Om I har fået guld, sølv eller bronze, så vil jeg sige en stor tak til jer alle sammen, og kæmpe stort tillykke. I er forbilleder hver især. Vi er stolte af jeres præstationer. I spænder over mange forskellige sportsgrene og aldersgrupper, sagde Steen Wrist og fortsatte:

– Når I står her samlet er det et vidnesbyrd om, at det først og fremmest handler om vilje. Der er ikke en skabelon for, hvordan man ser ud for at være den bedste i en sportsgren. Det handler om noget forskelligt, men mest af alt handler det om vilje. Med jeres præstationer har I ikke bare gjort jer selv, jeres familie eller jeres klub stolt. I har også gjort det for hele kommunen. Når en atlet fra Fredericia er med helt i toppen, så kaster det et rigtig godt lys på kommunen som helhed, og i særdeleshed som eliteidrætskommune, forklarede borgmesteren blandt andet.

Den anden taler i rækken var formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind (V).

– At vi er så mange her vidner om, at vi har et rigtig godt elitemiljø i Fredericia. Det synes jeg, at vi skal huske ikke at tage for givet. Der er rigtig mange mennesker, som gør en forskel, og er med til, at I kan stå her i dag. Familierne bag jer kører uendelige mange kilometer, investerer i jer som børn og unge for, at I kan opnå de her medaljer. Jeg vil gerne huske at sige tak. Tak for den indsats, som I gør. Uden elite er der ingen bredde. Det er vigtigt, at vi har et velfungerende liv med masser af frivillige, der skaber gode rammer, hvor vi kan have et stærkt fællesskab, sagde Tind og fortsatte:

– Når I er ude at repræsentere vores by i den store verden, så fortæller I historien om, hvor vi er fra, og det er vi stolte af. Vi har mange ambassadører, der er rundt i verden, og fortæller om den her fantastiske by, som vi bor i. I er ambassadører, og det tager vi ikke for givet. Det er blandt andet derfor, at vi anerkender jer i dag.

Se her flere billeder fra arrangementet:

Træder borgmesteren i spinatbedet?

0

Dejligt at borgmester Steen Wrist forsvarer nogle byens arbejdspladser, MEN de dygtige overskygger altid de mindre dygtige, også i mediebranchen, der trods en ikke ubetydelig statsstøtte til flere aktører, ikke har forstået at forny sig eller teknologien. Der kræves nytænkning, innovation og flid, både på direktionsgangene og hos de udførende.

I stedet for at begræde at techgiganter, sociale medieplatforme og digitale søgemaskiners enorme summer på annoncesalg, bør mediehusene tænke, hvordan og hvorfor de gør det, og lede efter de muligheder netop dette giver, på lokalt niveau, for de er der.

På det lokale og borgernære stof er de globale giganter ikke stærke. Min familie holder selv lokale papirbaseret medier, grundet det lokale stof, der findes her. Så i stedet for at klage; brug jeres lokale kendskab, tiltræk lokale annoncører og fokuser på jeres faste omkostninger.

Statsstøtte til medierne i lyset af de liberale principper er et no-go, en direkte sovepude, der bliver et talerør for de der giver mediestøtten. Den fjerde statsmagt har for længst solgt sin sjæl til stats- og lokalstøtten, der gives både direkte og indirekte.

Ser man ind i de mediehusenes selskabskonstruktioner og graver dybt, ser man ud over politiske forbindelser også tilhørende selskaber, hvor man tænker, hvorfor er de dannet under en medieparaply? Det må læserne selv grave dybere i og konkludere, også borgmester Steen Wrist.

Når borgmester Steen Wrist fremtoner med Fredericia Dagblads chefredaktør, Peter Hagmund om problemstillingen, undrer det mig som liberal, at byens øvrige medier ikke er med, for de må være udfordret på samme måde. Derfor dette skriv. Man fremhæver ikke en detailhandels butik, man støtter hele branchen.

At de store mediers indhold ofte stammer fra lokale medier skyldes de åbne platforme og den måde AI bruges på. Rendyrket journalistik med flere perspektiver er en sjælden vare og lidt af en døende race. Det er tilladt at lære af eksempelvis Weekendavisen.

At pålægge techselskaberne en form for økonomisk bidrag til mediehusene er en ny medieskat, en uhyrlighed der igen rammer forbrugerne og der derfor igen fravælger dyre medier. Mediehusene har ikke lært af typograferne, der ikke sadlede om i tide.

Man beskatter ikke en succes, man lærer af den, man favoriser ikke som borgmester en virksomhed, men branchen. Hjulene kører hurtig i forretningsverdenen, det gælder for alle, følg med eller dø. Spinatbedet er glat.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.

34-årig mand idømt 10 års fængsel i narkosag

0
Foto: AVISEN

En 34-årig mand fra Sønderjylland blev torsdag dømt for besiddelse og videreoverdragelse af store mængder narkotika.

