Den tyske personbil blev opdaget af et ATK-køretøj i Brøns i Tønder Kommune om søndagen og beslaglagt allerede om mandagen.
Et tysk ægtepar med bopæl i Schleswig-Holstein fik mandag den 4. september beslaglagt deres bil, efter at køretøjet havde været involveret i vanvidskørsel.
Personbilen kom dagen forinden kørende med 107 km/t på Hovedvejen i Brøns i Tønder Kommune, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t.
Den tyske bil blev opdaget af et ATK-køretøj, der holdt på strækningen.
Da personbilen kørte over 100 km/t og kørte mere end det dobbelte af den tilladte fartgrænse, var der tale om vanvidskørsel, hvilket betyder, at bilen skal beslaglægges med henblik på konfiskation.
Køretøjet blev beslaglagt i Tønder.
Det er i sidste ende retten, der tager stilling til konfiskationen.
– Vi er meget tilfredse med, at køretøjet blev beslaglagt. Kørsel med disse hastigheder er uacceptabelt, understreger politikommissær Eli Jepsen Gejsing, der er leder i Færdselspolitiet i Syd- og Sønderjyllands Politi.
Fakta om vanvidskørsel
Ifølge færdsels- og straffeloven betegnes følgende som vanvidskørsel:
Kørsel med en hastighed på mindst 200 km/t
Kørsel med en hastighed på mindst 100 km/t og mere end det dobbelte af den tilladte fartgrænse i området
Spirituskørsel med en promille på over 2,00
Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder
Udviser særlig hensynsløs kørsel
Forsætlig forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed
Uagtsomt forvolder betydelig skade på nogens krop eller helbred under særligt skærpende omstændigheder
Den legendarisk Alfa Romeo 33 Stradale fra 1960’erne, anset af mange som en af historiens smukkeste biler, både på og udenfor racerbanen, er genfødt som en helt ny sportsvogn. Den er håndbygget, smuk, moderne og super eksklusiv.
Den nye Alfa hylder mærkets historie og ser samtidig fremad mod en elektrisk fremtid. Den fås enten med en charmerende V6 twin-turbo motor med 620 heste eller en elektrisk motor med 750 hestekræfter. Om du kan købe en? Det korte svar er nej. Stradale 33 bygges i en begrænset serie på 33 eksemplarer, og de er alle solgt på forhånd.
”Bottega”
“Bottega” er et nøgleelement i Alfa Romeos 33 projekt, hvor et team af eksperter samarbejder tæt med den enkelte kunde for at designe hver af de 33 unikke og eksklusive biler. Derfor er der ikke to biler, der er ens. ”Bottega” er Alfa Romeos nye ”coach-build” afdeling og er placeret i Sala del Consiglio museet i Arese i Milano, hvor designet af den originale 33 Stradale blev godkendt tilbage i 1967. Med tilføjelsen af Bottega-afdelingen kan Alfa Romeo håndbygge specialproduktioner og nå nye højder af detaljeringsgrad og individualisering.
For at sikre at bilens historie og ikoniske karakter respekteres, skal kundens ønsker til individualisering godkendes af 33-komitéen, inden bilen kan bygges. Komitéen består af Alfa Romeos ledelsesgruppe og ledes af mærkets CEO, Jean-Philippe Imparato, som udtaler:
– Med den nye 33 Stradale ville vi skabe en bil, der levede op til vores historie, støttede op om vores brand og ville gøre de mange ”Alfisti” fans stolte. Dette er kun lykkedes takket være vores teams ekspertise, hårde arbejde og passion og fordi vi i ledelsen har støttet op om projektet og har en klar ambition om at skrive nye kapitler til mærkets fremtid i fuld respekt for dets unikke historie. Dette er Alfa Romeos første specialbyggede bil siden 1969, og jeg kan love for, at det ikke bliver den sidste, oplyser bilfabrikanten.
Den nye 33 Stradale afspejler Alfa Romeo-teamets passion for mærket og ønsket om at skabe noget virkelig exceptionelt under Stellantis gruppens paraply. Den er beviset på at man som passioneret premium- og sportsvognsmærke med en lang historie, stadig kan udvikle unikke, smukke biler med masser af karakter, der appellerer til hjertet og kærligheden til automobilet.
Design
Den nye 33 Stradale er designet af Alfa Romeos design studio Centro Stile og er inspireret af forgængeren fra 1967. De grundlæggende designlinjer og bløde muskuløse former har de to generationer til fælles, men overfladerne på den nye Alfa er blevet mere dramatiske og tidssvarende, ift. hvad produktionsteknikker tillader i dag. Proportionerne er blevet gjort mere kompakte, og bilen er super aerodynamisk med en Cx værdi på 0,375 uden hjælp fra aktive systemer – og så har der også sneget sig designdetaljer ind, som vil gå igen i fremtidige biler fra det italienske mærke.
