Fredag eftermiddag skete der et færdselsuheld i krydset mellem Østergade og Vestergade i Vejle.
En 41-årig mand påkørte en anden bil bagfra efter at have undladt at overholde sin vigepligt. Det kom frem, at den pågældende bil var brugsstjålet, og at manden ikke havde et gyldigt kørekort.
Efter hændelsen blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af færdselsloven samt for brugstyveri af bilen. Manden blev løsladt omkring kl. 18.30, oplyser vagtchef Jeppe Tranum fra Sydøstjyllands Politi.
Når man i de kommende dage kører på landevejene i Kolding, Fredericia og Middelfart, vil man kunne se nye brune hovedvejsskilte, der henviser til Naturpark Lillebælt. Der er planlagt flere skilte, så endnu flere mennesker bliver opmærksomme på de værdier, naturparkerne tilfører lokalområdet.
6 skilte nu, men flere er på vej
I første omgang opsættes der seks skilte i naturparkens kommuner: to i Kolding, to i Fredericia og to i Middelfart. I de kommende år vil der blive sat yderligere skilte op ved indfaldsvejene til naturparken og ved de 25 hotspots, der markerer særlige områder, der er værd at besøge. Flere naturparker, herunder Naturpark Tolne og Naturpark Åmosen, er også begyndt at opsætte skilte, og det forventes, at flere vil følge efter.
– Danske Naturparker skal være mere synlige i landskabet, så flere mennesker ved, at de findes. Hver naturpark har sine særlige kendetegn. I Naturpark Lillebælt har vi gennemført mange projekter til fordel for havmiljøet og vil fortsætte med at fokusere på, hvordan vi sammen kan passe på Lillebælt, siger Winni Grosbøll, direktør for Friluftsrådet.
Danske Naturparker – et kvalitetsstempel
Danske Naturparker er et kvalitetsstempel administreret af Friluftsrådet. Det dækker større sammenhængende naturområder, hvor både natur og mennesker trives, idet brugen tilrettelægges bæredygtigt, så de værdifulde landskaber og naturområder bevares.
Mærkningsordningen sikrer langsigtet planlægning og udvikling af natur, kultur og friluftsliv i samspil med udvikling af landdistrikter til gavn for bosætning, turisme og lokale erhverv. Naturpark Lillebælt er Danmarks største og har været det siden 2017. En stor del af arbejdet fokuserer på at forbedre havmiljøet i Lillebælt.
Princippet om inddragelse og frivillighed
Etableringen af en naturpark hviler på principperne om inddragelse og frivillighed. De samme regler gælder indenfor som udenfor naturparkens grænser, hvilket skaber forståelse, ejerskab og medansvar blandt de involverede aktører.
– Opsætningen af de nye skilte ændrer ikke på dette, siger Jørn Chemnitz, formand for naturparkens forretningsudvalg og fortsætter:
– Tværtimod håber vi, at det vil øge synligheden og fremme flere frivillige samarbejder for at sikre, at også fremtidige generationer kan opleve vores smukke Lillebælt.
– Disse skilte markerer, at du nu er trådt ind i en naturpark. Danske Naturparker er certificerede parker, udsprunget af lokalt engagement og bærer et kvalitetsstempel for sammenhængende naturområder, hvor pleje, beskyttelse og benyttelse af naturen forenes. Et bærende element for etableringen er inddragelse og frivillighed, hvilket skaber et stort lokalt ejerskab, siger Winni Grosbøll og fortsætter:
– Det er en stor fornøjelse at opleve engagementet og stoltheden over disse områder. I dag kunne Johannes (Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart, red.) fortælle om havet og fiskene, stenrevet og den sønderjyske historie om grænselandet, der engang strakte sig op til, hvor vi står i dag. Det lokale ejerskab betyder også, at parkerne er dygtige til at udvikle projekter på tværs af aktører og tiltrække ekstern finansiering, som i Naturpark Lillebælt, der både genskaber gamle stenrev, laver naturbevarende projekter og står for formidling til hele lokalområdets børn og voksne i kommunerne Kolding, Middelfart og Fredericia.
