4.9 C
Copenhagen
tirsdag 16. december 2025

FC Fredericia cruisede sig videre

0

FC Fredericia har på overbevisende vis sikret sig en plads i næste runde af Oddset Pokalen, efter en knusende 8-1 sejr over Dalum på udebane. Med en pauseføring på hele 5-0 var der aldrig nogen tvivl om, hvor sejren skulle gå hen.

I startopstillingen så vi blandt andre reservekeeper Frederik Mehder, Jakob Jessen, Nicklas Røjkjær, Lundrim Hetemi og Eskild Dall. For Hetemi var det en særlig dag, da det var hans første startplads siden skiftet til FC Fredericia, som han er udlejet til fra Vejle.

Kampen var knap nok startet, før Jeppe Gertsen bragte FC Fredericia foran 1-0 efter blot to minutter. Eskild Dall fulgte hurtigt op med en scoring til 2-0 i det 20. minut, og inden halvlegens slutning havde også Jakob Jessen og Nicklas Røjkjær fundet vej til netmaskerne. Med mål i det 25. og 27. minut bragte de holdet foran med 3-0 og 4-0, mens Eskild Dall lukkede første halvleg af med sit andet mål til 5-0.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Anden halvleg var lige så envejskørsel som den første. Nicklas Røjkjær scorede sit andet mål i det 51. minut, og med Sofus Bergers mål i det 61. minut var stillingen nu 7-0. Frederik Christensen cementerede sejren med sit mål til 8-0 i det 73. minut.

I overtiden fik Dalums Marc Mikkelsen lov til at pynte en smule på resultatet, da han scorede til 8-1, men det ændrede ikke ved, at FC Fredericias videre avancement.

Formand er glad for fremgang

0

Formand for Business Fredericia, Bent Jensen, glæder sig over, at Fredericia Kommune går fem pladser frem i den årlige DI måling. Samtidig ser han kunstig intelligens som en af løsningerne på at få Fredericia endnu højere op i rækkerne på DI- målingen.

Bent Jensen glæder sig over fremgangen i målingen og så er han sikker på, at Fredericia Kommunes nye kommunaldirektør, Thomas Jaap, vil være med til at løse de udfordringer der er, og får vind i sejlene. Business Fredericia er også klar til at bidrage, præcis som organisationen har været hele sin levetid.

– Helt generelt er det fantastisk, at vi er rykket frem på listen i Dansk Industris årlige måling, og jeg er sikker på, at det bliver bedre næste år. Arbejdet er for alvor startet nu, hvor vi har fået holdopstillingen på plads med en ny kommunaldirektør. Så nu rykker vi derudad, får vind i sejlene og kursen sat. Det er fantastisk, at vi har rykket os i forhold til sidste år, siger formand for Business Fredericia, Bent Jensen.

Formanden er samtidig meget tilfreds med det arbejde, der er udført de seneste år, og der hvor Fredericia skal forbedre sig, bliver der sat ind. Det glæder Bent Jensen.

– Som altid giver vi byen den bedste erhvervsservice i et tæt samarbejde med kommunen, og det har kommunen også gjort alle årene sammen med os. Traditionen tro har nogle formentlig været kritiske omkring byggesager, og det får vi løftet sammen med kommunen i forbindelse med budgetforliget. Vi vil gerne have en mere smidig sagsgennemgang, og det ved jeg, der arbejdes på. Når vi forener kræfterne, kan vi flytte os, som vi tidligere har vist, fortæller Bent Jensen.

Kunstig intelligens kan hjælpe

Bent Jensen håber og tror på, at sagsbehandlingstiderne falder næste år, og derudover mener han, at kunstig intelligens kan hjælpe med de mere standiserede opgaver.

– En ting er, at ligegyldigt hvor man er i det danske samfund, er der en knaphed på ressourcer. Vi har et samfund med lav arbejdsløshed og høj aktivitet, og dermed stor investeringslyst, hvilket giver mange byggesager. Så generelt er der gang i tingene, og der skal vi kigge på, hvad vi kan gøre for at gøre det bedre ved måske at simplificere tingene endnu mere, så det ikke tager så lang tid. Forvaltningen, sammen med den nye kommunaldirektør, har fuldstændig styr på og tanker om, hvad vi kan gøre, så det skal vi nok få løst sammen med kommunen, slår Bent Jensen fast og uddyber:

– Det siger sig selv, at vi er en rigtig god kommune. Vi skal dog ikke hvile på laurbærrene, og vi skal glæde os over, at vi er foran dem, vi skal sammenligne os med. Vi skal fastholde det fokus, der er. Meget handler om omstilling til grøn energi, og der har vi en unik placering og unikke muligheder. Vi har en masse i støbeskeen, og for os tegner der sig en spændende fremtid. Der kommer snart jordnære ting, man kan forholde sig til, og opgaven er at gøre noget ved den grønne omstilling, så hele verden bliver mere grøn, fortæller Bent Jensen.