Fronten er tydeligt inspireret af den første generation 33 Stradales store bløde forskærme, og proportioneringen af forlygter og grill er bevaret. Til gengæld tilføjer de ellipseformede lygter med det avancerede lysbånd og lygter samt nyfortolkningen af den ikoniske Alfa Romeo grill, Scudetto, et element af sofistikeret high-tech, der skuer ind i fremtiden. På kølerhjelmen bryder en skarpt skåret trekant bilens bløde linjer, der peger ned mod logoet og Scudetto’et. Den skaber både dramatik til den ellers bløde form, men er også en reference til det luftindtag, den gamle 33/2 Stradale havde på kølerhjelmen.
Bilens side domineres af to kurver over for- og baghjul, det store luftindtag samt de flotte avancerede ”butterfly” døre, der lidt usædvanligt er hængslet i loft og døråbningens nederst højre hjørne. Da dørene er i glas fra sideruden til op over taget, giver det en hel speciel følelse, der minder om at side i cockpittet på et fly.
Bagenden på 33 Stradale er decideret aggressiv. Den har et relativt lille udhæng bag ved baghjulene, og hjørnerne er ligesom på den originale 33 Stradale skåret skarpt for at forbedre luftens flow, når den forlader bilen. En sjov detalje er de store cirkulære baglygter, der fortsætter som to store sorte cylindre hen på bagskærmen og indrammes af en udskæring, der spejler den originale bils luftindtag placeret på netop samme sted. Det nederste af bagenden er holdt i sort med dobbelt udstødning på hver side og en stor diffuser for neden.
Interiør
Den nye 33 Stradale fås med to forskellige interiør: Tributo, der hylder originalen og Alfa Corse, der fokuserer på et meget sportsligt udtryk. Begge interiør er minimalistiske og støvsuget for information og knapper, der kan distrahere fra køreoplevelsen. De helt essentielle funktioner kan tændes og slukkes via mekaniske kontakter på midterkonsollen og i loftet, der yderligere fremhæver følelsen af flycockpit. Det legendariske Alfa Romeo teleskop instrumenthus er udført i et helt nyt 3D design, der både ser godt ud og er let aflæseligt. Ud over skærmen og de få funktions-kontakter, er al interaktion og kommunikation med bilen tiltænkt rattet; ikke via rat-knapper eller touch-funktioner men ved at køre bilen – det er det,det handler om i 33 Stradale, at køre bil.
Specifikationer
Køreegenskaberne er blevet fintunet af Alfa Romeos formel 1 kører Valtteri Bottas på den legendariske Balocco-bane i Vercelli provinsen i Italien. Den nye Alfa er godkendt og bygget til både offentlig vej og til at komme hurtigt rundt på en racerbane – også for en ikke-racerkører. Den er konstrueret med en H-ramme i aluminium og en monocoque ramme i carbon, der tilsammen giver en perfekt kombination af lav vægt, vridningsstabilitet og sikkerhed.
Benzinmotoren er en videreudvikling af den legendariske 3,0 liters V6 twin-turbo motor fra mærkets hurtige Quadrifoglio-udgaver, men her yder den over 620 hestekræfter og har en topfart på 333 km/t. Den er udstyret med 8-trins DCT-gearkasse, har baghjulstræk og et elektronisk spærredifferentiale.
Den elektriske udgave har 750 hestekræfter, en topfart på over 310 km/t og en estimeret rækkevidde på 450 kilometer (WLTP). Batteriet er på 102 kWh og ladeløsningen bygger på 800 volts-teknologi.
Både benzin- og eludgaven går fra 0-100 km/t på under tre sekunder og bruger 33 meter på at bremse fra 100-0 km/t. For at opnå så kort en bremselængde har 33 Stradale et integreret Alfa Romeo brake-by-wire system, der både giver kontrolleret bremsetryk og god føling med bremsepedalen. De fire hjul har ventilerede og perforerede carbon-keramiske bremser fra Brembo med seks-stemplede monoblokkalibre i aluminium foran og fire-stemplede bag. Det Alfa Romeo-udviklede dual-arm hjulophæng med aktive støddæmpere og semi-virtual styring på begge aksler, gør bilen i stand til at levere ultra-pæcis styring og sublim kontrol i alle situationer og på alle slags underlag.
For både at imødekomme komfort på vej og hurtige tider på racerbane, er bilen udstyret med køreprogrammerne ”Strada” (vej) og ”Pista” (racerbane). Strada sikrer en blødere levering af kræfter og gearskifte, mere komfortabel affjedring, og aktive udstødningsventiler åbner først op for rabalderet over 5.000 omdrejninger. Pista gør på samme parametre alt det modsatte af Strada. Dvs. at man her bliver udsat for en stiv og hård affjedring, fuld råderet over alle hestekræfter, et gearskifte der hamrer gearene ind, åbne udstødningsventiler, hurtigere respons på speeder- og bremsepedal samt mulighed for at slå alle former for traction control fra.