– Hold øje med skiltene derude, og gør dig selv den tjeneste at svinge ind. Der er 13 naturparker i Danmark og 3 pilotnaturparker, og de rummer alle gode oplevelser, mangfoldig natur og mennesker, der brænder for at formidle den, opfordrer Winni Grosbøll.
Fredericia Håndboldklub står over for en vigtig kamp på lørdag mod TMS Ringsted, hvor de jagter point for at sikre en plads i semifinalerne. I denne sammenhæng deler fløjspiller Martin Bisgaard sine tanker om holdets nuværende situation.
Efter den afsluttende træning op til kampen mod TMS Ringsted satte Bisgaard ord på, hvilken tid, som FHK går ind i et point op til en semifinaleplads:
– Vi er nået til et punkt, hvor vi er nødt til at kæmpe med høj intensitet og spille hurtigt for at se, om det vil føre til succes eller fiasko, siger han.
Martin Bisgaard reflekterer også over de forventninger, der hviler på Fredericia Håndboldklub.
– Vi har måske selv bidraget til disse forventninger. Selvom vi har taget to point med i slutspillet, har det ikke lagt et unødvendigt pres på os. Vi har to kampe tilbage til at rette op på situationen, siger Bisgaard.
Fløjspilleren kommer ind på holdets præstationer og udfordringer:
– Jeg tror ikke, vi er blevet læst. Langt hen ad vejen har vi været med i kampene, men vi har brændt chancer og begået tekniske fejl, siger Martin Bisgaard.
Martin Bisgaard udtrykker optimisme omkring holdets chancer:
– Vores muligheder er gode, og vi har sagen i egne hænder. Vi skal vinde de to kommende kampe på hjemmebane. De sidste par kampe kunne have gået begge veje, forklarer Bisgaard.
Martin Bisgaard giver også sin vurdering af modstanderne:
– Det er et sjovt og anderledes hold, lidt ligesom os selv, der er tro mod deres eget koncept. De er meget offensive defensivt og har stor tro på tingene efter en sensationel sæson, vurderer han og fortsætter:
– De har stor tro på sig selv og deres koncept, hvor de kombinerer en offensiv defensiv med offensive backs og stødende treere. Desuden har de spillere, der har haft en fremragende sæson.
Slutteligt giver Martin Bisgaard et kortfattet svar på spørgsmålet om, hvordan han vil føle sig, hvis holdet ikke når semifinalerne:
– Skuffet, siger han.
Der er kampstart mellem FHK og TMS Ringsted lørdag klokken 17:45.
I en tid, hvor traditioner ofte må vige for forandringer, tog EE Rengøring en beslutning om at fortsætte med at holde lukket på Store Bededag. Det var der mange, der kunne lide.
Store Bededag har længe været markeret som en helligdag i Danmark, men nylige ændringer i lovgivningen har afskaffet dens status som en officiel fridag. Denne beslutning har affødt blandet modtagelse fra både virksomheder og offentligheden. En virksomhed, EE Rengøring, har valgt at bevare traditionen ved at holde lukket på denne dag, hvilket har vakt opmærksomhed og bred debat.
– Reaktionerne har været overvældende positive. Folk har taget godt imod det og mener, det er på tide, at nogen tør fastholde traditionerne. Jeg har hørt, at andre også demonstrerer, men vi er ikke der endnu. Det er fantastisk for de ansatte, at de får fri, og derfor har vi også valgt at invitere dem på hveder, siger ejer og adm. direktør, Ulla Egeskov, som bød på hvederne i SæbeBiXen, der er hendes anden virksomhed, hvor hun sælger rengøringsmidler.
Interessen for EE Rengøringens beslutning om at holde lukket på den tidligere helligdag nåede hurtigt landets medier. Virksomhedsejeren beskriver her, hvordan en simpel handling fangede uventet opmærksomhed:
– Det gik viralt meget hurtigt. ‘GO’ Morgen Danmark’ ringede og sagde, at de gerne ville have mig med i et indslag. Så der deltog jeg kl. 06:35, forklarer Ulla Egeskov.
