Sydøstjyllands Politi efterforsker hærværk ved et shelterområde på Højmosevej i Fredericia. Det oplyser politikommissær Michael Schuhe fra Sydøstjyllands Politi.
Ifølge politiet er der sket omfattende ødelæggelser ved området. En stensætning ved et bålsted er blevet ødelagt, ligesom bænke er blevet smadret, og området er blevet vandaliseret.
Hærværket blev anmeldt klokken 18.00, og en patrulje var efterfølgende på stedet, hvor der er oprettet en sag.
Politiet vurderer sagen som mistænkelig og oplyser, at gerningstidspunktet ligger i perioden fra den 14. januar til den 21. januar. Politiet hører derfor gerne fra borgere, der kan have set eller hørt noget usædvanligt i området i dette tidsrum.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag klokken 09.00.
Torsdag formiddag rykkede Sydøstjyllands Politi og brandvæsenet ud til en virksomhed på C.F. Tietgensvej i Taulov efter anmeldelse om gaslugt. Det oplyser politikommissær Michael Schuhe fra Sydøstjyllands Politi på politiets pressebriefing torsdag klokken 09.00.
Anmeldelsen indløb klokken 10.45, hvor personale på virksomheden havde en fornemmelse af, at der lugtede af gas. Politiet rykkede ud sammen med brandvæsenet, og der blev sendt røgdykkere ind i området.
Politiet oplyser, at man ikke kunne afvise et muligt gasudslip, men at der ikke kunne måles gas på stedet. Området blev derfor afspærret i en periode, hvorefter afspærringen blev ophævet.
Ifølge politiet stammede lugten formentlig fra en ammoniaktank, hvor en ventil havde været defekt. Der var tale om en større udrykning, men hændelsen udviklede sig ikke alvorligt.
Politiet roser både borgere og personale på stedet for at reagere hurtigt og korrekt.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag klokken 09.00.
KULTUR. Når teatret vover sig helt ind til kernen af menneskets vilkår, opstår der forestillinger, som bliver stående længe efter tæppet er gået. Glade dage er en af dem.
Mandag den 23. februar kl. 19.30 kan medlemmer af Teaterforeningen Lillebælt opleve Samuel Becketts absurde og tragikomiske klassiker Glade dage i Vejle Musikteater. Aftenen arrangeres af TeaterVejle, men billetter kan købes til medlemspris for Teaterforeningen Lillebælts medlemmer.
Stykket er skrevet af Samuel Beckett og regnes blandt de mest markante værker i det moderne teaters historie. Her møder publikum Winnie – en kvinde begravet til taljen i en møgbunke, badet i ubønhørlig sol, men urokkeligt fast besluttet på, at dette er en lykkelig dag. Alle dage er glade dage, insisterer hun, mens hun holder fast i sine små ritualer, sin taske, sin paraply, sin mand Willie, og en pistol.
Det er netop i spændingen mellem håbløshed og stædig optimisme, at Glade dage folder sig ud. Winnie synker langsomt længere ned i skidtet, men taler, sludrer og fabler videre, som om sproget og vanerne kan holde meningsløsheden på afstand. Resultatet er både tragisk og morsomt – og dybt menneskeligt.
I denne opsætning er det Lone Rødbroe, der bærer den monumentale rolle som Winnie. Det er en præstation, der kræver både teknisk præcision og eksistentiel tyngde. Over for hende står Jakob Højlev Jørgensen som den mere tavse Willie, der bevæger sig i udkanten af Winnies ordstrøm, både fysisk og menneskeligt.
Glade dage regnes for et af Becketts mest humoristiske værker, men latteren er aldrig løsrevet. Den opstår midt i erkendelsen af livets grundvilkår: forgængelighed, ensomhed og den menneskelige trang til at fortsætte, også når omstændighederne synes ubønhørlige. Derfor står stykket i dag som en markering af det moderne teaters gennembrud, og som et værk, der fortsat taler til nye generationer.
Glade dage spilles mandag den 23. februar 2026 kl. 19.30 i Vejle Musikteater. Billetter kan købes via Teaterforeningen Lillebælt, hvor medlemmer har adgang til medlemspris.
