5.9 C
Copenhagen
mandag 15. december 2025

Sikkerhedsstyrelsen advarer: Det kan ende med en gaseksplosion

0

I 2023 har der indtil videre været 155 sager med manglende eller forkert afpropning af gasinstallationer, hvor gassen stille har kunnet sive ud. Heraf drejer 108 af sagerne sig om ulovligt udført arbejde, hvor vedkommende, der har taget gasinstallationen ned, ikke har haft autorisation til at gøre det.

Med den grønne omstilling er mange borgere i disse år i gang med at få udskiftet deres gasfyr til en mere grøn løsning. Men i de senere år er der sket en væsentlig stigning i antallet af uautoriserede, der selv går i gang med at fjerne en gasinstallation og spærre rørene af, fordi de ikke længere skal bruges. Det resulterer ofte i fejl, hvor gasrørene enten ikke bliver spærret af, eller det bliver gjort forkert, så der er risiko for, at gassen kan sive ind i boligen, indtil gasselskabet får fjernet rørene helt. Det medfører en risiko for eksplosionsfare.

-Det er jo en farlig tendens, vi ser. Når man ikke har en vvs-autorisation fra Sikkerhedsstyrelsen, skal man simpelthen holde fingrene væk fra gasinstallationer. Ellers kan det altså i værste tilfælde ende med en gaseksplosion, siger Søren Assenholt Muff, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

I 2020 havde Sikkerhedsstyrelsen kun 7 sager, hvor uautoriserede manglede at afproppe gasrørene eller havde gjort det forkert. I 2022 var det tal steget til 107, mens der indtil videre i 2023 allerede er 108 sager, hvor uautoriserede har taget en gasinstallation ned uden at afproppe korrekt.

-Hvis gassen først begynder at sive ud af rørene, der burde være spærret ordentligt af, er der en risiko for, at gassen kan samle sig i et eller flere rum, uden man opdager det. Og så skal der altså kun en gnist til at skabe et brag af en gaseksplosion. Det kan jo få fatale konsekvenser. Så jeg kan på det kraftigste anbefale alle, der står til at skulle af med deres gasfyr, at de tjekker i autorisationsregisteret på sik.dk og bestiller en autoriseret vvs-installatør derfra til at komme og gøre arbejdet, understreger Søren Assenholt Muff.

Det er vvs-installatøren, der sørger for at indberette til Sikkerhedsstyrelsen, at den pågældende gasinstallation ikke længere er i brug.

Dog skal boligejeren huske at opsige aftalen om gasforsyning. Når gasforsyningen er opsagt, kommer forsyningsselskabet ud for at fjerne gasmåleren og stikledningen ind til gasinstallationen, der ikke længere er i brug. De sørger også for at tjekke, om gasinstallationen er afproppet korrekt.

Men der kan gå flere uger, fra gasfyret er fjernet, og gasforsyningen er opsagt, til forsyningsselskabet kommer ud til boligen. Det er derfor i denne mellemliggende periode, at der er risiko for sivende gas og en gaseksplosion, hvis ikke gassen er afproppet korrekt.

Succes med fællesskaber på erhvervsskoler – elevernes trivsel fordoblet

0

Over halvdelen af eleverne på ti syddanske erhvervsskoler trives bedre, efter skolerne har gjort en særlig indsats for at styrke elevernes fællesskaber. Det viser en evaluering af det regionale projekt “Unge og Trivsel i Fællesskaber”.

Sociale aktiviteter, små pauser, fysisk aktivitet og regler for brug af mobiltelefonen. Det er blot nogle af de tiltag, ti syddanske erhvervsskoler og en FGU-skole de seneste to år har afprøvet for at forbedre trivslen blandt eleverne.

Skolerne har alle deltaget i projekt ”Unge og Trivsel i Fællesskaber”, der har haft til formål at understøtte fællesskaber for derigennem at skabe bedre trivsel blandt eleverne. Et projekt, som er støttet af regionale puljemidler.

Nu viser en dugfrisk evaluering af projektet, at det er lykkedes. For over halvdelen af eleverne, der har deltaget i evalueringen, har svaret, at de trives bedre, efter skolerne har gjort en særlig indsats for at styrke elevernes fællesskaber.

