Mandag aften udbrød der en industribrand på Stålvej i Kolding, og der er ikke noget mistænkeligt over den.
TrekantBrand havde mandskab til stede fra både Kolding, Jels, Lunderskov og Fredericia.
Slukningsarbejdet var omfattende, men der er kommet med den. Nu oplyser Sydøstjyllands Politi, at der var gået ild i batterier i en bygning, og at der ikke er noget mistænkeligt bag.
Den 1. september markerede en ny tid for Elbohallen, det lokale idrætscenter og samlingspunkt, da Kim Trelle startede som den nye halinspektør. Med en stor passion for lokalsamfundet og en ambition om at omdanne hallen til et levende kraftcenter, står Kim nu klar til at tage ansvaret for denne institution, der har været hjerte og sjæl i byen i årtier.
Kim er ikke ny i spillet, når det kommer til at forstå og bidrage til lokalsamfundet. Hans baggrund spænder over mange årtiers engageret deltagelse i lokale sports- og fritidsaktiviteter, hvilket giver ham en nærmest indfødt forståelse for, hvad samfundet ønsker og behøver.
– Mit engagement i lokalsamfundet går langt ud over mit nuværende job. Jeg har en historie indenfor lokal fodbold, hvor jeg har deltaget frivilligt i bestyrelsen. Samtidig har jeg også været frivilligt involveret i arbejdet med en lokal støtteforening. Ligeledes har jeg organiseret utallige arrangementer målrettet både yngre og ældre medlemmer af samfundet. Et af mine mest meningsfyldte projekter er min årlige deltagelse i organiseringen af verdens største festival dedikeret til handicappede. At kunne gøre en forskel for andre fylder mig med en enorm glæde, forklarer Kim dybtfølt.
Familien som fundament og katalysator for engagement
For Kim er familien ikke bare en tryg havn, men også en måde hvorpå han ser verden, herigennem hvilket han forstår de dybere lag af lokalsamfundets behov og potentialer.
– At være far til tre sportsglade børn er ikke kun en glæde; det fungerer også som en indbygget case study for mig. Min datter er en engageret fodboldspiller, min yngste søn lever og ånder for BMX, og min ældste søn, ligesom sin søster, brænder for fodbold. De tilbyder mig et værdifuldt perspektiv, der går længere end blot den overfladiske forståelse af, hvad et community har brug for. Jeg ser lokalsamfundets behov ikke kun gennem min egen linse, men også gennem de linser, der er formet af mine børns forskellige interesser og aktiviteter, uddyber Kim.
Familien gør ham særligt egnet til at se de mangfoldige måder, et lokalsamfund kan tjene sine borgere på. Det forstærker hans forståelse for vigtigheden af en hal, der kan favne bredt – fra sport til kultur og uddannelse.
En dybdegående forståelse af rollen som halinspektør
At være halinspektør er meget mere end en rolle, der omfatter basal vedligeholdelse af en sportsfacilitet; det er en komplex position, der kræver en alsidig vifte af kompetencer, som spænder fra administration til community management.
– Når folk tænker på en halinspektør, forestiller de sig ofte, at det primært handler om at holde hallen ren og pæn. Men det er kun toppen af isbjerget. Dette job kræver dybdegående administration, der involverer alt fra kompleks tidsstyring til faciliteringsstyring. Vi har to store haller, en festsal, en skydebane, en tennisbane og mange andre faciliteter. Det er et intrikat puslespil, der skal samles hver eneste dag, uddyber Kim.
Men ansvaret stopper ikke ved de fysiske rammer; det strækker sig til menneskelige relationer, både internt i organisationen og eksternt med lokalsamfundet.
– Mit samarbejde med Flemming, hallens assistent, er vitalt for at få det hele til at fungere smidigt. Flemming har en utrolig teknisk know-how indenfor faciliteterne, hvilket gør ham til en uvurderlig ressource. Min egen rolle ligger mere i at forbinde os med lokalsamfundet. Jeg tilbringer en god del tid på at forstå og interagere med lokalsamfundet for at sikre, at vi ikke bare opfylder deres basale behov, men også imødekommer deres ønsker og forventninger, forklarer han.
Således udfylder Kim en position, der er både fuld af facetter og dynamik, en rolle, der kræver ikke kun en bred vifte af tekniske færdigheder, men også en dyb forståelse for det omkringliggende samfund, han tjener. Dette gør ham til mere end en halinspektør; han er en nøglefigur, der holder en bred vifte af interesser og behov i balance, hver eneste dag.