SPORT. Når vinter-OL i Milano Cortina 2026 skydes i gang, bliver det med dansk deltagelse i flere af de klassiske skisportsdiscipliner. Danmarks Olympiske Komité har netop udtaget fem skisportsatleter, som skal repræsentere Danmark ved legene.
Udtagelsen tæller tre skiskytter og to alpine skiløbere, og dermed får Danmark både deltagelse i sporene og på de stejle alpine løjper. De udtagne atleter er Christian Borgnæs og Clara-Marie Vorre i alpint skiløb samt Sondre Slettemark, Ukaleq Slettemark og Anne de Besche i skiskydning.
I Danmarks Skiforbund er der stor tilfredshed med udtagelsen og holdets sammensætning.
»Vi er i Danmarks Skiforbund stærkt begejstrede over, at vi kan sende et relativt stort hold på fem atleter afsted til vinter-OL. Holdet er en god blanding af talent og rutine, og vi får bestemt mulighed for at se en række fine præstationer i såvel skiskydning som de alpine discipliner«, siger sportschef i Danmarks Skiforbund, Thomas Jacobsen.
For flere af atleterne bliver vinter-OL i Italien deres første olympiske optræden. I de alpine discipliner er det OL-debut for både Clara-Marie Vorre og Christian Borgnæs. Det samme gælder for skiskytterne Anne de Besche og Sondre Slettemark, mens Ukaleq Slettemark tidligere har deltaget ved vinter-OL i Beijing i 2022.
Søskendeparret Ukaleq og Sondre Slettemark er fra Grønland og stiller op under dansk flag. Grønland har gennem flere år været en del af den danske OL-delegation, og den tradition fortsætter også ved legene i 2026.
»Grønland har gennem den vinterolympiske historie og kontinuerligt siden 2010, været en fast del af den danske OL-delegation. Det er glædeligt, at vi i 2026 kan fortsætte denne historie. Jeg glæder mig i den grad til at følge ikke bare vores grønlandske atleter, men også vores tre øvrige dygtige skisportsatleter i Milano Cortina 2026. Det er fremragende, at det er lykkedes at få Anne de Besche med i skiskyning, og i alpint skiløb er det fantastisk, at vi både har en mandlig atlet i Christian Borgnæs og en kvindelig atlet i Clara-Marie Vorre med til start for Danmark«, siger DIF’s vinterolympiske chef de mission, Mikkel Sansone Øhrgaard.
Vinter-OL i Milano Cortina 2026 nærmer sig, og med fem udtagne skisportsatleter får Danmark mulighed for at markere sig i flere af OL’s traditionsrige vinterdiscipliner.
OPINION. Udlændinge der kommer til Danmark som feriegæster eller for at arbejde og bidrage til at skabe værdi og for at blive en del af vores sociale fællesskab skal bydes velkommen. Velkomsten gælder ikke problemudlændinge, der kommer med en udtalt foragt for vores levevis og med manglende vestlig respekt for kvinder som ligestillede, vores kristne religion og fejringer, spisning af svinekød og ikke mindst danskernes respekt for mindretalsgrupper. Problemudlændinge giver alvorlige konflikter, som udspiller sig i stort set alle kommuner og politikredse i landet.
Erfaringerne viser, at immigranter fra muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet – MENAPT-landene – ikke, eller kun i ringe grad vil indgå i og være en del af det danske fællesskab, med de ansvar der følger med. Kultur- og værdimæssige konflikter, social svindel og humbug, kvinder der aldrig kommer ud på arbejdsmarkedet, men villigt modtager kontanthjælp, social kontrol og kriminalitet er problemer, knytter sig til MENAPT-immigranter. Dertil kommer de såkaldte og dyre familiesammenføringer der udfordrer skole-, social-, og sundhedsvæsenet.
En national ordning fra 2025 om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft fra ikke- EU-lande omfatter statsborgere fra USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova. Mennesker der inviteres fra de lande kan og vil arbejde, de har en uddannelse, og de har en ansættelsesaftale med en dansk virksomhed. Danmark skal ikke belastes, og vores værdier skal ikke udfordres af fremmede, der ikke vil os men udelukkende leve på nas. Der opholder sig ca. cirka 1.100 afviste asylansøgere ulovligt i Danmark.
Èn afvist asylansøger på et udrejsecenter koster 300.000 kroner årligt. Samlet pris er 330 millioner skattekroner, der burde bruges på at forbedre en borgernær kernevelfærd, psykiatri, ældreområdet og nedbringelse af ventetider for syge.