Der vil kun blive bygget 33 eksemplarer af 33 Stradale, og bilerne er solgt. De heldige 33 kunder får en helt unik oplevelse, når de i samarbejde med Alfa Romeo Bottega-afdeling skal bygge og specificere deres helt egen unikke bil og afslutte processen med at signere bilens chassisnummer.
Den nye 33 Stradale er essentiel for det italienske mærkes selvforståelse historisk, i dag og i fremtiden. Den er beviset på, at Alfa Romeo under den store Stellantis koncern har plads til at hylde mærkets lange gloværdige racing historie og samtidig videreføre traditionen for at udvikle og producere smukke, sportslige italienske biler, der sprudler af passion og kærlighed til de firehjulede. Det bliver spændende at se, hvordan Alfa Romeo angriber elektrificeringen af mærket, når den første elektriske Alfa ser dagens lys i 2024, og mærket bliver fuldt elektrisk i 2027.
Siden starten i Milano i 1910 har Alfa Romeo designet og fremstillet nogle af de mest stilfulde og eksklusive biler i bilhistorien. Denne tradition lever videre i dag, hvor Alfa Romeo fortsætter med at have en unik og innovativ tilgang til design af biler i premiumklassen.
Performance, lidenskab og design er grundpillerne i Alfa Romeo, som med smukke linjer forener mærkets rene og originale ånd samt motorsporthistorie. Efter mere end 30 års fravær fra F1 motorsport er Alfa Romeo tilbage i motorsportens elite med Alfa Romeo Sauber F1-team.
Alfa Romeo er en del af Stellantis, som designer, udvikler, fremstiller og sælger køretøjer og relaterede dele, tjenester og produktionssystemer over hele verden. Stellantis’ bilmærker omfatter Abarth, Alfa Romeo, Chrysler, Citroën, Dodge, DS Automobiles, Fiat, Fiat Professional, Jeep, Lancia, Maserati, Opel, Peugeot, Ram og Vauxhall.
Af Karsten Byrgesen, Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia
Taulov ved Fredericia er et gigantisk erhvervsudviklingsområde, der i stor hast, er ved at udvikle sig til mere end bare et logistik og trafikalt knudepunkt. Jeg forstår borgerne i Taulov når de udtrykker en bekymring der både retter sig mod en meget intensiv lokal tung trafik og et aspekt af frygt for at have risikovirksomheder i baghaven. Lad mig først både rose de mange erhvervsinitiativer og samtidigt hilse de mange virksomheder velkommen. Med DanmarkC – eller industripark Taulov – ser vi et område der er i en rivende vækst, der for alvor har ført Fredericia ind på en topplacering. Seneste skud på stammen er etableringen af et brint distributionscenter på Stakkesvang. Men der er et meget stort problem. Oplysningerne om virksomheden og vurderingen af de miljømæssige konsekvenser mangler, hvilket er problematisk når der èr iværksat en høring. Den daglige trafikale belastning vil blive markant udfordret med tilgang af 400 daglige tung-transport (til/fra) lastvogne der skal aftente Brint.
Som fagpolitiker i Teknisk udvalg ved Fredericia kommune, burde jeg have detaljeret kendskab til projektet men det har jeg ikke. Selve projektet fik jeg kendskab til som en færdig sag der bare skulle vinkes af. Mit førte spørgsmål var, hvad siger borgerne i Taulov, der jo tidligere har afvist en gas risikovirksomhed? Hvorledes og i hvilken form kommer brinten til distributionscentralen? Og endeligt, hvorfor ligger denne facilitet ikke ved siden af Everfuel brintvirksomheden på Ydre Ringvej?
Processen. Vi står i en beslutningsfase, hvor sagen er sendt i offentlig høring. På den ene side kommer politikernes og borgernes inklusion for sent, hvilket jeg ikke kan ignorere. Det gør den fordi de planlægningsmæssige beslutninger i den kommunale forvaltning allerede er taget. På den anden side præsenteres vi for halve løsninger og sandheder, der ikke kommunikerer det fulde omfang af projektet, som beskrevet ovenfor. Alt har konsekvenser og der er behov for at gentænke beslutningsprocessen og reel inddragelse af borgerne.
SF vil give sydjyske borgere ret til del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller – som i Sæd.
Når der fremover skal opsættes flere vindmøller og solceller, så ønsker SF, at seks procent af den løbende indtjeningen lander lokalt hos borgerne og i kommunekasserne i stedet for i lommerne på ejerne af energiselskaberne.
