Der findes øjeblikke i politik, hvor man næsten må knibe sig i armen. Som når et medlem af Teknisk Udvalg – altså det udvalg, der har ansvaret for kommunens vejprojekter, planlægning og drift – står frem og skælder ud over dårlig planlægning i… ja, kommunens vejprojekter, planlægning og drift.
Når Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste siger, at “det er forvaltningens ansvar”, glemmer han bekvemt, at det netop er udvalgets opgave at føre tilsyn med forvaltningen. Det er ikke forvaltningen, der sætter de politiske standarder – det er politikerne. Hvis man ikke stiller krav, følger op eller spørger ind, får man præcis det, man har bestilt: kaos med kommunal glasur.
At sidde med i Teknisk Udvalg og bagefter lade, som om man bare er en forbipasserende borger, der “pludselig opdagede, at Danmarks Port var lukket”, er jammerlap politik. Man kan ikke både være ansvarlig og offer på samme tid. Det kræver mod at stå ved sit ansvar – og kompetence at udøve det. Begge dele savnes i dette tilfælde.
Så ja, Karsten, du har ret i, at vi alle sammen får lov at ligne kæmpe torskehoveder. Men når man selv sidder for bordenden af filetbordet, bør man nok tænke sig om, før man peger på fiskene omkring sig.
UDDANNELSE. Fredericia Kommunes fælles 10. klasses-skole, 10’ende, fortsætter sin positive udvikling. Over de seneste fem år er elevtallet steget markant, og samtidig viser de seneste resultater, at skolens elever klarer sig bedre end nogensinde.
I dag går 115 elever på 10’ende – en stigning på hele 47 procent siden 2019. Samtidig består stort set alle elever dansk og matematik, og sidste år havde eleverne et gennemsnit på 8,0 i mundtlig tysk. Hele 88 procent af årgangen fortsatte direkte på en ungdomsuddannelse.
Ifølge formanden for Unge- og Uddannelsesudvalget, Pernelle Jensen, skyldes resultaterne et langsigtet og målrettet arbejde.
»Der er ingen tvivl om, at 10’ende spiller en vigtig rolle i Fredericia. Her løfter vi de unge, der har brug for et år ekstra til at modnes både fagligt og socialt. De flotte resultater kommer ikke af sig selv – de er et produkt af målrettet indsats på flere områder. Nu skal 10’ende have arbejdsro. Der er ingen lukkeplan – vi fortsætter 10’ende så længe som muligt, mens vi lokalt forbereder EPX og flytter de gode erfaringer med,« siger Pernelle Jensen.
Bag resultaterne ligger flere års systematisk udvikling, hvor skolen blandt andet har indført udvidet kontaktlærerordning, co-teaching i alle klasser, tæt samarbejde med erhvervsuddannelserne og fællesarrangementer, der styrker fællesskabet og motivationen.
Næstformanden i udvalget, Anette Hyre-Jensen, fremhæver, at 10’ende er blevet et solidt springbræt for de unge.
»Vi er stolte af, at hverdagen på 10’ende giver de unge en så solid ballast – både fagligt og socialt – at langt størstedelen af dem er klar til at tage det næste skridt i deres uddannelsesforløb. Det 10. skoleår er med til at give de unge et godt afsæt i livet,« siger hun.
Med både stigende elevtal, gode karakterer og en høj overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser tegner 10’ende sig dermed som en af Fredericias uddannelsesmæssige succeshistorier – og en vigtig del af fundamentet for den kommende ungdomsuddannelsesreform.
På Venstres nyligt overståede landsmøde i Odense, blev Lykkeliga hædret med Frihedsprisen. En velfortjent anerkendelse til et fantastisk initiativ, der giver børn med udviklingshandicap mulighed for at opleve glæden, fællesskabet og stoltheden ved at være en del af et hold.