Borgernes Parti kræver remigration af dømte udenlandske kriminelle og afviste asylansøgere. De bør sættes under lås på udrejsecentrene og opholdet bør ikke overskride 30 dage før udvisningen effektueres.
Der er kampe, hvor forklaringerne kommer hurtigt. Og så er der kampe, hvor erkendelsen næsten falder samtidig med slutfløjtet. Efter Danmarks 29-31-nederlag til Portugal er det ikke bortforklaringer, der præger Nikolaj Jacobsen, men en umiddelbar accept af, at Danmark ikke ramte det, der skulle til.
»Jeg er både skuffet og… men et eller andet sted er det også fortjent. For i dag rammer vi ikke det niveau, vi skal. Vi laver mange fejl, er for dårlige til at aflevere boldene videre under pres og har svært ved at få det flow i kampen, som vi gerne vil.«
Det er ikke én fase, én kendelse eller én detalje, der forklarer nederlaget. Det er helheden. Eller manglen på den. Danmark havde et vindue i starten af anden halvleg, hvor kampen kortvarigt åbnede sig.
»Vi har lige en god periode i starten af anden halvleg, hvor vi får godt fat defensivt. Emil har et par redninger, og vi har mulighed for at gå foran med tre. Det får vi byttet alt for hurtigt.«
I håndbold er momentum noget, man låner – og lige så hurtigt kan miste igen. For Danmark forsvandt grebet om kampen næsten, før det var etableret.
»Så mister man lidt momentum i kampen, og så er det virkelig svært at få fat defensivt og få nogle redninger det sidste kvarter. Og det gør også, at det er fortjent nok, at Portugal vinder i dag.«
Skuffelsen handler ikke kun om resultatet, men om afstanden til det niveau, Danmark forventer af sig selv.
»Ja, det er jeg da selvfølgelig. Jeg havde da håbet på noget andet. Men i dag må man bare sige, at Portugal var dygtigere end vi var, og at vi ikke rammer det niveau, som vi skal for at kunne vinde sådan en kamp.«
Konsekvenserne er til at tage og føle på med det samme. Nederlaget placerer Danmark i et langt sværere udgangspunkt i mellemrunden.
»Det stiller os selvfølgelig meget svært. Det er klart, at vi starter med Frankrig på torsdag. Så nu har vi sat os så meget under pres, som vi kan, og skal ind og se, om vi kan vinde de næste fire.«
Også pausen blev brugt på at pege indad – ikke opildne.
»Offensivt får vi egentlig fat. Men vi er for dårlige i dag til at aflevere under pres. Vi får ikke sluppet boldene på det rigtige tidspunkt, og når vi gør, ligger afleveringene dårligt.«
Forsøget med syv mod seks gav kortvarigt noget, men ikke nok.
»Vi får egentlig fint udbytte af det i starten, og så løber vi lidt tør. Det sidste kvarter kan vi simpelthen ikke få stoppet noget eller få nogle redninger.«
Dommerne fyldte efter kampen i debatten, men ikke hos landstræneren.
»Det er en højintens kamp, og der vil altid være kendelser, man kan snakke om. Men i dag er vi nødt til at kigge på os selv og blive dygtigere til de ting, vi normalt er virkelig dygtige til.«
Der er ikke meget plads til at dvæle. Allerede i samme åndedrag rettes blikket frem.
»Vi er nødt til at kigge fremad og være klar på torsdag. Der kommer et af verdens bedste hold, som har set utrolig skarpt ud, og præmissen er klar: Vi skal ind og vinde en kamp.«
Det er sagt uden patos. Uden hævet stemme. Bare som konstatering. En kamp blev tabt. Et ansvar er taget på sig. Og næste opgave står allerede og venter.
POLITIK. Koldings borgmester Jakob Ville vil tættere på den hverdag, som tusindvis af kommunens ansatte oplever hver dag. Derfor har han besluttet at tage i praktik i sin egen organisation og deltage aktivt i arbejdet på udvalgte kommunale arbejdspladser.
Som øverste chef for omkring 8.000 medarbejdere erkender borgmesteren, at det kan være vanskeligt at have et reelt indblik i alle dele af organisationen. Med praktikopholdene ønsker han at få en mere konkret forståelse af, hvordan arbejdet udføres, og hvordan kommunens borgere mødes i praksis.