– Hvis man skal leve med de mange energianlæg i landdistrikterne, skal man også have noget ud af det. Derfor er det mest retfærdigt, at kommunerne og borgerne får en større andel af indtjeningen for salget af den grønne strøm, og som jo kan bruges på udvikling i områder, der nogle gange også er udfordrede, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SFs gruppeformand og landdistriktsordfører.
Hun peger på, at borgerne i Sæd er lykkedes med at indgå en aftale om at få penge til landdistriktsudvikling mod at borgerne har sagt ja til opstilling af seks vindmøller. Men også at et nyt solcelleanlæg i Viuf tilsyneladende kun giver borgerne et rekreativt anlæg som kompensation.
– Det er jo langt fra sikkert, at man kan lave sådan en aftale som i Sæd, og derfor er der brug for noget regulering, som giver borgerne nogle rettigheder. Hvis de skal se på anlæggene, skal de også have noget ud af det, forklarer hun.
– Klimakrisen er vor tids største trussel. Ligesom landdistrikterne tjener gode penge på at lave mad, så resten af befolkningen ikke sulter, så skal de selvfølgelig også have deres rimelige andel af indtjeningen på salg af energi fra solceller og vindmøller, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SFs klimaordfører.
Mange partier i Folketinget har aftalt at forbedre mulighederne for lokal indflydelse på og gevinst fra anlæggene. Det skete med ”Klimaaftale om grøn strøm og varme” fra sommeren 2022. Men SVM-regeringen har stadig ikke fremlagt en ny model, og usikkerhed om vilkårene i en ny ordning er med til at forsinke nye projekter.
– Regeringen må ikke løbe fra den aftale. Den her sommer har med al tydelighed vist os, hvor meget den grønne omstilling haster. Vi skal gøre os helt og aldeles uafhængige af Putins gas og sørge for den grønne omstilling, så vi får gang i produktionen af vedvarende energi, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Med ”Klimaaftale om grøn strøm og varme” fra sommeren 2022 blev der samtidig sat et mål om, at der skal være fire gange så meget grøn strøm fra solceller og vindmøller på land i 2030.
– Vi har sat ambitiøse mål for produktionen af mere grøn strøm. For mig at se skylder vi derfor også at belønne de borgere mere, som skal bo side om side med energianlæggene. Derfor bør der meget hurtigt aftales en ny model, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SFs gruppeformand.
Af: Lars Olesen, Formand SF – Fredericia, Prinsessegade 62, 1.TV
I rammerne omkring den fantastiske kasernegård på Kulturkasernen er der rum og plads til aktiviteter, til fællesskab og til at de fire kunstarter kan trives og udvikle sig side om side. Med Eksercerhusets fremragende scene. Gårdens ideelle rum til festivaler, aktiviteter og events. Kunstakademiets arbejde med udviklingen af kunst og talenter og de mange tomme, men inspirerende kvadratmeter i historiske rammer rummer kasernen potentialet til at blive et vigtigt fyrtårn for byen.
Et fyrtårn vi i SF er klar på at være med til at investere i.
Beliggenheden tæt på Lillebælt, på centrum, på Kanalbyen og på Øster Strand gør kasernen til et attraktivt mål for besøgende, men vigtigst af alt så giver det naturlige rammer for fredericianeres udfoldelse og mødet med andre i byen.
I visionen for Kulturkasernen vises en tydelig retning med stærke værdier og muligheder for at Fredericia får udnyttet nogle af de styrkeområder vi i forvejen har i byen. Det kan blive et kulturelt kraftcenter lige midt i Danmark. Kultur skal ikke bare være noget man går ind for at opleve, men også noget man aktivt og skabende kan deltage i og det rummer rammerne rig mulighed for.
Visionen skal løftes og have vinger i de næste år og det kræver, at der skal lægges en større kabale på kulturområdet i Fredericia. Det kræver, at der i rammerne på kasernen siges nej til noget og stort ja til andre typer af aktiviteter. Svære, men nødvendige valg venter, hvis værdierne og visionen skal være retningsangivende for Kulturkasernens udvikling. Helt centralt bliver det at aktiviteterne spiller sammen og at alle aktører i Kulturkasernen forpligtes til at arbejde med og for Kulturkasernens værdier.
I SF mener vi det er oplagt at aktiviteterne fra Depotgården flyttes ned på kasernen og kommer til at indgå i et samspil tæt på de andre skabende aktiviteter på kasernen. En mulighed for at børn, unge og ældre i højere grad kommer til at møde hinanden. Depotgården skal på sigt afhændes og midlerne i stedet bruges på at understøtte udviklingen af Kulturkasernen
Det er nu projektet er modent til at vi investerer ekstra for at få lokket flere fondsmidler til og gøre vision til virkelighed. Det vil vi i SF og derfor skal Kulturkasernen prioriteres i det kommende budget så vi får skabt det fundament, der gør at Kulturkasernen på sigt kommer til at hvile i sig selv økonomisk og skabe merværdi for byens borgere og være med til at trække flere til.