Visionen: Elbohallen som hjertet i lokalsamfundet
Kim føler sig utroligt privilegeret over den massive støtte, han har oplevet fra lokalsamfundet, siden det blev annonceret, at han skulle overtage som halinspektør for Elbohallen.
– Da nyheden blev offentliggjort, blev jeg nærmest oversvømmet med beskeder og opkald fra folk, der udtrykte både deres entusiasme og forventninger. Det var ikke bare et par tilkendegivelser; det var en bølge af støtte, der strømmede ind,bsiger Kim begejstret.
Denne overvældende støtte fungerer som brændstof for Kim, der ønsker at omsætte den goodwill han har fået til en reel forandring. Han ser Elbohallen som mere end blot en sportsfacilitet; han ser den som et hjerte, der kan pumpe liv ind i alle facetter af lokalsamfundet.
– Jeg har en vision om at gøre Elbohallen til et multifunktionelt center, der ikke kun fokuserer på sport, men også bliver et kraftcenter for kulturelle arrangementer, social interaktion, og måske endda pædagogiske programmer. Mit mål er at skabe en alsidig institution, der kan berige hele lokalsamfundet, uanset alder eller interesser, forklarer han.
For Kim er der ingen tvivl; den udsøgte opbakning han har modtaget fra lokalsamfundet er et klart tegn på, at Elbohallen har et enormt potentiale for at blive et endnu mere inkluderende og vitalt samlingspunkt.
– Det faktum, at folk er så engagerede og støttende, giver mig håb om, at vi kan transformere Elbohallen til et sted, hvor lokalsamfundet ikke bare mødes, men også trives. Her skal alle føle sig velkomne, og alle skal kunne finde noget, der taler til dem, afslutter han.
Med sine planer er det klart, at der er en ny mand bag kosten i Elbohallen, som er på vej til at blive meget mere end en traditionel sportshal. Det ser ud til at blive et samlingspunkt, hvor hele lokalsamfundet kan finde plads og muligheder for at vokse og trives.
På Syddansk Universitet kommer man fra sommeren 2025 til at have et minimumsgennemsnit for at komme ind. Det står i kontrast til i dag, hvor snittet på de forskellige studier, afspejler populariteten. SDU mener, at det kommer til at mindske fravalget med tiltaget.
Studierne startede op omkring den 1. september, og traditionen tro sad spændte ansøgere klar, da de fik at vide, om de var kommet ind på drømmestudiet eller ej. På SDU har man flere nye studier på paletten, som man var spændte på.
– Hos os har der været en stor søgning til de nye uddannelser som også har relation til IT, nemlig civilingeniør og kunstig intelligens. Kunstig intelligens var vi lidt spændte på, om den blev på bekostning af datalogiuddannelsen, men det har den ikke været, så man kan godt filosofere lidt over, at det virker til at de unge lytter til, hvad der mangler på arbejdsmarkedet, hvor der bliver skreget på kompetente IT-medarbejdere på mange hold. Vi har også en jurauddannelse i Esbjerg, som har fået en rigtig, rigtig flot søgning, og der er jo bare nogle af de populære uddannelser, hvor det er lige meget, hvor man placerer dem henne, for der vil stadig være en flot søgning. Generelt set har ingeniøruddannelsen klarede sig rigtig godt, men der har også været en lille stigning på både de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelser, siger Prorektor Helle Waagepetersen og fortsætter:
– Hvis du kigger ned i de sundhedsvidenskabelige uddannelser, så er der selvfølgelig medicin og psykologi, som ligge skyhøjt, og som er super populært, og så er der nogle mindre populære uddannelser som sundhed og idræt og folkesundhedsvidenskab, som måske også har en lidt mindre klar profil, også hvor de har retning imod, så man kunne godt have en tanke om, at de vælger lidt fornuftigt de unge mennesker i forhold til at det er IT, der faktisk stiger og at humaniora går ned, og nogle af de uddannelser der har knap så meget at gøre med erhvervsmarkedet eller tydeligt en professionsprofil, at de er svagere.
Prorektoren, mener at de unge har ændret adfærd. Det kan man aflæse på de seneste års optag, forklarer hun.