Praktikken kommer til at finde sted én gang om måneden, hvor borgmesteren arbejder fire timer ad gangen på forskellige arbejdspladser i kommunen. Det kan for eksempel være på et botilbud eller et plejehjem, hvor han følger medarbejdernes opgaver tæt.
»Jeg synes, det er den bedste måde, jeg kan få detaljeret viden om, hvad der foregår i vores store kommune, hvor der er ca. 8.000 ansatte. Jeg kan ikke besøge alle, men ved at gå i praktik i fire timer f.eks. på et botilbud eller på et plejehjem får jeg et indblik i, hvad arbejdet består i, hvordan medarbejdernes hverdag er, og hvordan de møder vores borgere«, forklarer Jakob Ville.
Ifølge borgmesteren skal praktikopholdene være med til at gøre ham bedre rustet i rollen som borgmester, fordi han får større forståelse for kommunens kerneopgaver og det arbejde, der udføres i organisationens mange led.
Han peger samtidig på, at hans politiske erfaring primært ligger på det tekniske område, mens han har haft mindre berøring med velfærdsområderne.
»Jeg blev borgmester ved årsskiftet, og i den forrige byrådsperiode var jeg formand for Plan og Teknik. Jeg ved derfor meget mere om det tekniske område, end jeg gør om velfærdsforvaltningerne, altså børne- og skoleområdet, plejehjemmene og vores specialiserede socialområde. Det forventer jeg at råde bod på ved at gå i praktik«, siger han og understreger, at der er stor forskel på at deltage i arbejdet og blot at kigge forbi til en uformel snak.
Den første praktikdag er planlagt til den 20. februar fra klokken 8 til 12.
Nogle nederlag føles større end stillingen. Ikke fordi cifrene er voldsomme, men fordi fornemmelsen er det. Efter Danmarks 29-31-nederlag til Portugal er det netop den erkendelse, der står tilbage hos Mathias Gidsel.
»Det er selvfølgelig en skuffelse. Det var aldrig vores kamp. Vi var altid bagud.«
Det er ikke sagt i affekt, men som en konstatering. Kampen gled aldrig i dansk retning, og de korte øjeblikke, hvor det kunne have ændret sig, forsvandt lige så hurtigt igen.
»Vi fik jo aldrig det momentum. Måske havde vi tre minutter i kampen, hvor vi i et eller andet sted følte, at vi havde lidt momentum, og det fik vi aldrig lov til at beholde og udnytte.«
Når forklaringerne søges, peger Gidsel ikke udad. Tværtimod afviser han hurtigt den diskussion, der ofte følger i kølvandet på tætte nederlag.
»Det var fint. Det var ikke deres skyld. De har accepteret en hård linje, og det gjorde de hele kampen igennem. Så vi skal ikke sidde og snakke om dommere. Jeg synes hellere, vi skal snakke om os selv.«
Og det blik indad er ikke behageligt.
»Det var ikke godt nok. Det var 80 procent hele vejen rundt, og vi fik aldrig styr på Costa-brødrene, og vi lavede for mange fejl, der ikke lignede os i angrebet.«
Dermed er præmissen også klar: Danmark har sat sig selv under pres.
»Nu er vi under pres, og vi kender jo opgaven, der står foran os nu.«
Gidsel lægger heller ikke skjul på sit eget ansvar. To store chancer blev brændt, og han pakker det ikke ind i forklaringer.
»Det er jo sport. Nogle gange brænder man, nogle gange er man showman, nogle gange er man helten, nogle gange er man skurken.«
Nederlaget bliver dog også vendt til noget mere grundlæggende. En påmindelse om, at succes ikke er en selvfølge – heller ikke for et dansk landshold, der har været vant til at vinde.
»Det kan ske i sport, at man taber. Måske er det meget sundt for os også at mærke, at vi kan tabe. Måske er det også sundt for jer at mærke, at vi også kan tabe.«
Der er ingen flugt fra situationen. Kun arbejdet tilbage.
»Nu er der ikke andet at gøre end at sidde nede på hotellet i aften og i morgen og få snakket sammen. Og så må vi jo se frem til den opgave, der står foran os.«
Opgaven er i realiteten den samme – bare med et andet udgangspunkt.