Lykkeliga viser, hvad der kan ske, når ildsjæle, frivillige og fællesskaber går hånd i hånd for at skabe lige muligheder, for dem, der ikke altid passer ind i de rammer, vi andre tager for givet.
Det samme gør det forbilledlige tiltag som Christian Eriksen har iværksat i Middelfart med etfodboldhold for børn med psykiske udfordringer.
Når jeg ser disse initiativer, kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv, hvad gør Middelfart Kommune for at sørge for, at børn og unge med psykiske eller psykosociale udfordringer bliver tilgodeset på samme måde, som vi tilgodeser flertallet af vores børn og unge i det almene foreningsaktive fælleskab.
Vi har alt for ofte set, at der mangler lokale tilbud, hvor disse børn kan føle sig inkluderet i idræt, fritidsaktiviteter og kultur. Forældre bliver sat til, at stå med det store ansvar alene, med at finde tilbud og finansiering, der burde være en naturlig del af det kommunale støtteapparat.
Når Venstre på landsplan hylder Lykkeliga for at fremme frihed og inklusion, så stemmer jeg i. Både som lokal Venstre politiker og som nuværende medlem af Børn- Kultur og Fritidsudvalget i Middelfart kommune.
Jeg tror på, at Middelfart Kommune kan steppe op og gå forrest ligesom Christian Eriksens fodboldhold og Lykkeliga gør det. Men det krævet et større fokus på netop den målgruppe, end vi giver det i dag.
Hvornår føler du dig tryg? Det spørgsmål møder borgerne i Fredericia denne uge, hvor Udsatterådet inviterer til årets Udsatte-Uge med udstillinger, oplæg og åbne arrangementer på tværs af byen.
Formålet er at skabe opmærksomhed om de mange former for udsathed, der findes – og at minde om, at tryghed er noget, vi alle har ansvar for at skabe.
»Vi har 4,5 millioner mennesker i Danmark, der har det rigtig godt. Men omkring 1,4 millioner ligger i en gråzone, hvor man kan være sårbar, og cirka 300.000 er decideret udsatte. Udsathed handler ikke kun om at bo på gaden eller have et misbrug – man kan være udsat på mange måder,« fortæller Jan Filbært, formand for Udsatterådet i Fredericia.
En uge med omtanke
Udsatte-Ugen finder sted fra mandag den 6. til fredag den 10. oktober og byder på en række arrangementer, der skal sætte refleksion og dialog i gang. På rådhuset kan man opleve udstillingen Hvornår er du tryg?, som er skabt i samarbejde med elever fra Den Kreative Skole og en række borgere, der har delt deres personlige fortællinger.
»Vi har fået børn og voksne til at beskrive, hvornår de føler sig trygge, gennem små historier og billeder. Mange af teksterne er kun tre-fire linjer lange – men de rammer, fordi de kommer fra hjertet. Vi håber, at folk vil bruge fem-ti minutter på at gå igennem udstillingen og mærke efter,« siger Jan Filbært.
Han fortæller, at udstillingen netop skal få folk til at stoppe op og reflektere. »Måske tænker man: Jeg er selv i en lignende situation – og det kunne være, jeg skulle tale med nogen om det. Det er ikke farligt. Når andre kan, så kan jeg også.«
Temaet: Hvornår er du tryg?
I år har Udsatte-Ugen temaet Hvornår er du tryg?, som bevidst er valgt frem for det mere klassiske Hvor er du tryg?.
»Hvornår er du tryg, er et spørgsmål, der får os til at tænke over situationer og følelser. Vi bliver bombarderet med krig, kriser og utryghed i medierne, og det kan påvirke os alle – både børn, unge og ældre. Derfor er det vigtigt at tale om, hvad tryghed egentlig betyder for os,« forklarer Jan Filbært.
Fyldt program i hele byen
Udover udstillingen på rådhuset byder Udsatte-Ugen på flere aktiviteter. Onsdag er der åbent hus på værestedet Solstrålen, og torsdag afholder Sind et arrangement med Karin Nissen under overskriften Systemet, der stresser.