I de seneste år er der flere og flere unge, som ikke trives – i 2010 var det blot 12 procent af de unge (16-24 år), der havde et dårligt mentalt helbred, mens det i 2021 var hele 28 procent.

Trivsel er en forudsætning for læring og udvikling
466 elever har udfyldt et spørgeskema som en del af evalueringen, og blandt dem har over halvdelen svaret, at de trives bedre på deres uddannelse – både mentalt og fysisk – efter skolen har gjort en indsats for at styrke fællesskaberne på skolen.

Samtidig viser evalueringen, at to ud af tre elever oplever, at det netop er skolens særlige indsats, der har hjulpet dem til at blive en del af et eller flere fællesskaber på skolen.

Det glæder formand Michael Nielsen (K), Udvalget for Regional Udvikling, at arbejdet med fællesskaber viser sig at bære frugt.

-Trivsel er en forudsætning for, at unge kan lære og udvikle sig, og vi ser det som en vigtig regional opgave at øge trivslen. Derfor er det fantastisk at få bekræftet, at arbejdet med fællesskaber er den helt rigtige vej at gå. Nu håber vi bare, at flere ungdomsuddannelser vil lade sig inspirere af de gode erfaringer.

Forskellige måder at styrke fællesskaber på
Skolerne har grebet opgaven an på forskellig vis. Nogle skoler har arrangeret flere fælles sociale aktiviteter, andre har arbejdet med at indlægge mindre pauser i undervisningen, hvor eleverne laver fysiske aktiviteter sammen.

Andre igen har lavet kodeks i klassen om, at man altid siger god morgen til hinanden, lytter til hinanden, og kun bruger mobiltelefoner til at tage fotos eller dokumentere ting. På nogle skoler har man også indført et nyt koncept for første skoledag, som har mindre fokus på information og mere fokus på at lære hinanden og skolen at kende.

Evalueringen viser, at indsatsen også er blevet godt modtaget af størstedelen af underviserne, som oplever at have fået nogle gode redskaber til at arbejde med de unges trivsel.

Redskaber til arbejdet med trivsel
De ti erhvervsskoler og den ene FGU-skole, som har været en del af projekt ”Unge og Trivsel i Fællesskaber” i perioden 1. april 2021 til 30. juni 2023, er følgende:

Rybners, Esbjerg
Varde Handelsskole
BC Syd, Sønderborg
Hansenberg
IBC Kolding
Sosu FVH, Kolding
FGU Kolding, Vejen
EUC Lillebælt
IBC Fredericia
Svendborg Erhvervsskole og gymnasier (SESG)
Syddansk Erhvervsskole Vejle (SDE)
Skolerne har afprøvet forskellige redskaber i arbejdet med fællesskaber. Det drejer sig blandt andet om:

Metoder til bedre klasserumsledelse og konflikthåndtering
Spillet FIF (Fællesskaber I Fokus), som kan hjælpe en klasse med at opsætte et regelsæt for fællesskabet i klassen
ABC-redskaber (Gør noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre).
Fakta om projektet
Projekt ”Unge og Trivsel i Fællesskaber” er et ud af flere regionale projekter, som har til formål at styrke unges trivsel og sundhed.

Derudover arbejder Region Syddanmark intensivt med at udbrede ABC-metoden (Gør noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre) på de syddanske ungdomsuddannelser, og de mange erfaringer fra projekt ”Unge og Trivsel i Fællesskaber” er indarbejdet i det videre arbejde med ABC.

Regionsrådet i Region Syddanmark har støttet projekt ”Unge og Trivsel i Fællesskaber” med 4,1 mio. kr.

Evalueringen er gennemført af COWI og Pluss.

Rekordmange kontroller af tobaksvarer i 2022 afslørede fejl i 82 procent af tilfældene

0

Gennem de seneste år har Skattestyrelsen løbende styrket kontrollen af tobaksvarer. Siden 2017 er der sendt opkrævninger ud for i alt knap 900 mio. kr.

465. Så mange tobakskontroller gennemførte Skattestyrelsen sidste år. Og der blev fundet fejl i 383 af kontrollerne. Det svarer til, at kontrolmedarbejderne fandt fejl i 82 procent af tilfældene, hvilket er en rekordhøj træfprocent på området.