»Vi vil jo stadig gerne vinde fire mellemrunde kampe for at blive etter. Nu er det lidt sværere, men det er den samme opgave, der står foran os. Udover at der selvfølgelig er lidt ekstra tryk på os.«
Fysisk spil og hårde dueller fyldte kampen, men heller ikke her søger Gidsel forklaringen.
»Det havde ikke noget med resultatet at gøre i dag. Det var rene skære vores eget niveau, der ikke var godt nok til at slå portugiserne.«
Midt i nederlaget nåede han en milepæl. Kamp nummer 100 på landsholdet. En detalje, der ikke ændrer på følelsen – men heller ikke forsvinder.
»Uanset jubilæum eller ej, så står jeg stadig ved, at 100 kampe er stort. Og så har jeg 100 kampe mere til at rette op på dagens kamp.«
Portugal lykkedes især med det, Danmark normalt selv lever af: tryk, tempo og konsekvens.
»De ligger bare i et enormt tryk, og når de kom på kanten, blev de ved med at gå på. Det er en enorm eksplosivitet og energi og kraft, de har, og i dag kan vi bare ikke stå imod.«
Alligevel slutter Gidsel ikke i resignation. Snarere i en form for stilfærdig påmindelse om, hvad der stadig gælder – også efter et nederlag.
»Vi er ikke ude. Jeg tænker stadig, at vi er et rigtig godt hold.«
Et nederlag ændrer ikke alt. Men det ændrer noget. Og i den erkendelse ligger både smerten – og begyndelsen på det næste skridt.
Det begynder, som det ofte gør, længe før nogen går på scenen. Med håndtryk, kram, små grin og den dér bemærkning, der lyder ens hvert år, men aldrig helt betyder det samme: »Hold da op, der er mange i år.« Onsdag den 21. januar var godt 600 mennesker samlet i Eksercerhuset til nytårskur i Fredericia. Erhvervsfolk, foreningsrepræsentanter, kommunale medarbejdere, politikere og civilsamfund – mennesker, der i det daglige bevæger sig i hver deres kredsløb, men som denne eftermiddag deler rum, tempo og opmærksomhed.
Der var ikke tale om et arrangement, der skulle imponere med format. Snarere et, der skulle samle. Musicalperformer Lars Mølsted var konferencier og bandt eftermiddagen sammen uden at tage fokus fra det, der var kommet for at blive sagt. På bordene stod mad fra Restaurant Oven Vande – lokalt og velsmagende. Noget, man kunne blive stående ved.
Nytårskuren i Fredericia har gennem årene udviklet sig til mere end en tradition. Den er blevet et sted, hvor byen taler med sig selv. Ikke altid i samme toneleje, men med et fælles udgangspunkt: At det, der sker i Fredericia, ikke sker af sig selv.
Borgmesteren lagde linjen for den nye byrådsperiode
I sin tale ved nytårskuren gjorde borgmester Peder Tind status over året, der gik, og skitserede de overordnede linjer for Fredericia Kommune i den kommende byrådsperiode. Han indledte med at pege på fællesskabet som en forudsætning for kommunens udvikling.
»Hele Fredericia Kommune lykkes bedst, når vi lykkes sammen,« sagde borgmesteren og fremhævede samarbejdet mellem virksomheder, foreninger, organisationer, medarbejdere og borgere som et centralt fundament.
Peder Tind lagde vægt på, at kommunen står foran en ny byrådsperiode, hvor dialog og inddragelse skal spille en større rolle i den politiske proces.
»Vi vil høre virksomhedernes holdninger. Vi vil have den gode idé fra borgeren. Vi vil lytte til erfaring,« sagde han og forklarede, at målet er at inddrage viden og input tidligt, inden beslutninger træffes. Borgmesteren understregede samtidig behovet for tydelig politisk ledelse og klare roller i samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv.
»Samarbejde fungerer bedst, når man ved, hvem der gør hvad, hvornår og hvorfor,« sagde han og bemærkede, at netop den tilgang vil præge kommunens arbejde i de kommende år.
Et centralt punkt i talen var Fredericia Kommunes fremgang i Dansk Industris årlige måling af erhvervsklimaet, hvor kommunen er rykket fra en placering som nummer 49 til nummer 20.