Virksomhedsejerens oprindelige intention var blot at ære en langvarig tradition, men reaktionen var langt større end forventet. Hun deler her sine tanker om den uforudsete virkning af deres beslutning:
– Det er vanvittigt. Det var ikke planen. Jeg ville bare sige, at vi holdt fast i traditionerne og ville hygge os, siger Ulla Egeskov.
Efter den overvældende respons har EE Rengøring besluttet at fortsætte med at holde lukket på Store Bededag også i fremtiden. Virksomhedsejeren bekræfter deres planer for det kommende år med følgende udtalelse
– Det gør vi nemlig den 15. maj, slutter Ulla Egeskov.
Formand for Folk & Sikkerhed, der stod bag messen Action24, Torben Ørting Jørgensen, har svært ved at få armene ned.
Action24 markerede 75-året for NATO ved en messe, der blev afholdt i Fredericia i sidste weekend. Torben Ørting Jørgensen ser tilbage på messen i dette indslag:
Det er ikke hverdagskost de dystre forhold, som medarbejderne arbejdede under i Gothersgade 20b i Fredericia. Tidligere ansatte beskriver arbejdsmiljøet som “forkasteligt”. Flere anonyme kilder har modigt delt deres bekymrende oplevelser, trods frygt for repressalier. De har afdækket en hverdag præget af alvorlige sikkerhedsbrister og mangelfuld vedligeholdelse. I kølvandet på disse afsløringer kræver viceborgmester Susanne Eilersen nu, at der skal drages konsekvenser af de uholdbare forhold.
Det er ikke småting, som medarbejderne i Gothersgade 20b i Fredericia Kommune har oplevet, når de gik på arbejde. En kilde beskriver, hvordan hverdagen ofte var en kamp mod regnvejr, åndedrætsbesvær og elektrisk stød.
– Vi måtte bruge spande og håndklæder til at opsamle regnvand, der sivede ind på kontorerne og i kantinen. Loftpladerne var så løse, at det kun var et spørgsmål om tid, før en af dem ville ramme en af os.
Det er ikke kun fysiske skader, der var en trussel. Mug og dårlig vedligeholdelse af bygningen førte til alvorlige helbredsrisici.
– Flere af vinduerne var forseglet, fordi de lugtede så kraftigt af mug, at vi ikke kunne, og ville, bruge dem,” fortæller en anden kilde og tilføjer, at “der er medarbejdere, som har fået stød fra elbokse under vinduerne.
De tidligere medarbejderes frustration er tydelig, især når det kommer til manglende handling fra forvaltningledelsens side:
– Vi havde flere gange kontaktet forvaltningen og Arbejdstilsynet, fordi vores henvendelser ikke blev taget seriøst, siger en kilde. Det var ikke kun på grund af videresalget af ejendommen, at vi endelig blev flyttet. Det var nødvendigt for vores sikkerhed og sundhed.
Disse fortællinger fra tidligere medarbejdere i Gothersgade 20b skildrer et dystert billede af en arbejdsplads, hvor ansattes sikkerhed og velbefindende blev groft overset. De håber nu, at deres historier vil føre til ændringer og forhindre lignende situationer i fremtiden. Viceborgmester Susanne Eilersen mener nu, at sagen skal have konsekvenser.
– Jeg blev meget forundret og bekymret over det interview, direktøren for området gav til AVISEN. Der stod vinduer på gulvet som følge af et utæt tag. Vinduer kan falde ind, og nogen har vejrtrækningsproblemer, siger DF’s gruppeformand, Susanne Eilersen.
Læs også: Kritik af udskældt bygning
Susanne Eilersen finder det forkasteligt, at man har ladet medarbejderne i kommunen arbejde under sådanne forhold. Derfor ønsker hun nu en redegørelse.
– Jeg vil spørge ind til det, da vi som kommune og arbejdsgiver ikke kan have medarbejdere siddende i sådanne forhold. Det er forhold, jeg er fuldstændig ubekendt med, at det har været så graverende, som det har været, siger hun og fortsætter:
– Hvis det er korrekt, at forholdene har været sådan i så mange år, så er det noget, vi i byrådet skal have en redegørelse om, fordi Økonomiudvalget har det bærende ansvar for vores medarbejdere, og vi kan ikke have medarbejdere til at sidde i lokaler, der ikke opfylder miljøkrav.