-Jeg er meget tilfreds med, at vi i vores kontroller af tobaksvarer er blevet mere effektive. Men det er bekymrende, at så mange af kontrollerne viser tegn på fejl eller snyd. Der er jo vigtige grunde til, at vi over de seneste år har skruet tobaksafgifter i vejret: Det skal gerne komme folkesundheden, ikke mindst hos vores unge mennesker, til gavn. Derfor kan vi ikke leve med, at der foregår ulovlig handel med tobak i Danmark, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Skattestyrelsens tobakskontroller skal sikre, at der er betalt korrekte afgifter af cigaretter, røgtobak, skrå med mere. Kontrollerne er rettet mod butikker, kiosker, vandpibecaféer, grossister og importører. Samtidig samarbejder Skattestyrelsen med Toldstyrelsen og politiet for at stoppe illegal indførsel og handel med tobaksvarer.

-Kontrollen på tobaksområdet er intensiveret de seneste år, og vi fører kontroller i alle led i kæden. Lige fra producenter over grossister til de salgssteder, der er slutleddet i forhold til forbrugerne. Fejl og snyd kan have stor betydning for statskassen, men også for konkurrencesituationen for de virksomheder og producenter, der følger reglerne, siger Jeppe Bruus.

Siden 2017 har Skattestyrelsen i forlængelse af kontrollerne på tobaksområdet sendt afgiftsopkrævninger ud for 877 mio. kr.

Gammel dame kørte rundt i Fredericia

0

Både lørdag og søndag kunne fredericianerne opleve et usædvanligt syn: En gammel bus kørte rundt i byen. Lørdag var det en kort tur med deltagere fra jazzfestivalen, og søndag var det en inviteret forsamling, der kom på en guidet tur rundt i Fredericia med Jørgen Spetzler som turguide.

Bussen blev bygget i 1934, og i 2019 købte Ehlert Schytt fra Struer den nostalgiske bus, som i weekenden kørte rundt i Fredericia. Det kom i stand, da Jørgen Spetzler kender Ehlert, der er fætter til formanden for Fredericia Jazzklub.

– Vi var sammen med ham og hans kone, og så talte vi om det blå turisttog. Han sagde, at Fredericia er kommet frem i skoene og foreslog, at vi kunne lave en bustur, hvor jeg fortæller om byen, siger Jørgen Spetzler.

Den udvalgte skare, der havde fået en tur i bussen. Foto: AVISEN

Den omtalte guidede tur startede ved Fredericia Banegård søndag kl. 11 Den gamle bus parkerede, og så gik turen rundt i den solbeskinnede Fæstningsby. Chauffør Ehlert satte først kurs mod byens centrum, hvor Jørgen fortalte om alt fra det historiske voldanlæg til den nye Kongens Port og det kommende Fæstningscenter. Undervejs blev der kigget på af forbipasserende, som Spetzler smilede og vinkede til. Da turen var gået forbi Voss-grunden, blev kursen sat mod den anden ende af Fredericia. Brintfabrikken Everfuel var blandt andet på ruten, og også området omkring Hejse Kro, som er under forvandling, blev besøgt. Også Taulov Dry Port, Google og de øvrige virksomheder i Taulov-området kørte bussen forbi.

Da bussen er fra 1934, kan den ikke køre mere end 60 kilometer i timen. I alt var der 16 passagerer ombord i bussen, som bærer præg af en gammel, charmerende stil.

Ehlert og konen foran bussen. Foto: AVISEN

Kørte i mange år på Samsø – men også i Fredericia nu

Jørgen Spetzler fortæller, at bussen blev købt af Ehlert Schytt i 2019. Inden da havde den skabt mange minder på Samsø og har medvirket i Dirch Passer-filmen “Bussen”.

– Bussen blev bygget i 1934, så det er mange år siden. Hvis vi leger med tanken, skulle den fra Jylland til Fyn krydse med færgen, da den gamle Lillebæltsbro ikke var færdig. Den har kørt på Samsø i mange år, og i 2019 fik Ehlert mulighed for at købe bussen og vedligeholder den selv. Han elsker den gamle bus, siger Jørgen Spetzler.

En ny og en gammel bus. Foto: AVISEN

Bussen blev fragtet til Fredericia på en trailer og var klar til at køre rundt i weekenden.