»Det er et udtryk for, hvordan det opleves at være virksomhed i Fredericia,« sagde borgmesteren og pegede på dialogen med erhvervslivet som en væsentlig forklaring på udviklingen. Han nævnte blandt andet arbejdet med sagsbehandlingstider og byggesager som områder, hvor kommunen har haft fokus på både tempo og kvalitet. Borgmesteren brugte også taletid på at fremhæve Fredericias position inden for energisektoren.
»Fredericia har lige over 2.800 arbejdspladser inden for energiforsyning og olie og gas. Det svarer til 9,2 procent af alle arbejdspladser i kommunen. På landsplan er tallet 0,6 procent,« sagde han. Ifølge Peder Tind giver koncentrationen af energiarbejdspladser kommunen en særlig styrkeposition, men også et ansvar i forhold til den grønne omstilling. »Hvis vi vil være et sted for grøn omstilling og flere arbejdspladser, skal vi gøre det konkret. Det bliver ikke skabt af kommunen alene, men gennem partnerskaber,« sagde han og henviste blandt andet til NetZero Innovation Hub som et eksempel på den tilgang.
»Flere borgere styrker skattegrundlaget, økonomien og fællesskabet. Det styrker handelslivet, midtbyen og foreningslivet,« sagde borgmesteren og understregede, at bosætning hænger tæt sammen med hverdagskvalitet, byudvikling og identitet.
Afslutningsvis lagde Peder Tind vægt på, at han ønsker et byråd, der prioriterer handling. »Fredericia har ikke brug for et byråd, der konkurrerer om at have ret. Fredericia har brug for et byråd, der konkurrerer om at få tingene til at ske,« sagde han.
Bent Jensen efter 11 år: Det er sammenhængen, der skaber vækst
Når Bent Jensen taler, er det sjældent i overskrifter. Det er heller ikke i slagord. Hans tilgang har gennem årene været en anden: At insistere på sammenhæng, på det lange lys og på det arbejde, der ofte foregår uden for rampelyset. I 2026 har han været formand for Business Fredericia i 11 år, og det kan mærkes i både tone og indhold, når han går på talerstolen. Hans tale ved nytårskuren kredsede ikke om én stor sejr, men om mange små bevægelser, der tilsammen har flyttet Fredericia.
»2025 har ikke været et år med ét stort gennembrud. Det har været et år med mange skridt i samme retning,« sagde Bent Jensen. »Et år, hvor erhvervslivet har trukket, hvor byen har rykket sig, og hvor fundamentet for de kommende år er blevet stærkere. Ikke altid spektakulært – men konsekvent.«
Det er et perspektiv, der afspejler hans tid som formand. I stedet for at tale om hurtige løsninger har han igen og igen peget på nødvendigheden af at arbejde strategisk, også når det ikke giver umiddelbare overskrifter.
»Det, der for alvor rykker en by, er ikke de store ord. Det er evnen til at koordinere. At få flere aktører til at trække i samme retning, også selv om de har forskellige interesser,« sagde han. Bent Jensen brugte en del af sin tale på at forklare, hvordan Business Fredericia selv har ændret sig i takt med byens behov. Organisationen er vokset, ikke kun i størrelse, men i opgaveportefølje.
»Vi er blevet en større organisation. En mere samlende organisation. Turisme, bosætning, byliv og erhverv er ikke længere parallelle spor – de er tænkt sammen i én fælles indsats,« sagde han. Han lagde ikke skjul på, at den udvikling også har haft en pris.
»Når man vokser, følger der ansvar med. Nye snitflader. Nye forventninger. Mere kompleksitet. Det er ikke altid nemt. Men erfaringen fra 2025 er klar: Når vi arbejder tættere sammen og koordinerer bedre, får vi mere ud af de samme ressourcer.« Et af de mest konkrete eksempler, han fremhævede, var julen i Fredericia – et område, der tidligere har været præget af parallelle indsatser.
»Tidligere har detailhandel, oplevelsesaktører og kommune ofte arbejdet hver for sig. Med gode intentioner, men uden fælles overblik. I 2025 sad vi sammen. Samme bord. Samme mål. Det gav ikke bare pænere gader og bedre stemning – det gav en oplevelse af fælles ejerskab.« For Bent Jensen er netop ejerskab et nøgleord. Ikke ejerskab i juridisk forstand, men i følelsen af ansvar for byen som helhed.