Danskerne har for længst adopteret brugen af online bookingplatforme til at reservere deres hotelophold, men en ny analyse fra Konkurrencerådet viser, at vores valg styres i høj grad af platformens søgealgoritmer.
Over 400.000 søgeresultater fra 66.000 forskellige hotelovernatninger indgik i undersøgelsen, der også involverede et eksperiment med 1.114 forbrugere med planer om at rejse til Berlin. Resultaterne kan ændre, hvordan vi forstår forbrugeradfærd og konkurrence i den digitale tidsalder.
Ifølge Jesper Linaa, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er det ofte algoritmens sortering af hoteller, der vejer tungest i forbrugernes endelige beslutning. Det er så afgørende, at hotellerne hellere vil betale for en fordelagtig placering på listen over søgeresultater end at investere i at tiltrække gæster ved at sænke priserne.
De fleste bookingportaler viser forbrugeren en præsenteret liste, der er sorteret efter kriterier som “Anbefalet” og “Vores favoritter.” Disse kriterier styres i stor grad af, hvor meget hotellet betaler til portalen, og det har en betydelig indvirkning på forbrugernes valg. Det er en praksis, der, ifølge Linaa, kan underminere de fordele, som forbrugere ellers ville have ved at bruge platformene, idet det begrænser mulighederne for konkurrence på væsentlige parametre som pris og kvalitet.
Men bookingplatformenes popularitet er ikke svær at forstå. Tal fra 2020 viser, at 38 procent af alle europæiske hotelreservationer på nettet blev foretaget via en platform. Disse platforme har utvivlsomt gjort det nemmere for forbrugere at finde og sammenligne hoteller over hele verden, og det har også spillet en rolle i at intensivere konkurrencen i hotelbranchen. Men som Jesper Linaa pointerer, kan de samme algoritmer, der gør det nemt for forbrugere at søge, også komplicere processen og mudre overblikket.
Derfor er det afgørende, at forbrugere er proaktive i deres søgning. Det er vigtigt at sortere søgeresultaterne efter pris og benytte andre filtermuligheder for at sikre, at man får det bedste tilbud. Det er også klogt at tjekke flere forskellige portaler og eventuelt kontakte hotellet direkte for at forhandle om prisen eller for eksempel få et bedre værelse eller inkluderet morgenmad.
Konkurrencerådets arbejde kaster lys over et vigtigt aspekt af, hvordan digitaliseringen skaber nye udfordringer og muligheder i spændingsfeltet mellem forbrugere, virksomheder og markedspladser. Med fremkomsten af nye forretningsmodeller og store platforme, der udfordrer de traditionelle rammer for konkurrence, bliver forbrugeroplysning endnu mere afgørende.
Det er klart, at det digitale landskab har ændret reglerne for, hvordan vi booker hotelophold. Men mens bookingplatforme har bragt fordele i form af nem søgning og større valgmuligheder, fremhæver Konkurrencerådets analyse behovet for forbrugerbevidsthed i den digitale tidsalder.
Gode råd til forbrugere, der søger hotelværelse på bookingportaler
Sorter søgeresultaterne: Mange bookingplatforme er indstillet til at vise dig betalte søgeresultater øverst. Det vil sige søgeresultater, hvor hoteller har betalt for at få en høj placering. Ofte kan du med få klik vælge at få søgeresultaterne sorteret efter for eksempel laveste pris i stedet.
Brug filtre på søgesiden: Hvis du søger bredt efter laveste pris, risikerer du at få alt for mange resultater, som gør det svært at vælge. De fleste bookingplatforme giver dig mulighed for at sætte filtre på den søgning som for eksempel afstand til centrum, pool eller inklusive morgenmad.
Tjek mere end en portal: Bookingplatformen vil typisk kun vise priser fra de hoteller, den har aftaler med. Vær opmærksom på, at der kan være andre hoteller i området, som måske kan tilbyde noget bedre.
Kontakt hotellet direkte: Det er ikke altid, at bookingplatformen har det bedste tilbud på et hotel. Måske kan du få adgang til flere værelser eller lavere priser ved at kontakte hotellet på mail eller telefon.
Overvej dine behov, før du søger: Det er nemt at lade sig friste af gode tilbud, så overvej før du søger, om du har brug for et hotel tæt på centrum, om du vil have en afbestillingsforsikring eller har andre ønsker til dit ophold.
Vær opmærksom på markedsføringen: Du kan møde udsagn som ”Book nu”, ”Kun tre tilbage”, ”Spar X procent”. Det er virkemidler, som kan få dig til at træffe en måske for hurtig beslutning.