– Planen var, at bussen skulle have kørt en formiddagstur med jazz-folkene lørdag, men triathlon-stævnet gjorde det svært at køre rundt i byen. Så de fik en kortere tur. Vi tog en længere tur med andre, først inde i byen, og så kørte vi ud og så brintfabrikken og derefter ud mod Hejse Kro for at se nybyggeriet, videre til Taulov, Google og besøgte Lindely Vingård. Gæsterne fik smagt et glas, og så spiste vi en god frokost inde i Fredericia bagefter, siger Spetzler.

Jørgen Spetzler er pensionist men nyder blandt andet at agere turguide, når turisttoget kører rundt i Fredericia i sommerperioden. Nu kan det tænkes, at bussen bliver en fremtidig mulighed for ham.

– Det kan tænkes, at bussen kommer tilbage, da Ehlert synes, at Fredericia er en fantastisk by. Pludselig kan der komme ture, så byens borgere kan prøve den. Han synes, at udviklingen er formidabel, fortæller Jørgen Spetzler.

Lørdag var jazz-folket i bussen. Foto: Privat

I mange år stod Spetzler i spidsen for Spetzler Optik, som han var syvende generation i familien bag. Han kender derfor til udviklingen i Fredericia.

– Det er fantastisk, hvad der sker. Man stod i stampe i en del år, men efter musikakademiet, kanalbyen og andre tiltag løftede byen. For mig som fredericianer er det dejligt at opleve. Med sådan en bus er der mildere betingelser, så det er ikke noget problem, siger Jørgen Spetzler.

Turen gik også forbi den jødiske kirkegård. Jørgen Spetzler elsker at fortælle, om Fredericia og i fremtiden kan det måske ske igen i “Bussen”. Foto: AVISEN

Den gamle dame fra 1934 har i alt 134 hestekræfter, og i fremtiden vil man måske komme til at opleve den igen i Fredericia.

Statsministeren har besøgt Ukraine

0

Statsminister Mette Frederiksen har i dag besøgt Ukraine, hvor hun mødtes med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyy i Kyiv og talte til det ukrainske parlament.

-Jeg er glad for igen at være blevet inviteret til Ukraine af præsident Zelenskyy, og jeg er særlig stolt over på Danmarks vegne at være inviteret til at tale i det ukrainske parlament. Her fik jeg mulighed for understrege, at Danmark fortsat vil være i front. Det gælder ikke mindst militært. Ukraine er i krig. Det er afgørende, at den frie verden fortsætter sin støtte uden at ryste på hånden. Vi står sammen med Ukraine i kampen for frihed og retfærdighed, siger statsminister Mette Frederiksen.

Under besøget blev der sat fokus på den videre vej frem for den militære støtte til Ukraine, det ukrainske fredsinitiativ, fortsat dansk støtte til humanitære formål og genopbygning samt erhvervslivets vigtige rolle i Ukraines genopbygning.

Statsministeren var i Butja, hvor hun blandt andet besøgte Sankt Andreas-kirken, hvor der er mindesmærke for de omkomne under den russiske besættelse af byen.

-Vi må aldrig glemme, hvad der skete i Butja eller de millioner af ukrainere, som hver dag lever under krigens ødelæggelser. Dem skal Danmark fortsat hjælpe. Vi skal understøtte Ukraines kritiske infrastruktur, så lokalbefolkningen har varme og vand. Og fortsætte vores aktive rolle i genopbygningen, så ukrainere kan se en lys fremtid, når freden igen er genoprettet, siger statsminister Mette Frederiksen.

Butja blev befriet den 31. marts 2022 efter at have været besat i cirka en måned af russiske styrker. Store dele af byen blev ødelagt og flere end 300 civile anslås at være blevet dræbt. Billeder fra byen gik efterfølgende verden rundt og viste blandt andet massegrave. Efterforskning af mulige krigsforbrydelser finder stadig sted i Ukraine og andre europæiske lande.

Statsministeren besøgte desuden den danske transport- og logistikvirksomhed DSV, der har opereret uafbrudt i Ukraine siden invasionen. Statsministeren talte også til førstedame Olena Zelenskas Third Summit of First Ladies and Gentlemen. Derudover deltog statsministeren i en udvidelse af den danske ambassade i Kyiv og mødtes med danskere og repræsentanter for danske virksomheder og organisationer i Ukraine.