»Byen er ikke noget, nogen leverer til borgerne. Den er noget, vi skaber sammen. Og hvis vi vil have en by, der fungerer i hverdagen, kræver det, at vi også investerer i de fælles rum – ikke kun i det, der kan måles på bundlinjen.« Her bevægede hans tale sig over i et mere alvorligt spor. For Bent Jensen lagde ikke skjul på, at bymidten og detailhandlen står under pres – ikke kun i Fredericia, men i hele landet.
»Detailhandlen er under pres. Bymidterne er under pres. Og det er ikke en mavefornemmelse. Det er dokumenteret,« sagde han og pegede på undersøgelser, der viser, at flertallet af danskerne ønsker levende bymidter, men at mange oplever, at udviklingen går den forkerte vej.
»Derfor er midtbyen ikke kun et handelsanliggende. Den er et erhvervspolitisk anliggende. Et bosætningsanliggende. Et bystrategisk anliggende.« Bent Jensen koblede det direkte til kampen om arbejdskraft. »Hvis vi vil tiltrække og fastholde medarbejdere – også de højtuddannede – så er det ikke nok at kunne tilbyde et job. Byen skal fungere i hverdagen. Der skal være liv, kultur, mødesteder. Noget, man har lyst til at være en del af.«
Et andet gennemgående tema i hans tale var Fredericias potentiale inden for grøn digital infrastruktur. Her talte han ikke i visioner alene, men i konkurrencevilkår. »Net zero er ikke et slogan. Det er et konkurrenceparameter,« sagde han. »Virksomheder og investorer kigger på, om der er adgang til energi, infrastruktur og viden. Og her har Fredericia nogle forudsætninger, som få andre byer har samlet ét sted.«
Han pegede på, at projekter som NetZero Innovation Hub ikke opstår af sig selv, men kræver, at nogen tager ansvar for at samle trådene. »Det er dem med behovet, der også skal være med til at skabe løsningerne. Ellers bliver det for abstrakt. Vores opgave er at skabe rammerne for, at samarbejder kan opstå og udvikle sig.«
Bent Jensen talte også om en ny udfordring, som følger med fremgangen: at Fredericia i stigende grad tiltrækker højtuddannede og økonomisk stærke borgere. »Det er positivt. Men det stiller også krav. Det er ikke nok at tiltrække mennesker. Vi skal også invitere dem ind i fællesskabet. Ellers risikerer vi at få en by, der er stærk på papiret, men svag i sammenhængskraft.«
Oprykningen som eksempel på, hvad fællesskab kan
Bent Jensen brugte også taletid på at fremhæve FC Fredericias oprykning til Superligaen som et konkret eksempel på, hvad der kan ske, når en by vælger at stå samlet om sine fyrtårne.
»FC Fredericias oprykning er ikke bare en sportslig bedrift. Det er et billede på, hvad der kan lade sig gøre i Fredericia, når vi beslutter os for at bakke op – økonomisk, organisatorisk og mentalt,« sagde han.
Han pegede på, at oprykningen ikke er resultatet af én sæson, men af mange års arbejde, stabilitet og opbakning – både fra klubben selv, kommunen og det lokale erhvervsliv. »Det er historien om det lange, seje træk. Om at tro på noget, også når det ikke er nemt. Og om at blive ved, selv når det ikke giver hurtige resultater,« sagde Bent Jensen.
Ifølge formanden rækker betydningen af oprykningen langt ud over stadion.
»Sporten samler os. Den skaber stolthed, identitet og synlighed. Når Fredericia er med i Superligaen, bliver byen set på en anden måde – også af dem, vi gerne vil tiltrække som borgere, medarbejdere og investorer.« Han brugte netop FC Fredericia som eksempel på en erfaring, byen bør tage med sig ind i andre områder.
»Det, sporten viser os, er, at fællesskab og ambition ikke er hinandens modsætninger. Tværtimod. Når vi står sammen om noget, kan vi konkurrere med de største. Den erfaring er værd at tage med videre – også uden for banen.«
Efter 11 år som formand er det netop sammenhængskraften, Bent Jensen vender tilbage til igen og igen. Ikke som et blødt begreb, men som en forudsætning for økonomisk og erhvervsmæssig bæredygtighed.