– Vi havde et relativt stort optag i 2020, hvor vi også fik en øget ramme. Sidste år ramte vi bunden sådan set, og det har vi tænkt mange tanker om, som kan være at de unge ikke har haft mulighed for at tage på udlandsophold i nogle år, som kan have ændret søge mønstrene sidste år. Vi har så fået en stigning på 7 pct. i år på optaget. Så man kan sige det er ikke store tal, men sidste år var vi nede på et minimum og nu er vi på vej op. Jeg tør ikke svare på om det går yderligere op til næste år, siger Helle Waagepetersen.
For at komme ind på Syddansk Universitet bliver kravene skarpere. Det er med god grund, da de vil mindske frafaldet af studerende, og vil sørge for, at dem, som kommer ind, har de rette faglige færdigheder.
– Noget af det der har været aller væsentligst, det er nok den her kollation til, hvordan de studerende egentlig klarer sig på uddannelsen. Der er mange undersøgelser både egne og nationale data, der viser en sammenhæng mellem gymnasiekarakterer og om man falder fra, hvordan man klarer sig på uddannelsen og hvor nemt man kommer i job bagefter. Så der er rigtig meget der taler ind i det her med, at det er rigtig godt at have et godt fundament at stå på fagligt, hvis man skal klare sig godt. Det er også et signal til vores kommende ansøgere om, det her med, at det at tage en universitetsuddannelse faktisk ikke er let, og at det faktisk kræver noget, siger Helle Waagepetersen og fortsætter:
– Så det er også en forventningsafstemning i forhold til, at det nok ikke er pænt skudt ved siden af, at man skal ligge pænt fagligt, hvis man skal have en chance for at kunne klare sig godt, og få en positiv oplevelse også ved at være på universitetet og studerer, hvilket det jo helst skal være. Det skal jo helst være nogle af de bedste år af ens liv. Derfor er det også super tankevækkende, at når man så spørger dem om, hvorfor de falder fra, så svarer de fleste, at de har fået nogle faglige udfordringer, som de ikke kan klare, at det er simpelthen fagligheden, der gør at de falder fra, og det er et meget tydeligt signal om, at måske optager vi ansøgere, som ikke har de rigtige forudsætninger for at klare sig.
Prorektoren peger konkret på, at minimumskravet for at komme ind på de enkelte uddannelser, er sat efter popularitetsgraden. Det gør, at ansøgerne kan have en tendens til at søge ind , hvor man kan opnå optag med det lavere snit.
– En betragtning for os er også, at der er andre steder som København og Aarhus og sådan set også på SDU, at sådan set bliver der sat en grænsekvotient ud fra, hvor populær en uddannelse er, og jeg synes sådan set at det er en forkert måde, at signalere vigtigheden eller sværhedsgraden, for det er ikke det, det siger noget om. Så det at vi går ind og sætter et krav, som i hvert fald i nogen udstrækning svarer til det som sikrer den studerende på et solidt fagligt grundlag, når man starter uddannelsen, det synes jeg faktisk er ret godt, og det giver mig ro i maven, fortæller Helle Waagepetersen.
Førhen var der ikke særlig mange studier, der krævede test på kvote 2, men det har ændret sig med tiden. Det gør, at man får sorteret i ansøgerne og på den måde sikre fagligheden hos dem, som bliver optaget, og dermed statistik har størst chance for at komme igennem studiet.
– Der står SDU et helt andet sted end de andre store universiteter, da vi jo har et betydeligt kvote 2 optag og søgninger også, og det har vi også skruet på i den her proces, så vi har været igennem alle uddannelserne i forhold til at sige, at vi sætter det her karakterkrav på, men så lad os lige kigge på hvor mange vi tager ind i den ene eller anden kvote, og der er rigtig mange, der er blevet skruet lidt op. Jeg tror der, hvor der er allerflest, der er 50 pct. i hver kvote, så er der nogle der ligger over, og der er nogle der ligger under, men der er rigtig mange der ligger i de der spænd lige omkring de 40-45-50 procent, siger Waagepetersen.
– De fleste uddannelser på SDU har en test til kvote 2, og så er der nogle få, som har nogle flere prøver bagefter, men det er typisk de meget populære uddannelser som medicin, som har en meget stor ansøger skarer, som vi skal have sorteret ud i, men det gør jo selvfølgelig at vi øger diversiteten, for der optager vi bredt, og alle dem der ikke fandt ud af, hvordan man fik en god karakter i gymnasiet, de har en glimrende chance i universotetstesten via kvote 2 og komme ind og i den grad bidrage til diversiteten. Jeg er nu ikke så bange for det, for der er stadigvæk et gymnasiegennemsnit, der hedder 7,7.