Set med Bent Jensens øjne er det essentielt, at man får gang i algoritmerne nu, da det kan hjælpe på de akutte problemstillinger.

– Vi hører generelt, at folk er godt tilfredse med kommunen og det, den gør. For egen regning vil jeg sige, at det vi ser frem til som kommune, er kunstig intelligens. Man kan lave algoritmer, hvor man, når man søger om noget, kan få systemet til at kigge i lokalplanen, da det kender din grund, bygning og antal kvadratmeter. Så kan det sige, at hvis det oplyste er korrekt, må man gerne bygge – så behøver man ikke behandle sagen manuelt. Hvis det, der er oplyst, er fup, fungerer det ligesom, hvis man har tastet forkert ind i forhold til ens skatteoplysninger. I det tilfælde vil man blive bedt om at rive det ned igen. Vi fik i slutningen af 90’erne internettet, og dengang var det utænkeligt, at banker kom på nettet, fordi det blev anset for at være useriøst. Der skal vi være vågne og se, hvad vi kan gøre, og måske endda gå forrest og se, hvad vi kan automatisere.

Vejle opnår flot placering i DI måling af erhvervsvenlighed – og det forpligter

0

Vejle Kommune opnår en placering som nr. 18 i DI’s helt nye måling af de danske kommuners erhvervsvenlighed. Det er en flot fremgang i forhold til sidste år, hvor det blev til en plads som nr. 22.

Dermed er Vejle Kommune den mest erhvervsvenlige kommune i Trekantområdet.

– Det er en rigtig flot placering Vejle Kommune har fået i vores undersøgelse. Især hvis man sammenligner med de andre store kommuner i Danmark, som traditionelt ligger ret dårligt i målingen. Jeg må sige, at det er helt fortjent. Vejle Kommune har i mange år haft et helt særligt fokus på at være en meget erhvervsvenlig kommune med gode rammevilkår for virksomhederne, siger formand for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll.

DI’s undersøgelse omfatter 10 forskellige kategorier, som er vigtige indsatsområder for de lokale virksomheder.

Herunder bl.a. arbejdskraft og uddannelse. Vejle bliver i undersøgelsen placeret som nr. 23 i kategorien arbejdskraft, og som nr. 20 i kategorien uddannelse. Det er en klar fremgang for Vejle i begge kategorier. I 2022 blev kommunen placeret som nr. 33 i kategorien arbejdskraft, og i uddannelse som nr.39.

  • Mange virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft i disse år. Det gælder også her i Trekantområdet. Derfor er det glædeligt, at virksomhederne placerer samarbejdet mellem jobcenteret og de lokale virksomheder bedre i år end sidste år. På samme måde er jeg glad for at se, at virksomhederne er blevet mere tilfredse med kommunens indsats for tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft.

– Jeg vil samtidig gerne opfordre Vejle Kommune til ikke at hvile på laurbærrene, da der er store udfordringer lige nu og endnu større forude med både at få flere ind på erhvervsuddannelserne, tiltrække højtuddannede og sikre videreuddannelse. Særligt i Vejle er der brug for større koordinering mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommune omkring sikring af disse områder. Så jeg vil sige, at i og med, at det går godt i Vejle, så forpligter det også endnu mere i at investere i nye langsigtede tiltag, der sikrer vores fælles fremtid, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Flere vil være faglærte

  • Vi kan også se, at andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelser, er stigende i Vejle. Det er jeg rigtig glad for. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er en af de største udfordringer for virksomhederne her i Trekantområdet i disse år, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Der er dog også kategorier i undersøgelsen, hvor Vejle klarer sig knap så godt. F.eks. bliver kommunen placeret som nr. 67, når virksomhederne bliver spurgt om medarbejdernes mulighed for at benytte kollektiv transport for at komme på arbejde.