Torsdag faldt den tredje dom i en større narkosag ved Retten i Sønderborg. Her blev en 34-årig mand fra Sønderjylland idømt 10 års ubetinget fængsel for besiddelse og videreoverdragelse af mere end 20 kilo amfetamin samt mindre mængder kokain, skunk, hash og ecstacy-piller.

Den nu dømte erkendte forholdene, hvorfor sagen blev behandlet som en tilståelsessag. Han modtog efterfølgende dommen.

Specialanklager ved anklagemyndigheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Mathilde Pi Holst, har ført sagen i retten og er tilfreds med dommen.

Den 34-årige mand blev anholdt den 21. juni 2023 sammen med 3 øvrige mistænkte efter længere tids efterforskning. Efterforskningen er sket på baggrund af, at politiet har haft adgang til samtaler i kriminelle netværk fra krypterede tjenester. Den dømte benyttede den krypterede kommunikationstjeneste SKY ECC.

Efterfølgende er yderligere en person blevet anholdt i sagen.

Dommen er den tredje dom i sagskomplekset. Den første dom faldt den 3. oktober 2023, hvor en 32-årig kvinde blev idømt 1 år og 3 måneders fængsel for indsmugling af en større mængde hash. 3 måneder af straffen blev gjort ubetinget, mens resten af straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Den anden dom i sagen faldt den 13. november 2023, hvor en 35-årig mand blev idømt 16 års fængsel for indsmugling, besiddelse og videresalg af narkotika.

Der er fortsat to mænd varetægtsfængslet i sagen, og deres sager forventes for retten senere i år.

Midlertidig tv-overvågning af Aarhus Midtby i forbindelse med festgudstjeneste

0

Fra lørdag den 20. januar kl. 16.00 og frem til søndag den 21. januar kl. 17.00 vil Østjyllands Politi opsætte midlertidig tv-overvågning på Store Torv i Aarhus C. Tv-overvågningen sættes op i forbindelse med, at mange mennesker forventes at indfinde sig i byen for at lykønske den nye konge og byde ham og kongefamilien velkommen, når de søndag kl. 14.00 deltager i en festgudstjeneste i Aarhus Domkirke.

Østjyllands Politi har tidligere haft stor præventiv gavn af midlertidig tv-overvågning på Store Torv i Aarhus C, som har været opsat under de forgangne nytårsaftener som et led i en styrket helhedsorienteret indsats mod kriminalitet.

Overvågningen har været opsat, når mange mennesker har været samlet på stedet, og på den baggrund opsætter Østjyllands Politi igen midlertidig tv-overvågning af Store Torv.

Festgudstjenesten er en del af det officielle program for tronskiftet, som også omfatter en større politioperativ indsats.

Foruden en øget og synlig patruljemæssig indsats over weekenden, vil Østjyllands Politi også opsætte midlertidig tv-overvågning af Store Torv i Aarhus C for at sikre, at alle kan få en god og tryg oplevelse af at deltage i festlighederne.

– Tv-overvågningen på Store Torv skal ses som et ekstra redskab i indsatsen for, at politiet kan sikre ro og orden på stedet, siger fg. politiinspektør ved Østjyllands Politi Anders Uhrskov, der er overordnet ansvarlig for politiets sikkerhedsopgave til arrangementet.

Han uddyber:

– Overvågningen bliver først og fremmest opsat i et præventivt øjemed, så befolkningen ved, at politiet kan følge med i situationen. Men vi vil også have fokus på flere forskellige former for kriminalitet, som kan opstå, når mange mennesker er samlet. Det giver os også et godt overblik over situationen og forsamlingen af de mange mennesker, siger han.

Foruden den opsatte tv-overvågning vil dele af det centrale Aarhus være afspærret noget af søndagen – herunder alle vejene langs kongefamiliens rute fra Marselisborg Slot til Aarhus Domkirke.

Afspærringerne sker i et tæt samarbejde med Aarhus Kommune.

Vi opfordrer til, at man holder sig opdateret om blandt andet trafiksituationen på kommunens nyoprettede hjemmeside: www.festgudstjeneste.aarhus.dk og desuden følger udviklingen på www.politi.dk og på Østjyllands Politis sociale medier – Facebook, X og Instagram.

Tv-overvågningen og de midlertidige trafikale afspærringer vil blive sat i drift lørdag den 20. januar kl. 16.00 og vil blive taget ned igen søndag den 21. januar kl. 17.00. Der vil blive skiltet med information de steder, hvor tv-overvågningen er sat op.

Teaterforeningen Lillebælt løfter sløret for ny sæson

Teaterforeningen Lillebælt løfter sløret for ny sæson

0
KULTUR. Er du nysgerrig på, hvad der venter på teatrets store scene i den kommende sæson, er lørdag den 11. april datoen at sætte...