Ændringerne kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden. Først i 2025 gennemføres de, og helt generelt har man på SDU forsøgt at optimere deres miljø for at fremme den enkelte studerende,
– Vi gør allerede rigtig meget i forhold til studiemiljø og trivsel, og det skal vi gøre endnu mere af, også i forhold til hvordan det ser ud på national plan og de unges trivsel, og så kan det sagtens være at vi skal ind og arbejde mere specifikt med det her, og at det bliver vigtigere. Dem der kommer ind på kvote 2 kommer ind med nogle andre egenskaber og menneskelige værdier, og det er jo netop den diversitet, som vi gerne vil have ind i rummet og man kan sige, at vi har en lang historik på medicin, hvor halvdelen bliver optaget via kvote 2, og de sidder så sammen med den anden halvdel, som har haft langt over 10 i gennemsnit i gymnasiet. Så vi har i hvert fald noget erfaringsgrundlag at trække på. Det handler også lidt om data, og det skal vi også kigge på, det her er først fra 25, og vi har også lige en kandidat reform, som vi skal ordne, siger Helle Waagepetersen.
Optagelsesmodellen indebærer, at SDU fra 2025 anvender et fælles højt karakterkrav på tværs af universitetets uddannelser. Derfor skal studerende, der optages på akademiske bacheloruddannelser via kvote 1, som minimum have 7 i gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen, mens kravet til studerende, der optages på professionsbacheloruddannelser, er mindst 5.
Der er fortsat mulighed for at komme ind på SDU’s bacheloruddannelser via kvote 2. Der pågår pt. drøftelser internt på SDU om hvad der er en passende minimumsscore i optagelsesprøven til kvote 2, som kan matche det højere kvalitetskrav i kvote 1.
I EGIF Rugby har de en særlig talentfuld årgang. Det er det nuværende U16-hold, som to år i træk er blevet dansk mester, men det er ikke nok kun at være god. Det kræver også et godt sammenhold.
Hver tirsdag og torsdag klokken 17:00 er der træning for U16-holdet. Der bliver gået til stålet, og det er ikke en sport for sarte sjæle, og man skal kunne tåle at få knubs.
Som en samlet enhed, der er på vej i kamp, kæmper spillerne for hver eneste meter på banen, og skal forsøge at løbe bolden over stregen. Det har Lauge Jørgensen, holdets anfører, gjort i en del år efterhånden.-
– Rugby er en kontaktsport, som er rigtig fed. Hvis man godt kan lide at få lidt knubs og få gode venner, skal man prøve det, siger Lauge.
Når man ser U16-holdet spille, ser det forholds vi simpelt ud, men der er regler, som man skal huske på – og så er det bandlyst at sammenligne rugby med amerikansk fodbold.
– I rugby må du kun kaste bagud, og man bruger kun tandbeskytter. I amerikansk fodbold må du kaste bolden fremad og har meget mere beskyttelse på. Rugby er mere hardcore, siger Lauge Jørgensen.
Silas Paulsen er holdkammerat med Lauge. Han har også været med til at vinde guld, og opskriften er ikke kun hårdt arbejde til træning, ifølge ham.
– Man skal møde op til træning, men det fællesskab vi har, giver os noget, da vi har et forhold, man ikke får de fleste steder. De fleste af os er også sammen uden for klubben, fortæller Silas.
Når man spiller U16, kommer der yderligere et aspekt i det: Styrketræning. Det er en nødvendighed, hvis man skal kunne stå imod fysisk.
– Lauge træner i fitness, og jeg skal også til det. Jeg skal løfte meget, så jeg skal træne skuldrene, siger Silas, som bliver suppleret af Lauge:
– Du skal have styr på skulder, ben og core og skal holde balancen. Så skal du skubbe og løfte. Jeg ved, at mange af os træner, men det er ikke rugby-relateret. Vi er lige blevet en del af Fredericia Eliteidræt, hvor vi har fået fem ind. Jeg træner selv med dem også og træner også onsdag med dem fra 16-19, siger Lauge.
Tidligere var rugby ikke en del af Fredericia Eliteidræt, men det er det nu. Det giver dem bedre muligheder, da de har fysiske trænere tilknyttet.