Det er tredje gang siden Ruslands invasion den 24. februar 2022, at statsministeren har besøgt Ukraine.

FHK blackoutede og sikrede sig uafgjort i sidste sekund

0

Fredericia Håndboldklub var foran med 22-16 på udebane mod Lemvig-Thyborøn, men var ved at tabe kampen. Holdet sikrede sig dog uafgjort på et straffekastmål i sidste sekund af Kristian Stoklund.

FHK spillede onsdag aften sæsonens første udekamp i ligaen. Destinationen var Lemvig-Thyborøn Håndbold, der ventede i en lille, intim hal med en meget høj temperatur. I det nordvestjyske ventede den tidligere FHK’er, Emil Tellerup, som er blevet lidt af et klubikon.

Fra starten havde FHK overhånden mod ham, men det var ikke med Sebastian Frandsen i målet, som det havde været mod TMS Ringsted og Bjerringbro-Silkeborg. I stedet startede Thorsten Fries, der fik chancen for at vise sig frem mod Lemvig, der anses for at være en af kandidaterne til direkte nedrykning.

Lemvig er dog et notorisk svært sted at spille. Det har FHK måttet sande i tidligere sæsoner. Et kig på Lemvig viser dog, at de inden dagens kamp kun var noteret for tre sejre i turneringssammenhæng i hele 2023. Dertil skal det lægges, at to af disse sejre var i play-off kampe mod 1. divisionsholdet Team Sydhavsøerne. Med andre ord: FHK var favoritter til opgøret.

Det var også til at se fra starten. FHK spillede disciplineret i angrebet, og i forsvaret stod holdet aggressivt. Bag forsvaret tog Fries fra. Det resulterede i en føring på 6-3 efter ti minutter. Men et indgående kendskab til Martin Bisgaard kom til at spille en rolle. To angreb i træk brændte han på Emil Tellerup, der tydeligvis havde luret sin tidligere holdkammerat. Dette gjorde, at Lemvig fik reduceret til både 7-6 og 9-8.

adp-as.dk

Efterfølgende kom FHK i undertal, da Nikolaj A. Nielsen pådrog sig en udvisning. Paradoksalt nok gav det FHK momentum. Lemvig spillede uskarpt, og FHK vandt undertallet, hvilket førte til en føring på 12-9. Det skyldtes ikke mindst, at Thorsten Fries lukkede af med en redningsprocent på 40%.

Ved pausen var stillingen 14-11 til FHK, og intet tydede på, at kampen ville blive spændende. FHK spillede syv mod seks og havde succes med det. Samtidig havde Lemvig svært ved at score, hvilket resulterede i en føring på 22-16 midtvejs i anden halvleg. Men så begyndte det at gå galt for FHK.

Uprovokerede fejl og svage skud brændt på Emil Tellerup gjorde, at Lemvig kom ind i kampen igen. Med de indkøb FHK havde lavet, skulle dette have forhindret udfald, men det hjalp ikke i denne kamp. Lemvig fik reduceret til 23-21 med 12 minutter tilbage, og udligningen kom ved stillingen 23-23 med ti minutter igen.

Sebastian Frandsen blev kaldt ind fra bænken, og FHK droppede syv mod seks. Frandsen diskede op med store redninger, hvilket resulterede i en føring på 26-24 for FHK med fem minutter igen. Men så gik fredericianerne i baglås.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Et brændt skud fra Anders Martinusen, en tabt bold af Reinier Taboada og en teknisk fejl af Martinusen gjorde, at Lemvig først udlignede til 26-26 og derefter kom foran 27-26. Lemvig havde chancen for at komme foran med 28-26, men endte med at smide bolden væk.

I sidste sekund af kampen fik tyske Evgeni Pevnov tilkæmpet sig et straffekast, som Kristian Stoklund tog sig af. Stoklund sendte sikkert bolden i kassen, og slutresultatet blev 27-27.

Næste gang FHK skal i kamp, er det på lørdag mod Skjern på hjemmebane.

FC Fredericia cruisede sig videre

0

FC Fredericia har på overbevisende vis sikret sig en plads i næste runde af Oddset Pokalen, efter en knusende 8-1 sejr over Dalum på udebane. Med en pauseføring på hele 5-0 var der aldrig nogen tvivl om, hvor sejren skulle gå hen.