Susanne Eilersen er uforstående over for, at informationer ikke er blevet videregivet. En aktindsigt viste dog, at topcheferne, inklusiv direktør, Rene Olesen kendte til bygningens alvorlige tilstand.
– Ud fra hvad der er sagt, kan jeg forstå, det ikke er kommet helt op til direktøren, og så er der en problematik i organisationen, fordi får man de oplysninger, så er man forpligtet til at gå videre med det. Hvis det ikke er sket, som det ser ud til, så mener jeg, der burde være en konsekvens, siger hun.
Hvilken konsekvens skal det være?
– Jeg er ikke leder i kommunen, det må kommunaldirektøren forholde sig til, hvis det er rigtigt, at mange har henvendt sig uden der er sket noget ved det, siger Eilersen.
Susanne Eilersen påpeger, at det ikke er småting, der nævnes af de tidligere medarbejdere.
Det er ikke bare en lille ting, der er galt. Det er ikke en radiator, som ikke duer, og ikke et udsugningsvindue, der er noget galt med, men en bygning, som i flere år har været fuldstændig uegnet som arbejdsplads. Det er uhørt, og jeg er rystet over at få det her at vide, da det simpelthen ikke er i orden.
Sydøstjyllands Politi var torsdag massivt til stede på Ydunsvej i Fredericia. Det skyldtes, at nogen havde set en pistol i en skraldespand.
Dele af Ydunsvej var afspærret torsdag, da politiet fik en anmeldelse klokken 15:49 og helt frem til klokken 19:23 var de til stede og afsøgte området.
Der var kommet en melding om en pistol i en skraldespand, men det viste sig, at der var tale om en pistol, der ikke var ægte. Hvilken slags pistol, der så var tale om, vil politiet ikke uddybe.
Energistyrelsen har i dag godkendt den reviderede plan for udbygning og indvinding af Hejre-feltet i Nordsøen.
Energistyrelsen har den 26. april 2024 godkendt en revideret plan for udbygning og indvinding af kulbrinter fra Hejre-feltet i Nordsøen i henhold til undergrundslovens § 10, stk. 2 og 3. Samtidig har ansøger fået meddelt dispensation fra tilslutningspligten til det danske olierør i henhold til rørledningslovens § 2, stk. 3.
Ansøgning om udbygning og drift af Hejre-feltet, inklusiv miljøkonsekvensvurdering, er indsendt af INEOS E&P A/S på vegne af rettighedshaveren til den eksisterende eneretstilladelse, 5/98, til efterforskning og indvinding af kulbrinter.
Der er forud for godkendelse af udbygnings- og indvindingsplanen gennemført en miljøvurderingsproces for projektet efter miljøvurderingsreglerne. Der er i den forbindelse foretaget en høring i henhold til Espoo-konventionen af de berørte nabolande i forhold til grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse med projektet.
Anlægsaktiviteterne i forbindelse med den reviderede udbygningsplan planlægges påbegyndt i 2025 med forventet produktionsstart ved udgangen af 2027. Feltets forventede produktion af olie og gas frem til 2045 vil udgøre godt 7 % af den samlede, forventede produktion fra de danske Nordsø-felter i samme periode.
Udbygning omfatter ubemandet platformsmodul
Godkendelsen omfatter bl.a. tilladelse til at installere et ubemandet platformsmodul på den eksisterende Hejre-jacket (stålbensstruktur), en ny ca. 30 km lang multifaserørledning og en forsyningsledning til Syd Arne-platformen. Hertil kommer et nyt inlet-modul på Syd Arnes østlige brøndhovedplatform samt efterfølgende indvinding. Hejre-feltet planlægges produceret med tre produktionsbrønde, som er boret og afventer endelig klargøring til produktion.