– Du lærer at træne rigtigt med Eliteidræt. Du ser, hvordan du forbedrer dig og får et træningsprogram, siger Lauge.
U16-holdet har for de flestes vedkommende spillet sammen i syv år, og det giver en speciel følelse, når de løber rundt sammen på grønsværen.
Det føles som, at vi er en flok brødre, siger Lauge og kommer ind på den udvikling, som der har været:
– Til at starte med var det for sjovt. Min far har spillet på højt niveau, og jo ældre jeg er blevet, er det blevet en livsstil. Jeg bytter gerne vagter på arbejde for at spille en kamp og vil gerne være professionel.
Det samme er tilfældet for Silas. Han bruger meget tid sammen med holdkammeraterne.
– Jeg fandt fællesskabet her, og nu bruger jeg det meste af min tid her. Der er altid plads til en, og virkelig plads til alle her. Jo flere, der er med, jo sjovere, fortæller Silas.
På holdet er en enkelt pige, nemlig Marie Kloppenberg. Med tiden er hun blevet en del af drengeholdet.
– Det er sjovt, og der er mennesker, jeg ikke kendte. Jeg bor i Strib, og der går de andre til klaver og gymnastik. Jeg ville hellere spille rugby, siger Marie, som har spillet rugby før hun kom til EGIF, men der var det ikke samme følelse:
– Jeg synes, det er sjovt. Har man et godt hold, er det sjovt at spille. Træner man ikke med et godt hold, er det ikke fedt. Dem her er sjove, da man også kan tage pis på dem, siger Marie.
En anden, som er ny på holdet, er Nick Pokhodin. Han kom til Danmark, da krigen brød ud i Ukraine, og så begyndte han til rugby.
– Jeg skulle finde nogle venner, og jeg fik en chance for at være her, siger Nick og beskriver hvad man skal i rugby:
– Du skal løbe, tackle og være stærk og være god til taktik og strategi.
Lauge og Silas har beskrevet et stærkt fællesskab på holdet, og det er Marie og Nick nu blevet en del af.
– Vi har et godt fællesskab. Jeg har fået mange gode venner. Hvis vi ikke spiller sammen, så hygger vi også sammen, fortæller Nick.
For Maries vedkommende er de vigtigt, at hun har lært holdkammeraterne godt at kende. Det giver fordele på banen.
– Jeg havde svært ved at finde ud af, hvem der er god til hvad i min tidligere klub. Jeg ved, Nick er god til at tackle, og hvis en anden er hurtig, for eksempel, så ved jeg, han er god på kanten, forklarer Marie.
Fællesskabet lever i bedste velgående hos EGIF Rugby. Med et fællesskab, der er unikt, jagter de nye mål, og fremfor alt dyrker de deres stor fælles passion: Rugby.
Den 14. september løber et arrangement af stablen i Business Fredericia-regi, hvor erhvervsorganisationen har inviteret Salling Group til at komme og bidrage med viden om vækst og ledelse, som er vigtig i dagens erhvervsliv, hvor tiderne har ændret sig med en ny generation, der tænker og arbejder anderledes.
Vækst og ledelse 2023 er navnet på arrangementet, der finder sted i Erritsø Idrætscenter den 14. september fra klokken 17:00 – 21:00, hvor ledere og erhvervslivet i Syddanmark er inviteret til en aften med fokus på emnet.
Aftenen byder blandt andet på oplæg fra Lasse Jonasson, som er direktør og futurist, samt oplæg fra Jette Radich Thunbo, der er group vice president og indkøbsdirektør indenfor tøj, sko og accessories i Salling Group A/S. Bag fsig har hun også 24 års erfaring fra både finans- og detailindustrien.
– Den første konference var sidste år, så vi prøver igen. Nummer to kan være sværere end nummer et. Vi fokuserer på fremtidens ledelse, forsker i det, og har spændende perspektiver på det fremtidige arbejdsmarked. Vi får informationen fra hestens egen mund, og det giver stor værdi for folk at deltage, siger chefkonsulent i Business Fredericia, Stephen Bihl, og fortsætter:
– Jette fra Salling Group kommer og oplever det i levende live sammen med en masse unge mennesker tilknyttet deres butikker. Hun skal fortælle, hvordan man angriber ledelse. Vi oplever, at unge investerer i projekter og ikke nødvendigvis forpligter sig til at være et sted i ti år. Som erhvervsledere skal vi formidle projekterne sådan, at de unge kan se sig selv i dem.