I startopstillingen så vi blandt andre reservekeeper Frederik Mehder, Jakob Jessen, Nicklas Røjkjær, Lundrim Hetemi og Eskild Dall. For Hetemi var det en særlig dag, da det var hans første startplads siden skiftet til FC Fredericia, som han er udlejet til fra Vejle.

Kampen var knap nok startet, før Jeppe Gertsen bragte FC Fredericia foran 1-0 efter blot to minutter. Eskild Dall fulgte hurtigt op med en scoring til 2-0 i det 20. minut, og inden halvlegens slutning havde også Jakob Jessen og Nicklas Røjkjær fundet vej til netmaskerne. Med mål i det 25. og 27. minut bragte de holdet foran med 3-0 og 4-0, mens Eskild Dall lukkede første halvleg af med sit andet mål til 5-0.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Anden halvleg var lige så envejskørsel som den første. Nicklas Røjkjær scorede sit andet mål i det 51. minut, og med Sofus Bergers mål i det 61. minut var stillingen nu 7-0. Frederik Christensen cementerede sejren med sit mål til 8-0 i det 73. minut.

I overtiden fik Dalums Marc Mikkelsen lov til at pynte en smule på resultatet, da han scorede til 8-1, men det ændrede ikke ved, at FC Fredericias videre avancement.

Formand er glad for fremgang

0

Formand for Business Fredericia, Bent Jensen, glæder sig over, at Fredericia Kommune går fem pladser frem i den årlige DI måling. Samtidig ser han kunstig intelligens som en af løsningerne på at få Fredericia endnu højere op i rækkerne på DI- målingen.

Bent Jensen glæder sig over fremgangen i målingen og så er han sikker på, at Fredericia Kommunes nye kommunaldirektør, Thomas Jaap, vil være med til at løse de udfordringer der er, og får vind i sejlene. Business Fredericia er også klar til at bidrage, præcis som organisationen har været hele sin levetid.

– Helt generelt er det fantastisk, at vi er rykket frem på listen i Dansk Industris årlige måling, og jeg er sikker på, at det bliver bedre næste år. Arbejdet er for alvor startet nu, hvor vi har fået holdopstillingen på plads med en ny kommunaldirektør. Så nu rykker vi derudad, får vind i sejlene og kursen sat. Det er fantastisk, at vi har rykket os i forhold til sidste år, siger formand for Business Fredericia, Bent Jensen.

Formanden er samtidig meget tilfreds med det arbejde, der er udført de seneste år, og der hvor Fredericia skal forbedre sig, bliver der sat ind. Det glæder Bent Jensen.

– Som altid giver vi byen den bedste erhvervsservice i et tæt samarbejde med kommunen, og det har kommunen også gjort alle årene sammen med os. Traditionen tro har nogle formentlig været kritiske omkring byggesager, og det får vi løftet sammen med kommunen i forbindelse med budgetforliget. Vi vil gerne have en mere smidig sagsgennemgang, og det ved jeg, der arbejdes på. Når vi forener kræfterne, kan vi flytte os, som vi tidligere har vist, fortæller Bent Jensen.

Kunstig intelligens kan hjælpe

Bent Jensen håber og tror på, at sagsbehandlingstiderne falder næste år, og derudover mener han, at kunstig intelligens kan hjælpe med de mere standiserede opgaver.

– En ting er, at ligegyldigt hvor man er i det danske samfund, er der en knaphed på ressourcer. Vi har et samfund med lav arbejdsløshed og høj aktivitet, og dermed stor investeringslyst, hvilket giver mange byggesager. Så generelt er der gang i tingene, og der skal vi kigge på, hvad vi kan gøre for at gøre det bedre ved måske at simplificere tingene endnu mere, så det ikke tager så lang tid. Forvaltningen, sammen med den nye kommunaldirektør, har fuldstændig styr på og tanker om, hvad vi kan gøre, så det skal vi nok få løst sammen med kommunen, slår Bent Jensen fast og uddyber:

– Det siger sig selv, at vi er en rigtig god kommune. Vi skal dog ikke hvile på laurbærrene, og vi skal glæde os over, at vi er foran dem, vi skal sammenligne os med. Vi skal fastholde det fokus, der er. Meget handler om omstilling til grøn energi, og der har vi en unik placering og unikke muligheder. Vi har en masse i støbeskeen, og for os tegner der sig en spændende fremtid. Der kommer snart jordnære ting, man kan forholde sig til, og opgaven er at gøre noget ved den grønne omstilling, så hele verden bliver mere grøn, fortæller Bent Jensen.