Produktionen fra Hejre-feltet planlægges behandlet ved at anvende de eksisterende faciliteter på Syd Arne-anlægget sammen med produktionen fra Solsort- og Syd Arne-felterne. Olien føres til Syd Arnes lagertank på havbunden og eksporteres derfra videre ved hjælp af Syd Arnes eksisterende bøjelastsystem til tankskibe. Gassen føres gennem Syd Arne-Nybro-gasrørledningen til landanlægget i Nybro, hvorfra den sendes videre i Energinets transmissionsrørledningsnet.
Udbygning af Hejre-feltet ramt af forsinkelser
Energistyrelsen godkendte i 2011 en plan for udbygning og drift af Hejre-feltet. Indvindingen af Hejre-feltet har været påvirket af en række forsinkelser af udbygningen, herunder tekniske og kvalitetsmæssige udfordringer i forbindelse med konstruktionen af Hejre-platformen, som førte til, at arbejdet blev afbrudt i 2016. Hejre-feltet er derfor kun delvist udbygget og er ikke sat i produktion.
Siden 2016 har rettighedshaverne revurderet de forventede reserver og udarbejdet en alternativ teknisk og kommerciel løsning til færdigudbygning af Hejre-feltet, der er tilpasset en reduktion af reserverne og kortere produktionsperiode i forhold til de oprindelige estimater fra 2011.
FAKTA
Hejre-feltet
Afgørelsen inklusiv bilag kan findes på følgende link:
Offentliggørelser om olie og gas | Energistyrelsen (ens.dk)
Link til Miljøkonsekvensrapport m.v. kan ses her:
Store flader af asfalt og beton, hårde facader og mørke tage og kun få grønne åndehuller kendetegner mange af vores byer i dag. Det er hverken godt for klimaet eller den voksende del af befolkningen, der bor i byerne. Men billedet af den moderne, klimarobuste by skal se helt anderledes ud. Tiden er inde til at forme og udvikle vores byer på en ny måde med naturen i centrum. Det lægger CONCITO op til i en ny rapport ’Naturbaserede byer’.
Klimaforandringerne rammer byerne hårdt. De mange hårde og mørke flader får temperaturen til at stige hurtigere end andre steder, fordi varmen bliver absorberet i fx veje og bygninger. Voldsom nedbør og stigende grund- og havvand udfordrer også byerne – for hvor skal vandet løbe hen? Mange byers kloakker kan ikke klare de nye, store vandmængder, og oplever derfor ødelæggende og dyre oversvømmelser.
– Vores måde at planlægge og indrette byerne på i dag forværrer konsekvenserne af klimaforandringer. Samtidig sker udbygningen af byerne på bekostning af naturlige levesteder for dyr og planter. Ved at gøre bynatur central i byudviklingen, kan vi skabe klimarobuste og klimaneutrale byer, der er rare at bo i, siger programchef Anna Esbjørn, Fremtidens byer, CONCITO.
Den nye rapport samler viden om klimaudfordringer i byer og beskriver, hvordan naturbaserede løsninger kan bidrage til at handle på flere kriser samtidig: global opvarmning, biodiversitetskrisen med uddøende plante- og dyrearter samt udfordringer med utryghed, dårlig trivsel og sundhed i byerne.
Sådan fungerer naturbaserede løsninger i byer
Byerne står for ca. 75% af de globale CO2-udledninger. De spiller derfor en vigtig rolle i omstillingen til et klimaneutralt og klimarobust samfund, der kan modstå de stadig mere mærkbare effekter af klimaforandringerne. Samtidig vokser byerne, både i størrelse og i antal indbyggere. I dag bor over halvdelen af verdens befolkning i byer, i 2050 forventes det at være to tredjedele.
– Vi står overfor en massiv udbygning af byerne, og det giver os muligheden for at gøre det på en klog og fremsynet måde, der både tager hensyn til et ændret klima og skaber rammerne for det gode liv i byerne. Her spiller bynatur en afgørende rolle, siger Anna Esbjørn.