Derudover deltager Trinitatis Kirke og Kirkens Korshærs varmestue med åbne arrangementer, og på lørdag kan man møde repræsentanter fra Kvindernes Krisecenter i bymidten, hvor de fortæller om arbejdet med at støtte kvinder i krise.
»Der er masser på programmet, og alle er velkomne. Nogle af arrangementerne kræver billet, men langt de fleste er åbne og gratis,« siger Jan Filbært.
Et håb om forandring
Han håber, at Udsatte-Ugen ikke blot bliver en række arrangementer, men et afsæt for mere omtanke og handling i hverdagen.
»Jeg håber, at folk begynder at tage det alvorligt, at vi har udsatte mennesker, som står i svære situationer. Vi ser desværre, at nogle falder ud af fællesskabet – unge, ældre, syge – og mister fodfæstet. Vi skal blive bedre til at række ud, før det sker,« siger han.
For Udsatterådet handler ugen i sidste ende om at styrke forståelsen for, at alle kan blive udsatte på et tidspunkt i livet – og at tryghed begynder med fællesskab.
POLITI. Torsdag den 9. oktober 2025 – kort før klokken 12 – oplyser Sydøstjyllands Politi, at der er sket et færdselsuheld på den Sønderjyske Motorvej i forbindelse med en politieftersættelse.
Uheldet er sket mellem afkørsel Kolding S og afkørsel Kolding V i nordgående retning, og politiet er selv involveret i hændelsen.
Ifølge politiets melding på det sociale medie X er motorvejen spærret i nordgående retning, mens myndighederne arbejder på stedet.
»I forbindelse med en eftersættelse er der sket et færdselsuheld på den sønderjyske motorvej mellem afkørsel Kolding S og afkørsel Kolding V i nordgående retning, hvor politiet er involveret. Motorvejen er spærret i nordgående retning. Vi melder ud, når vi har yderligere,« skriver Sydøstjyllands Politi.
Der er endnu ingen oplysninger om tilskadekomne eller omstændighederne bag eftersættelsen. Bilister i området opfordres til at følge politiets anvisninger og finde alternative ruter, da uheldet medfører betydelige trafikale gener.
Politiet forventes at komme med en opdatering, når der foreligger nye oplysninger.
POLITIK. 15 borgmestre fra hele landet går nu sammen med Forebyggelsesalliancen i et åbent brev til Folketinget. Blandt underskriverne er Christian Bro fra Fredericia, Knud Erik Langhoff fra Kolding og Jens Ejner Christensen fra Vejle.
De tre borgmestre bakker op om et fælles krav om, at der skal langt flere penge til forebyggelse, hvis Danmark skal udnytte sit sundhedspotentiale.
Fra 2027 er der afsat 250 millioner kroner årligt til kommunernes forebyggelsesarbejde – svarende til omkring 2,6 millioner kroner pr. kommune. Ifølge borgmestrene er det langt fra nok.
»Det er glædeligt, at regeringen med folkesundhedsloven anerkender kommunernes rolle. Men anerkendelse uden midler er ikke nok. Kommunerne skal have en reel chance for at levere, ellers bliver det her endnu et stykke symbolpolitik,« siger Camilla Thind Sunesen, udviklingsdirektør i Danica og talsperson for Forebyggelsesalliancen.
Alliancen og borgmestrene peger på, at bedre forebyggelse ikke blot handler om trivsel, men også om store besparelser. Hvis Danmark formår at reducere blot tre af de største risikofaktorer – rygning, alkohol og fysisk inaktivitet – kan sundhedsvæsenet spare op mod 20 milliarder kroner årligt, mens danskerne i gennemsnit vil kunne leve op til 4,5 år længere.