Set med Bent Jensens øjne er det essentielt, at man får gang i algoritmerne nu, da det kan hjælpe på de akutte problemstillinger.

– Vi hører generelt, at folk er godt tilfredse med kommunen og det, den gør. For egen regning vil jeg sige, at det vi ser frem til som kommune, er kunstig intelligens. Man kan lave algoritmer, hvor man, når man søger om noget, kan få systemet til at kigge i lokalplanen, da det kender din grund, bygning og antal kvadratmeter. Så kan det sige, at hvis det oplyste er korrekt, må man gerne bygge – så behøver man ikke behandle sagen manuelt. Hvis det, der er oplyst, er fup, fungerer det ligesom, hvis man har tastet forkert ind i forhold til ens skatteoplysninger. I det tilfælde vil man blive bedt om at rive det ned igen. Vi fik i slutningen af 90’erne internettet, og dengang var det utænkeligt, at banker kom på nettet, fordi det blev anset for at være useriøst. Der skal vi være vågne og se, hvad vi kan gøre, og måske endda gå forrest og se, hvad vi kan automatisere.

Vejle opnår flot placering i DI måling af erhvervsvenlighed – og det forpligter

0

Vejle Kommune opnår en placering som nr. 18 i DI’s helt nye måling af de danske kommuners erhvervsvenlighed. Det er en flot fremgang i forhold til sidste år, hvor det blev til en plads som nr. 22.

Dermed er Vejle Kommune den mest erhvervsvenlige kommune i Trekantområdet.

– Det er en rigtig flot placering Vejle Kommune har fået i vores undersøgelse. Især hvis man sammenligner med de andre store kommuner i Danmark, som traditionelt ligger ret dårligt i målingen. Jeg må sige, at det er helt fortjent. Vejle Kommune har i mange år haft et helt særligt fokus på at være en meget erhvervsvenlig kommune med gode rammevilkår for virksomhederne, siger formand for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll.

DI’s undersøgelse omfatter 10 forskellige kategorier, som er vigtige indsatsområder for de lokale virksomheder.

Herunder bl.a. arbejdskraft og uddannelse. Vejle bliver i undersøgelsen placeret som nr. 23 i kategorien arbejdskraft, og som nr. 20 i kategorien uddannelse. Det er en klar fremgang for Vejle i begge kategorier. I 2022 blev kommunen placeret som nr. 33 i kategorien arbejdskraft, og i uddannelse som nr.39.

  • Mange virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft i disse år. Det gælder også her i Trekantområdet. Derfor er det glædeligt, at virksomhederne placerer samarbejdet mellem jobcenteret og de lokale virksomheder bedre i år end sidste år. På samme måde er jeg glad for at se, at virksomhederne er blevet mere tilfredse med kommunens indsats for tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft.

– Jeg vil samtidig gerne opfordre Vejle Kommune til ikke at hvile på laurbærrene, da der er store udfordringer lige nu og endnu større forude med både at få flere ind på erhvervsuddannelserne, tiltrække højtuddannede og sikre videreuddannelse. Særligt i Vejle er der brug for større koordinering mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommune omkring sikring af disse områder. Så jeg vil sige, at i og med, at det går godt i Vejle, så forpligter det også endnu mere i at investere i nye langsigtede tiltag, der sikrer vores fælles fremtid, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Flere vil være faglærte

  • Vi kan også se, at andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelser, er stigende i Vejle. Det er jeg rigtig glad for. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er en af de største udfordringer for virksomhederne her i Trekantområdet i disse år, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Der er dog også kategorier i undersøgelsen, hvor Vejle klarer sig knap så godt. F.eks. bliver kommunen placeret som nr. 67, når virksomhederne bliver spurgt om medarbejdernes mulighed for at benytte kollektiv transport for at komme på arbejde.