»Hvis vi vil have en by, der kan stå imod pres udefra – økonomisk, strukturelt, demografisk – så kræver det, at vi står sammen. Ikke i ord, men i handling.«
Bent Jensen roste byens fyrtårne indenfor sport og kultur, og talte om, hvordan kulturen med til at få nye folk til at vælge Fredericia til. Ligesom han sendte ros af sted mod ADP A/S.
»Og så var der ADP. Havnen. Et fyrtårn i sig selv. Det var i 2025, at ADP rundede 25 år. 25 år med udvikling, mod og vilje til at tænke stort. Fra klassisk havnedrift til en moderne, international transport- og logistikvirksomhed med tydelige grønne ambitioner. ADP blev et billede på, hvad Fredericia kunne, når vi turde investere langsigtet. Når vi turde tage ansvar. Når vi turde være mere end gennemsnittet. ADP skabte ikke bare arbejdspladser. ADP skabte muligheder. Afledte effekter. Samarbejder. Fremtid. Og netop fremtiden er det, nytårskuren handler om. For selv om vi i aften uddeler en erhvervspris til en virksomhed, der har gjort sig særligt bemærket, så handler det ikke kun om at se tilbage. Det handler om at pege frem. Årets virksomhed er ikke kun et skulderklap. Det er et signal. Om værdier. Om mod. Om udvikling. Om at vise vejen for andre,« sagde Bent Jensen.
For Bent Jensen var nytårskuren ikke en fejring af, hvad der er opnået, men en påmindelse om, at Fredericias udvikling er noget, der skal forvaltes – og gentænkes – igen og igen.
Jacon modtog prisen – og talte bagefter
Efter talerne bevægede eftermiddagen sig mod det øjeblik, hvor opmærksomheden samles. Erhvervsprisen.
Business Fredericias Erhvervspris 2025 gik i år til Jacon. Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer overrakte blomster og en check på 10.000 kroner til de to ejere, der modtog prisen til lange klapsalver. Først derefter gik Thomas Conradsen på scenen og holdt takketalen på vegne af virksomheden.
Hans ord var jordnære og præget af taknemmelighed. Han talte om deres DNA, om relationerne og om betydningen af at drive virksomhed i Fredericia med både ambition og lokal forankring.
Inden talen havde publikum set en film, hvor virksomhedens faste makker Finn Jacobsen fortalte om Jacon og arbejdet bag. De to ejere var tydeligt stolte, da de modtog prisen.
Da den officielle del sluttede, gled nytårskuren tilbage i sit uformelle spor. Samtalerne. Netværket. De spørgsmål, der ikke stilles fra en scene, men mellem mennesker. Nytårskuren i Fredericia blev ikke et punktum for 2025. Den blev et komma. En pause, hvor byen tog tilløb til det næste. En eftermiddag, hvor ordene ikke var tænkt som afslutninger, men som begyndelser for et nyt år.
ENERGI. Bornholm var onsdag formiddag ramt af en omfattende strømafbrydelse, som efterlod hele øen uden elektricitet. Først lidt over fire timer senere var strømmen fuldt genetableret hos alle borgere og virksomheder.
Strømmen gik klokken 10.16, og i løbet af formiddagen stod omkring 30.000 husholdninger og virksomheder uden el. Ifølge en pressemeddelelse fra TREFOR skyldtes nedbruddet en teknisk fejl hos TREFOR El-net Øst.
Fejlen medførte en overbelastning af søkablet mellem Bornholm og Sverige. Som konsekvens blev kablet automatisk udkoblet, og da Bornholm udelukkende forsynes via denne forbindelse, mistede hele øen strømmen på én gang.
Der var dog ikke tale om en skade på selve søkablet, som drives af Energinet. Ifølge oplysningerne fungerede kablet teknisk som det skulle, men blev koblet fra som led i sikkerhedssystemet.
Allerede klokken 11.10 blev søkablet genindkoblet, og herefter gik arbejdet i gang med gradvist at genetablere elforsyningen på øen. Det viste sig at være en tidskrævende proces, da teknikere fysisk måtte rundt på Bornholm for at kontrollere og genstarte anlæg og installationer.
De første bornholmere fik strømmen tilbage omkring klokken 12.30, og klokken 14.00 var elforsyningen genetableret hos samtlige forbrugere.