»Det er urealistisk at tro, at kommunerne kan løfte denne opgave med mindre end tre millioner kroner hver. Derfor skal Christiansborg tage et nationalt medansvar – både med finansiering og med konkrete mål,« siger Camilla Thind Sunesen.
Borgmestrene opfordrer samtidig Folketinget til at fastsætte forpligtende nationale mål for færre sygedage, færre kroniske sygdomme og bedre trivsel.
»Vi står med en historisk mulighed for at løfte både danskernes livskvalitet og økonomien. Men det kræver, at politikerne tør sætte ambitiøse nationale mål,« siger Camilla Thind Sunesen.
Forebyggelsesalliancen består af 29 organisationer og virksomheder, herunder Psykiatrifonden, Gigtforeningen, Dansk Firmaidræt, Danmarks Apotekerforening og Fonden Mental Sundhed.
KULTUR. På Trapholt er efterårsferien ikke en pause fra hverdagen, men et frirum, hvor både børn og voksne får lov til at gå på opdagelse i kunsten – ikke bare med øjnene, men med hele kroppen. Her må man røre, lege, tegne, klæde sig ud og stille spørgsmål. Og museumsdirektør Karen Grøn glæder sig.
»Jeg glæder mig så bare helt vildt til det. Der bliver travlt. Det er en af årets helt store højtider på Trapholt, og vi har alle mand på dæk,« fortæller hun med et smil, der nærmest kan høres.
Når dørene åbner i efterårsferien, venter et museum fuld af liv og nysgerrighed. Fem udstillinger står klar, hver med deres særlige blik på verden. I »FEEL ME« udforskes følelsernes mange nuancer gennem både danske og internationale kunstnere. Mie Olise Kjærgaard viser vildskab og mod i »Agile Aggressions«, mens Michael Kvium i sit »Skyggeteater« lader os møde menneskets mørkere sider. I udstillingen »TID« møder man et 455 meter langt broderiprojekt med 800 deltagere, og i den helt nye udstilling »Til Vægs« kan gæsterne tage på en opmærksomhedsrejse gennem kunsten.
Men Trapholt er mere end smukke værker på væggene. Det er et museum, der insisterer på, at man må være med.
»Trapholt er et museum, hvor man deltager. Vi vil ikke kun have, at man ser på kunsten, men at man mærker den, leger med den og bliver en del af den,« siger Karen Grøn. »Vi har sådan nogle pillefingersoner overalt på museet – steder, hvor man kan prøve ting af, mærke materialer og interagere med værkerne.«
En af de mest populære aktiviteter finder sted midt i Kviums udstilling, hvor børn og voksne kan klæde sig ud som nogle af de figurer, der befolker kunstnerens univers, eller tegne deres egne performere. »Vi stiller rekvisitter og tegneredskaber frem, så fantasien kan få frit løb. Og børn elsker det – de bliver helt opslugt,« fortæller Karen Grøn.
Trapholt har også netop lanceret et nyt digitalt værktøj, som gør det muligt at gå endnu mere på opdagelse i kunsten. »Vi har udviklet en kunstscanner, hvor man kan vælge de værker, man synes bedst om, og se, hvad andre synes. Man kan endda tage en lille personlighedstest og finde ud af, hvilken oplevelsestype man er. Det er virkelig sjovt – og det skaber en helt ny måde at være sammen om kunst på,« siger hun begejstret.
Museet har i det hele taget gjort en dyd ud af at give gæsterne oplevelser, der bliver siddende – også når de kommer hjem. »Vi måler på vores Net Promoter Score, og den ligger ekstremt højt. Det fortæller os, at folk ikke bare har en god dag, men får noget, de tager med sig. Noget, der sætter tanker i gang. Jeg tror, det handler om, at de får en nærværende oplevelse, hvor de både griner, leger og reflekterer,« siger hun.
Og netop nærvær er et nøgleord for Karen Grøn. Hun mener, at et museum skal være et modbillede til det samfund, hvor alt handler om forbrug.