  • Som virksomheder oplever vi særligt udfordringen med manglende offentlige transportmuligheder, når vi skal tiltrække unge højtuddannede til Vejle, som typisk kommer fra de større universitetsbyer. De har en forventning om, at de kan komme rundt i området med cykel og offentlige transportmidler, men må erkende at der skal bil til for at komme rundt. Og det belaster både miljøet og vejnettet i Vejle, siger Pia Jakobsgaard-Iversen

Også sagsbehandlingen af henholdsvis miljøforhold og sygedagpengesager får en dårligere placering i 2023 end tilfældet var i 2022.

Virksomhederne er også blevet bedt om at pege på hvilke områder, som kommunen især bør prioritere. Her peger virksomhederne på at Vejle Kommuner især bør prioritere indsatsen for at skaffe arbejdskraft, og på bedre infrastruktur og bedre kollektiv transport.

  • Det går godt i Vejle med øget bosætning – blandt andet fordi virksomhederne sikrer mange job- og karrieremuligheder. Derfor vil vi gerne opfordre Vejle Kommune til at investere i et fortsat attraktivt erhvervsklima på den lange bane, siger Pia Jakobsgaard-Iversen

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2023

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2023, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 14. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.950 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 92 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Kolding går lidt tilbage i DI’s måling af erhvervsvenlighed

0

Erhvervslivet er knap så tilfredse i år med den kommunale erhvervsvenlighed. Kolding Kommune opnår en placering som nr. 38 i DI’s store årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden hos de danske kommuner. Dermed går Kolding fem pladser tilbage i forhold til 2022, hvor kommunen blev nr. 33.

DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier.

– Der er rigtigt mange stærke virksomheder i Kolding med mange arbejdspladser. Derfor er det da også ærgerligt, at Kolding Kommune nu går lidt tilbage i denne måling. Men i DI Trekantområdet anser vi faktisk Kolding for at være en god erhvervskommune. Og vi håber da også, at erhvervsvenligheden bliver endnu bedre i de kommende år. Som nr. 38 ligger Kolding i det bløde midterfelt blandt kommunerne i Danmark, siger formand for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll.

Virksomhederne i Kolding peger bl.a. på sagsbehandling af sygedagpengesager og på niveauet af kommunale erhvervsskatter som nogle af de områder, hvor Kolding Kommune kan gøre det bedre.

Der bliver også peget på, at dialogen mellem kommunen og det lokale erhvervsliv kan gøres bedre. Her ligger Kolding som nr. 61 blandt landets kommuner. I 2022 blev Kolding nr. 50.

– Når man nærlæser analysen, så står det klart, at der er nogle områder, hvor virksomhederne efterlyser nogle forandringer. Det gælder f.eks. dækningsafgiften, som Kolding som den eneste af kommunerne i Trekantområdet holder fast i. Det er en erhvervsskat som mange virksomheder er kede af, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

– Vi kan også se, at virksomhederne efterlyser et bedre samarbejde med jobcentret i Kolding. I en tid hvor mange virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft, så er det helt afgørende, at der er et tillidsfuldt samarbejde mellem de lokale virksomheder og jobcentret. Vi er samtidigt kede af at se, at antallet af unge der tager en erhvervsuddannelse er faldende i Kolding Kommune, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Andelen af unge der tager en erhvervsuddannelse er i Kolding faldet fra ca. 22 procent til ca. 17 procent. Det placerer Kolding Kommune som nr. 71 i undersøgelsen.

De lokale virksomheder placerer Kolding Kommune som nr. 65 blandt alle landets kommuner, når det gælder samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder.

Også i forhold til kommunens indsats for at sikre at virksomhederne kan drives mere klimavenligt, ligger Kolding forholdsvis langt nede på listen, når man spørger virksomhederne. Det bliver til en plads som nr. 60 blandt alle landets kommuner.

I undersøgelsen bliver virksomhederne også bedt om at pege på de områder, som virksomhederne mener, at Kolding Kommune især bør prioritere. Her peger de lokale virksomheder på arbejdskraft, samt infrastruktur og transport, som de områder Kolding Kommune især bør prioritere.

Middelfart får både ros og ris af virksomhederne i DI undersøgelse

0

Middelfart Kommune ligger igen i år i det lidt tunge midterfelt i DI’s årlige måling af de danske kommuners erhvervsvenlighed. Sidste år blev det til en plads som nr. 44. I år går kommunen blot én plads frem og bliver rangeret som nr. 43 i undersøgelse

Der er hård konkurrence mellem kommunerne om at tiltrække og fastholde virksomheder. Så en placering som nr. 43 er ikke en decideret dårlig placering. Middelfart var en gang blandt de bedste i DI’s undersøgelse. Det er dog gået stødt tilbage lige siden. På den baggrund må man sige, at det er positivt, at det går lidt fremad igen. Vi kan håbe, at det er et vendepunkt. Vi vil meget gerne i dialog med kommunen, om hvilke tiltag der kan medvirke til at fastholde en positiv udvikling.