Tjek om du indgår aftale med hotellet eller bookingplatformen. Det har betydning, hvis der opstår problemer, og du vil klage. Hvis bookingsiden blot er formidler, mellemled eller agent skal det tydeligt fremgå, at den ikke er ansvarlig. Hvorvidt et sådan forbehold er gyldigt vil bero på en konkret vurdering.
Betal med internationalt kreditkort: Du kan gøre indsigelse via din bank, hvis der uberettiget er hævet penge på din konto, når du har betalt med internationalt kreditkort. Det kan for eksempel have betydning, hvis hotellet går konkurs.
Tjek brugeranmeldelser: Undersøg om mange brugere har anmeldt hotellet, og om der er forhold, som de generelt er utilfredse med.
Danskernes tillid til sundhedsvæsenet er afgørende, så man for eksempel tør fortælle lægen, hvad man fejler. Sundhedsdata er noget af det dyrebareste, vi har. Foto: Danske Regioner.
Robusthedskommissionen har fremlagt 20 anbefalinger, der har til formål at styrke det danske sundhedsvæsen og ældrepleje. Med en tværfaglig kommission bag sig har anbefalingerne et bredt sigte: mere tid til borger- og patientnære kerneopgaver, styrket robusthed i systemet og et mere fleksibelt og effektivt arbejdsmiljø.
Kommissionen blev etableret i august 2022 som en direkte udløber af en sundhedsreform indgået i maj samme år. Arbejdet blev kortvarigt sat i bero under Folketingsvalget, men blev genoptaget i december 2022 med fornyet energi. Nu, to måneder før forventet, har kommissionen offentliggjort deres anbefalinger.
Søren Brostrøm, formand for Robusthedskommissionen, slår fast, at “vi ikke kan fortsætte som hidtil, hvis vi ønsker et sundhedsvæsen og en ældrepleje, der er attraktive arbejdspladser, hvor borgerne føler sig godt behandlet.” Han fremhæver nødvendigheden af “gennemgribende forandringer i tilrettelæggelsen af sundheds- og ældrepleje, især med den stigende andel af ældre og personer med multisygdomme.”
Brostrøm uddyber:
– Vi skal blive bedre til at prioritere, reducere antallet af opgaver, finde mere effektive arbejdsgange og styrke arbejdsmiljøet. Det er en helhedsorienteret tilgang, der kræver en bred opbakning fra alle aktører inden for sundheds- og ældrepleje; det inkluderer politikere, fagfolk, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde bakker op om kommissionens anbefalinger:
– Selvom finansiering er vigtig, kan vi ikke købe os ud af problemet. Vi er nødt til at tænke i nye baner.
Løhde fremhæver, at kommissionen “giver flere konkrete forslag til, hvordan vi kan aflaste de mest belastede medarbejdere og forbedre vagtplanlægningen. Derudover bør vi sætte skub i den digitale omstilling for at optimere systemet yderligere, siger hun.
Med de 20 anbefalinger har Robusthedskommissionen tegnet konturerne af et forbedret sundhedsvæsen og ældrepleje, hvor personalet kan fokusere mere på deres kerneopgaver. Selvom anbefalingerne er ambitiøse, understreger de både nødvendigheden og muligheden for forbedring. Det forventes nu med stor spænding, hvordan disse forslag vil blive modtaget og implementeret, og ikke mindst, hvilken betydning de vil have for fremtidens sundhedsvæsen og ældrepleje i Danmark.
Faktaboks: Robusthedskommissionens medlemmer
Søren Brostrøm, tidligere direktør, Sundhedsstyrelsen, formand for kommissionen
I Danmarks velfærdssamfund skulle alle borgere ideelt set have adgang til de ressourcer og den støtte, de har brug for. Men for mange familier med børn med handicaps er virkeligheden en anden.
Sune Nørgaard Jakobsen, er far til en pige som er født med Di George Syndrom, han er også formand for skolebestyrelsen på Frederiksodde, og en af stemmerne i den nationale debat. Han kæmper for at skabe bedre vilkår for Danmarks mest sårbare borgere og deres pårørende. I denne artikel dykker vi ned i Jakobsens synspunkter og erfaringer, fra de lokale udfordringer på Frederiksodde til det brede landskab af dansk politik og ressourcefordeling.
Fra national retorik til lokale udfordringer
Sune Nørgaard Jakobsen er en mand med flere kasketter. Som far til en pige med et handicap og formand for skolebestyrelsen på Frederiksodde Skole står han midt i spændingsfeltet mellem national politik og lokale udfordringer. I den kapacitet kaster han et kritisk blik på det aktuelle politiske landskab.
– Det gør mig oprigtigt ked af det, at der er så mange mennesker i dette land, der enten har et handicap eller er pårørende til en, som har et handicap, skal være vidne til en national retorik og en politisk dagsorden, der glemmer eller ligefrem udskammer dette store segment af borgere, siger Jakobsen med en blanding af skuffelse og indignation.