»Når man går ud i byen, handler alt om at købe – tøj, kaffe, oplevelser. Her handler det om at være til stede, om samvær og om at blive livsstolt. Derfor er det også gratis for børn under 18. Det skal være muligt for alle familier at komme her, uanset pengepung,« understreger hun.
Efterårsferien på Trapholt er derfor ikke kun en anledning til at se kunst, men til at skabe den – sammen.
Museet holder åbent hver dag i uge 42 fra klokken 10 til 17, onsdag helt til klokken 21. Café Gustav Lind byder på frokost, kaffe og kager med udsigt over Kolding Fjord, og i skulpturparken kan man nyde madpakken mellem æbletræer og kunstværker.
»Der bliver liv, grin og mange børn på opdagelse. Det er sådan, vi kan lide det,« siger Karen Grøn. »For kunst skal ikke være noget fjernt. Den skal være noget, man oplever – med hænderne, øjnene og hjertet.«
Eksercerhuset summede af liv, grin og klapsalver, da over 450 frivillige fra hele Fredericia Kommune onsdag aften blev fejret ved årets Frivilligfest. Det blev en aften, hvor fællesskabet var i centrum – og hvor kommunen sagde et stort og rungende tak.
Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind (V), lagde ikke skjul på sin begejstring for aftenen, hvor han sammen med hundredvis af frivillige deltog i festlighederne.
»I aften hylder vi alle de frivillige i Fredericia Kommune. Vi samles over 450 mennesker, som på hver deres måde gør en kæmpe forskel i hverdagen. De holder hånden under vores foreningsliv, udvikler det og skaber de fantastiske rammer, hvor børn og unge kan nyde kulturen, idrætten og fællesskabet. Det er en sejr for Fredericia, at vi kan samle så mange, og jeg er hammerende glad og stolt,« sagde han.
En stor familie i frivillighedens navn
Aftenen bød på streetfood i gården, musik og masser af snak på kryds og tværs. Ifølge Peder Tind kunne stemningen næsten ikke være bedre.
»Det er en fantastisk stemning. Det føles som en stor familie. Nu samles alle de frivillige på tværs af kultur, idræt og sociale områder – men vi står alle under samme fane: ønsket om at gøre en forskel for Fredericia. Jeg har lige stået og hilst på 450 håndtryk, og hver eneste af dem mærker man engagementet og hjertet for det, de gør,« fortæller han.
Et bredt billede af Fredericia
Blandt gæsterne var både erhvervsfolk, foreningsledere, trænere, frivillige ildsjæle og helt almindelige fredericianere, der alle har det til fælles, at de bruger tid og kræfter på at skabe liv i kommunen.
»For nogle år siden blev frivilligfesten sparet væk. Det har vi heldigvis lavet om på, for det her er vigtigt. Det handler om at sige tak – uanset om man er aktiv i kulturlivet, idrætten eller på det sociale område. Om man er erhvervsmand, sygeplejerske eller pensionist, så samles vi alle i aften om én ting: at vi vil gøre en forskel. Fredericia er mangfoldig, og det mærker man tydeligt her i aften,« siger Peder Tind.
Et arrangement, der betaler sig
På spørgsmålet om, hvorvidt en sådan fest kan forsvares økonomisk, især i tider med stramme kommunale budgetter, svarer Tind uden tøven:
»Nej, det her er ikke uansvarligt – det er en investering. Det mindste, vi kan gøre, ud over den støtte vores dygtige forvaltning yder i det daglige, er at mødes og sige tak. Det er det, aftenen handler om. Og det er det hele værd.«
En fest med hjertet
Frivilligfesten 2025 blev dermed både en påmindelse og en fejring: om, at Fredericia står stærkt på grund af de mennesker, der vælger at give noget af sig selv til fællesskabet. Og som Peder Tind formulerede det, mens han så ud over salen fyldt med engagerede borgere:
»I aften er kommunens overskrift ganske enkel – vi siger tak.«
BUSINESS. Energiselskabet Ørsted står foran en massiv spareplan, der vil reducere medarbejderstaben med 2.000 ansatte frem mod 2028. Det skriver Berlingske torsdag.