– Middelfart Kommune gør det rigtigt godt i forhold til mange af de områder, som virksomhederne er optaget af. Men vi kan i undersøgelsen også se, at der er nogle områder, hvor virksomhederne gerne ser forbedringer, siger formand for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll.

I undersøgelsen rangerer virksomhederne kommunerne indenfor en række forskellige kategorier, som har stor betydning for virksomhederne.

Det gælder f.eks. indenfor brugen af private leverandører. Virksomhederne placerer Middelfart som nr. 57 blandt landets kommuner i forhold til kommunens udbudsproces overfor private leverandører. Det handler bl.a. om udbudsmateriale, tidsfrister og dialog mellem kommune og virksomhed.

Også i kategorien Grøn omstilling ligger Middelfart forholdsvis lavt. Kommunen bliver placeret 3 pladser dårligere end i 2022, og får en plads som nr. 67. Det handler bl.a. om, at andelen af affald der bliver genanvendt, er meget lavt i Middelfart kommune.

Virksomhederne placerer Middelfart som nr. 48, når de bliver spurgt om kommunens indsats for at sikre at virksomhederne kan drives mere klimavenligt.

– Den grønne omstilling fylder utroligt meget for virksomhederne i disse år. Samtidig har Middelfart Kommune jo haft fokus på den grønne omstilling i flere år. Derfor kan det godt undre mig lidt at Middelfart kun opnår en plads som nr. 67 i forhold til grøn omstilling. Det tyder på, at der skal endnu mere fokus på et tæt samarbejde mellem kommunen og de lokale virksomheder om grøn omstilling, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

I undersøgelsen bliver virksomhederne også spurgt om tilfredsheden med kommunens sagsbehandling. Her er virksomhederne noget mere kritiske overfor sagsbehandlingen af byggesager end de var i undersøgelsen sidste år. Middelfart bliver placeret som nr. 50 i 2023. I 2022 placerede virksomhederne Middelfart som nr. 18 i forhold til byggesagsbehandling.

  • Sagsbehandlingstider betyder meget for mange virksomheder. Sagsbehandlingstiden for byggesager i Middelfart er steget fra ca. 28 dage i 2022 til ca. 39 dage i 2023. Det er formentlig derfor, at virksomhederne svarer som de gør i undersøgelsen, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Til gengæld får Middelfarts jobcenter ros fra virksomhederne. Jobcentrets samarbejde med virksomhederne går frem fra en plads som nr. 28 i 2022 til nr. 8 i 2023.

Virksomhederne er også blevet bedt om at pege på hvilke områder, kommunen især bør prioritere. Her peger virksomhederne på at Middelfart Kommuner især bør prioritere indsatsen for at skaffe arbejdskraft, og på infrastruktur og transport.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2023

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2023, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 14. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.950 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 92 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

DI: Fredericia er blevet lidt mere erhvervsvenlig

0

Virksomhederne i Fredericia oplever, at kommunen det seneste år er blevet lidt mere erhvervsvenlig. Det viser DI’s årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Fredericia opnår en plads som nr. 33 og går dermed 5 pladser frem i forhold til resultatet i 2022, hvor kommunen blev nr. 38.

Der er fremgang for Fredericia Kommune inden for flere kategorier i undersøgelsen. Det gælder f.eks. samarbejdet mellem jobcentret og de lokale virksomheder. Her placerer virksomhederne kommunen som nr. 34, som er en meget klar fremgang i forhold til placeringen som nr. 67 i 2022. Også kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft bliver vurderet højere af virksomhederne i år end i 2022.

– I DI Trekantområdet er vi meget tilfredse med at se, at Fredericia Kommune går frem i vores undersøgelse. Mange virksomheder i Trekantområdet mangler arbejdskraft i disse år. Så vi er glade for at se, at virksomhederne i Fredericia er blevet betydeligt mere tilfredse med jobcentrets arbejde i Fredericia. Det samme gælder i forhold til kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft, siger formand for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll.

I undersøgelsen bliver kommunerne målt på en række forskellige kategorier, som har stor betydning for de lokale virksomheder.