Erhvervskonsulent i Business Fredericia, Maria Bejer Clausen, fokuserer især på, at de unge har ændret sig i forhold til den ældre generation. De unge køber sig ind på projekter fremfor at være længere tid på samme arbejdsplads.
– Vi oplever generationen selv. Der tales om, at man ikke ved, hvorfor de unge mennesker er, som de er, og de unge bliver ikke længe i job i dag – det er et faktum. Frem mod 2030 vil de unge være projektansatte, og det oplever vi selv i den daglige dialog. Vi undersøger, hvordan vi tilrettelægger arbejdet, siger Bejer Clausen.
Bihl mener, at man som virksomhed skal omstille sig. Det skal oplægsholderne være med til at sætte fokus på. Chefkonsulenten fortæller om, at man ikke nødvendigvis behøver være fysisk til stede.
– Man skal tænke hybrid. De unge kan i princippet være på Smukfest, altså, man behøver ikke være på lokationen for at passe sit arbejde. Den gængse leder skal være klar til at tiltrække den næste generation og give dem medbestemmelse samt have indbydende projekter, fortæller Stephen Bihl.
Maria Bejer Clausen kalder selv den yngre generation for tech-generationen. Det er noget, som man som virksomhed og erhvervsleder skal være opmærksom på.
– Udviklingspotentialet skal være til stede. Det er det interessante. Man skal have noget, der giver mulighed for udvikling. Når vi taler om tech-generationer, lever de yngre mennesker på en anden måde og har en anden tilgang – der er en generationskløft. Vi har ikke selv svaret på det, og det skal man forholde sig til, forklarer Maria Bejer Clausen.
17.00-18.00 Før-oplæg
18.00-18.30 Grab’n’eat: Let anretning og netværk
18.30-18.35 Opstart v. konferencier Nina Munch-Perrin
18.35-18.40 Velkomst v. Sten Wrist, Borgmester Fredericia Kommune
18.40-19.25 Fremtidens ledelse set ud fra forskningens perspektiv v. direktør Lasse Jonasson
19.25-19.40 Netværkspause m. kaffe og sødt
19.40-20.20 Ledelse af generationerne v. Group Vice President Jette Radich Thunbo
20.20-21.00 The Connected Leadership v. medstifter og sekretariatschef Cecilie Hauerberg & Senior HR Business Partner Karin Glavind
21.00-21.15 Tak for i aften
Småbørnsforældre, fagfolk og interessede kan glæde sig til, når den tv-kendte psykolog, Sofie Münster, kommer til Fredericia den 21. september for at holde foredrag om de 0-5 årige med foredragstitlen: Den bedste start på livet.
Foredraget er målrettet småbørnsforældrene, når LECTURE den 21. september klokken 19.00 byder velkommen til det første foredrag i en serie på tre foredrag om børn og unge.
Intet har så afgørende betydning for børns udvikling og trivsel som den følelsesmæssige tilknytning til de voksne omkring dem. Det fastslår mere end 50 års forskning. Alligevel er denne viden aldrig blevet omsat til en konkret metode. I Den bedste start på livet introducerer Sofie Münster som den første i Danmark den tilknytningsbaserede opdragelse til forældre og tilknytningsbaseret pædagogik til fagfolk.
Riddergade 17 i Fredericia er lokationen, hvor publikum vil få mulighed for at høre et spændende foredrag, nyde snacks og en forfriskning. Foredragets tema er de 0-5 årige med titlen, “Den bedste start på livet”.
Münster vil introducere den tilknytningsbaserede opdragelse for forældre og professionelle. Hun vil præsentere mere end 50 års forskning, der understreger vigtigheden af den følelsesmæssige tilknytning mellem børn og de voksne omkring dem, og hvordan dette påvirker børns udvikling og trivsel.
Ved at dykke dybt ned i tilknytningsteorien, viser Sofie Münster forældre, hvordan en ægte, tæt relation til deres børn ikke bare er mulig, men også givende. Med en god blanding af humor og praktiske råd, demystificerer hun børns komplekse følelsesliv og viser, hvordan forældre kan forstå og imødekomme deres børns behov på en meningsfuld måde.