Allerede i år skal omkring 500 stillinger nedlægges, mens resten af reduktionerne ventes gennemført i løbet af 2026 og 2027.
Planen blev ifølge avisen præsenteret for medarbejderne torsdag formiddag af topchef Rasmus Errboe, som tiltrådte posten i februar 2025 efter fyringen af Mads Nipper.
Errboe har tidligere varslet, at Ørsted stod over for betydelige besparelser efter et år præget af økonomiske udfordringer og tab på store havvindprojekter.
Jeg læste en rapport fra psykiatrifonden der blev udgivet 20/2-2025. En rapport om en markant stigning af andelen af mistrivsel blandt unge i alderen 16-24 år mellem 2013-2023. Årsagerne til mistrivsel er mange, men aldrig før har så mange unge haft det psykisk svært. Unge mistrives, føler sig utilstrækkelige, og kæmper med stress og angst. Men det er ikke fordi unge i dag er blevet svagere, tværtimod! Men fordi vores samfund nok har ændret sig. Vi lever i et præstationssamfund, hvor man nærmest fra barnsben lærer at være den bedste, se bedst ud og præstere i alt, man gør.
I dag bliver unge ”tvunget” til at præstere. Både i skolen, på sociale medier og i fritiden. I de unges fritidsaktiviteter, hvor det reelt burde handle om det sociale, glæden ved en fritidsinteresse, bliver i stedet for arenaer for konkurrence blandt de unge, sammenligning og udvælgelse. Det kan fx være et hold til en sportsgren, hvor de samme bliver valgt til en kamp, mens andre må sidde over. For dem der bliver valgt fra, kan det føles som et nederlag, som om de måske ikke føler sig gode nok eller følelsen af ikke at høre til. En skrækkelig følelse, at sidde med som ung, og den følger med resten af livet.
Når de unge på deres smartphones åbner instagram, facebook, TikTok, så møder man influencere der præsterer det perfekte liv, perfekte kroppe, perfekte præsentationer. Men unge kan ikke lade være, helt ubevidst sammenligner de sig med dem, og følelsen af de måske altid taber til dem.
Når ens barn kommer i mistrivsel, og de unge så tør række ud efter hjælp, mødes de med lange ventetider i psykiatrien. Er der så ikke risiko for, at de unge nærmest er brudt sammen, før de får den optimale hjælp? Uligheden vokser også i systemet, for har man penge, kan man betale sig til privat terapi eller hurtig udredning. Har man ikke midlerne, så må man vente, og håbe at ens barn kan holde ud, mens de står i køen.
Kulturen vi lever i i dag, er en kultur vi har skabt. En kultur hvor man skal være noget, før man kan være nogen. Unges succes måles i deres karakter fra skolen, likes på sociale medier og udtagelser til holdet. Alt dette er ikke de unges skyld. Det er et samfundsproblem.
Der er brug for at der bliver skabt et rum, hvor unge kan deltage uden at skulle præstere. Hvor de føler sig trygge, uanset om de bliver valgt til eller ej. Hvor fællesskab er vigtigere end resultater.
Der skal snart handles, for hvis vi forsætter som vi gør nu, vil vi risikere at flere unge brænder ud, før de egentlig er begyndt at leve.
Fredericia er nu centrum for en global energimilepæl. Everfuels HySynergy-anlæg er som det første i verden blevet godkendt til samtidig at stabilisere elnettet og...
kenneth-stjernegaard.jpg "Efterårsferie på Trapholt bliver en farverig fest for sanserne")
kenneth-stjernegaard-2-scaled.jpg)