Hans ord retter et søgelys mod et ofte overset emne: hvordan national retorik kan skabe en kløft mellem den offentlige debat og virkeligheden for de borgere, det rent faktisk handler om. Men Jakobsen går skridtet videre ved at belyse den direkte konsekvens af denne uoverensstemmelse i sit lokale område:
– Vi taler om afskedigelse af ansatte og højere klassekvotienter på Frederiksodde. Det er det sidste, vores børn har brug for. Det skaber ikke bare dårligere læringsbetingelser, men kan også føre til brud på arbejdsmiljølovgivningen.
Her peger han på en kritisk problemstilling, hvor national politik ikke kun er en diskussion i medierne, men noget der omsættes til konkrete udfordringer på skoler som Frederiksodde.
Sune Nørgaard Jakobsen sidder altså i en unik position, der giver ham en dobbelt indsigt i, hvordan nationale beslutninger og retorik kan have direkte, og ofte skadelige, konsekvenser for lokale samfund og individuelle liv. Hans vurderinger giver et nuanceret billede af de reelle udfordringer og konflikter, der opstår, når national politik møder lokale realiteter.
Ressourcefordeling og den offentlige debat
– I et land, der praler af en overfyldt statskasse og økonomisk overskud, er det intet mindre end en hån, at vi skal føle os taknemmelige for en beskeden investering på 5 milliarder kroner på sundhedsområdet, siger Jakobsen.
Han uddyber sin skarpe kritik af, hvordan ressourcerne fordeles i det danske samfund:
– Når vi kan afsætte hele 55 milliarder kroner til at støtte Ukraine i en international krise, hvorfor så denne skammelige forsømmelse af vores egne mest sårbare borgere? Er vi mindre værdige?
Jakobsen blev ikke bare engageret, men nærmest aktiveret i den offentlige debat gennem brugen af sociale medier, en platform, hvor han åbent deler sine budskaber om politiske områder.
– Det var en øjenåbner for mange, da jeg delte et opslag om min datter og de udfordringer, vi med børn med handicaps står over for. Det gik viralt og affødte en sand storm mod Finansminister Nicolai Wammen, selvom det slet ikke var min intention. Det hele blev sat i gang af Monica Lylloff på siden #Enmillionstemmer under hashtagget #Undskyldvierher. En million stemmer er et forum stiftet af bl.a. Monica Lylloff, hvor forældre som jeg selv kan dele vores historier og erfaring og bringe dem ind i den nationale diskurs, forklarer Jakobsen mere detaljeret.
Her belyser han, hvordan sociale medier har givet en stemme til de ofte oversete og marginaliserede grupper i samfundet, og hvordan dette i sig selv har potentialet til at skubbe på for politiske ændringer.
Indflydelse, prioritering og kernevelfærd i kommunalpolitik
Sune Nørgaard Jakobsen har ikke blot en mening, men en velunderbygget holdning til, hvordan borgere – især dem med særlige behov eller udfordringer – kan og bør spille en aktiv rolle i at forme politiske beslutninger.
– Jeg kan sige med sikkerhed, at det at deltage aktivt i høringsprocesserne ved at indsende høringssvar ikke er spildt arbejde. Jeg har personligt oplevet, at et velargumenteret høringssvar faktisk kan få politikerne til at ændre kurs. Det er demokrati i praksis, og det viser, at vores stemmer har vægt, understreger han.
Med en indgående forståelse for de komplekse mekanismer i politiske beslutningsprocesser – en forståelse, der går ud over den, den gennemsnitlige borger besidder – erkender Sune den uundgåelige realitet af budgetmæssige restriktioner på kommunalt niveau.
– Det er klart, at der skal træffes hårde økonomiske beslutninger. At spare er ikke en mulighed; det er en nødvendighed. Nu står vi i en virkelighed, hvor kommunerne og regionerne skal spare, hvis jeg sad i byrådet, så ville jeg gå til budgetforhandling med det for øje, at se det kommunale budget som en slags spejling af en families private økonomi, det er indlysende, at når tiderne er gode, kan man tillade sig luksus som rejser og kulturelle oplevelser. Men når krisen rammer, skærer man ned på netop disse ‘luksusvarer’, forklarer han i detaljer. Men overordnet set står han uforstående overfor, hvorfor det specialiserede område gang på gang skal være genstand for besparelser. Regeringen og KL håner samfundets mest udsatte når de med deres gøgeunge retorik og besparelser forgylder sig selv i samme håndslag, det er så uanstændigt som det kan blive.
For Sune er der ingen tvivl: kernevelfærd, som børn og unge, social støtte, en værdig alderdom og uddannelse, må prioriteres over alle andre udgiftsposter, særligt i en tid præget af økonomisk usikkerhed.