Münster betoner, at børn ikke skal skærmes fra deres store følelser, men skal lære at navigere i dem. Hun forklarer også, hvorfor klare grænser og rammer er altafgørende for en sund tilknytning. Målet er ikke at eliminere konflikter, men at håndtere dem på en måde, der mindsker deres intensitet og varighed, således at relationen mellem forælder og barn forbliver tryg og stærk.
I det hele taget gør Münster op med den fejlagtige opfattelse af, at konflikter nødvendigvis er tegn på dårlig opdragelse, og hjælper forældre med at se dem som naturlige og uundgåelige komponenter i en nærværende forældre-barn relation. Det ultimative mål er at lære børn at gøre det rigtige, uden at de føler sig forkerte i processen.
Billetter til foredraget kan bestilles her
Psykolog og bestsellerforfatter
Sofie Münster er specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier. Hun er stifter af Nordic Parenting, der tilbyder forældre artikler og viden om opdragelse, kurser og en-til-en forløb for forældre i hendes psykologiske klinik i København. Derudover er hun fast psykolog på Go’ Morgen Danmark på TV 2.
Sofie er både uddannet cand.psych. og cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Derudover er hun efteruddannet i en række forskellige metoder inden for familieterapi, parterapi og individuel terapi. I 2018 blev hun udpeget som formand for Børne- og Socialministeriets opdragelsespanel. Sofie er selv mor til tre piger.
Sofies tilgang til børn bygger på 5 grundsten: (1) Det man kan selv, skal man selv – børn skal have lov til at udforske verden på egen hånd, for de vokser af selvstændighed og ansvar. (2) Børns indsats betyder mere end deres præstationer. (3) Børn er bedst sammen, og det er altid lige så vigtigt at være en god ven som en god elev. (4) Skammekroge og stuearrest er ikke vejen frem – vi behøver ikke at skælde ud eller straffe for at træde i karakter som voksne. (5) En lang barndom er en god barndom – den frie leg og fantasi skal dyrkes, så længe som muligt.
Sofies foredrag kan skræddersyes til at omhandle forskellige aldersgrupper og målgrupper, enten forældre eller fagfolk, ligeså vel som indholdet kan gøres mere generelt, så forskellige målgrupper kan slås sammen.
TrekantBrand er i øjeblikket indsat til en industribrand på Stålvej i Kolding, og stationen i Kolding assisteres af Jels, Fredericia og Lunderskov.
Branden er så omfattende, at TrekantBrand har tilkaldt assistance til branden. Det oplyser de på det sociale medie, X.
August 2023 markerede en positiv økonomisk udvikling i Danmark med et fald i både inflation og kerneinflation. Selvom priserne på mælk, smør og leverpostej ikke er faldet markant, så er der gode økonomiske nyheder.
Ifølge data fra Danmarks Statistik steg det samlede forbrugerprisindeks i august med 2,4% sammenlignet med samme måned sidste år, et markant fald fra 3,1% i juli. Dette fald i inflation skyldes primært prisændringer på gas og leje af sommerhus.
Interessant nok er det ikke kun priserne på varer, der har oplevet denne udvikling. Mens priserne på varer i gennemsnit er faldet med 0,5% det seneste år, primært på grund af et prisfald på elektricitet, er priserne på tjenester steget med 5,2% det seneste år. Denne stigning i tjenester er hovedsageligt drevet af prisstigninger på leje af sommerhus.
Kerneinflationen, der udelukker energi- og fødevarepriser, faldt også i august. Efter at have oplevet en årsstigning på 5,3% i juli, faldt kerneinflationen til 4,2% i august. Dette fald i kerneinflationen er også påvirket af prisændringer på leje af sommerhus samt pakkerejser.
Hvad angår den specifikke indflydelse af forskellige produktgrupper på prisudviklingen, har gruppen restauranter og hoteller haft den største effekt på det samlede forbrugerprisindeks i august. Dette skyldes primært en stigning i prisen på leje af sommerhus i august 2023 sammenlignet med august 2022.
Fra juli til august faldt forbrugerprisindekset med 0,7%. Især prisændringer på leje af sommerhus, pakkerejser og fødevarer trak indekset ned, mens prisændringer på brændstof, husleje og fjernvarme havde en positiv effekt.
Inflationen er nu på det laveste niveau i næsten to år, hvilket er et positivt tegn for den økonomiske stabilitet i Danmark. Dagens data antyder en økonomisk normalisering og kan have langsigtede konsekvenser for forbrugeradfærd og erhvervsinvesteringer.