Kritik af sagsbehandling

Virksomhederne i Fredericia er ikke kun positive overfor kommunen i undersøgelsen. F.eks. er virksomhederne mere kritiske i år når det gælder den kommunale sagsbehandling. Det gælder særligt i forhold til sagsbehandlingen i forbindelse med byggesager. Her placerer virksomhederne Fredericia Kommune helt nede på en 84. plads.

Også sagsbehandlingen af sygedagpengesager får kritik af virksomhederne i undersøgelsen. Her falder Fredericia fra en plads som nr. 53 i 2022 til en plads helt nede som nr. 82 i 2023.

– Sagsbehandlingstider betyder virkeligt meget for mange virksomheder. Den dårlige placering i undersøgelsen bliver understreget af, at vi kan se, at sagsbehandlingstiden for byggesager i Fredericia er steget fra ca. 60 dage i 2022 til ca. 108 dage i 2023. Det er en voldsom stigning, som virksomhederne i undersøgelsen jo også reagerer på. Undersøgelsen peger også ret klart på at virksomhederne oplever problemer i forhold til sagsbehandlingen på sygedagpengeområdet, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Til gengæld vurderer virksomhederne, at sagsbehandlingen af miljøsager er blevet mere kompetent og effektiv i forhold til sidste år. Her går kommunen frem fra nr. 35 til nr. 29 i 2023.

Endelig går Fredericia tilbage i forhold til virksomhedernes opfattelse af kommunens udbudsproces over for private leverandører. Det handler bl.a. om udbudsmateriale, tidsfrister og dialog mellem kommune og virksomhed. Her falder Fredericia fra en plads som nr. 37 i 2022 til nr. 61 i 2023.

Virksomhederne er også blevet bedt om at pege på hvilke områder, som kommunen især bør prioritere. Her mener virksomhederne, at kommunen især bør prioritere indsatsen for at skaffe arbejdskraft, og på bedre infrastruktur og kollektiv transport.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2023

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2023, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 14. år i træk DI udarbejder en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.950 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 92 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Live: FHK jagter sejr mod tidligere helt

0

I sæson var Emil Tellerup på alles læber i FHK, men i denne sæson er han skiftet til Lemvig-Thyborøn Håndbold, som netop møder FHK klokken 19:30. AVISEN er til stede i Lemvig, hvor vi liveopdaterer fra ankommer.

Stor gårdbrand i Fredericia

0

En alvorlig brand brød ud klokken 16:51 på en gård ved Gl. Ribevej, Højrup, i Fredericia. TrekantBrand er massivt til stede, og adskillige brandfolk kæmper for at slukke ilden i en lade, der står i flammer.

Sydøstjyllands Politi er også på stedet for at assistere i bekæmpelsen af branden og sikre området. Indsatslederen koordinerer slukningsarbejdet, hvor brandfolk arbejder intenst med at få kontrol over situationen. Der er også sendt en drone i luften for at få et overblik over situationen og guide indsatsen fra et fugleperspektiv.

Situationen er kritisk, da meterhøje flammer står op fra bygningen. Der kastes litervis af vand på flammerne i et forsøg på at få dem under kontrol og minimere skaderne. Det er endnu ikke klart, hvad der har forårsaget branden, eller om der er risiko for, at ilden kan sprede sig til nærliggende bygninger.

– Brandvæsenet har travlt i dag, også med den igangværende brand på Gl. Ribevej. Situationen omfatter brændende halm og en hel lade der er antændt. Det kræver en stor indsats fra TrekantBrand. Der er ingen forbindelse til de andre brande i dag, og vi er stadig i gang med at fastslå, hvad der har udløst ilden. Det kan brænde noget tid sådan noget halm, så de efterslukker, siger Halfdan Kramer, vagthavende Sydøstjyllands politi

Brandbekæmpelsen er i fuld gang, og der arbejdes på højtryk for at få situationen under kontrol. Med indsatsleder og drone i spil forsøger redningstjenesten at slukke branden så hurtigt og effektivt som muligt.

Region Syddanmark skal varetage lægevagten om natten

0
(Foto: AVISEN)

Det bliver regionen selv, som skal betjene lægevagten om natten fra 1. februar 2024. Det besluttede et enigt regionsråduuu på et ekstraordinært regionsrådsmøde 6. september 2023.

Når syddanskere fra 1. februar 2024 ringer til lægevagten i nattetimerne, er det Region Syddanmarks opgave at sikre, at de kan få god og kyndig lægehjælp. Det blev besluttet på et ekstraordinært regionsrådsmøde, hvor regionsrådet traf beslutning om, hvem der i fremtiden skal varetage natbetjeningen af lægevagten.