– Kernevelfærd er ikke blot vigtig; det er essentielt. Det er samfundets fundament. Hvis du skulle miste dit job, ville du ikke tøve med at afmelde dit Netflix-abonnement for at kunne betale for basale behov. På samme måde skal vi, i krisetider, fokusere på de grundlæggende tjenester, der sikrer, at vores mest sårbare borgere får den støtte, de har krav på, fastslår han.
Sune Nørgaard Jakobsens perspektiv kaster et nuanceret lys over den udfordrende balanceakt, der ligger i at foretage nødvendige besparelser, samtidig med at man opretholder et acceptabelt niveau af kernevelfærd. Han har en klar holdning til, hvordan man som forælder og borger kan påvirke det politiske system.
Vejen frem: Høringssvar og politisk indflydelse
Selvom situationen kan synes dyster, mener Jakobsen, at der er håb.
– Lokalt er det vigtigt at skrive høringssvar. Jeg har oplevet, at det kan ændre forslag og endda politiske beslutninger, opmuntrer han.
Gennem sin indsats, både på socialt og politisk niveau, forsøger Sune Nørgaard Jakobsen og gøre opmærksom på hvor komplekst og presset et område det er, der er tale om. Han vil gerne være et eksempel på, hvorfor den offentlige debat kan og bør inkludere de stemmer, der ofte bliver overset eller marginaliseret.
– Jeg har en dyb tro på, at forældre og pårørendes stemmer kan og bør gøre en forskel i debatten, afslutter han.
Elever fra Fjordbakkeskolens afdeling i Skærbæk har haft håndbold på skoleskemaet. Den lokale idrætsklub, Taulov-Skærbæk Idrætsforening, håber, at det vil have en positiv effekt på deres medlemstal.
Elbohallen var fuld af liv. 1. og 2. klasserne fra Fjordbakkeskolen skulle lære håndboldspillet bedre at kende og frem for alt blive inspireret til at melde sig ind i en forening for at dyrke en sportsgren.
Søren synes det var sjovt med håndbold en hel dag. Foto: AVISEN
Omkring 140 elever deltog med en håndbold i hånden i håndboldkaravanen. To af eleverne, Søren og Frida, havde aldrig spillet håndbold før. Det gjaldt også for en del af de andre elever.
– Det er sjovt at prøve, siger Søren.
Frida håber, at hun kan få nye færdigheder med fra håndboldkaravanen.
– Jeg vil gerne lære at gribe bolde. Indtil videre har jeg forsøgt at lære at kaste med den, siger hun.
Frida var stålfast på at blive bedre med bolden. Foto: AVISEN
Lone Ravnholdt Kanstrup er børneansvarlig i TSIF Håndbold. Hun deltog i håndboldkaravanen som frivillig og ser det som et udstillingsvindue for klubben.
– Vi forsøger at udbrede kendskabet til håndbold i samarbejde med Fjordbakkeskolen og Dansk Håndbold, siger hun og fortsætter:
– Børnene skal finde glæde ved at bevæge sig, og så er det egentlig lidt ligegyldigt, hvad de laver, bare de bevæger sig, fortæller Lone.
Det er ikke første gang, at der afholdes håndboldkaravane. Lone Ravnholdt Kanstrup håber at kunne drage nytte af det igen.
– Sidste år fik vi dobbelt op på medlemmer efter håndboldkaravanen. Det gør det simpelthen bare endnu sjovere at gå til håndbold. Der kommer flere til træning, og vi kan stille med flere hold på de forskellige årgange, siger hun.
Lone Ravnholdt Kanstrup, børneansvarlig i TSIF Håndbold. Foto: AVISEN
På ungdomssiden har TSIF netop startet et “Trille Trolle”-hold for de mindste. Fra denne årgang og op til U17 har de hold på ungdomssiden, og klubben har også seniorhold. Selv i en håndboldglad by som Fredericia, der har en stor klub i FHK, er der ikke noget problem.
– Vi har et godt samarbejde med FHK, som er eliten. Vi hjælper de gode spillere videre til dem, og har de nogen, der ikke spiller så meget, sender de dem ud til os, Trelde og Erritsø. På den måde hjælper vi alle hinanden, afslutter Lone.
Klokken 08:55 lørdag morgen rapporterede to mænd om et indbrud på Nordre Ringvej i Kolding.
Et kældervindue var blevet knust, men takket være indsatsen fra to mænd, der tilbageholdt gerningsmanden, kunne politiet anholde og sigte en 64-årig mand fra Kolding for indbruddet.
Aldersgrænsen i Ungdommens Hus sænkes fra 18 til 13 år. Beslutningen er truffet i Unge- og Uddannelsesudvalget og skal sikre en bedre overgang mellem...