Den norske landsholdsspiller, Erik Toft, kom til KIF Kolding i sommeren 2022, men ved kontraktens udløb i 2024, forlader han klubben.
Erik Toft blev hentet til KIF Kolding efter, at han i en årrække havde været en profil hos Mors-Thy Håndbold. Nu forlader han dg KIF og den danske liga til sommer.
– Det er en stor sportslig kapacitet vi mister i Erik Toft – men jeg har stor respekt for hans valg om at opsøge en anden mulighed end i den danske liga. Nu gælder det for Erik Toft at få lukket døren ordentlig i KIF Kolding-trøjen, siger sportsdirektør i KIF Kolding, Lars Christiansen.
Nordmanden selv vi nu slutte godt af i KIF-trøjen.
– Efter 7 år i Danmark, er tiden inde til at prøve en anden liga. Men først venter en spændende sæson i KIF Kolding. Jeg glæder mig til at kæmpe for Kolding og vores fantastiske fans resten af sæsonen, siger Erik Toft.
Toft er endnu en i rækken af KIF-spillere, sm skifter klub til smmer. Bjarke Christensen, Sander Øverjordet og Vetle Rønningen forlader KIF, som til gengæld får tilgang af Kristian Stoklund.
Inden Kluge-udstillingen blev pakket sammen af Fredericia Kunstforening, gjorde foreningens formand, Poul B. Jakobsen, status og kunne konstatere, at der er kommet 100 nye medlemmer.
Udstillingen løb af stablen fra den 12. august til den 10. september, men nu er det slut. Udstillingen er pakket ned, og omkring 2.000 personer har besøgt den. Titlen Kluge før Kluge hentyder til, at udstillingen rummer flere af de tidligste værker fra slutningen af 1980’erne.
Til ferniseringen den 11. august blev et nyt værk afsløret af Thomas Kluge, som derudover udstillede værker, der ikke tidligere har været vist.
– Det har været rigtig godt og velbesøgt. Jeg har ikke hørt fra nogen, at det var skidt, og jeg har fået meget positiv respons. Nu er jeg på vej væk med de sidste værker, siger Poul B. Jakobsen.
25 af værkerne er Kluge selv kommet med, mens resten er lånt. Disse skal nu afleveres tilbage.
– Nu skal det tjekkes, om de er, som da vi fik dem, siger Poul Jakobsen.
Siden udstillingen åbnede, har der været run på. Udstillingen har haft åbent hver eneste dag fra kl. 10:00 til 18:00. Alle i bestyrelsen i Fredericia Kunstforening har taget en tørn i den forbindelse og har arbejdet minimum 37 timer for, at udstillingen kunne holde åbent. Nu er det hele slut, og der kan pustes ud.
– Det er en mærkelig situation. Hele bestyrelsen har ikke lavet andet i halvanden måned, og derfor er det specielt. Sådan er det. Vi skal videre. Mange synes, at det har været en hård omgang, siger Poul Jakobsen.
Udstillingen har resulteret i en medlemsfremgang på omkring 100 medlemmer. Derfor har Fredericia Kunstforening nu omkring 550 medlemmer.
– Vores medlemskab koster 200 kroner for én person og 350 kroner for et par. En del af tilbuddet har været, at man med medlemskab kunne komme ind til udstillingen. Det kan også være en af årsagerne til medlemsfremgangen. Og folk vil gerne støtte op om lignende udstillinger i fremtiden, hvilket forpligter os. Jeg har Googlet det, og vi er en af de største foreninger i landet. I Randers har de en på samme størrelse som vores, men i Kolding og Vejle er de 250-300 medlemmer, hvilket vi også var for omkring ti år siden, fortæller Poul Jakobsen.
Selvom Kluge-udstillingen var krævende, skal Fredericia Kunstforening snart i arbejdstøjet igen. Inden året er omme, er der udstillinger med Gitte Skovmand og Jakob Haugaard.
– Selvom Haugaard-udstillingen ikke er stor, er han en populær person, som kan trække folk til. Den har vi samtidig med Fredericia Art Festival, så det kommer nok til at trække folk til. Vi har også haft en stand på art festivalen, og der har vi også hvervet nye medlemmer, slutter Poul Jakobsen.
Gitte Skovmand-udstillingen løber fra den 13. oktober til og med den 29. oktober. Der er fernisering for Jakob Haugaard-udstillingen den 5. november kl. 14:00.