  • Som virksomheder oplever vi særligt udfordringen med manglende offentlige transportmuligheder, når vi skal tiltrække unge højtuddannede til Vejle, som typisk kommer fra de større universitetsbyer. De har en forventning om, at de kan komme rundt i området med cykel og offentlige transportmidler, men må erkende at der skal bil til for at komme rundt. Og det belaster både miljøet og vejnettet i Vejle, siger Pia Jakobsgaard-Iversen

Også sagsbehandlingen af henholdsvis miljøforhold og sygedagpengesager får en dårligere placering i 2023 end tilfældet var i 2022.

Virksomhederne er også blevet bedt om at pege på hvilke områder, som kommunen især bør prioritere. Her peger virksomhederne på at Vejle Kommuner især bør prioritere indsatsen for at skaffe arbejdskraft, og på bedre infrastruktur og bedre kollektiv transport.

  • Det går godt i Vejle med øget bosætning – blandt andet fordi virksomhederne sikrer mange job- og karrieremuligheder. Derfor vil vi gerne opfordre Vejle Kommune til at investere i et fortsat attraktivt erhvervsklima på den lange bane, siger Pia Jakobsgaard-Iversen

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2023

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2023, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 14. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.950 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 92 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Kolding går lidt tilbage i DI’s måling af erhvervsvenlighed

0

Erhvervslivet er knap så tilfredse i år med den kommunale erhvervsvenlighed. Kolding Kommune opnår en placering som nr. 38 i DI’s store årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden hos de danske kommuner. Dermed går Kolding fem pladser tilbage i forhold til 2022, hvor kommunen blev nr. 33.

DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier.

– Der er rigtigt mange stærke virksomheder i Kolding med mange arbejdspladser. Derfor er det da også ærgerligt, at Kolding Kommune nu går lidt tilbage i denne måling. Men i DI Trekantområdet anser vi faktisk Kolding for at være en god erhvervskommune. Og vi håber da også, at erhvervsvenligheden bliver endnu bedre i de kommende år. Som nr. 38 ligger Kolding i det bløde midterfelt blandt kommunerne i Danmark, siger formand for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll.

Virksomhederne i Kolding peger bl.a. på sagsbehandling af sygedagpengesager og på niveauet af kommunale erhvervsskatter som nogle af de områder, hvor Kolding Kommune kan gøre det bedre.

Der bliver også peget på, at dialogen mellem kommunen og det lokale erhvervsliv kan gøres bedre. Her ligger Kolding som nr. 61 blandt landets kommuner. I 2022 blev Kolding nr. 50.

– Når man nærlæser analysen, så står det klart, at der er nogle områder, hvor virksomhederne efterlyser nogle forandringer. Det gælder f.eks. dækningsafgiften, som Kolding som den eneste af kommunerne i Trekantområdet holder fast i. Det er en erhvervsskat som mange virksomheder er kede af, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

– Vi kan også se, at virksomhederne efterlyser et bedre samarbejde med jobcentret i Kolding. I en tid hvor mange virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft, så er det helt afgørende, at der er et tillidsfuldt samarbejde mellem de lokale virksomheder og jobcentret. Vi er samtidigt kede af at se, at antallet af unge der tager en erhvervsuddannelse er faldende i Kolding Kommune, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Andelen af unge der tager en erhvervsuddannelse er i Kolding faldet fra ca. 22 procent til ca. 17 procent. Det placerer Kolding Kommune som nr. 71 i undersøgelsen.

De lokale virksomheder placerer Kolding Kommune som nr. 65 blandt alle landets kommuner, når det gælder samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder.

Også i forhold til kommunens indsats for at sikre at virksomhederne kan drives mere klimavenligt, ligger Kolding forholdsvis langt nede på listen, når man spørger virksomhederne. Det bliver til en plads som nr. 60 blandt alle landets kommuner.

I undersøgelsen bliver virksomhederne også bedt om at pege på de områder, som virksomhederne mener, at Kolding Kommune især bør prioritere. Her peger de lokale virksomheder på arbejdskraft, samt infrastruktur og transport, som de områder Kolding Kommune især bør prioritere.

Mand fundet død i skov nord for Fredericia

0
En mand blev søndag fundet død i et shelter i et skovområde nord for Fredericia. Det skriver tvSyd. Fundet blev gjort i forbindelse med hundetræning...