Natur i byerne kan være vilde byhaver, parker og vejtræer, der skaber blå og grønne væresteder for mennesker og dyr og bedre vilkår for biodiversitet i byerne. Samtidig giver de naturlig skygge, reducerer temperaturstigningen og derfor også behovet for energikrævende aircondition. Det kan også være grønne afvandingsområder, der kan lagre CO2, køle byerne og skabe bufferzoner for vand, som beskytter byerne mod oversvømmelse. Store sidegevinster er her at sikre rent vand og styrke sundhed og trivsel ved at reducere luftforurening og give mennesker adgang til større, rekreative områder.
Tænk naturen ind fra start i byudviklingen
Flere danske kommuner arbejder med naturbaserede løsninger i byerne, særligt for at håndtere de øgede mængder vand. Det gælder blandt andet København, Vejle og Aarhus. Begrebet er imidlertid ikke implementeret på nationalt niveau i hverken lovgivning, strategier eller nationale planer.
– Naturen kommer ofte for sent ind i byudviklingen. Derfor bliver tiltagene lidt spredte og med lille effekt. Bynaturen fortjener meget mere opmærksomhed, fordi den kan hjælpe os. Men det kræver, at politikere og byplanlæggere prioriterer naturen i byerne. Ikke kun som enkeltstående projekter, men gennem langsigtede bystrategiske indsatser, siger Anna Esbjørn.
Rapporten introducerer derfor begrebet naturbaseret tænkning. Det indebærer, at naturen tænkes ind fra starten og at alle aktører – fra udvikling til finansiering, planlægning og drift – arbejder på tværs af sektorer og fagligheder for en lokal forankring af naturbaserede løsninger. Også af hensyn til både økonomi og CO2-udledning giver den tilgang god mening, for naturbaserede løsninger er generelt billigere og mindre ressourcekrævende end traditionel grå infrastruktur som betonbassiner og kloakker.
Nu åbner en pulje på 32,8 millioner kroner, som skal hjælpe til, at lavbundsjorde hurtigere går fra landbrug til natur. Midlerne kan søges af kommunerne og er med til at fjerne forhindringer og forsinkelser i udtagning af lavbundsjorde.
Mange danske fjorde og indre farvande er plaget af iltsvind. Sidste sommer og efterår så vi alarmerende billeder af døde fisk og fjordbunde dækket af alger, der kvæler alt liv. Kun fem ud af 109 danske kystvande er i god økologisk tilstand, og sidste år blev der målt et rekordhøjt iltsvind i de danske fjorde.
Derfor skal der sættes mere fart på udtagning af lavbundsjorde, hvor store områder skal gå fra landbrug til natur for at mindske udledningen af næringsstoffer og CO2. Med akutpakken for vandmiljøet vil regeringen og aftalepartierne fjerne de flaskehalse og stopklodser, der forhindrer eller forsinker udtagning af lavbundsjord.
– Det vigtigste middel til at forhindre udledning af næringsstoffer til havmiljøet er at tage landbrugsjord ud af produktion. Men det går ikke hurtigt nok. Vores ekspertgruppe peger blandt andet på sagsbehandlingstiden, som en af forhindringerne. Derfor har vi netop åbnet en pulje på 32,8 mio. kr., der skal løfte kommunernes indsats for at hjælpe de landmænd, der er klar til at give noget af deres landbrugsjord tilbage til naturen. Vi skal gøre det lettere at gennemføre lavbundsprojekter, og her spiller kommunerne en central rolle, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Den første pulje i tilskudsordningen for ”Faciliterende lavbundsindsats” er på 32,8 mio. kr. og er åben frem til 24. maj 2024. Tilsagn forventes givet inden sommerferien.
Puljen skal understøtte kommunernes koordinerende og opsøgende indsats, og den er målrettet områder med store andele af kulstofrige lavbundsarealer og stort kvælstofindsatsbehov, for at opnå størst mulig reduktion af udledning af CO2 og kvælstof.
Den seneste status fra november 2023 viser, at 38.628 ha lavbundsjorde enten er under forundersøgelse, realisering eller færdigetableret. Hertil er der yderligere 7.300 hektar under ekstensivering. Målet er at udtage 100.000 ha lavbundsjorde fra landbrugsproduktion.