Og et enigt regionsråd valgte regionen, fortæller formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Bo Libergren (V):

– Regionsrådets førsteprioritet er at sikre, at der sidder læger klar med en stærk og velfungerende vagtlægeordning i ryggen, når borgerne ringer til lægevagten. Vi har derfor helt fra starten undersøgt to modeller for betjening af lægevagten. Med den viden, som udbuddet har givet os, vurderer vi en hjemtagelse til at være den model, som giver regionen tryghed og forsyningssikkerhed i forhold til at kunne levere en tilfredsstillende lægevagt i nattetimerne fra 1. februar 2024.

Opgaven med at drive lægevagten om natten har været i udbud ad to omgange. Samtidig har regionen også undersøgt muligheden for selv at bemande lægevagten i nattetimerne.

Kompleks opgave venter forude

Udvalgsformand Bo Libergren fortæller, at der venter en kompleks opgave, men regionsrådet har tillid til, at regionen kan etablere en god natlægevagt:

– Regionen vil skulle trække på bredden i hele vores organisation, hvor vi både har erfaring med og viden om rekruttering, vagtplanlægning og visitation, og vi har erfaring med sundhedsarbejde på akutområdet. Alt sammen noget, der er vigtigt for at kunne skabe en velfungerende lægevagt. Men jeg vil gerne understrege, at det er en kompliceret opgave, der vil give os udfordringer, som vi må løse undervejs.

Velkendt model for borgerne

Regionens løsning betyder, at lægevagttilbuddet i nattetimerne i store træk vil ligne den løsning, man kender fra i dag. Det vil fortsat være læger i almen medicin, som besvarer opkald til lægevagten om natten og gennemfører fysiske konsultationer og sygebesøg, og ligesom nu vil der være åbent for fysisk konsultation på akutsygehusene i Odense, Esbjerg, Kolding og Aabenraa.

Derudover vil de regionale akutbiler med paramedicinere kunne supplere lægevagten ved at foretage sygebesøg, når lægevagten vurderer, at der ikke er behov for, at vagtlægen er fysisk til stede.

Natlægevagten bliver forankret som en regional funktion på Odense Universitetshospital, hvor der vil være visitation, og hvor man vil have ansvaret for ledelse, kvalitet og udvikling. Regionens løsning budgetteres til at koste ca. 50 millioner kr. årligt. På grund af opstartsfasen vil der dog gå 1-2 år, før regionen kender den præcise årlige driftsøkonomi. Omkostningerne ved regionens løsning er på niveau med udgifterne til den nuværende lægevagt, som drives af PLO-Syddanmark.

Mistænkt brandstifter løsladt

0

Den 28-årige mand, der blev anholdt og sigtet for flere tilfælde af brandstiftelse i Fredericia, er blevet løsladt efter grundlovsforhør i Kolding. Anklagemyndigheden har kæret afgørelsen til landsretten. Hele sagen blev afholdt bag lukkede døre, og flere detaljer er derfor stadig uklare for offentligheden.

Manden blev sigtet for at have startet flere brande i Fredericia. Det begyndte i Danmarksgade omkring klokken 00:30, hvor en mindre brand opstod. Omkring en halv time senere blev der anmeldt endnu en brand, denne gang ved Dinoland på Nørrebrogade. Her var der ild i to varebiler, en parkeret sættevogn, og en industribygning.

Cirka kl. 01:40 modtog politiet en tredje anmeldelse om brand, denne gang på Jernbanegade i Fredericia. Her var der ild i flere busser, som udbrændte.

Sydøstjyllands Politi har anholdt den 28-årige mand i forbindelse med disse brande. Efterforskningen er i fuld gang og vil bl.a. afdække, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de forskellige brande, samt om der er tale om forsætlig brandstiftelse.

Sydøstjyllands Politi har via det sociale medie X oplyst, at den 28-årige vejlenser nu er løsladt. Det er endnu uklart, hvad der førte til denne beslutning, men anklagemyndigheden har kæret sagen til landsretten, hvilket indikerer, at man ikke er færdig med at undersøge omstændighederne omkring brandene.

22-årig varetægtsfængslet i fire uger efter røverisigtelse i Kolding

22-årig varetægtsfængslet i fire uger efter røverisigtelse i Kolding

0
En 22-årig mand fra Kolding er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi. Manden blev tidligere...
Leder: Fredericia og de 375 år

Leder: Fredericia og de 375 år